D O M afsagt den 11. juli 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Olav D. Larsen og Malene Værum Westmark (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1499 13 A (advokat Lars Vindfeldt Skals, Hinnerup) mod B (advokat Ole Spiermann, København) Denne sag er anlagt den 13. februar 2013 ved Retten i Randers og er ved kendelse af 18. juni 2013 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens 226. Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, B, har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin bistand til udarbejdelse af et testamente, hvori bl.a. sagsøgeren, A, var indsat som legatar, idet testamentet ikke blev gyldigt oprettet, forinden testator, C1 (herefter C), afgik ved døden. Påstande A har nedlagt påstand om, at B skal betale 286.362,33 kr. med procesrente af 250.000 kr. fra den 22. oktober 2009, subsidiært et senere tidspunkt, dog ikke senere end den 2. februar 2012, af 3.125 kr. fra den 2. februar 2012, af 16.984,44 kr. fra den 12. marts 2012, af 3.472,22 kr.
- 2 - fra den 10. december 2012, af 11.380,67 kr. fra den 20. januar 2012 og af 1.400 kr. fra sagens anlæg. B har nedlagt påstand om frifindelse. Påstanden er opgjort således: Legat: Samlede omkostninger vedr. byretssag: Samlede omkostninger vedr. landsretssag: I alt: 250.000,00 kr. 20.809,44 kr. 15.552,89 kr. 286.362,33 kr. De anførte omkostninger vedrørende byretssagen og landsretssagen angår en tidligere sag, som sagsøgeren tabte, idet det ved Retten i Randers dom af 19. december 2011, der blev stadfæstet af Vestre Landsrets dom af 26. november 2012, blev fastslået, at det omstridte testamente ikke er gyldigt som nødtestamente. Beløbene angår efter det oplyste sagsøgerens andel af disse omkostninger i henhold til en aftale mellem legatarerne efter testamentet opgjort som 1/9 af udgiften til retsafgift, idømte omkostninger og egne advokatomkostninger. Sagsfremstilling Den 19. juli 2002 oprettede C med bistand fra B et notartestamente, hvori bl.a. blev bestemt, at hans to brødre og Århus Kommunehospital, Kræftafdelingen, hver skulle modtage et legat, og at det resterende beløb skulle tilfalde hans brordatter D s to børn, D1 og D2. I 2009 ønskede C at oprette et nyt testamente, og den 7. oktober 2009 afholdt B og C et møde på C s bopæl,., hvor C s testamentsønsker blev drøftet. Den 9. oktober 2009 fremsendte B et udkast til nyt testamente til C. B blev den 20. oktober 2009 kontaktet af D, som var C s ven og plejer, og der blev aftalt et nyt møde på C s bopæl den 22. oktober 2009 ved middagstid. På mødet godkendte og underskrev C, som da var svag og sengeliggende, udkastet til testamente, som B havde fremsendt den 9. oktober 2009.
- 3 - I det nye testamente af 22. oktober 2009 blev notartestamentet fra 2002 tilbagekaldt. Herudover indeholdt testamentet bl.a. følgende bestemmelse: 2. Det er mit ønske, at der af midlerne i mit dødsbo forlods skal udredes følgende pengebeløb i den anførte rækkefølge: 1. kr. 750.000,- skal tilfalde F, 2. kr. 750.000,- skal tilfalde E, 3. kr. 750.000,- skal tilfalde min brors datter D, 4. kr. 250.000,- skal tilfalde A, 5. kr. 250.000,- skal tilfalde G, 6. kr. 250.000,- skal tilfalde H, 7. kr. 400.000,- skal tilfalde kræftafdelingen på Skejby Sygehus. Ovenstående legater er personlige og skal derfor ikke udredes, hvis legataren ikke overlever mig. Ovenstående legater skal udredes fri for afgift. Det fremgår herudover af testamentet af 22. oktober 2009, at det skulle oprettes som notartestamente, og at alt, hvad C i øvrigt efterlod sig, skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse som arving, og at Kræftens Bekæmpelse skulle udrede samtlige bo- og tillægsboafgifter. C afgik ved døden den 22. oktober 2009 om aftenen. Boet efter C blev udleveret som bobestyrerbo til B, som var indsat som bobestyrer i såvel notartestamentet fra 2002 som i testamentet af 22. oktober 2009. Af et bomødereferat af 17. december 2009 fremgår bl.a. vedrørende testamentet af 22. oktober 2009: Bobestyrer oplyste de nærmere omstændigheder vedrørende testamentets oprettelse. Afdøde har tidligere nævnt, at han ønskede at ændre det oprettede notartestamente, idet forholdene var anderledes. I den anledning aflagde bobestyrer efter aftale med C besøg på bopælen den 7.10.2009, hvor de nærmere ønsker og bestemmelser til testamentet blev drøftet. Herefter blev udkast til testamente fremsendt til C. Den 22.10.2009 mødte B efter ønske på bopælen, hvor C gav udtryk for, at han ønskede testamentet underskrevet. B gav udtryk for, at han ville rekvirere notar med henblik på underskrift i hjemmet.
- 4 - C fremstod som meget afkræftet, men klar i sin holdning til det skrevne. Det blev derfor besluttet, at lade C underskrive testamentet og senere bekræfte i notarens nærvær. Det var ikke muligt at rekvirere notar samme dag. C døde samme dags aften. Bobestyrer orienterede D1 og D2 om sig opfattelse af testamentet og at det sidst oprettede testamente ville blive lagt til grund som nødtestamente. Det blev samtidig oplyst, at bobestyrers opfattelse kunne anfægtes af de forbigåede arvinger D1 og D2. Under disse omstændigheder er det bobestyrers opfattelse, at det oprettede testamente har karakter af nødtestamente og skal lægges til grund ved den fortsatte behandling af dødsboet.. Behandlingen af boet overgik herefter til en ny bobestyrer, I. Der kunne ikke opnås enighed om, hvorvidt testamentet af 22. oktober 2009 skulle danne grundlag for arvefordelingen. A anlagde herefter ved Retten i Randers sag mod arvingerne i henhold til notartestamentet fra 2002. A nedlagde under denne sag påstand om, at de sagsøgte skulle anerkende, at det af C s den 22. oktober 2009 underskrevne testamente var et gyldigt nødtestamente og skulle træde i stedet for notartestamentet fra 2002. Til brug for sagens behandling ved Retten i Randers blev der indhentet lægejournalmateriale vedrørende C, og dele af dette materiale er også fremlagt under nærværende sag. Heraf fremgår bl.a., at C den 9. oktober 2009 var faldet, og at han siden ikke kunne støtte på venstre ben. I lægejournalen er under den 21. oktober 2009 bl.a. anført: Besøg, smerter, kvalme. 2) Øger Oxycontin fra 40 til 50 mg om morgnen og Ketogan en ½ time før sygeplejerskens pleje. Endv. sovemedicin til natten da han er begyndt at blive urolig. Af dommen afsagt af Retten i Randers den 19. december 2011 vedrørende gyldigheden af testamentet af 22. oktober 2009 fremgår bl.a.:
- 5 - Oplysningerne i sagen Den 22. oktober 2009 var der møde mellem C og B på førstnævntes bopæl.... I forbindelse med mødet kontaktede B retten i Randers for at få en notar ud, således at testamentet kunne underskrives for notaren. Notaren i Randers havde ikke mulighed for at komme til C bopæl samme dag, men først den efterfølgende dag. Rettens begrundelse og afgørelse. Efter forklaringen fra B, findes det bevist, at C ikke den 22. oktober 2009 kunne oprette et notartestamente, da notaren i Randers ikke havde mulighed for at komme ud til C s bopæl. Derimod findes det ikke bevist, at C ikke ved mødet den 22. oktober 2009 kunne havde oprettet et vidnetestamente. Efter det oplyste, finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at C befandt sig i et nødstilfælde, som kunne begrunde oprettelsen af et nødtestamente. At C døde umiddelbart efter mødet, ændre ikke ved, at betingelserne for oprettelse af nødtestamente ikke var til stede på selve mødet. På denne baggrund finder retten ikke, at C den 22. oktober 2009 var i en situation, hvor han kunne oprette et nødtestamente, hvorfor C s testamente af 19. juli 2002 skal lægges til grund ved arvefordelingen.. Den 2. januar 2012 skrev J på vegne af bl.a. A til B og rettede et erstatningskrav mod ham som følge af det ugyldige nødtestamente. Vedrørende erstatningskravets størrelse anførte J, at hans klienter krævede sig stillet, som om de havde arvet som foreskrevet i testamentet med tillæg af erstatning for sagsomkostninger i form af retsafgift samt egne og pålagte omkostninger for både byretten og landsretten, såfremt sagen også blev tabt for landsretten. Der blev endvidere afgivet rentepåkrav. Af Vestre Landsrets ankedom af 26. november 2012, der som nævnt stadfæstede Retten i Randers dom vedrørende gyldigheden af testamentet af 22. oktober 2009, fremgår bl.a.:
- 6 - Landsrettens begrundelse og resultat Da C den 22. oktober 2009 ved middagstid underskrev testamentet, havde han gennem en længere periode været alvorligt kræftsyg. På grundlag af de lægelige oplysninger og de afgivne forklaringer, herunder navnlig B s forklaring om sit indtryk af C s tilstand og sin intention om at tilkalde notaren til senere samme dag, lægger landsretten til grund, at det på tidspunktet for underskrivelsen af testamentet stod klart for alle, at C s død var nært forestående. Landsretten lægger efter B s forklaring til grund, at han kom til stede på C bopæl i. den 22. oktober 2009 i henhold til den aftale, der var indgået herom to dage tidligere. C underskrev herefter testamentet, mens B var til stede. På denne baggrund tiltræder landsretten, at A ikke har bevist, at C var forhindret i at oprette et testamente, der opfyldte arvelovens formkrav. Under nærværende sag har der været stillet spørgsmål til Advokatsamfundets Responsumudvalg. Spørgsmålene og svarene herpå af 25. februar 2014 lyder således: Hovedspørgsmål I en situation, hvor en person, der er uhelbredeligt syg, ønsker at oprette nyt testamente, hvor en advokat har fået i opdrag at bistå testator hermed, hvor advokaten midt på en dag er tilstede på testators bopæl, hvor indholdet af det nye testamente under besøget bliver endeligt, hvilket testator bekræfter med sin underskrift, hvor advokaten personligt skønner, at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, hvor hvor hvor testator grundet sin sygdom ikke kan bringes til notar, advokaten endnu ikke har været i kontakt med notar med henblik på at aftale tid for oprettelse af notartestamente på testators bopæl, og advokaten endnu ikke har kontaktet plejepersonale med henblik på oprettelse af vidnetestamente med plejepersonale som vidner, Er det da i strid med god advokatskik, såfremt 1.1 advokaten straks forlader testators bopæl for at kontakte notar med henblik på oprettelse af notartestamente på testators bopæl samme dag uden forinden at have forsøgt oprettelse af vidnetestamente med plejepersonale som vidner? Svar: Nej.
- 7-1.2 Advokaten forbliver på testators bopæl og blandt plejepersonale søger at indhente vidner med henblik på oprettelse af vidnetestamente i stedet for straks at forlade testators bopæl for at tage kontakt til notar med henblik på oprettelse af notartestamente på testators bopæl samme dag? Svar: Nej. Har det nogen betydning for besvarelsen, såfremt 1.3 (a) advokaten selv skønner, at testators død er nært forestående, eller (b) advokaten er bekendt med en sundhedsfaglig vurdering, hvorefter testators død er nært forestående, eller (c) det stod klart for alle, at testators død var nært forestående? og/eller Svar: Besvarelsen må afhænge af de helt konkrete omstændigheder. 1.4 Advokaten selv er i tvivl om, hvorvidt andre deler advokatens skøn om, at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente? og/eller Svar: Ja, i den situation bør advokaten straks søge kontakt til notaren og i første omgang se bort fra vidnetestamentet. 1.5 Det ved kontakt til notar viser sig, at oprettelse af notartestamente på testators bopæl ikke kan ske samme dag, men først om formiddagen den efterfølgende dag, og advokaten derefter ikke vender tilbage til testators bopæl samme eftermiddag med henblik på oprettelse af vidnetestamente? og/eller Svar: Besvarelsen må afhænge af de helt konkrete omstændigheder. 1.6 der ikke blandt plejepersonalet kan forventes at være personer, der kan eller vil virke som vidner ved oprettelse af vidnetestamente? Svar: I den situation bør advokaten hurtigst muligt prøve at få oprettet et notartestamente. Supplerende spørgsmål 2.1 Er det i strid med god advokatskik, såfremt en advokat ved kontakt til notar med henblik på oprettelse af notartestamente på testators bopæl ikke præsenterer sagen som hastende på grund af testators nært forestående død, og det er (a) advokaten selv, som skønner, at
- 8 - testators død er nært forestående, eller (b) advokaten er bekendt med en sundhedsfaglig vurdering, hvorefter testators død er nært forestående, eller (c) det stod klart for alle, at testators død var nært forestående? Svar: Ja, i alle tre situationer (a-c) vil det være i strid med god advokatskik ikke at søge sagen fremmet mest muligt. 2.2 Er det i strid med god advokatskik, såfremt en advokat ikke forud for oprettelse af et vidnetestamente oplyser vidnerne om, at advokaten selv er i tvivl om, hvorvidt andre deler advokatens skøn om, at testator er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente? Svar: Nej. 2.3 Hvilke oplysninger er det god advokatskik at give for en advokat, der bistår med oprettelse af testamente, til personer, som kontaktes med henblik på at virke som testamentsvidner? Svar: Advokaten bør orientere om de betingelser, der skal være opfyldt efter arvelovens 64. Hvorvidt undladelse heraf vil være i strid med god advokatkik, afhænger af de konkrete omstændigheder. 2.4 Er det i strid med god advokatskik, såfremt en advokat søger at overtale personerne til at virke som testamentsvidner, såfremt de pågældende personer er modvillige over for anmodningen? Svar: Ja. 2.5 Har det nogen betydning for besvarelsen af supplerende spørgsmål 2.1-2.4, såfremt det stod klart for alle, at testators død var nært forestående? Svar: Nej. Visse omstændigheder vedrørende forløbet af sagen ved landsretten Under denne sag nedlagde A oprindeligt krav om betaling af et beløb på 225.508,80 kr. med tillæg af procesrente. Denne påstand blev blandt andet under henvisning til et bindende svar fra SKAT om, at en eventuel erstatning ville være skattepligtig for A, forhøjet til 636.709,33 kr. med tillæg af procesrente.
- 9 - Under sagen har Landsskatteretten i anledning af en klage fra A truffet afgørelse om, at erstatning for mistet legatbeløb ikke er skattepligtig. Det er i den forbindelse oplyst, at A for Landsskatteretten fremlagde et brev fra B advokat. Under henvisning til Landsskatterettens kendelse nedsatte A sin påstand til 356.711,45 kr., og denne påstand er senere yderligere nedsat til den ovenfor anførte endelige påstand. Det er endvidere oplyst, at parterne den 13. november 2013 har indgået en procesaftale, hvori det blandt andet er fastsat, at parterne er enige om, at det resultat, som måtte blive det endelige udfald af den af A s anlagte retssag efter behandling ved domstolene, skal være gældende tillige for de øvrige fire legatarer, uden at deres tilsvarende erstatningskrav indbringes for domstolene Forklaringer A, B, K og L har afgivet forklaring. A har vedstået forklaringen for Retten i Randers, som den er gengivet i dommen af 19. december 2011: A har forklaret at C var en nær ven. De havde været venner siden 2005-2006, og de besøgte herefter dagligt hinanden frem til C s død. Hun havde ikke plejet eller passet C. Hendes mand havde købt C s gård. Den 22. oktober 2009 besøgte hun C om aftenen. Hun fik forinden en opringning fra E om, at C havde det dårligt og var blevet svagere. E var hos C, da hun ankom. Hun og E snakkede om, at C havde kolde fingre, hvorfor de puttede hans hænder under dynen og de så herefter alle tre fjernsyn. C faldt herefter i søvn, og sov ind. Hun ved ikke, hvorfra C havde hendes cpr.-nr., men at han måske har fået det af hendes mand. Hun har supplerende forklaret, at C s pleje vist blev forestået af.. og hjemmeplejen. Hun havde besøgt C nogle få dage før den 22. oktober 2009. Telefonopringningen fra E den 22. oktober 2009 fandt sted omkring kl. 18.30. De så Animal Planet i fjernsynet, og det var C s yndlingsprogram. C døde omkring kl. 21.30. Hun var ikke den 22. oktober 2009 opmærksom
- 10 - på, at der havde været tale om oprettelse af et nyt testamente. B har vedstået sin forklaring, som er gengivet således i dommen afsagt af Retten i Randers den 19. december 2011: B har forklaret, at han har udfærdiget de af C to underskrevne testamenter. I forbindelse med at C solgte sin landejendom havde han været advokat for ham. C havde dengang nævnt, at han ville havde lavet ændringer i sit testamente. Dette var i 2008 eller 2009. I oktober 2009 bad C B om, at komme til et møde med ham på sin bopæl. C havde til mødet skrevet ned, hvem der skulle have hvad. C forklarede, at han havde meget at gøre med de på listen opførte personer, og at der skulle fordeles til dem der var tæt på. Han kan ikke huske om der var noteret cpr-nr. på C s udkast. C havde sagt, at familien ikke kom på besøg så meget mere, og at han ikke længere følte sig forpligtet over for dem. C havde givet udtryk for, at han havde problemer med helbredet. På et møde den 7. oktober 2009 hos C var han oppegående, men virkede dårlig og han havde fortalt, at han havde fået kræft. C talte generelt langsomt og eftertænksomt, men han ledte ikke efter ordene. C gav ikke indtryk af, ikke at kunne handle fornuftsmæssigt. Efter mødet blev han kontaktet af E den 20. oktober, 2009, der forklarede, at C gerne ville have besøg angående testamentet. Han drøftede ikke sagen med E, men de aftalte mødet til den 22. oktober 2009 ved middagstid. C var under dette møde meget dårligere og sengeliggende, men han var fornuftig og klar. E var til stede under mødet, men opholdte sig i køkkenet. Han læste de ændrede dele af testamentet op for C. Testamentet blev herefter godkendt af C, og der var alene en mindre rettelse angående indboet. Det blev aftalt, han (B) skulle komme forbi senere på dagen med notaren. Dette viste sig ikke at være muligt. Inden han forlod C spurgte han, om C ønskede at skrive under med det samme, hvorefter der blev underskrevet. Han overvejede ikke at tilkalde plejepersonalet for at oprette et vidnetestamente, da notaren jo skulle komme, og da C s død ikke virkede så nærtstående. B har endvidere vedstået sin forklaring for Vestre Landsret gengivet således i Vestre Landsrets dom af 26. november 2012: B har supplerende forklaret, at han ikke havde været involveret i C s salg af den fædrene gård eller køb af lejligheden på.. og ejendommen i... C rettede telefonisk henvendelse til ham den 28. maj 2009 med henblik på salg af
- 11 - ejendommen i Linde og nævnte i den forbindelse, at han nok skulle ændre testamente. Vidnet tog notat af telefonsamtalen. Den 24. juni 2009 var der møde på hans kontor om udkastet til skøde. C nævnte på vejen ud igen, at han skulle lave testamente. Den 7. oktober 2009 mødtes han efter anmodning med C i dennes lejlighed. Han fik forevist et stykke papir, hvor legatarernes navne og de beløb, de skulle have, stod opført. Det fik han med tilbage til sit kontor, men det er ikke længere på sagen. Han kan ikke huske, om Kræftens Bekæmpelse også stod på listen, men alle legatarerne stod der. Derimod mener han ikke, det var anført, at legaterne skulle udredes fri for afgift. Han kan ikke huske, om det gamle testamente var fremme. Han kendte ikke meget til C s økonomi, da han ikke havde været i kontakt med ham siden 2002. De talte ikke om, hvorvidt der var penge nok. C var slet ikke i tvivl om det. C nævnte, at G og H i deres opvækst var kommet i hans hjem. Han nævnte slet ikke D1 og D2. Det blev ikke udtrykkeligt sagt, hvorfor testamentet fra 2002 skulle ændres, men han fik det indtryk, at C ikke havde så megen kontakt med familien. Tilbage på kontoret udarbejdede han et udkast til testamente, som han den 9. oktober 2009 sendte til C. Det var meningen, at C skulle læse det igennem og beslutte, om noget skulle ændres i det. Den 20. oktober 2009 kontaktede Er ham, antagelig telefonisk, og fortalte, at C ville have et hjemmebesøg, helst torsdag den 22. oktober ved middagstid. Han tog derfor derud på det aftalte tidspunkt kl. 12. Han tog ikke notaren med, fordi han ikke havde hørt fra C, så der var måske ændringer. Men det var ikke tilfældet. Under besøget den 7. oktober havde C været oppegående, men nu lå han i en hospitalsseng i stuen. Situationen var markant forværret, og han skønnede, at C ikke kunne transporteres til dommerkontoret. Han er i byrettens dom citeret for at have forklaret, at han læste de ændrede dele af testamentet op for C. I dag husker han det ikke præcist. Han læste nok alle de punkter op, der havde stået på sedlen med udkastet. De ændrede dele er de bestemmelser, der ikke er fuldstændig identiske med bestemmelserne i testamentet fra 2002, og dem har han nok læst op. C fortalte ikke, at han allerede havde indbetalt et beløb til gravstedsvedligeholdelse. Der var alene mindre rettelser angående indbo, men der kunne laves et formløst indbotestamente. Der blev ikke lavet noget om i selve testamentet. C gav udtryk for, at han havde det bedst med at skrive under, inden notaren kom, men han havde besvær med at skrive, fordi han lå ned. Han mener ikke, at han har sagt til C, at nu kunne han godt slappe af. Han tror, at der blev ringet efter notaren, da han var kommet tilbage til kontoret, og ikke fra C s bopæl. Det var hans hensigt, at notaren skulle komme samme dag, men det blev aftalt, at notaren ville komme kl. 10 næste dag. Da besøget blev aflyst dagen efter, var dommerkontorets reaktion, at han skulle have sagt, at det hastede. Så ville det have kunnet lade sig gøre samme dag. Han ved ikke, om C var klar over, at han ville komme med notaren næste dag, men der er sikkert blevet givet besked om, hvornår de kom. Han overvejede ikke at lade C oprette vidnetestamente, for han regnede med, at de kunne få notaren ud samme dag. Det ville også være besværligt at skulle sætte et vidne ind i situationen. Det var hans indtryk, at C var klar. Han svarede på forskellige spørgsmål, var orienteret i tid og sted og gav udtryk for indboets fordeling. B har supplerende forklaret, at han siden 1979 har virket som advokat i Randers. Med hensyn til testamenter har han næsten altid bistået med at oprette notartestamenter. Han har kun ved
- 12 - en enkelt lejlighed eller måske to gange bistået med at oprette et vidnetestamente. Han konciperer mange testamenter. Salæret er normalt fra 3.000 kr. + moms og opefter. Testamentet af 22. oktober 2009 fakturerede han med 5.700 kr. inkl. moms, fordi han holdt to møder og aflagde hjemmebesøg. Da E ringede til ham den 20. oktober 2009, havde han ifølge kalenderen mulighed for at besøge C samme dag eller den 21. oktober 2009. Han havde også mulighed for at komme tidligere på dagen den 22. oktober 2009. E sagde imidlertid, at det passede bedst den 22. oktober 2009 midt på dagen. E kommenterede ikke udkastet til testamente under telefonsamtalen. Han var den 22. oktober 2009 ikke i stand til at vurdere, om C måske ville dø i løbet af ca. en uge. Han koncentrerede sig om at vurdere, om C var i stand til at oprette testamente. Han vurderede, at C var i stand til at oprette testamente, og han ønskede notarens medvirken ved testamentets oprettelse, fordi han gerne ville have en anden, professionel vurdering af dette spørgsmål ved siden af sin egen vurdering. Notartestamenter er generelt at foretrække frem for vidnetestamenter, og det gælder i særlig grad i den foreliggende situation, hvor testator er alvorligt syg og sengeliggende. Det er hans erfaring, at plejepersonale normalt er tilbageholdende med at bistå som testamentsvidner, fordi de har fokus på pleje og medicinering. Han orienterede C om, at han ville komme igen med notaren senere. Han var den 22. oktober 2009 tilbage på sit kontor omkring kl. 13, og han bad sin sekretær, K, om at ringe til dommerkontoret og træffe aftale om notarens medvirken samme dag på Cl. K fik oplyst af dommerkontoret, at det ikke var muligt at få en notar med ud samme dag. Der blev truffet aftale om notarens medvirken den 23. oktober 2009 kl. 10 på C s bopæl. Han anså det ikke for en nærliggende risiko, at C ville dø den 22. oktober 2009. Han overvejede ikke at tage tilbage til C for at søge et vidnetestamente oprettet. Han fik den 23. oktober 2009 om morgenen telefonisk oplyst, at C var død den 22. oktober 2009 om aftenen. Han opfatter det som uheldigt, at Retten i Randers efter C s død har givet udtryk for, at man kunne have fået notarens bistand den 22. oktober 2009, hvis man havde sagt, at det hastede. Det er for ham at se en selvfølge, at det haster, når man beder om at få notarens medvirken samme dag på testators bopæl. Han kender ikke den påtegning, der på retssagens kopi af testamentet af 22. oktober 2009 er anført på underskriftssiden mellem C s underskrift og hans underskrift som identitetsvidne. K har forklaret, at hun er ansat som advokatsekretær hos B. Hun har været advokatsekretær i ca. 30 år. Hun hørte første gang om C s nye testamente, da B fortalte, at han skulle holde et møde med C den 7. oktober 2009. Hun skrev udkastet til testamente efter B s diktat. Advokat B traf den 20. oktober 2009 selv aftale om mødet den 22. oktober 2009 på C s bopæl. Hun har
- 13 - gennemgået kalenderen, og det var muligt for B at besøge C både den 20. og den 21. oktober 2009. Det var også muligt for advokaten at besøge C tidligere end kl. 12 den 22. oktober 2009. Da B kom tilbage til kontoret den 22. oktober 2009 omkring kl. 13, bad han hende om at ringe til Retten i Randers og træffe aftale om, at en notar skulle tage med ud til C samme dag, fordi C var blevet dårligere. Hun ringede til dommerkontoret og talte med M. Hun bad om at få notaren med ud samme dag. Hun orienterede om, at det hastede, fordi C var blevet dårligere og var sengeliggende. Normalt aftales en tid med notaren med et varsel på ca. en uge. Hun havde aldrig tidligere bedt om notarens medvirken samme dag. M, som generelt er meget bestemt, sagde imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre at få en notar med ud samme dag. Dommerkontoret lukkede kl. 15. Hun fandt det udsigtsløst at forsøge at insistere på notarens medvirken samme dag. Det blev herefter aftalt, at notaren skulle medvirke den 23. oktober 2009 kl. 10 på C s bopæl. Det orienterede hun B om. L har forklaret, at hun er ansat som mellemleder i ældreplejen i Randers Kommune. Hun har siden januar 2012 været tilknyttet. Der er både ejerboliger og kommunale plejeboliger i forbindelse med dette ældrecenter. Antallet af ejerboliger er ca. 80, og der er i alt ca. 170 boliger. C boede i en af ejerboligerne, og det kræver visitation at få installeret et kaldeanlæg til plejepersonale i en af disse boliger. Det vil under alle omstændigheder være muligt at tilkalde personale med ca. 10 minutters varsel. Det er procedure for personalet, at man normalt afstår fra at involvere sig i beboernes økonomiske forhold. Det sker, at personalet i forskellige sammenhænge som vitterlighedsvidne bekræfter en beboers identitet. Derimod fungerer personalet ikke som egentlige testamentsvidner, der udtaler sig om en beboers evne til fornuftsmæssigt at oprette testamente. Hun kendte ikke C. Hun har ved en forespørgsel fået oplyst, at C klarede sig selv med hjælp fra en mand, som var en privat hjælper. I dommen af 19. december 2011 fra Retten i Randers er endvidere refereret følgende forklaring afgivet af E: E har forklaret, at han arbejde for C tilbage omkring år 2000. I 2007 tog C igen kontakt til ham. Han flyttede ind hos C i 2008. Han lavede mad og passede C. A og F jævnligt kom og besøgte C. Han havde ikke oplevet at C s familie var kommet på besøg.
- 14 - C havde haft møder med B angående ændringen af testamentet, men han (E) havde ikke selv deltaget i disse. Under mødet med advokaten den 7. oktober 2009 var han ikke tilstede. Forinden mødet havde han renskrevet nogle noter for C. Der var tale om navne, herunder hans eget, og beløb de angivne personer skulle arve. Der var noteret cprnummer ved nogen af navnene. Til mødet den 22. oktober var han tilstede. B havde flere gange oplæst testamentet for C. Herefter ville advokaten have C til at øve sig flere gange på sin underskrift, og efterfølgende fik C så lov til at skrive under på testamentet. Efter underskriften sagde B til C, at nu kunne han godt slappe af. C havde været fornuftmæssigt og ikke påvirket mentalt af medicin, og vidste hvad han skrev under på. C havde været skuffet over, at familien ikke længere besøgte ham. Det havde været et klart ønske fra C at hans formue skulle deles som nævnt i testamentet af 22. oktober 2009. E afgav endvidere følgende supplerende forklaring for landsretten under ankesagen vedrørende testamentets gyldighed som nødtestamente: E har supplerende forklaret, at han boede på gården i., men flyttede ind til C i 2008, et års tid før C døde, da det blev nødvendigt med hjælp hele tiden. Det var ham, der fragtede C rundt. C fik mere og mere medicin, men virkede ikke mentalt påvirket af medicinen. I oktober 2009 ringede han på C s opfordring til B og bad om et møde, fordi det gamle testamente skulle ændres. Advokaten sendte et udkast den 9. oktober, og vidnet åbnede brevet for C. C kom ikke med kommentarer til ham. Senere i oktober, vistnok den 20., ringede vidnet til B selv, og der blev aftalt et møde den 22. oktober 2009. C havde bedt ham om det. Udkastet var i orden. Den 22. om morgenen havde C det væsentligt dårligere, og han bad vidnet ringe til B igen og sige, at det skulle være nu. Han ringede derfor og sagde, at B skulle komme hurtigst muligt, da C havde sagt, at det lakkede mod enden. Der var ikke tale om, hvorvidt B skulle komme alene eller sammen med notaren. B kom lige før middag. C trænede sin underskrift. Han var sengeliggende og meget syg. Det var C s eget ønske at skrive testamentet under. Det var derfor, B skulle komme. Vidnet så C skrive under eller vidste i hvert fald, at det var det, der skete. Da B var gået, snakkede de om, at testamentet var i orden nu. C var tilfreds med testamentet. Han havde jo selv lavet det. C var svag, men ved sig selv. Han var fuldstændig klar i hovedet og svarede hurtigt og konkret. Han var ikke klar over, at B ville komme igen med notaren. Procedure A har navnlig gjort gældende, at B den 22. oktober 2009 vidste eller burde vide, at C s død var nært forestående, og at han på den baggrund har handlet ansvarspådragende over for
- 15 - hende som påtænkt legatar ved i strid med god advokatskik i en sådan situation at undlade at fremme oprettelsen af C s nye testamente som notar - og/eller vidnetestestamente mest muligt, hvilket bevirkede, at det ikke blev gyldigt oprettet inden C s død den 22. oktober 2009 om aftenen. A har herved nærmere henvist til, at B ved sin henvendelse til notaren burde have gjort det klart for denne, at der var tale om en akut nødsituation, og at omgående fremme var nødvendigt. Dertil kommer, at det utvivlsomt ville have været muligt at oprette et vidnetestamente efter, at det stod klart, at notaren først kunne komme næste dag kl. 10, idet der var personale og andre beboere til stede døgnet rundt. Årsagen til, at B ikke fik oprettet et notar- eller vidnetestamente, var, at han befandt sig i en retsvildfarelse med hensyn til, om testamentet var gyldigt som nødtestamente. C opfyldte alle betingelser for at oprette et notar- eller vidnetestamente. B har navnlig gjort gældende, at han ikke har handlet ansvarspådragende over for A. Han har herved nærmere anført, at A ikke har været klient hos ham, og at hun derfor ikke kan fremføre noget krav over for ham, medmindre der foreligger en betydelig grad af culpa, hvilket ikke er tilfældet. Han har ikke overtrådt god advokatskik. Han var ikke forud for mødet den 22. oktober 2009 bekendt med, at Cd ikke havde nogen rettelser til det tidligere fremsendte udkast til testamentet, og han har efter mødet - i overensstemmelse med Responsumudvalgets besvarelse af spørgsmål 2.1 søgt at fremme sagen mest muligt. Det bestrides, at det for B var eller burde have været klart, at C s død var så nært forestående, at den meget muligt ville finde sted samme dag. Det følger af Responsumudvalgtes svar på spørgsmål 1.1, at det ikke var i strid med god advokatskik, at han forlod C s bopæl og via sin sekretær søgte at få oprettet et notartestamente samme dag, og det var heller ikke i strid med god advokatskik, at han da han først kunne få en aftale med notaren næste dag kl. 10 undlod at tage tilbage til C s bopæl for at søge et vidnetestamente oprettet.
- 16 - Sagens værdi er som følge af procesaftalen reelt væsentligt højere end det påstævnte beløb, hvilket der skal tages højde for ved fastsættelsen af sagens omkostninger. Det skal endvidere ved fastsættelse af sagens omkostninger tillægges vægt, at der er ydet bistand til A i forbindelse med klage til Landsskatteretten. Landsrettens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen, herunder særligt B s forklaring, lægger landsretten også i nærværende sag til grund, at det på mødet hos C den 22. oktober 2009 stod klart for B, at C s død var nært forestående. I overensstemmelse med Advokatsamfundets Responsumudvalgs besvarelse af spørgsmål 2.1 påhvilede det herefter B at fremme sagen om oprettelse af C s testamente mest muligt. Ved vurderingen af, om denne pligt er opfyldt, må det imidlertid indgå, at det ikke er godtgjort, at B, der ikke var bekendt med nærmere lægelige oplysninger om C s tilstand, den 22. oktober 2009 vidste eller burde vide, at C risikerede at afgå ved døden inden for samme døgn. Da B s sekretær, K, tog kontakt til notarkontoret umiddelbart efter B s tilbagevenden til advokatkontoret og efter sin forklaring oplyste, at sagen hastede, og anmodede om en udkørende notarforretning samme dag, har B ved kontakten til notarkontoret fremmet sagen mest muligt og har ikke i den forbindelse begået ansvarspådragende fejl. Idet der med notarkontoret blev aftalt en tid for underskrift af testamentet til foretagelse den følgende formiddag, finder landsretten endvidere, at B heller ikke har handlet ansvarspådragende ved efter kontakten til notarkontoret ikke straks at have taget skridt til oprettelse af et vidnetestamente. Landsretten tager derfor B s frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger til B med 50.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand og er uden moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, som denne er opgjort i A s påstand, og at påstanden under sagen har været højere, samt sagens omfang og forløb.
- 17 - T h i k e n d e s f o r r e t: B frifindes. A skal betale sagens omkostninger til B med 50.000 kr. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8 a.