dca. ~ HL el. TH Q9R:t- el. Certw d CA. d Installationer ~HV G. wc. l/' ~ vu. Faldrørsudmunding over tag..li '-r



Relaterede dokumenter
Figur 3: Illustration af hvordan en børsteløs DC-motor kan betragtes rent magnetisk.

Bilag 6: Økonometriske

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

FOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii

Stadig ligeløn blandt dimittender

Spændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet

çfr4,!4 i s Vejledning for tilslutning til Grindsted Vandværk A.m.b.a 1. Forord

Udstyr. Vejregler for indretning af saltlader og saltpladser

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

2. Sandsynlighedsregning

k jp )2 Side i afs Vejledning for tilslutning til Grindsted Vandværk A.m.b.a Forord Denne Vejledning for tilslutning til

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Bowlingturnering 2015/ 2016

Stormøde. dagsorden. Forslag om bevilling af øl og vand. valg af ordstyrer. valg af referent. godkendelse af sidste stormødes referat.

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann

Monteringsvejledning. Indbygningsradio

Vejledning og garanti facadeplader fra LAMIPRO

Tillæg nr. 19 til. Kommuneplan Bilag til TMU Pkt. nr. Jernbanegade Øst. Centerområde C1, Støvring

Referat. Plan- og Boligudvalget. Møde nr.: 13/2012 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-18:30

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Kortfattet vejledning Gallery 100

Akademisk Kor. Efterårsturné 2010 til Frontino, Italien. Satser af Werner Knudsen

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Inertimoment for arealer

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

Matematik - September 2001 Afleveret d. 27/4-2006

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND OM 6 MÅNEDER. Den private sektors beskæftigelsesforventninger i Midtjylland

Manual. Regulatorer til temperaturstyring - EKC 201 og EKC 301. Refrigeration and Air Conditioning Controls REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

Blå Energi ved Nordborg Spejderne. Det blev det til:

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur

Byggeteknik, priser, erfari ger

ipod/iphone/ipad Speaker

Aftale om overførsel af ferie i henhold til ferieaftalen af 21. juni 2012

Hjemmeopgavesæt

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

DISCPLINÆR- OG. QR ESKIKKED& BYGNNGSSAC.KYNDIGE. Navn Firma Adresse Telefon Tilstede ved kontrol

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Torsdag den 18. maj 2017 kl AVU172-MAT/D. (4 timer)

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

f 'M 9 '^ ' "&' &$&(*& i *f /fs #/'{& *? f

isosteelpress

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

er ikke kun for voksne

I perfekt harmoni. Geberit betjeninger. Geberit A/S Lægårdsvej Lystrup. Tlf Fax

V-ringe. V-ringen. Enkel udførelse Der behøves normalt intet særligt lejehus. Slibning af aksler ikke nødvendigt. Grove tolerancer kan tillades.

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

Jeg anser derfor ikke indsigelsen som et brugbart argument, der på ingen måde proportionelt rent tidsmæssigt står overfor brugen af terrassen.

Vandafstrømning på vejen

Statistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød Telefon Fax

DET ER FORÅR FOR IDEER!

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36

Binomialfordelingen: april 09 GJ

150 M. j. Lomholt Bidrag til Narre Brob Sogns Historie. 151

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november kl i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

. : :@e. Silkebor3 købstads ; A.kt : 'Skab nr i. :,. ' Partiel byplanvedtzgt nr,. 11 '..,. 1 '.,<I. <ade 'og hus nr. : AnsveJ '.. ' .. *.

fischer Power-Fast skruer Ny generation af skruer med innovativ udformning

Stadig ligeløn blandt dimittender

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

- Brugermanual. Indholdsfortegnelse: Sådan opretter du dig som bruger. Side 1. Sådan logger du dig ind i systemet. Side 2

STRANDLODSHUS 93 moderne familieboliger

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: _00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning

Acciaierie Valbruna SpA 1. Letbearbejdelig kvalitet Maxival 4. Højhastigheds automatstål Maxival 188HS 4

TNS Gallup - Public Ishøj kommune Borgerservice

Betjeningsvejledning. Trådløs motoraktuator

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Brug af regneark til beregninger, statistik og grafisk afbildning. Excel 97

Bienvenido a B.E.G. B.E.G. partnerprogram.

HI-FI-KOMPONENTSYSTEM


Marius tanker. Af Hans Marius Kjærsgaard. - I et vektorfelt

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

A/B Udbygård. Husorden

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, (rev. februar 2014)

Fri søjlelængder for rammekonstruktioner.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

TheraPro HR Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

Transkript:

4 ' 141, 415 ~ 415.1': ' _~ ------- - ---f~------1 _~..._ _--.J ---- nstahotoner, by9!lj.ngs- j.~:1tløbs-. farør :,. 1.,',- j hygejne l mstollajloner f ", fo.lrør bla 11 f l::; O,,'. < alment (~.tm <-v0 twy., ') "'-. 1/.~._ ecember 1951 :1 ;' Sgnaturer Alle ekssterene ele af afvanngsanlæg tegnes me sort farve. Nye lennger af støbejern samt falrør og alle støbejernsele f. eks. rste og nstallatonsgenstane af støbejern tegnes me blå eller sort farve efter en projekterenes eget valg. Dog skal er anvenes blå farve, når et efter myngheernes skøn er nøvengt for at asklle ekssterene og nye ele af anlæget fra hnanen. Nye nstallatonsele af fajance etc. tegnes eller ufyles me rø farve. Påskrfter, er hører tl sgnaturen, kan uføres me ennes farve ellel' me sort efter en projekterenes eget valg. Sgnaturer for kloak er angvet på blaene me»kloak, alment«. Afløbslennger, falrør m. m. Jly mm lenng af asfalteret støbejern, blyrør eller galvanseret jernrør og lgnene H vor et kan være tvvl om materalet. angves ette forkortet Hvor angvelse af lenngsfal er nøveng, angves ette (n % 0) uner eller ve sen af ameteren Gulvafløb, jernbrøne m. m. Guluafløb me mm vanlås, frkantet CA. ~ afløbsskål (tragt) me metalunerrst og jemouerrst CA. ~ CA. ~ HL el. TH Q9R:t- el. Certw LAlA CA. @ O Guluafløb me mm vanlås, run afløbsskål (tragt) me metalrst Guluafløb me mm uanlås, tragt og løs jernrst Gulvafløb me højvanslukke HL = Harboelås TH c""o»th«kontrauentl (gummbol) Gulva/løb eller vanlås set forfra. Gulvafløb uen renseskrue angves reglen som saxofonlås (sax.) eller mm g. a. u. r. Fetsamler af støbejern og me nb)'gget vanlås a X b cm neløbsbrøn af jern, tlvenstre me æksel, tlhøjre me rst cm neløbsbrøn af jern, tluenstre me æksel, tlhøjre me rst mm bøjnng me frkantet afløbsskål rne rst mm bøjnng me løs rst mm bøjnng u. L. o.c. Hvor er kan være tvvl orn lenngens belggenhe over gulv eller uner loft, angves ette forkortet Ekssterene lenng evt. forsynet me materaeangvelse og fal m. m. som ovenfor nstallatoner KV.,ler RV. w.c. me S-lås. w.c. me P-lå.! angves ve påskrften P-lås Køkken- eller rerlgørngsvask. Ve rengørngsvask angves menson på vanlås. o. T. v. R. U mm rensestykke (renserør), tlvenstre på vanret lenng, tlhøjre pa loret. Sgnatur for reuktonsrenserør annes ve kombnaton af enne og sgnaturen for reuktonsrør (se neenfor). Betegnes /sr. Reuktonsrør af asfalteret støbejern, ametre og s, mut/eenen mm talrør mm falror ført eller føres auer tag mm ventlatonslenng ~HV 01\ C3 \ j l &- -Sf- G. wc. l/' Hånvask me bunventl og vanlås Baekar, "m"ret Baekar, frtståene Går w.c. T. o Neløbsrør for tagvan. For nvenge neløbsrør angues menson ~ vu. Vægurnal me vanlås Falrørsumunng over tag vu..l '-r Vægurnal me afløbsrør Falrørsumunng me hætte Stanurnal Falrørsumunng me uførsel gennem tutagsten fk. td Hosptalskumme. Opstalter som ve w.c.

, /"'n., qg vtltlatonslcn,,/!, Owr lag--- \ 6.1 ~rl ~ a- er " ~ ~~l ~ "'''' Æ:;, ~~ falrør --, -112' grenr.r me omllcnt gren mc,... r llentlatonslenng bs... ~-... Eksempel /Jå ventlalonslenngs llllutmn,g ll falrral'sulnflnmg ~135' grenrør me omvent gren nc Eksempel på ventlatonslenngs ll.<lutnng tl fnlrørsuluftnng /!,ljlv~ fal 35 "/., _;;;_._. <r/elenng,"" --<!.-l Eksempel på forbnelse melhm ventlatonslennger Bemærknng: Ve enne forbnelse er er mosætnng tl,m neenfor vste mulghe for., at en eventuel forsto/jpse selenng også lll kunne forstoppe hele en t'ent!atollj'lenng, er er ført Over lag!':-,- ~'... hg-. 5'r~"" -- O' g' Q... Q= ~ ~... 65, vmtlalljnslcnng Oller tf/g-...- fa/rør over lag gu.ll' 105 mlf!c for w. t. muffe fm' w. c. muffe for l<'. c. støbt ferruu (cap & lnng) for hånvask '-!J2'hø)n"g b 135' b~jllng cb 135' hej'/ng cb - 112" /!,Ttlrør b ---_._-&.-._-_. Detaltegnn.g af en falrørskombnaton for en øverste af e ventlere.e selennger på agram vst mål 1:100 på næste se Bemærknng: Tlslutnngen tl ventlatonslenngen er uført høje"e en overkant af lv.c.-skål af hensyn tl eventuel forstoppelse selenng. (j,? t::j ~ en '"00 N '"" r -._-_. ""'1.(; '.

o o 4 41 415 415.1 'to.v 41.).0 bla 2._------- feklrør, a lm~~t-au;f0 ~ht.t 00 nstohatoner bygnngs afløbs falrør hygejne nstallatoner - ecember 19)1 ( Ve projekterngen ntegnes falrøj' ve anvenelse af sgnaturer på etageplaner og snt. steet for ntegnng på snt kan er uføres selvstængt falrørsagram, hvor selennger enten kan være rejet n et me falrøret fælles loret plan eller være ntegnet skrå afblnng. Der forelgger ngen faste regler herfor. Normalt forlanger myngheerne blot, at tegnnger uføres mål 1:100. Der forlanges almnelgvs kke etaltegnnger. Ve e almnelgt forekommene nstallatonsarbejer overlaes et for et meste tl montøren at vælge mellem forelggene mulgheer for kombnaton af faconstykker. Detaltegnnger blver som regel kun uarbejet, når nstallatonen ønskes uført på bestemt måe, eller når monterngsforholene er vanskelge. Bemærknnger: Eksempler på tegnnger af afløbsanlæg ve beboelseshuse på n tl 7 etager er vst på blaene me»kloak, alment«. EksempleT på etaljer ve falrørskombnatoner for W.C.- og baerum er vst uner»afløb fra W.C. og baclerum«. Bygnngsregulatver og forskrfter }'alrør er lgesom falrørsnsta!latoner og kloak alt væsentlgt behanlet overensstemmelse me retnngslnerne»forskrfter verørene afløb fra ejenomme«(ugvet 1924 af Dansk ngenørforenng). Dsse forskrfter, som for ten er uner revson, er stort omfang sat kraft som regulatv, og oftest me supplerene regulatver neholene særbestemmelser for en pågælene mynghes områe. De forskellge regulatver neholer flere tlfæle båe skærpelser og lempelser. Københavns kommune gæler uover ngenørforenngens forskrfter regulatv af 1!8 1951 verørene afløb fra bygnnger. Envel'e er er kommunens øvrge bygnngsmæssge ægulatvel' optaget bestemmelser, er verører afløbsanlæg. De forskel. lge bestemmelser er alt væsentlgt metaget Byggebogen uner e respektve afsnt. Københavns kommune har st regulatv om afløb begrænset ngenørforenngens afløbsforskrfter tl bebyggelser på ntl 7 etager (foruen kæler) og regulatvets 3, stk. 3, er anført:»ve bebyggelse højere en 7 etager skal bl. a. falstammer og lggene lenngers mensonerng og afløbssystemets uluft. nng projekteres og uføres uner hensyn tl etageantallet efter stasngenørens rektorats nærmere bestemmelser«. Defntoner \fløbsnstallatoner bygnngers etager forbnes gennem selennger me falmr (stammer), er er tlsluttet ejenommens unerjorske afløbsanlæg (kloaken). Falror.. ovennævnte forbnelse en lenng (stamme, fal stamme), er føres op gennem en bygnngs etager, uluftes over tag og motager eller kan motage afløb fra nstallatoner samtlge etager. Falrør anvenes og hyppgt som fælles betegnelse for alle asfalteree støbejernsrør afløbsanlæg. Selenng tl falrør : En lenng, er fører afløb fra een eller flere nstallatoner samme etage tl falrør (stamme). Selennger kan være blne,. v. s. uventlef(~e eller ventleree, hvlket vl sge, at e står forbnelse me en ventlatonslenng, er enten kan være ført selvstængt op over tag eller være tlsluttet falrør (stamme) over øverste tlløb. Ventle rng af selennger er nøvengt, når længen af lenngen eller antallet af tlløb overstger e bestemmelser, myngheerne har fastsat for blne selennger. Falrørsuførsel: En bøjnng, fobøjnng, ve falrørets begynelse unerste etage og en l,ggene lenng, er forbner bøjnngen me hoveafløbslenngen. Lgger fobøjnngen jor, skal en almnelgvs være forsynet me foplae (egentlg fobøjnng). Falrørsuluftnng: Den el af et falrør, er er ført op gennem tag. reglen nbefattes også en el, er lgger over øverste tlløb. Se øvrgt efntoner uner»kloak, alment«, hvor afløbsvan, splevan, rensestyæke, selenng og hovelelng bl. a. er efneret. agram 105 R. HV. 65 v. Lenngsmaterale Asfalteree støbejernsrør Falrør og faconstykker tl falrør samt selennger og ventlatonslennger me ameter på 65 mm eller mere uføres som regel af asfalteree støbejernsrør, se materaleblaene me falrør. - 'l co ~ plan Eksempel på fal rør me ventleree selennger for 3 stk. w.c. + 1 stk. hånvask hver etage (se etategnng på foregåene se), mål 1:100 Bemærknng: ntl 7 etager kan nstallatonen uføres me e samme mensoner. Fobøjnnger og ev. furlængelsesrør tl overkant gulv uføres alt af støbejern. Når falrormf01'slen kke er anbragt jor skal en lggene lenng alt føres helt u gennem yermur som støbejernslenng. Anbrnges falrørsuførslen jor stller kun få kommuner krav vll, at en lggene lenng skal være af støbejernsrør. Sævanlgvs tllaes steet kloaærør (glaseree lerrør eller evt. betonrør). Bly- eller metalrør Falrør (stammer) kan uføres af bly- og melalrør af svær gostykkelse. Faste regler for mensoner m. m. forelgger kke.

- 4 41 415 415.1 nstallatoner bygnngs afløbs fal rør hygejne nstallatoner ~ 4/);0 bla 2 alment C!7:r l o??w~ ~ / ecember 19'1-2. sal J. sal kæler ------ jajrf:1tsulujtm'1rg E1:sempel på fal rør me uventleree selennger, mål 1:200 JJ Støbejernorør Sløbejernsrør samles nbyres ve, at rørene føres tl buns muffe, og at er foretages en omhyggelg centrerng ve n stemnng af en væge (strkke) af hamp (pakgarn) tl højst halv muffehøje. Resten af muffen fyles me smeltet bly, er om hyggelgt stemmes. steet for bly tllaer myngheerne for ten og bl. a. Storkøbenhavn anvent forskellge anre materaler, f. eks. svovlstøbemasser, og på lennger me mere en 400 0 /00 fal også muffeasfalt. De fleste af erstatnngsmateralerne for bly skal kke efterstemmes. Tllaelse tl anvenelse af anre materaler en bly skal nhentes hos myngheerne hvert enkelt tlfæle. Samlnger på frtlggenenovelennger kæler skal fremeles uføres me bly. Samlnger på lennger, er er usat for støne temperatursvngnnger eller har svagt fal, bør uføres me størst mulg blyhøje (ca. % af muffe) og evt. yerlgere holes på plas af en spænbøjle (halsjern) fastspænt pt en rørene, er går n muffen. Støbejernsrørs tlslutnng tl kloakrør, se»samlnger ve kloakrør«. =..:c:..'f- L"- bly -paagarn Eksempel på samlng mellem støbejernsrør, mål 1:5 Me fylnng af en halve muffehøje blver materaleforbrug af pakgarn og bly eller et af erstatnngsmateralerne pr. muffe: mm rør pakgarn bly svovlstøbemasse muffeasfalt kg kg kg kg l J 65 0,03 j 0,87 0,16 0,09 105 0,06 1,48 0,27 0,16 130 0,08 1,92 0,35 0,20 157 0,10 2,39 0,43 0,25 5 Muffemensoner for 130 mm (5") falrør, tegnng mål 1:10 Bemærknng: 130 mm falrør er metaget her, for et kke var proukton, a materaleblaene me falrør blev trykt Eksempler på hætter og tråkugze tl afslutnng af falrørsumunng, mål 1:10 Selennger ogventlatonslennger kan uføres og blver normalt, når mensonerne er 50 (52) mm eller mnre, uført af bly- eller metalrør. Me myngheernes særlge tllaelse kan selennger me tlsvarene mensoner uføres af galv. jernrør, og kun, hvs e anbrnges tlgængelgt. Eterntrør For anvenelse af eterntrør, beregnet tl afløbsanlæg, forelgger er ngen faste regler. Københavns kommune har tllaelse htl været betnget af, at er på ejenommens fole tnglyses en eklaraton om uskftnng me støbejernsrør, såfremt et måtte skønnes nøvengt. Syrefaste stålrør, glaseree stentøjsrør, porcelæns.. og glasrør Benyttes tl falrør for syreholgt eller lgnene afløb, er på kort t vl øelægge 5tøbejernsrør, se neutralsatonsanlæg. Samlnger Bly- og metal,ør Bly- og metatrør samles ve lonng eller ve nskyelse af metalfttngs, metalforskrunnger eller lgnene. Forbnelse tl støbejernsmujfer uføres alt ve anvenelse af ferruler, se eksempler une.r»hånvaske, nstallaton«. Gav. jernrør Calv. jernrør samles nbyres me fttngs eller ve svejsnng. øvrge samlnger uføres som for bly- og metalrør me fttngs, ferruler, forskrunnger og lgnene. Eterntrør, syrefaste stålrør, porcelænsrør, glasrør og lgn. Faste regler for samlngers uførelse forelgger kke. Lenngsførng Falrør og eventuelt gennemgåene ventlatonslennger bør såvt mulgt føres loret op gennem bygnng. Fa/rør eller selennger jor enkelte nstallatoner stue og kæler behøver som regel kke føres op over tag, hvs mensonsbestemmelserne for blne selennger agttages, men så tlfæle skal afløb fra w.e. og hosptalskummer føres selvstængt tl negangsbrøn eller hovelenng. Blne selennger fra nstallatoner på en etage skal almnelgvs tlsluttes falrør samme etage eller nærmest mulgt loftet en unerlggene. Ventlerng aj selennger kan enten foretage5 fra en el, er lgger længst væk fra falrøret eller også fra et hvlketsomhelst ste på selenngen, når blot resten af enne opfyler mensonsbestemmelserne for blne 5elennger. Falrørsumunng skal fortrnsvs lgge over tagryg og alt mnst 0,5 m over tagflaen. Envere skal en være belggene et højere plan en umunng på aftrækskanaler, er befner sg nenfor en afstan af l m og mekanske ventlatonsanlæg, er befner sg nenfor en afstan af 5 m. løvrgt skal en være hævet mnst 1 m over vnuer tl beboelsesværelser, er lgger nenfor en afstan af 5 m. På flae tage, hvor ophol eller jævnlg færse fner ste, skal umunngen være r:anst 2 m over tagflaen. Angåene falrøres næknng taget henvses tl omtalen på blaene om tagæknng.

_~ ~~_._,~5 ";1_-' : ~1-G 4/Co bla~ nstallatoner' Bygnngs,l., Afløbs lalrør. -.----...--------- f... t ~Jf/ "~---;r,p'.. arør,. Cl men (,/%/.-[/-, t4. u;;>'/.-c.. l hygletne.~ nstallatoner V'r /. v.? l /' ecember 1951 Falrørsumunnger afsluttes unerten me en hætte, er er forsynet me net, eller en tråkugle. Nytten heraf er og tvvlsom, hvorfor e flere steer, sålees f. eks. København kke forlanges af myngheerne. Falrørsuluftnng me lggene lenng ført u gennem tagflaerne, f. eks. nen tutagsten tllaes som regel kke mere, et uluftnngen ofte svgter. Anbrngelse Falrør og selennger anbrnges nvengt bygnnger, beskyttet mo frostulemper. De skal sol.vt mulgt placeres på let tlgængelge steer og øvrgt sålees, at bærene konstruktoner kke svækkes. Ventlatonslennger anbrnges normalt som brør, men kan også placeres uvengt på bygnnger, hvlket bygnngsmyngheerne og kan mosætte sg. Blyrør, eterntrør, porcelænsrør, glasrør og lgnene bør anbrnges på en såan måe, at e er beskyttet mo beskagelse (slag, stø m. m.). Anbrnges falrør me tlhørene lennger vægnche, skal e lgge helt frt nchen, er kun må ækkes me rabtz, panel eller lgnene. nmurng eller nstøbnng af falrør ml. sævanlgvs kke uføres. Ve falrørsgennemførnget etageaskllelser og vægge skal sse retableres tæt omkrng lenng. Bøsnngsrør og lgnene anvenes normalt kke. Blyrør bør og beskytte.s Tno tær1g fra nøel ve at anbrnge en jernpae eller lgnene omkrng røret. Angåene etaljer ve uførelse af ncher og gennemførnger vægge og etageaskllelser henvses tl blaene me konstruktoner af vægge og etageaskllelser. Falrør me tlhørene lennger må kke anbrnges eller passere skorstene, skakte for affal eller elevatorer, kanaler for aftræk eller ventlaton og lgnene. l rum me elektrsk målerramme skal er fra falrør me thhørene lennger være en fr afstan pl. m tl rammens forse og på 25 cm tl ens ser. Falrør me tlhørene lennger og vanlåse skal. anbrnges. sålees, at e kke generer en fre færsel rummene, Hvs lenngerne kke lgger op a væg skal en fr høje være mnst 2 m. På almnelgt tlgængelgt areal lofts- eller kæleretager uen ophols- eller arbejsrum kan en fre høje nskrænkes tl 1,8 m. Ophængnng eller unerstøtnng af falrør foretages almnelgvs kke. Er lennger mlert frt belggene og kke som normalt fastholt etageaskllelser el. lgn. ve nstøbnng af grenrør, bør lggene lenngsstræknnger over 4 m ophænges flajernsstropper, unerstøttes me vnkeljernsbærnger, er er nmuret eller nstøbt væg, eller anbrnges på murpller eller ukragnnger muree eller støbte vægge. Unerstøtnnger anbrnges normalt ve mufferne me en maxmal afstan på 4 m. lokaler, hvor levnesmler tlvrkes eller forha"les, bør lennger anbrnges sålees, at ulemper fra fortætnngsvan, støvannelse o. lgn. ungås. Frostsolerng er reglen kun nøveng for stræknnger gennem porte, åbne gennemgange, rekte uner tage o. lgn. helt uopvarmee rum. solerng kan foretages ve at omgve lennger me f. eks. glasul eller anbrnge em trækasser fylt me tørvesmul eller anet solerngsmaterale. Ventlatonslennger behøver kke solerng. Lysolerng foretages almnelgvs kke. Et eksempel på lysolerng støbt etageaskllelse er anført uner w.c.-nstallaton. Btmærknnger verørene afløbsvan Falrør, er motager tlløb fra vanklosetter, hosptalskummer og pssorer, må kke være tlsluttet kloaklennger, er passerer neløbsbrøne, uskllere og lgnene brøne me slamgrube før uløb hovekloak eller eventuel hustank. Falrør for splevan må sævanlgvs kke motage tlløb af regnvan. Falrørsuførsler kan være fælles for splevan og regnvan. Lenngsmensoner Nøveng nveng ameter på jalrør (stammet) er af myngheerne fastsat ufra størrelsen på e vanlåse (tlløbsse på en største), hvorfra stammen motager afløb. Antallet af tlløb har htl kun været begrænset for køkkenvaske, er føres tl 65 mm stammer. Faste regler for antallet af anre nstallatoner pr. stamme forelgger ennu kke. Dameteren for blne (uventleree) selennger er htl fastsat ufra størrelsen på og antallet af vanlåse. FOl' ventleree selennger er kke fastsat nogen begrænsnng af vanlåsenes antal. bolg- og erhvervsbygger me højst 7 e/ager vl falrer og' selennger, er er større en 105 mm, erfarngsmæssgt kun' komme betragtnng rent untagelsesvs. Som rettesnor for antal tlløb pr. falrør (stamme) kan angves, at man regner me at kunne tlføre et 105 mm falrør uen venteree selennger, 39 lter splevan pr. sekun, hvlket svarer tl 26 stk. w.c. og et 105 mm falrør me ventleree selennger 58 lter pr. sekun, svarene tl 39 stk. w.c., et l stk. w.c. regnes tl 1,5 lter pr. sekun (max. vær for almnelge nstallatoner). Efter samme værskaa l-egnes l stk. hånvask tl 0,3 lter pr. sekun (mnste vær for almnelge nstallatoner). Mere uførlge mensonsregler, som f. eks. fnes Stockholms og Oslos afløbsregulatver, kan kke umelbart overføres på anske afløbsanlæg, bl. a. på grun af forskelle vanlåsemensoner. Falrørsamelre: 65, 105, 130 og 157 mm. For sse rørametre anvenes også betegnelserne 65.100. 130 o'! 150 ltjltj eln 7 n 13 og 15 cm samt '2 W', 4", 5"'og 6". ~... ~~., -- 65 mm falrør (stamme) må tlføres afløb fra 5265 mm vanlåse og vanlttse me mnre mensoner, og højst fra 6-7 stk. køkkenvaske. Antallet af køkkenvaske er kun begrænset af hensyn tl faren for fetforstoppebe. Eventuelle anre nstallatoner på stammen skal erfor kke meregnes. På grun af fetafsætnng må et tlråes at gøre stammen 105 mm, n!',l' en skal motage afløb fra mere en 3-4- stk. køkkenvaske. 65 mm hrør, er skal motage afløb fra mere en 2 stk. køkkenvaske bor alt uføres uen bøjnnger. 105 mm falrør (stamme) må tlføres afløb fra W.c. og hosptalskummer samt urnaler me 105 mm gulvafløb eller vanlås oeøvrgt fra 65/65 mm vanlåse og vanlåse me mnre men':: soner. Gål'vanklosetter og 105 mm vanlåse for anet en urnalafløb må almnelgvs kke føres tl 105 mm falrør. 130 mm og 157 mm falrør (s/amme) kan tlføres afløb fra samme nstallatoner og vanlåse som 105 mm stammer, og envere fra alle 105 mm vanlse. Falrørsuførsel skal almnelgvs være mnst 10 cm (105 mm) fobøjnngen nbefattet, og ovrgt kke af mnre menson en stammen. 105 mm vanlåse for gulvafløb gulve støbt på jor kan tlsluttes 10 cm (105 mm) uførsler. Det skal og bemærkes, at kke alle gulvafløb må føres tl uførsler for vanklosetfalrør eller anre falrør, er kke er tlsluttet neløbsbrøn, se:»nstallatoner, alment«. FaJrørsuluflnnger skal almnelgvs have samme ameter som falrørets øverste el. Hvs 105 mm falrør kun har tlløb fra enkelte nstallatoner to etager (f. eks. w.c., køkkenvask og ba hver etage), kan et sævanlgvs føres vere op over tag som 65 mm. Det vl og reglen være en forusætnng, at er kke er sansynlghe for senere tlslutnng af væsentlgt flere tlløb. Fælles falrørsuluftnng for flere falrør og ventlatonslennger kan uføres. For a1t 2-3 stk. må en fælles el alt være mnst 105 mm, for større antal forelgger kke faste regler. Blne (uvenlleree).elennger Blne selennger me ameter på 30-50 mm: se generelt om adø::' fra vaske på blaene me };hl.nvaske, nstallaton«, hvor sse lennger er uførlgt omtalt me eksempler, 65 mm bln selenng må tlføres afløb fra højst: 1 stk. 65/65 mm vanlås eller 2 stk. 52/65 mm vanlås. For mnre vanlåse forelgger kke faste regler. almnelghe tllaer myngheerne mellem 8-16 stk. 3040 mm vanlåse eller 4-8 stk. 40/50 mm vanlåse. Max. længe ar selenng: ca. 6 m.

- 4 nstallatoner Bygnngshygejne Afløbsnstallatoner 4151 fal--;;;---"--------------- 105 mm bln selenng må tlføres afløb fra højst: stk. vankloset eller l stk. hosptalskumme eller 2 stk. 65:65 mm vanlås eller 4 stk. 52/65 mm vanlås eller l stk. 65/65 mm vanlås + 2 stk. 52/65 mm vanlås For mnre vanlåse forelgger kke faste regler. Max. længe af selenng: ca. 6 m. 130 mm og 15 mm selennger anvenes kun sjælent, og er forelgger kke faste regler. Almnelgvs tllaer myngheerne, at er tl 157 mm føres afløb fra 2 stk. vanklosetter eller fra l stk. vankloset og 1-2 stk. mnre afløb, f. eks. gulvafløb. Max. længe kan sættes tl ca. 8 m. Bemærknnger: Angåene betngelser for e særlge faconstykker KAB blokken og BD-blokken, hvor w.c. og gulvafløb er tlsluttet samme blne selenng, henvses tl omtalen uner»afløb fra w.c.- og baerum«. Føres en 105 mm selenng, er motager afløb fra vaske- og gulvafløb stue og kæleretage u tl en neløbsbrøn, fetsamler eller lgn., tllaes bl. a. Københavns kommune tlsluttet mere en e fastsatte 2 stk. 65/65 mm vanlåse og en væsentlgt større længe en 6 m på selenngen. Ventlatlon.lennger Sævanlgvs anvenes 65 mm støbejernsrør såvel tl ventlatonslenng fra e enkelte selennger etagerne som tl fælles ventlatonslenng op gennem bygnngen. lvfn. ameter er 50 mm, er rell"len kun kan anven,,. for nstallatoner enkelt etage. - Unerten anvenes 105 mm rør tl fælles ventlatonslenng for 105 mm selennger, for erve at fonnnske antallet af faeonstykker (t. eks. spares reuktonsrør) ve forbnelsen tl selennger. 105 mm ventlatonslenng kan være nøveng bygnnger me mere en 7 etager. lenngsfal Lggene ele af falrør og selenng bør gves så stærkt fal som mulgt, og almnelgvs mnst 50 0 /00. Mn. fal er 20 0 /00. V fntlatonslennger kan på kortere stræknnger lægges vanret, men bør så vt mulgt gves noget fal hen mo tlslutnng tl sejenng, for at fortætnngsvan kan bortlees gennem enne. Lggene stræknnger af.ventlatonslennger må på ntet punkt anbrnges lavere en en lenng, en ventlerer, men skal stag stge for at skre lufttlgang. Forgrenng Forgrenng på.tøbejernslenng uføres me grenrør. Påsvejsnng eller anborng må kke uføres. Forgrenng for tlløb på lggene ele af falrør og selennger skal sævanlgvs uføres me 135 0 grenrør (45 0 retnngsænrng). Dobbeltgrenrør og hjørnegrenrør må almnelgvs kke anvenes på lggene stræknng, memnre falet på enne er større en 400 100. Forgrenng for tlløb på lorette ele af falrør og selennger uføres me grenrør me skrå stk, og må 95 0 grenrør uen buet gren samt 112 0 obbeltgrenrør me grenene samme plan kun anvenes me myngheernes særlge tllaelse, og a almnelgvs kun tl hånvaskeafløb og tl gulvafløb baeværelser. Forgrenng tl og på ventlatonslennger kan uføres båe me 90 0 grenrør (lge grenrør) og grenrør me skrå stk. Forgrenng på bly- og metalrør.lenlnger kan uføres ve sammenlonng, og for metalrør tllge me metalfttngs. forgrenng på galv. jernrør foretages reglen me fttngs. Bemærknnger Forgrenng af lennger må kke foretages mo fal på afløbslennger eller mo stgeretnngen på ventlatonslennger. Grenvnkel på bly- og metalrør samt galvanseree jernrør bør kke være mnre en for støbejernslennger. nsætnng af grenrør ekssterene lennger foretages mest hensgtsmæssgt me toelt grenrør eller me stk. grenrør og l stk. toelt lge rørstykke. nsætnng kan også foretages. ve at sklle stammen a og nskye 3 4 -korte rørstykker foruen selve grenrøret. Grenrør og faconstykker me muffe begge etler (obbeltmuffer og skyemuffer) må sævanlgvs kun anvenes på ventlatonslennger. På afløbsførene lennger kan e benyttes, når er skal nsættes grenrør ekssterene lggene lenngsstræknnger, hvor forholene er vanskelge. G,-enrør for fremtge nstallatoner kan anbrnges falrør, når grenrørets muffe afproppes me støbejernsprop. Retnngsænrng Retnngsænrng på støbejernsrør uføres me bøjnnger. HeJ bøjnnger (90 ) må kun anvenes på ventlatonslennger. Har lenngen kun rnge fal (20 50 %0) og tlløb fra flere vanklosetter, bør»vanrette«retnngsænrnger foretages me 135 0 bøjnnger. Mellem to bøjnnger skal er almnelgvs være et lge rørstykke. Retnngsæn,-ng på bly-, metal- og galv. jernrør kan uføres ve at bøje rørene eller - bortset fra blyrør - ve anvenelse af fttngsbøjnnger af et pågælene materale. Skarpe knæk (knæ) må kke uføres. Seforsk)'nng af falrør (stamme) me træknng over en større afstan uner f. eks. loft må reglen kun foretages een af etagerne. Den må alrg uføres sålees, at er opstår»sløjfer«ve at falrøret f. eks. kun seforskyes på stræknngen gennem en enkelt etage og kke vere op. Mnre forskynnger, f. eks. me etagebøjnnger flere etager samt større træknng af falrør og ventlatonslennger uner loft øverste etage kan og almne lgvs alt foretages. Faste regler forelgger kke. Falrørsstræk lnger på 65 nlm alneter, er motager tlløb fra køkkenvaskt:, må kke trækkes eller sefol'skyes, når er er mere en 2 stk. køkkenvaske på falstammen. Dmensonsænrng Dmensonsænrng uføres for støbejernslennger me reuktonsrør, og fol' blyrør ve tlannelse af rørene (stuknng). Dette kan også anvenes for metalrør, hvor man øvrgt lgesom vecl galvanseret jernrør kan ænre menson me fttngs (spsmuffer). Dmensonsænrng må almnelgvs kun foretages sålees, at cn mnre ll'nng fører afløb vere tl cn større. Renseag.ang Renseagang på støbejernslennger kan etableres ve anb!'ngelse af rensest)'kker. På kortere selennger envere ve at tlslutte blyrørslennger fra vaskeafløb me ferruler, er let kan asklles, se»hånvaske, nstallaton«. Muffeæksler me bøjle tl fastspænng på falrørsmuffe må sævanlgvs kke anvenes. Renseagang på lennger af bly-, metal og galv. jernrør kan etableres ve anbrngelse af forskrunnger (unons). Rensepropper må sævanlgvs kun være anbragt på vanlåses unerste el. Rensestykker bør så vt mulgt anbrnges på lettlgængelge steer og kun på frtlggene lennger (kke gruber gulv). Selve renseklappen skal på lggene lenng være loret eller skråtstllet, så eventuejle utætheer ve paknngen vser sg ve van. usvnng. Rensestykkers anbrngelse på rene ventlatonslennger og på stræknnger, er kke fører afløb, bør kun untagelsesvs ske. Rensestykker leveres oftest me gummpaknng, men ompakkes reglen ve monterngen me pakgarn og mønjekt. Falrør (stammer) skal forsynes me rensestykke eller um. elbart over bøjnngen tl falrørsuførsel. Der må reglen kke være nskut bøjnnger af nogen art på stræknngen mellem fobøjnngen og ette rell5estykke. Forgrener en stamme sg u tl flere stammer, må hver enkelt af sse forsynes me rense stykke. Heruover el' et normalt kke nøvengt at anbrnge rensestykker på stammerne. Lggene falrørsstræknnger me flere bøjnnger forsynes reg en me rensestykke efter mnst hver 3-4 bøjnng. Selellnger for enkelte nstallatoner er et kke nøvengt at etablere renseagang tl, memnre lenngen lgger jor, fører fetholgt afløb og lgn. eller er særlg vanskelg at komme tl ve eventuel forstoppelse. Ventleree selennger me flere nstallatoner, f. eks. flere w.c. m. m. bør forsynes me rensestykker, memnre rensnng let kan foretages ve afmonterng af et w.c. eller en vask. Renseagang ve selennger bør som regel anbrnges længst væk fra falstamme, et rensnng alt bør ske retnng mo stammen.

nstallatoner bygnngs hygejne 415 415.1 afløbs lalrør nstallatoner ~-_.. -4:-:1 j-; O..bla 11 ~ ----~r~ al~ent t1/-?f?~-;:~k=f" marts 1952 Vanlåse Enhver afløbsnstallaton skal forsynes me vanlås, memnre afløbet fra nstallatonen kan og må føres tl gulvafløb (er skal være anbragt samme rum). Vanlås skal placeres umelbart uner og så nær nstallatonens uøbsåbnng som mulgt. Vanlås skal skre, at lugt fra afløbslennger og hovekloak kke trænger n bygnngen. Dette forusætter, at er er van eller anen væske vanlåsen. Da van mlert foramper ret hurtgt (ca. l mm af vanlukket pr. øgn ve stuetemp.) er et nøvengt, at nstallatonen benyttes jævnlgt. Hvor nstallatonen peroevs er ue af brug, kan lugtgene ungås ve at fyle vanlåsen me glycern eller anen langsomt forampene væske. Denne fremgangsmåe benyttes for nstallatoner, er kke må tlsluttes neløbsbrøne, som f. eks. w.c. sommerhuse. Må nstallatonen ermo tlsluttes neløbsbrøn, ungås lugtgene ve at føre afløbet tl en, er motager anet rgelgt tlløb, f. eks. regnvan, et neløbsbrønens vanlås skrer, at kloaklugt kke trænger n. Denne fremgangsmåe kan f. eks. benyttes ve køkkenvaske sommerhuse. Tl fylnng af vanlås kræver myngheerne almnelghe mnst en vanhane, er, når vanlåsen er tlsluttet en nstallaton, skal være anbragt umelbart over enne, og når vanlåsen er tlsluttet et gulvafløb, blot skal være anbragt samme rum. Myngheerne har fastsat normer for uformnng og mensonerng af vanlåse tl e forskellge nstallatoner. Dette skulle gve skkerhe for, at vanlåse størst mulgt omfang er selvrensene (pungvanlåse er her urtaget), og at er kke forekommer selvusugnng af vanlåse ve hævertvrknng eller gensg usugnng, hvs nstallatonen anbrnges på blne selennger. Angåene mensoner på vanlåse kan anføres, at vanlukket for 30/40 mm blyvanlåse skal være 120 mm og for støbejernsvan.. låse og vanlåse af beton og glaseret ler mnst 70 mm. Yerlgere oplysnnger om støbejernsvanlåse fås på materaleblaene og om bly- og pungvanlåse på nstallatonsblaene for køkkenvaske, hånvaske, bae og urnaler. Myngheerne kan kræve en vanlås ænret og uløbssen ventleret op over tag, såfremt usugnng af vanlukket jævnlg fner ste. Dette sker og meget sjælent ve korrekt uførelse. lokaler, hvor er peroevs holes et større overtryk (f. eks. af fabrkatonsmæssge grune), må er benyttes særlgt ybe vanlåse for at overhole et vanlukke, myngheerne kræver. Erhvervsafløb (nustrelle afløb) Ve erhvervsafløb forstås afløb fra nstallatoner, hvor er utømmes splevan neholene organske eller uorganske stoffer fra f. eks. fabrkaton værksteer, fabrkker og lgnene vrksomheer. Myngheerne kræver ofte, at erhvervsafløb føres tl neløbsbrøne og eventuelt tl særlge uskllere, f. eks. fetuskllere eller neutralsatonsanlæg, nen et tlsluttes ejenommens øvrge afløbsanlæg. Erhvervsanlæg kan erfor kun untagelsesvs tlsluttes falrør og lennger, er motager vanklosetafløb. Myngheerne kan efter bestemmelserne bl. a. Dansk ngenørforenngs afløbsregulatv 7 og 36, stk., og for Københavns kommunes vekommene envere efter byggelovens 47, stlle krav om, at er efter anragerens forslag træffes foranstaltnnger tl at tlbagehole eller neutralsere alle stoffer, er kan vrke skaelgt på afløbsanlægenes materel eller rft. Tl hovekloakerne må alrg lees fet eller slam større mænger, stærkt sure væsker, varme væsker me en temperatur over 35 C., gftstoffer eller eksplosve stoffer. lokaler, hvor branfarlge væsker opbevares eller ngår fabrkatonen, må afløbsnstallatoner kke uen særforanstaltnnger anbrnges en lavere høje en en af myngheerne { Københavns kommune branvæsenet) fastsatte tærskelhøje,. v. s. høje fra gulv tl unerkant af vnuer, øre og anre eventuelle åbnnger tl lokalet. Envere må nstallatoner, er anbrnges over enne høje, uføres sålees, at branfarlge væsker'kke utømmes tl hovekloaken ve evt. bru på beholere, lennger eller lgnene. Utømnng tl hovekloaken må heller kke kunne fne ste fra opjags- og påfylnngsplaser et fr. Bemærknnger: Afll;lb fra w.e., hosptalskummer, urnaler og lgkapeller må kke tlsluttes neløbsbrøne, uskllere og lgnene. Lennger, er har afløb tl særlge uskllere for erhvervsafløb, må reglen kun motage tlløb fra nstallatoner, hvs splevan neholer e stoffer, hvortl usklleren er beregnet. For at ungå unøvenge oprensnnger bør er tl neløbsbrøne og lgnene kun føres afløb fra e nstallatoner, som myngheerne kræver ført tl neløbsbrøn. Æ.nrng af ekssterene ælre afløbsanlæg Hvs et ekssterene afløbsanlæg kke fungerer tlfresstllene, eller hvs er tlsluttes et ælre afløbsanlæg nye nstallatoner, kan myngheerne stlle krav om ænrnger, sålees at bestemmelserne gælene regulatver og forskrftsr bl,"er opfylt. Samtg me, at en første w.c.-nstallaton foretages på en ejenom må følgene agttages: ælre kloaklennger uen tætte samlnger omlægges (som regel og kun uner bygnngen), stræknnger me utlfresstllene rørmaterale, me utlstrækkelgt fal eller me lorette sprng, såkalte svanehalse, er oftest fnes på stklennger, omlægges. Neløbsbrøne uen vanlås uskftes me neløbsbrøne me vanlås, lgesom slambrøne på lennger fjernes, og negangsbrøne anbrnges aet omfang, renseagang nøvenggør. Falstammer og, vanlåse (på ekssterene nstallatoner), er kke er overensstemmelse me regulatverne, f. eks. me hensyn tl materale, vl, hvs e er tlsluttet neløbsbrøne og øvrgt kke berøres af nstallatonen, reglen kunne bbeholes mlertgt. Eventuelle åbne afløbsrener for splevan skal alt erstattes me forskrftsmæssge lennger. Myngheerne tllaer unerten, f. eks. hvs en bebyggelse skal elvs nerves nenfor en overskuelg årrække, at ele af et ælre afløbsanlæg bbeholes mlertgt, når blot en el, er skal føre w.e.-afløb, brnges oren, og når er ve overgangen mellem enne el og et øvrge anlæg anbrnges en 30 cm eller 30/45 cm neløbsbrøn. Når køkkenvaske, er tlgere har haft afløb tl uvenge neløbsrør, skal tlsluttes nvenge falrør, kræver myngheerne sævanlgvs kke foretaget ænrnger ve kloaklennger og brøne, hvormo vaske må forsynes me rst eller obbeltkrys og 52/65 mm vanlås. En el ælre vasketyper, er kke kan forsynes me rst eller krys, må uskftes. Ve nye nstallatoner, er ønskes tlsluttet ælre falstammer, som kke er overensstemmelse me gælene bestemmelser me hensyn tl materale, må er regnes me, at znkrør hele sn længe og lette støbejernsrør (regnvansrør) hvert fal på en stræknng, er fører nye tlløb, skal erstattes me falrør (begge slags rør er nogen ustræknng blevet anvent tl køkkenafløb). Envere må eventuelle tagneløb, el' er ført tl såanne ælre rør, afbryes og steet bortlees gennem selvstænge neløbsrør. Ønskes en falstamme afbrut fra en neløbsbrøn og steet tlsluttet kloaken rekte, skal falstamme me tlhørene nstal latoner være eller brnges overensstemmelse me gælene forornnger. Ve tlslutnng tl ælre 65 mm falrør (stammer), er motager tlløb fra 65/65 mm vanlåse, hvs uløbsse overensstemmelse me tlgere regulatver er ventleret tl en særlg 65 mm ventlatonslenng, må vanlåse for alle nye nstallatoner reglen lgelees ventleres på uløbssen for erve at ungå usugnng af vanlåsene. Ve tlslutnng tl ælre falrør, hvs afløb passerer en såkalt nterceptor (en særlg art vanlås anbragt negangsbrøn eller kæler) før et løber u stk eller hovelenng, kan myngheerne kræve ntereeptor fjernet. Bortset fra nstallaton af køkkenvaske vl enkelte nye nstallatoner, f. eks. en hånvask og et w.e., og kke almnelghe meføre ette. Hvs ntereeptor mlert skal fjernes, vl myngheerne reglen kræve, at samtlge ekssterene falrør og nstallatoner, er er tlsluttet en, alt væsentlgt skal være eller brnges overensstemmelse me gælene bestemmelser. Tlgere regulatver foreskrev særlge ventlatonslennger for vanlåses uløbsse. Afbryes enne ventlaton, skal vanlåse, antal tlløb på uventleret selenng og falstammens ameter være eller brnges overensstemmelse me gælene bestemmelser. Bemærknnger: Ekssterene afløbsanlæg, er kke opfyler e gælene bestemmelser, kan myngheerne kræve ænret, selvom er kke foretages nye nstallatoner. For Københavns kommunes vekommene kan såanne krav stlles efter kommunens sunhesvetægt eller henhol tl byggelovens 48. Tlslutnng af nye nstallatoner tl uvenge znkneløbsrør eller tl åbne afløb,. v. s. rener og renestene fra grune og bygnnger, må almnelgvs kke uføres, selvom er forvejen er tlsluttet splevansnstallatoner.

- DK 4 41 415 415.1 ; ~ ~... A' ~ 'L +/) to bla 4 628.255 nstallatoner bygnngs. afløbs- falrør f~r:alment {lltl{, 1)1<J,&~. hygejne nstallatoner! - 4'," ' marts 1952 1/; forskellge afløb og afløbsnstaljatoner Bemærknnger Vanklosetter, gårvanklosetter, køkken- og rengørngsvaske, hånvaske og vaskerener, bae og urnaler er uførlgt behanlet på e særlge nstallatonsblae. En el anre afløb og afløbsnstallatoner og ve bygnng vl et følgene blve behanlet me omtale af specelle krav fra myngheernes se, retnngslner for tlslutnng tl afløbsanlæg m.m. For e forskellge afløbsnstal!atoner uføres forbnelsen mellem på en ene se uløbstu eller bunventl og på en anen se vanlås, gulvafløb eller falrørsmuffe og envere eventuel fastgørelse tl væg etc. på samme måe som for w.c., vaske og baenstallatoner. Når ntet særlgt er anført verørene forhol ve vanrejsnng henvses tl omtalen på nstal latonsblaene for hånvaske og bae. For at lette ngangen stoffet vl e forskellge afløb og af. løbsnstallatoner enne oversgt blve nævnt alfabetsk ræk kefølge: Acetone Afløbsvan, er neholer mere en 5 % acetone, må af hensyn tl eksplosonsfare kke tllees afløbsanlæg. reglen vl»uskllere«, er skal skre en så stor fortynng me van, kke kunne uføres for en rmelg betalng. Angåene.afløbsnstallatoner lokaler, hvor acetone anvenes, henvses tl omtalen af branfarlge væsker uner erhvervsafløb. Påfylnngsplaser for unerjorske tanke og oplagssteer for tromler og beholere me acetone kan enten uføres forsænket eller forsynes me kant, så acetone ve bru på beholere og lgn. kke aflees tloverflaevansbrøne eller anre ele af afløbsanlæget. Regnvan på kke overækkee paser kan lees tl en tæt sump me rst og fjernes me span eller hån pumpe. Acetylengasværker acetylengasværker er slutprouktet læsket kalk, er sammen me luftens kulsyre anner stenhårt kalcumkarbonat. Da er envere er fare for uvklng af acetylen fra kke unyttet carb, må afløb sævanlgvs og bl. a. Københavns kommune kke tlsluttes afløbsanlæg (råstueplakat af 5/11 1935 forbyer uførelse af afløb fra acetylengasværker tl kloak). Hvor afløb kke må uføres, kan en læskee kalk lees u kar, hvorfra vanet kan aftappes me en hævert, når en læskee kalk efter nogle øgns forløb helt har.bunfælet sg. Når myngheerne tllaer afløbet ført tl hovekloak eller recpent, vl er reglen blve stllet krav om foranstaltnnger tl at ungå ulenng af læsket kalk og tl at skre, at alt karb er unyttet. Hertl kan er nen ulenng afløbslenngerne nskyes flere (mnst 3) bunfælnngsbassner, anbragt forlængelse af hnanen. Hvert bassn skal være stort nok tl, at vanmængen kan omanne karb fra et øgns forbrug, og et første bassn kan f. eks. mensoneres tl at kunne rumme en uges proukton af læsket kalk. Dette må så fjernes ugentlgt. For at skre go bunfælnng af en læskee kalk, bør afløb fra bassn tl bassn ske som overløb hele bassnets bree. Tl et karbforbrug på kg svarer et vanforbrug på 10 kg (10 lter). AfFalsrum (boksrum uner affalsskaktes umunng). Københavns kommunes regulatv af 1942 verørene affal bygnnger angver 11, stk. 1-:»gulvet skal være uført af glttet beton me hulkehl langs vægge og afrunee hjørner. Det skal have fal tl afløbsrst umelbart uen for rummet, hvor er tllge skal anbrnges en slangeforskrunngshane«. Afløbsrsten kan for boksrum, er har agang rekte fra går, være en rørbrønkarm me rst, en renestensrst eller en afløbsskål uen vanlås. Ve boksrum, er lgger ne bygnng eller kælernegang, uføres gulvafløb. Flere steer, og kke Københavns kommune, tllaer myngheerne, at er kælemegange anbrnges afløbsskål uen vanlås eller neløbsbrøn me rst som ve boksrum me rekte agang fra går. Afløb fra boksrum kræves bl. a. Københavns kommune ført tl en neløbsbrøn, er bør have en ameter på mnst 30 cm, men øvrgt kan og bør motage anre tlløb. Flere steer stlles er kke krav om, at afløbslenng fra gulvafløb ne bygnng skal være tlsluttet neløbsbrøn. Afløb fra afløbsrste gulve, er lgger uner vanrejsnngs koten, kan enten føres tl pumpebrøn ( så tlfæle behøver et kke at have passeret neløbsbrøn), eller et kan uføres me gulvafløb forsynet me højvanslukke. Akkumulatorrum Ønskes afløb fra gulv rum me syreakkumulatorer, forrer myngheerne sævanlgvs, at afløbet føres tl et neutralsa tonsanlæg, se blaene om»neutralsatonsanlæg«. Altaner Afløb kan uføres me almnelge afløbsskåle uen vanlås me 52 eller 65 mm uløbsameter eller me særlge altanafløb, se»afløbsskåle uen vanlås«. Afløbene tlsluttes uvenge eller nvenge neløbsrør, er tllge kan føre tagvansafløb, men sævanlgvs kke sple. van. Anbrnges rørene ne bygnng skal e uføres me samme materale og samlnger som falrør, og kan 95 grenrør anvenes her. Tlslutnngen tl et unerjorske afløbsanlæg eller bortlenng gennem rener uføres som for tagneløbsrør, lgesom er anvenes samme materaler og mensoner. Uløb fra neløbsrør, hvortl er kke er ført tagvan, bør kke tlsluttes neløbsbrøne, er motager lelugtene tlløb. Hvor altanafløb untagelsesvs ønskes eller kræves forsynet me selvstæng vanlås, må enne anbrnges frostfrt og være 65 mm (65/65 mm), ve meget store, frtlggene altaner og 05" mm. Københavns konunune gæler følgene retnngslner: Fra altaner, som er forsynet me tæt brystværn, skal almnelghe uføres afløb. Såfremt nævnte altaner kke er anbragt over offentlgt eller prvat færselsareal, vl er og ntl vere kunne forventes frtagelse for afløb, når er forneen brystværnet me passene mellemrum anbrnges åbnnger, hvs samlee længe ugør mhst halvelen af brystværnets nvenge længe. Uløb gennem uspyer,. v. s. rør ført gennem brystværll eller altanplae, tllaes kke. Fra normale altaner, uført me plant gulv og åbent rækværk kræves almnelghe kke uført afløb. Se tllge afsnttet om terrasser. Bagerafløb Afløbenes antal og placerng lokalerne skal almnelghe gokenes af en stelge sunheskommsson samt arbejs- og fabrkstlsynet. Afløb fra gulvafløb og vaske skal sævanlgvs f øres tl neløbs brøn eller fetuskller. Balakner Fra faste balakner uføres tagvansaflenng som for tage eller altaner, alt efter balaknens konstrukton. Fra små balakner me llle fremsprng (ca. 40 cm) og længe (ca. 2m) tllaer myngheerne og untagelsesvs, at afløb uelaes, hvs regnvan kke kan løbe u over langse eller n på bygnng. Beholerkloseller (tøneklasetter) Urnen fra beholerklosetter kan gves afløb tl gulvafløb eller tl tragt, er umuner vanlås. Afløbet må kke føres tl neløbsbrøn. Benznholgt afløb Afløbet skal alt føres tl benznuskller, se blaet me»benznuskller«. Afløbsnstallatoner på tlløbssen af en benznuskller må almnelghe kke forsynes me vanlåse. Lennger og afløbsskåle bygnngers etager uføres me sanune mensoner, materaler og samlnger som falrør. Det må tlråes at forhanle me e stelge myngheer, a faste regler kun forelgger for garager og påfylnngsplaser. Beskyttelsesrum For at ungå ntrængen af gas og van ve sprængnnger bør samtlge afløbsnstallatoner forsynes me gastætte højvanslukker. For at anbrnge højvanslukke (skyer) på lennger fra w.c. skal myngheernes særlge tllaelse nhentes. Denne kan være betnget af, at w.c. eller skyer først anbrnges uner krgstlstan. Bet ag brusebae Se omtalen på blaene me»bae, nstallaton«. Bunventler Se omtalen på nstallatonsblaene me hånvaske, køkken- og rengørngsvaske, urnaler og bae. Clcheanstalter Se omtalen på blaene me»neutralsatonsanlæg«.

-- 415 4151 ns1allatoner bygnn9s~ hygejne afløbs nstallatoner falrør co-o'> Dampublæsnngsbrøne Ublæsnng af ampkeler for fjernelse af slam skal ske tl sær lge. brøne et fr. Her kan en amp, er benyttes tl ublæsnngen, konenseres tl en temperatur uner 35 0 C. Dampublæsnngsbrøne uføres me tæt samlegrube og vanlås på uløhssen. Brønens konensevne forøges ve anbrngelse af store sten. Volumenet af samlegruben hør afpasses efter ampmængen. Ve mnre keelanlæg uføres brønen reglen af færgstøbte betonrnge, se»negangsbrøne«, me l m eller 1,25 m ameter og l O cm gostykkelse. Dybe uner uløb må være mnst l m. Vanlåsen,. er kan være 10 eller 15 cm af glaseret ler eller beton, faststøbes på brønen, se»neløbsbrøn«. Vanspejlet skal være frostfr ybe, og tlløbslenngen må kke føres ne uner vanspejlet.( være ykket). Brønen afækkes me støbejernsæksel karm, og for at en el af ampen, er kke fortættes, kan unvge, skal ækslet være gennembrut eller brønen være ventleret gennem et rør me mnst 10 cm ameter. Gennembrute æksler kan kke anvenes på steer, hvor ampen kan forvole ulykker. Vent latonsrør kan best umune over tagrene, hvor e gves en neavenene bøjnng, sålees at fortættet amp kan løbe ne renen. Drkkekummer Ve nenørs anbrngelse uføres afløb som for hånvaske, enten me selvstæng vanlås eller ført tl gulvafløb. Ve uenørs anbrngelse kan afløb uen vanlås føres tl neløbsbrøn, er motager regnvanstlløb. Afløbet kan også føres tl vanlås anbragt ne bygnng. Eevatorgruber Eventuelt afløb uføres som gulvafløb tlsluttet neløbsbrøn. Er gruben belggene et fr og samtg uner vanrejsnngskoten, må afløb almnelgvs kun ske tl pumpebrøn. Fetuskllere Se omtalen på blaet me l>fetuskllere«. Fskebassner Afløbsrør skal almnelghe umune frt over gulvafløb, vask eller lgnene nstallaton anbragt samme lokale. Foboekummer Se omtalen på blaene me l>bae, nstallaton,," fotogrofvaske Se uner bemærknnger på blaene me»neutralsatonsanlæg«. Vanlåse og bunventler kan uføres som for rengørngsvaske. Fryserum (temperatur ;;; Oo ) Eventuelt afløb fra vaske eller lgnene nstallatoner skal føres tl gulvafløb eller vanlås anbragt umelbart uenfor rummet. Afløbsrør fra rummets gulv skal sævanlgvs umune frt over gulvafløb, lgelees anbragt uenfor rummet. Afløbsle nngerne bør normalt være tlsluttet neløbsbrøn. Fyrrum Afløb fra gulv fyrrum uføres best som gulvafløb tlsluttet neløbsbrøn (eller pumpebrøn). Myngheerne tllaer sæ vanlgvs, at gulvafløb tlsluttes rænpumpebrøn. Envere tllaes et almnelghe at anbrnge en mnre sump me rst, f. eks. en 30 X30 cm sump me 60 cm ybe. Lænsnng af sump kan ske me span eller hånpumpe, eventuelt tl en rengørngsvask rummet. Garager Københavns kommune gæler følgene retnngslner: Eventuelt afløb fra garager for bennrevne motorkøretøjer skal føres tl benznuskller, se»benznuskller«, og sump gulv kan uføres, men kræves kke. almnelghe stlles er kke krav om afløb fra garagerum for ntl 4 motorvogne (4 motorcykler regnes lg me 1 motorvogn). For garagerum tl mere en 4 motorvogne forelgger er kke faste regler. Dog vl afløb (tl benznuskller) sævanlgvs blve forlangt for unerjorske anlæg, og afløbsanlæget skal alle tlfæle gokenes af branvæsenet. Eventuelt afløb fra garage for olerevne motorvogne må føres tl ole- eller benznuskller. Eventuelt afløb fra garage for elektrske motorvogne må uføres me afløbsskål uen vanlås tlsluttet neløbsbrøn. Nekørselsramper tl garager skal forsynes me afløb, er og kke behøver at være ført tl uskller, men kan uføres som af. løb fra kælernegange og lysgange. Gulvafløb Gulvafløb er normalt betegnelse for afløbsskål me rst og vanlås, men betegnelsen kan også anvenes, når vanlås untagelsesvs kke skal anbrnges,. v. s. når afløbsskål anbrnges bøjnng. Afløbsskåletl gulvafløb benævnes ofte tragte. Angåene nøvenge mensoner m. m. på gulvafløb henvses tl omtalen uner»hånvaske, nstallaton«. Angåene nøvenge lenngsametre på vanlåsens uløbsse henvses tl lenngsmensoner verørene falrør og tl»kloak, alment«. Gersplaser Overflaeafløb fra arealer me hel eller elvs tæt belægnng skal almnelghe føres tl neløbsbrøn me mnst 30 cm ameter. Dette gæler reglen også æk over ugravee gårkælere og lgnene steer,hvor færsel kan fne ste. En neløbsbrøn kan være fælles for flere overflaeafløb og øvrgt motage anre tlløb. Er gårækket lavere belggene en vanrejsnngskoten, må afløb fra neløbsbrøn almnelghe føres tl pumpebrøn. Hosptalskummer (uslagnngskummer) Hosptalskummer, er ofte hanelen betegnes me uslagnngskummer, er beregnet for uslagnng af bækkener og lgnene. Tlslutnng tl afløbsanlæg og skylleanornng uføres på samme måe og efter samme regler som for w.c.-nstallaton. Højvansjukker Højvanslukker anbrnges for at ungå, at er uner ntræene vanrejsnng- hovekloak skal træng-e kloakvan n bygnnger gennem nstallatoner belggene- lavere en vanrejsnngskoten.. Højvanslukker må kke anbrnges på lennger, er fører afløb fra w.c. og urnaler, og normalt heller kke på lennger er motager tlløb fra etager over terræn eller fra går og garagegulv. Angåene ulemper m. m. ve højvanslukker henvses tl omtalen uner l>hånvaske, nstallaton«. Tl gulvafløb, er er anbragt frt tlgængelgt, anvenes sævanlgvs højvanslukker me lukket anbragt afløbsskålen, se»højvanslukker«. Tl gulvafløb, er motager overflaevan, må almnelghe kun anvenes automatsk vrkene lukker. Tl vaskenstallatoner anvenes oftest skyeventl af røgos. Tl 1O, 15 og 22,5 em kloaklennger (af glaseree lerrør, beo tonrør og asfalteree støbejernsrør) fnes en særlg skyehane beregnet tl nbygnng. Berlnerklapper er faconstykker, er er forsynet me æksel og hvs højvanslukke består af en nbygget klap. De er beregnet tl anbrngelse lggene lennger af falrør, men myngheerne tllaer almnelghe kke, at e anvenes. Drænventler, er er beregnet tl anbrngelse på rænlenngs umunng negangsbrøn, tllaer myngheerne almnelghe kke anvent ve rænanlæg for bygnnger eller for ter ræp nærheen af bygnnger. Bemærknnger Harboelås kan lgesom skyehane og skyeventl kun lukkes me hånen. Certus-ventlen kan båe lukke automatsk og ve hånbetjenng, et er er nbygget to af hnanen uafhængge lukker. En moel me kun automatsk vrkene lukke fnes og også. T H kontraventl (gummbollukke ) lukker kun automatsk. Angåene harboelås, eertus og T-H kontraventl øvrgt, se»høj 'Vanslukkere«. Forusætnngen for, at lukkerne fungerer er, at e jævnlg renses for urenheer på anslaget, og envere for e lukker, er betjenes me hånen, at e er lukkee, når nstallatonen kke er brug. nstallatoner me højvanslukke kan kke benyttes uner van rejsnng. Automatsk vrkene lukker må almnelghe kun anvenes me særlg tllaelse. fra en stelge mynghe, ette gæler bl. a. Københavns kommune. Uanset hvlken type højvanslukke er anvenes, påtager myngheerne sg ntet ansvar, og såvel ejeren som brugeren bør gøres bekent me lukkeanornngen og faren for oversvøm melse, hvs lukket svgter. nstallatoner, er er anbragt, så et kke er mulgt at hæve em op over vanrejsnngskoten, og som samtg kke kan for synes me højvanslukker (eller måske kke ønskes forsynet herme), må tlsluttes lennger me afløb tl pumpebrøn. For pumpebrøne tl w.c. og urnaler gæler særlge bestemmelser.

4!41 415 415.1 nstallatoner bygnngs- afløbs- falrør! hygejne nstallatoner lnte,eeptor Se foranståene omtale uner ænrng af ekssterene ælre afløbsanlæg. nterceptor anvenes kke ve nye anlæg. Kartoffelskrællernaskne Afløbsrør fra masknen skal utømmes frt over gulvafløb, vask, bakke eller lgnene, og afløbslenngen herfra bør almnelghe være tlsluttet neløbsbrøn. For at ungå forstoppelse vanlås m. m. bør skræller, san og jor tlbageholes eller ve masknen, eventuelt ve nskyelse af en kasse eller grube forsynet me overløb og et eller flere net. Fetuskller af støbejern kan også.anvenes tl ette formål. - Klnnekullarener Abne rener af grant eller beton beregnet tl at føre tagvan fra neløbsrør, f. eks. over fortov, tl renesten eller overflaevanshrøn. Ve neløbsrøret anbrnges en særlg skålformet -sten. Betonrener og skåle fremstlles efter D.S. 400. Myngheernes særlge tllaelse må nhentes, hvs knnekullarener ønskes anbragt fortov. Det kan bemærkes, at er almnelghe og bl. a. Københavns kommune kke gves tllaelse tl anbrngelse bree fortove og hovegaer. Kælernegange Afløb kan uføres me almnelge afløbsskåle uen vanlås me 105 mm uløbsameter. Afløbslenng herfra bør være tlsluttet neløbsbrøn, er motager anet rgelgt tlløb. Motager neløbsbrønen splevanstlløb, ml. afløbet uføres som gulvafløb me 10 cm vanlås, er, når en anbrnges jor, kan være 'af samme materale som klokalennger. Normalt anvenes og vanlås af støbejern. Motager neløbsbrønen ermo kun tlløb af tagvan, kan en anbrnges selve kælernegangen, hvor afløb uføres ve at forsyne brønen me rørbrønkarm me rst. Brønen kan øvrgt være 20 eller 30 cm ameter. Er negangen lavere belggene en vanrejsnngskoten, kan afløbet uføres som gulvafløb, er enten forsynes me automatsk vrkene højvanslukke (T-H kontraventl) eller tlsluttes lennger me afløb tl pumpehrøn.. Aflenng tl faskne, se»afløb uen hovckloak«, må almnelghe betragtes som en nøforanstaltnng. Hvor afløb kke tllaes eller kke ønskes uført, kan er anbrnges en mnre sump me rst tl opsamlng af et regnvan, er faler negangen. Kllerum (temperatur> OO) Fra små kølerum kan eventuelt afløb uføres som fra fryserum. Fra større kølerum kan afløb uføres me gulvafløb. Afløbslenngerne herfra bør normalt være tlsluttet neløbsbrøn. Kølevan Afløbsrør skal almnelghe umune frt over gulvafløb, vask eller lgnene nstallaton samme lokale og kan untagelsesvs umune over rst på neløbsbrøn går.. Laboratorer Se uner bemærknnger på blaene me»neutralsatonsanlæg«. Afløb fra rypkopper kan uføres som for hånvaske. En eller flere rypkopper kan envere gves afløb tl lenng, er er tlsluttet tlløbssen på vanlås for vask anbragt samme lokale. Stnkskabsafløb bør og alt forsynes me selvstæng vanlås, selvom er er tlslutnng tl anen vanlås. Lagerrum Gulvafløb lagerrum skal almnelghe være tlsluttet lennger me afløb tl neløbsbrøn, er motager anet rgelgt tlløb. Neløbsbrønen bør have mnst 30 cm ameter og, hvs en kke er ventleret over tag, være forsynet me rst. Er afløb fra gulvafløb ført tl pumpebrøn, behøver et reglen kke at have passeret neløbsbrøn. Afløb fra større lagerrum for ost må reglen kke være ført tl neløbsbrøn. Ve tlslutnng tl pumpebrøn må båe enne og oppumpnngsbrønen ventleres. Lgkapeller Afløb uføres me gulvafløb, hvs afløbslenng kke bør være tlsluttet neløbsbrøn. LY'gange Afløb kan uføres som fra kælernegange. Lyskasser Afløb kan almnelghe uføres me løs jernrst anbragt bøj. nng eller vanlås, er jor skal være O cm, og som kan være af samme materale som kloaklenngerne. Afløbslenngen føres best tl neløbsbrøn, er motager anet rgelgt tlløb, helst kun overflaevan. Er er tlløb af spl. evan, skal er være vanlås lyskassen. Flere lyskasser kan ve kloakrør eller falrør sættes forbnelse me hnanen, sålees at er kun skal uføres afløb fra een. Afløbslennger fra mnre lyskasser kan umune ræn eller faskne, og bør er ve umunng ræn kke uføres rekte rørforbnelse, men nskyes et slagge- eller skærvelag af samme materale som rænet. Myngheerne tllaer almnelghe kke anvenelse af højvanslukker forbnelse me lyskasseafløb. Afløb fra lyskasser, er er lavere belggene en vanrejsnngskoten, må erfor uføres som gulvafløb, er er ført tl pumpebrøn eller faskne. Olleuskllfere Hvor større olespl fner ste, bør afløbet fra gulvafløb og lgnene føres tloleuskller. Denne kan uføres som septctank, og me en forskel, at ventlatonslenng uelaes, og at æksel kke behøver at være me sanlås. Usklleren gves som regel en ybe på mnst 60 cm uner uløb og uføres øvrgt me et volumen afpasset efter et olespl, er kan regnes me. Uløbslenngen skal føres tl neløbsbrøn. Ben~nuskllere fungerer også som oleuskllere. Opva'kernasklner Afløbsrør fra opvaskemaskner bør umune åbent over gulv. afløb, vask, bakke eller lgnene. Herve ungås, at er ve eventuel forstoppelse kommer urent van fra anre nstallatoner n masknens tank og pumpesystem. Flere typer maskner leveres me bakke. Vanlås på vask eller bakke uføres som 40/50, 52/65 eller 65/65 mm alt efter masknens størrelse og anvenelse. Maskner, er benyttes tl fetet servce, skal reglen have afløb tl lennger tlsluttet fetuskller eller eventuelt neløbsbrøn. Fra e mnre maskner tl husholnngsbrug, glasvask og lgnene tllaer myngheerne almnelghe, at er uføres fast forbnelse tl vanlås, nl.r enne er tlsluttet lennger me afløb tl neløbsbrøn. Tlslutnng tl w.c.-falrør skal reglen foregå på særlg måe for at hnre eventuel forstoppelse at nå op masknen. Det kan eksempelvs ske ve at tlslutte opvaskemasknen tl en selenng, hvortl er forvejen er ført et gulvafløb eller en lavtsene vask. Ve aflenng tl gulvafløb og lgnene, er er lavere belggene en vanrejsnngskoten, kan er på almnelg måe anbrnges højvanslukke, og bør T-H kontraventl kke anvenes af hensyn tl vanets varmegra og nhol af fet og urenheer. Overflaevan Se gårsplaser. Overløbsrør Overløbsrør skal umune frt over gulvafløb, vask eller lgnene nstallaton, er normalt er, men kke alle tlfæle behøver at være anbragt samme lokale. Sålees kan overløbsrør fra ekspansonsbeholere føres tl vask eller gulvafløb en anen etage. Pssorer Se»urnaler, nstallaton«. Posleutræk Uenfor bygnnger uføres afløb uner posteutræk som afløb fra gårsplaser. Neløbsbrønens ameter behøver og kun at være 20 cm, hvs en kke motager anre tlløb. ne bygnng, f. eks. skarnkasserum, uføres gulvafløb tlsluttet lennger me afløb tl neløbsbrøn. Pumpeanlæg Angåene pumpeanlæg, hvortl er kke kan føres w.c.-afløb, henvses tl»pumpebrøn«. Pumpeanlæg, hvortl er kan føres w.c.-afløb må bymæssg bebyggelse normalt kun uføres me helt lukkee beholere, hvorfra oppumpnng sker me trykluft, se trykluftanlæg neenfor.