Byggeteknik, priser, erfari ger

Transkript

1 8~/~ ndvendg eftersoler-ng af en etageejendo Byggeteknk, prser, erfar ger SB-RAPPORT 113. STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT 1978

2 NDVENDG EFTERSOLERNG AF - byggeteknk, prser, erfarnger EN ETAGEEJENDOM Mogens NØrregaard Georg Chrstensen Ole Jensen {}!(}?C;~ Ær STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT 2 9 AU,/1996 SB-rapport 113 statens

3 ngsnsttuts publkas følgende serer: Anvsorter, Landbrugsbygger, Bynlægnng, Lydpjecer, Fugtpjecer (afsluttet 1974), Ydeevnebeskrvelser, Særtryk og Nomogrammer. Salg sker gennem boghandelen eller drekte fra SB. nsttuttets årsberetnng og publkatonslste med de seneste 10 års udgvelser er grats og kan rekvreres fra SB. SB-abonnement nsttuttets publkatoner kan også fås ved at tegne et abonnement. Det skrer samtdg løbende orenterng om alle nye udgvelser. Der kan vælges mellem fre abonnementer omfattende forskellge af de udgvne serer. nformaton om abonnementernes omfang og vlkår fås hossb. NDHOLD. Forord... ndlednng. Projektorgansaton Generelle problemer solerng af vnduer og yderdøre solerng af ydervægge solerng af kælderdæk og tagdæk nstallatoner... :. Arbejdsplan... Lctaton og økonom.. 41 Samarbejde med beboerne Blag: Beslutnngsprocesser beboerdemokratet Sammenfatnng Ltteratur Summary ,25 pct. moms. Hvdovre. med

4 ... relse. Det må denne sammenhæng under- streges, at der ved solerngsarbejder NDLEDNNG tlstræbes at måle varmebesparelsen ved nstallaton alene af termostatventler. første fase af Handelsmnsterets program for udbygnng af dansk energforsknng og udvklng af december 1976 er der på bass af et oplæg fra SOFUS-BYG afsat mdler tl gennemførelse af et projekt med ttlen: "Forbedrng af varmeøkonomen ekssterende bygnnger ved vdereudvklng af tradtonelle metoder/foranstaltnnger". Hovedprojektet er opdelt en række delprojekter, hvoraf et har ttlen: "Forbedrng af klmaskærrnen ekssterende etagebolger". Nærværende rapport er den anden delrapport nævnte delprojekt og redegør for den praktske gennemførelse af en total ekstrasolerng af et etagehus med 24 lejlgheder. Da der fra samfundets sde de senere år har været lagt stor vægt på gennem solerngsforanstaltnnger at spare på e nerg (valuta) også ekssterende bygnnger, har det været et hovedformål at dokumentere, hvad sådanne foranstaltnnger vlle ndebære, kke blot form af udgfter men også form af gener fx for beboerne. Der er ved det her beskrevne projekt anvendt et solerngsnveau, som stort set svarer tl den solerng, der nes gennemførelse kke er tlstræbt rentabltet under de nuværende fnancerngsforhold og energprser. Der vl på et senere tdspunkt blve publceret materale, hvor redegøres for de energbesparelser, som blev opnået ved de gennemførte foranstaltnnger. Rapporten henvender sg Fra DOMNA A/S: Fra SB: Fra SOFUS-BYG: akademngenør Mogens NØrregaard cvlngenør Georg Chrstensen cvlngenør Ole Jensen. første række tl de teknkere, der skal forestå udførelsen af energbesparende foranstaltnnger etageejendomme, men også på en del punkter tl de personer, der træffer beslutnng om værksættelsen af foranstaltnngerne. Projektet gennemføres samarbejde mellem det rådgvende ngenørfrma DOMNA A/S og Statens Byggeforsknngsnsttut. Ved udarbejdelsen af denne rapport har medvrket følgende: forbndelse med hovedprojektet er der nedsat en styrngsgruppe, sammensat af 4 medlemmer fra SOFUS-BYG kredsen samt en repræsentant fra henholdsvs Bolgmnsteret, Handelsmnsteret og Energsty denne delrapport redegøres for et konkret projekt, der omfatter projekterng, afholdelse af lctaton og udførelse af ekstrasolerng af en ekssterende 3-etages bolgblok fra De udførte solerngsforanstaltnnger omfatter alle klmaskærrnens dele, dvs facade, gavle, tag, vnduer, døre og gulv mod uopvarmet kælder, og projektet belyser således de fleste af eftersolerngens teknske problemer, medens der kun begrænset omfang er sket en vurderng af foranstaltnngernes lønsomhed. projektet ndgår målng af de energbesparelser, der vl fremkomme som resultat af samtlge foranstaltnnger, og det vl derfor kup delvs være mulgt at vurdere de enkelte foranstaltnngers lønsomhed. solerngen er foretaget ved anvendelse af tradtonelle metoder, og det er ved valget af løsnnger tlstræbt at opnå så stor en forbedrng som mulg, uden at lgt komplceret og bekostel at foretage væsentlge hedernes funkton. Der vl en senere delrapport blve redegjort for foretagne målnger. Yderlgere må anføres, at det den pågældende ejendom var nødvendgt af hensyn tl de solerede lejlgheders planløsnng, at foretage en gennemgrbende ombygnng af køkkenerne 3 gavllejlgheder. Sådanne "varmeteknsk uvedkommende" foranstaltnnger vl dog formentlg også være hyppgt forekommende ved lgnende solerngsopgaver tlsvarende etageejendom- me. Rapporten gennemgår detalleret de anvendte byggeteknske løsnnger, vurderer deres anvendelghed og regstrerer de praktske problemer, der er forbundet med udførelsen. Desuden analyseres omkostnngerne ved de enkelte foranstaltnnger. Endelg redegøres et afsnt for de normale beslutnngsprocesser, der fndes ndenfor rammerne af beboerdemokratet, og som må efterleves relse af. bygger. kræves at nye bygnnger fra resen. Ud over egentlge solerngsarbejder Formålet har endvdere været at udføre de beskrevne meget omfattende foranstaltnnger for at undersøge de rent praktroblemer, samt de faktske omkosted foranstaltnngernes gennemfø- Projektorgansatonen er beskrevet følgende. HØrsholm, jun 1978 det den ene blok blev der af hensyn tl Ønsket om at måle varmebesparelsen monteret kaloremålere fem af bebyggelsens blokke. Desuden er to af dsse blokke forsynet med termostatventler, det det også 5

5 PROJEKTORGANSATON For hvert af projekterne er der udpeget følgende projektledere: GENERELLE PROBLEMER GlumsØparken a. Afdelngsleder, cvlngenør G. Chrstensen Statens Byggeforsknngsnsttut foråret 1976 udarbejdede SOFUS-BYG (SOFUS-BYG: Samarbejde om forsknng, udvklng og servce for byggeret) oplæg tl en række projekter vedrørende energforbruget tl bygnngers opvarmnng og drft. Handelsmnsterets program for udbygnng af dansk energforsknng og -udvklng (første fase efterår 1976) ndgk tre af dsse projekter med følgende program: a. Forbedrng af klmaskærrnen ekssterende etageejendomme. b. Udvklng af styrngsanvsnnger og konsulenttjeneste for varmebesparelse etageejendomme. c. Analyse af energbesparende foranstaltnnger offentlge bygnnger. For de tre projekter er qer oprettet en fælles projektstyrngsgruppe med følgende sammensætnng: Afdelngsleder, cvlngenør G. Chrstensen (formand) Statens Byggeforsknngsnsttut Afdelngsleder, cvlngenør E. Chrstophersen Statens Byggeforsknngsnsttut b. Afdelngsleder, cand.slv. J. Kelnæs Teknologsk nsttut c. Afdelngsleder, cvlngenør E. Chrstophersen Statens Byggeforsknngsnsttut Endvdere oprettedes under hensyntagen tl områdets brede berørngsflade tl mnsterer, andre offentlge nsttutoner, samt byggerets organsatoner og vrksomheder et energsekretarat tlknytnng tl SOFUS-BYG. Energsekretaratet skal drage omsorg for ndsamlng, formulerng, koordnerng og formdlng samt nformaton om energprojekter, som vedrører bygnngers opvarmnng og drft. For energsekretaratet er der oprettet en styrngsgruppe, som består af: Afdelngsleder, cvlngenør E. Chrstophersen Statens Byggeforsknngsnsttut Professor, cvlngenør V. Korsgaard Laboratoret for Varmesolerng, DtH OverngenØr, dr.techn. K.E.C. Nelsen x ) Teknologsk nsttut Som energsekretær fungerer cvlngenør O. Jensen, der de forelggende tre projekter vrker som projektkoordnator. ndlednng solerngsarbejderne er foretaget en bygnng, der på mange måder er repræsentatv for den ekssterende etagebolgmasse. Bygnngen er 3 etager med 36 cm murede ydervægge delvs udmuret med faste bndere, etageadskllelserne er udført som træbjælkelag dog med jernbetonplade under badeværelser. Tagkonstruktonen består af gtterspær med teglsten. Der er fuld kælder under blokken, hvor der fndes pulterrum og vaskerum. StØrrelsen af lejlghederne lgger tæt på en dansk gennemsntslejlgheds størrelse (ca. 55 m 2 ), og solerngsstandarden må betrag- Udsnt af bebyggelsen GlumsØparken. Eftersolerngen blev foretaget blok 5. tes som typsk for de mange etageejendomme, som fndes fra peroden Q. De problemer, som de forskellge solerngsforanstaltnnger medfører, vl formentlg forekomme større eller mndre omfang ved de fleste solerngsarbejder alle etageejendomme fra denne, men også andre tdsperoder. CvlngenØr N. O. Gram andelsmnsteret r, cvlngenør V. Korsgaard ret for Varmesolerng, DtH r, dr.techn. K.E.C. Nelsen X } nsttut Xl stedet for dr.techn. K.E.C. Nelsen er pr cand.slv. J. Kelnæs ndtrådt projektstyrngsgruppen og cvlngenør P. Steensen energsekretaratets styrngsgruppe.. 7

6 ~~al~l~~, løsnngteoretsk dele, dvs, vnduer og døre samt kælder. ndgreb har følgevrkanden måde har bygnngsdelens eller lejfunkton. Det bør derfor under-, at valget af solerngsrnetoder er et spørgsmål om energbe Øsnn.ge~r, Økonom og byggeteknk, men oggrad er et spørgsmål om at væl- der bevarer eller gerne brugsværden af lejlgheden og dens vedlgeholdelse., således at gemedens arbejdet foreså små som mulgt - et forogså må vurderes ved af sol~rngsmetoderne. Det bør den forbndelse nævnes, at beboernes deltagelse beslutnngsfasen medfører, at denne kan blve længere end for andre byggesager, hvlket der må tages hensyn tl planlægnngsarbejdet. Særlge forhold "GLUMSØPARKEN" Glumsøparken er et væsentlgt problem knyttet tl valget af den ndvendge solerng af ydermurene. Den ndvendge solerngsvæg på 14 cm reducerer etagearealet med 5% for gavllejlghederne og med 3% for de andre lejlgheder. Da rummene fra starten er små (stue 16,5 m 2, værelse 12 m 2, køkken 6 m 2 og bad 2,5 m 2 ), må det skres, at deres normale funkton kke Ødelægges. Eksempelvs må det skres, at soveværelsets bredde stadg er tlstrækkelg tl en normal sengemøblerng, at brusepladsen badeværelset stadg er anvendelg, at trappens fr bredde er rmelg osv. Det skal her bemærkes, at kravene Bygnngsreglementet natur lejlgheder blev bredden køkkenet reduceret fra 1,5 m tl 1,35 m, hvlket må betragtes som helt utlstrækkelgt ud fra kravet om en mndste fr afstand på 1,1 m ud for køkkenbordet. (BR-77, kap ). Det var derfor nødvendgt at nedrve den lette væg mellem stue og køkken og udstyre lejlgheden med et åbent køkken. de normale køkkener generes arbejdet med solerngen af ydervæggen af det faste nventar. En konsekvent gennemførelse af solerngen kan kke udføres, uden at nventaret fjernes, hvlket prakss en ældre ejendom som her vl betyde, at nyt må opsættes- stedet. Alternatvt kan der ler evt. om køkkenborde eldsse, men sådanne løsnnger tlflre!(ls~3tj.ll.enlde. dette tlfælde valgte beboerne selv at bekoste en modernserng af køkkenerne, som gennemførtessamtdg med solerngen. Ved udskftnngen afvnduer dette projekt vl rummenes lysforhold blve ldt forrnget på grundafden>større. dybde af lysnngen, og ved valget af kunststofvnduer kan de bredere proflerog det mndre glasareal vrke samme retnng. Også forhold som pudsnng og ventlatonsmulghed samt rednng tlfælde af brand skal tlgodeses. Er lejlghederne støjplagede, kan det overvejes at udføre vnduerne som lydvnduer med stor lydsolatonsværd. Dette var dog kke nødvendgt det her gennemførte projekt. Endelg må der ved solerng af etagead- lgvs skal overholdes. Specelt ved så omfattende solerngsar De største vanskelgheder er knyttet tl bejder som her, er det nødvendgt at pladsforholdene køkkenerne. 3 gavl- - l l ~ f-- == = ~ ~ stue stue l/" - E tageplan for blok k øk k e n,j L badj l - """... vær. l:::::n::= 'ær. ~ ~ J J l køkken 9

7 skllese mod kælder tages hensyn tl de Endvdere skal det også skres, at de forekommende nstallatoner, og rumhøjden fugtteknske egenskaber hos såvel de nye må kke blve for llle. som de ekssterende konstruktoner er Ved solerng af det uudnyttede loft må tlfredsstllende. der etableres gangbroer, således at VVSnstallatoner, Et godt samarbejde med beboerrepræsentanter antenneanlæg m.m. kan og de mplcerede beboere og en grundg, vedlgeholdes og tlses, uden at solerngen løbende nformaton er nøglen tl trædes ned og Ødelægges. løsnng af mange småproblemer undervejs. forbndelse m~d valg af materaler og et af de efterfølgende afsnt redegøres konstruktoner ved de gennemførte foranstaltnnger for, hvordan samarbejdet med GlumsØpar skal det naturlgvs skres, kens afdelngsbestyrelse og de berørte at alle brandteknske kraver overholdt. beboere blev etableret. MØbler fjernes fra ydervæggen og afdækkes medens arbejdet foregår. SOLERNG AF VNDUER OG YDERDØRE Mulgheder for forbedrng af vnduer Forsøgsbygnngen har ganske få forskellge vnduestyper, hvoraf vnduestypen opholdsrum og køkken-badeværelse er hyppgst anvendt. Bortset fra halvdelen af vnduet opholdsrum, der var udført som fast part, var samtlge vnduesdele oplukkelge og udadgående med 1 lag glas. Den gående del af vnduet var for de store vnduers vedkommende ophængt et beslag, der gjorde det mulgt at vende vnduesrammen ved vnduespudsnng. Oven over den gående del af vnduet fandtes en ventlatonsramme, der kunne fastholdes forskellge stllnger ved hjælp af en udskyderstang, og derved skre en rmelg ventlaton af lejlgheden. Forsatsruder fandtes kun tl de faste parter af vnduerne opholdsrummene og anvendtes forskellgt omfang af beboerne. Nogle få steder havde beboerne selv bekostet nye forsatsruder for hele vnduet. HavedØren var udført som en dobbeltdør, og brystnngen partet var soleret med en 2-3 cm tyk tangmåtte. Vnduerne var stort set alle mere eller mndre utætte, dels pga trækrudernes dårlge tlslutnng, og dels pga fugtbevægeser de gående dele, der dog var tlpasset ved afhøvlng. Desuden var vendebeslaget følsomt for belastnnger under vnduespudsnng, hvlket medførte, at vnduet let kom ud af justerng. Underkarmene og undersden af vnduesrammerne var stærkt påvrket af fugt, og selvom vnduerne var søgt vedlgeholdt ved perodevs ommalng, så vlle en udskftnng eller gennemgrbende renoverng af vnduer mange steder være nødvendg. Beboerne klagede da også vd udstræknng over trækgener og kulde fra vnduerne samt besværlg funkton og prorterede generelt en udskftnnq af vnduerne højt. En renoverng af vnduerne kombneret med monterng af nye forsatsruder overalt var en mulghed, lgesom en udskftnng af glasset tl 2-lagstermoruder også prncppet kunne tænkes. begge tlfælde vlle renoverngsarbejdet blve omfattende og kostbart, og det måtte forudses, at de kke udskftede dele løbet af nogle år gradvs skulle fornyes. Herudover var forsatsruderne brugsmæssgt set kke særlgt attraktve, og det blev derfor besluttet at udskfte vnduerne totalt. evendende og bekostetl nye kunststofvnduer. Det og fra projektets start besluttet kke at lægge sg fast på kunststofvnduer, men at udbyde vnduesleverancen både træ og kunststof, således at prsforskellen kunne klarlægges, nden det endelge valg blev truffet. Samtdg blev der under malerentreprsen 11

8 på den afsluttende af trævnduerne efter dvs ncl. stlladsudgfter, særprsen kunne anvendes tl vurderng af økonomen over en længere perode, hvor malervedlgeholdelsen af trævnduerne ndgk. Der blev kke ndhentet prs på alumnumsvnduer, dels ford de kke vlle passe tl de Øvrge vnduer bebyggelsen, og dels ford erfarnger fra tdlgere udskftnnger vste, at de måtte skønnes at være væsentlgt dyrere end de to valgte mulgheder. Lctatonsresultat Lctatonen gav nedenstående resultater vedrørende vnduesudskftnng samtlge 24 lejlgheder: ~~~~E~~~_~~_~~~~~~~_~~_~~E~ ~~~~_2E~~~E_2E~_!~ ~22_~~~~~_~~~~ Frma nr. Kunststof Træ Gennemsnt Prsforskellen mellem laveste tlbud på kunststofvnduer og på trævnduer er ca kr., dvs. en merprs på 18% for kunststofvnduer. For gennemsntstallene er forskellen ca kr. eller 12~%. Udtagnng og ndsætnng af.vnduer og døre. Alle prser pr excl. moms Frma nr Gennemsnt Kunststof Tllæg for trævnduer, kr Det bemærkes, at kun en enkelt entreprenør havde en anden prs for montage af trævnduer, og at man udfra dette må antage, at prsen er den samme. Den femte entreprenør havde en fejlpo-, sterng delprserne, således at montageprsen kke kunne anvendes sammenhæng. Økonomsk sammenlgnng mellem kunststof- og trævnduer denne Som grundlag for det endelge valg udførtes en overslagsmæssg kalkulaton o Beregnngerne baserer sg på følgende: a) De bllgste tlbud ndgår de Økonomske antagelser og er excl. moms. Kunststof kr Træ kr Dfference: kr Monterngsprsen er den samme ca. kr b) Udgfter tl vedlgeholdelse af beslag, tætnngslster og fuger omkrng glas mv er af samme størrelsesorden for de to slags vnduer. c) Kunststofvnduer regnes kke at skulle vedlgeholdes med overfladebehandlng, hvormod trævnduerne regnes malerbehandlet hver 5. år. Prsen herfor er (jvf lctatonen): Stllads kr Malerarbejde lat: kr kr d) Prsstgnnger og renter regnes lge store over den betragtede årrække. ver de samlede udgfter ncl. udgfter Ud fra dsse forudsætnnger fås følgende tl vedlqeholdelse over en årrække. nuværder for de to mulgheder: (prser pr excl. moms) Tdsnterval "Prs" på kunststofvnduer (ncl. montage) kr. "Prs" på trævnduer (ncl. montage og vedlgeholdelse) kr. Efter 5 år x = x x = x = x Anmærknng: på grund af beregnngsperodens længde er nutdsværden meget følsom over for renteændrnger. Hvs eksempelvs realrenten (rente - prsstgnnger p.a.) var 1% stedet for 0%, skulle trævnduer kunne leveres for kr. for at være lge så økonomske som kunststofvnduer. Hvs realrenten var 10% p.a., er de to sammenlgnede tlbud lge økonomske, og ved endnu-højere real~ente er.trævnduerne mest Økonomske. 13

9 Der forelgger prøvnngsattester og Da de projekterende teknkere anså den "Agreement'er" fra Tyskland udarbejdet arktektonske udformnng af vnduerne resultater for de forskellge vnduestyper, og ds for tlfredsstllende løst og havde tl 19te forudsætnng se postve udsagn har dannet grundlag tro tl langtdsholdbarheden, valgtes rapport hendsse problefx AGCP nærmere beskrevet "Lonenlgt system ACGP", rap 6, statens råd for byggnads De anførte omkostnnger forkraftgt ponteres, at de her anvendes også tl nngstyper med andre forudsætangående rente og nflaton. naturlgvs l kan dskuteres. Således vl nngen om, at kunststofvnduerne vedlgeholdelsesfre, bekræftet om adskll- de anvendte har været produkortere årrække. er som gelsen om, at kunststofvnduader er vedlgeholdelsesfr. lang levetd for vurderng af de to nævnte spørgsmål. Hvad angår vndueskonstruktonens ntale luft- og regntæthed, er man på mere skker grund. De normale prøvnngsmetoder kan her anvendes, og de vser, at vnduerne kan opfylde de krav, som normalt stlles tl vnduers luft- og regntæthed Danmark. Vnduernes arktektonske udformnng Vnduer af kunststof vl normalt fremtræde med kraftgere profler, lgesom fabrkatonsteknkken kan udelukke vsse vndueskonstruktoner. Farvevalget er lgeledes endnu ret begrænset. Af hensyn tl at den forsøgssolerede blok kke vsuelt skulle adsklle sg fra bebyggelsens Øvrge blokke, er vnduernes oprndelge opdelng bbeholdt. Trækruden er dog erstattet af en alumnumsventl. Den oprndelge hvde farve er lgeledes bevaret. Resultatet er da også, at de nye vnduer fremtræder med et udseende, som passer godt nd den Øvrge del af bebyggelsen. kunststofvnduerne. Det skal tl slut for fuldstændghedens skyld tlføjes, at SB fandt det formålstjenlgt dette forsøgsprojekt at anvende kunstofvnduer ud fra det synspunkt, at der her frembød sg en udmærket mulghed for at undersøge ndbygnngen af denne ny type vnduer samt kontrollere langtdsholdbarheden. Arbejdets omfang og ekssterende forhold Udskftnngen omfattede alle vnduer lejlghederne ncl. havedørsparter stueetagen samt vnduer trapperum. HoveddØre tl opgangene blev kke udskftet, men blev soleret og tætnet. Bygnngen er tlgængelg fra alle sder for stllads, og på vejen langs køkkenfacaden og på den tlstødende legeplads er der mulghed for at placere contanere for materaler og affald. ndbygnngen af de ekssterende vnduesog dørparter var helt tradtonel med kalfatrngsfuger af værk og mørtel og støbte sålbænke, se fgurer. -r-o Værk -- ~1-,._- MØrte l f!uge ventlafonsrude, , l Lt"bt Sålbæn ~ t-klnker,,-, ~ r5o' XX X >() - l betonste~ ' ::0.."""~ >'>x ~ % 00 ex >x )< ~~~~~ Oprndelgt vndue snt. 1:5. opholdsrum. Lodret Endelgt valg er en Tyskland startede n, Danmark endnu Prsen for kunststofvnduer er noget højere end for trævnduer, men sammenlgnes de to løsnnger over en længere år Slaggevæg Oprndelgt vndue Snt. 1: 5. Sålbænk opholdsrum. Vandret række, hvor malervedlgeholdelsen ndkalkuleres, falder afgørelsen udfra de gvne forudsætnnger ud tl kunststofvnduets fordel, såfremt langtdsholdbarheden er som forudsat. Samlng mellem oprndelgt køkken- ogbadeværelsesvndue. Vandret snt. 1:5. 15

10 dukton foregår Danmark. Vnduer af Karm denne type var tdlgere afprøvet hos SB for luft- og vandtæthed med tlfreds oversgtstegnng med an stllende resultat. typer og antal, det det blev bydende selv at udarbejde de nødvendge detaltegnnger, og nden produktonen sattes gang at forelægge bygherren detallerede produktons- og montagetegnnger ncl. beslaglster. beskrvelsen blev der stllet en række krav tl produktets ydeevne bl.a. baseret på SB-anvsnng 94 "Ydeevne - hvorfor, hvordan". denne anvsnng ndgår en ydeevnebeskrvelse for vnduer. Der blev herved åbnet mulghed for, at producenterne kunne foreslå alternatve løsnnger. Endelg forlangtes en skrftlg 10 års totalgarant på alle vnduer og døre af kunststof, dog 5 år på glas. Det bemærkes, at den oprndelge opdelng af dør- og vnduesparter er fastholdt, det dog trækruden er erstattet af en kraftg ventlatonsrst af alumnum. Vnduerne blev valgt gennemfarvet hvde. Der anvendtes beslag, der skrer mod ndbrudsforsøg, således at vnduet kke kan åbnes udvendgt fra, når det er sat kpstllng. Ventlatonsrsten er af typen FSB Perfecta. Der anvendtes 3 lags termoruder med 2 x 7 mm luftmellemrum. Fabrken har Øvrgt senere udvklet nye profltyper beregnet for termoruder med større luftmellemrum, men sådanne profler kunne kke fremskaffes tl dette projekt. Alle vnduesrammer er af hensyn tl pudsnngen udført ndadgående, og mndst en ramme pr. rum kan kppes om bu~dkarmen, således at der opstår en cm bred åbnng foroven. Denne kpstllng og ventlatonsrstene gver gode mulgheder for ventlaton af lejlgheden. Kunstofvndue. Snt A-A. Kunstofvndue. Snt B-B. Glaslste ndadgående ramme Kunststofvnduerne ndgangsfacaden. Desuden er samtlge vnduesrammer gjort gående for at lette pudsnngen af vnduet. Der valgtes en vnduesudformnng med drejekp beslag, som den her forelggende stuaton fandtes bedst at forene Ramme de mange krav, der blev stllet tl vnduet. De valgte kunsstofvnduer Ventlatonsrst De fra lctatonen foretrukne kunststofvnduer er et system, der er opbygget 11\ af profler med tre lukkede kamre og stålforstærknng af profler elementer størrelse. Proflerne fremskland, men den vdere pro- Kunststofvndue tl opholdsrum. Kunstofvndue. Snt c-c. Kunststofvnduerne havefacaden. 17

11 ~-, og der tl Det skal også bemærkes, at en flg af kunststofproflet måtte affræses, for at karmen kunne fastskrues tl pladen. Samlngen mellem lysnngspaneler og vnduets over- og sdekarme blev foretaget på tre forskellge måder. denne fugeudformnng og den anvendte fugemasse under observaton, og derved klarlægge langtdsegenskaberne. vnduet på ca. Fælles for alle var, at det var nødvendgt at fjerne pudslaget vnduesfalsen overkant med dyvler. for at få plads tl den Ønskede solerng. tl vndues- Den først anvendte løsnng blev forladt fastgørelse Da kunstduets karmprofl var mndre end nduets (65 mm mod 125 mm) måtte der, 'e S yggenot lysnngspanel Panel fastholdes med skruer tl fordel for dornsamlngen. Denne løsnng var væsentlgt hurtgere at udføre end den første, men tl gengæld havde fugen mellem karm og panel en tendens for at få vnduespladen monteret, afskæ tl at blve for stor. LØsnng nr. 3 res en del af sålbænken, og det øverste skfte af klnkerbetonsten måtte fjernes. LØsnng nr. 1. Lysnngspanel fastholdes ved hjælp af skruer gennem karmprofl. 1:2. blev derfor anvendt under den sdste del af arbejdet. Det skal bemærkes, at det forbndelse øverste del af sålbænk afskæres. med ndsætnng af vnduer blev undersøgt, om der var mulghed for at anvende en fugeudformnng efter to-trnstætnngens 16 mm spånplade Plastfole 1't---15 mm mneraluld prncp. De på markedet værende plastkarmprofler fandtes dog kke at gve mulghed herfor, og der måtte derfor tl kalfatrngsfuge vælges en løsnng, som st prncp må betragtes som en eet-trns Plastsk fugel Bundstepnng ' Elastsk ~e , T ndadgående ramme, LØsnng nr. 2. Lysnngspanel fastholdes med dorn gennem flg karmprofl. 1:2. tætnng. Det er SB's hensgt at holde Vnduerne fastgøres med dyvler. Flg affræsesl 16 mm lamnatt beklædt plade, ropklodsnng /tmneraluld Kunststofvndue opholdsrum. Lodret snt. LØsnng nr. 3. Lysnngspanel fastholdes U-sknne fastskruet tl karmprofl. 1:2. øverste skfte klnkerbetonsten fjernes. Bundstopnng foretages fra udvendg sde. 19

12 ved underkarmen udeladt. stedet blev raluld de to nederste glasfelter og lystyren, trådnet puds blev der fuget mellem flser og vndueskarm med slconefugemasse. højre spalte ses de tlsvarende detaller ved brugen af gpsvægge våde rum, t blev overvejet at udføre de to vneet stort, men vnduesfabrkken stand tl at gennemføre denne løsnng med de profler, der var tl beklædt med plader på begge sder. Vnduesglasset blev erstattet af en 2-lags termorude, og fugerne blev tætnet med lster. Kalfatrngsfuge blev forseglet med her anvendt på gavlbadeværelser, hvor rådghed. elastsk fugemasse. Ændrngerne døre vnduet er monteret ved ndersde af mur. de to spor over- og underkarm samles nes udseende fremgår af fotograferne. 15 mm poly~ styren Kyllngenet Puds Plastsk fuge! Bundstopnng! Elastsk fugel -"'-'~:r-75 mm s 0- J /1 lerng 2 lag 13 m gpsplader yderste p de mprægneres Stållægte Elastsk fuge vnduerne med skruer og 2 stk. 15 x 4 x 700 mm alumnumssknner. KØkkenvnduet styres desuden af tlsætnngspladen, der fastskrues tl U-proflet. HavedØrene blev monteret som vst guren. Den brede fuge mellem underkarm og gulv blev dækket med et fodbrædt. f , ndadgåen' de ramme ~Slcone- fuge Fl1ser ' HoveddØrene blev soleret med 35 mm mne- KlØl<, m1k_m e _ n _ Bad 6h ~~n==-::-stag ge+1 sp~nplade V~F==----=--- væg Stppnng m~~~~~ mperaluld u-profl af, plast Flser'l Sl"- Oprndelg hoveddør. Kunststofvndue snt. 1: 5. Flse----, Slconefuge badeværelse. Lodret Kunststofvndue snt. 1: 5. Flser fjernes Flser gavlbadeværelse. Lodret 2 x 13 mm gpsplader Slconefuge ~~~f-~t$.j-75 mm mneraluld Flser Slconefuge,Profl svarende tl over- og junderkarm Samlng mellem vnduer Vandret snt. 1:5. Åbnng gulv forårsaget af den smallere dørkarm afdækkes med fodbrædt ule plast profler ' fastlmes slconet lm køkken og bad. Dørkarm beskyttes af alumnumsprofl soleret hoveddør. Fugnng som ved vndue Sokkel Kunststofvndue snt. 1:5. badeværelse. Vandret gavlbadeværelse. Vand Kunststofvndue ret snt. 1:5. HavedØr af kunststof. Lodret snt underkarm. 1:5. 21

13 en tom Ugen før montage skulle begynde var l en prøvesætnng af det første stuevndue og tlslutnng af lysnngspaneler tl karme. Da entreprenøren kke fandt den projekterede løsnng, hvor lysnngspanelet skulle fastgøres tl en trykmprægneret lste fastskruet tl muren, særlg let at udføre, var der her mulghed for at fnde frem tl en mere montagevenlg samlng. Samtdg afklaredes detallen ved sålbænken, hvor det vste sg at være nødvendgt at afskære en del af den støbte sålbænk som allerede omt.alt. Arbejdet gaven masse støv, der beklagelgvs tl stor gene for beboerne vsse tlfælde med vnden førtes nd lejlgheden. Vnduesleverandøren havde ansvaret for vndueskarmdmensonerne. De anvendte mål svarede stort set tl de ekssterende trævnduesrnål, men de var en smule for store højden. De kunne dog ndbygges med fuldt forsvarlge fugestørrelser. Ved badeværelsesvnduet gavlen, der er monteret helt plan med væggens ndersde, lå trævnduets underkarm med undersden under sålbænkens oversde. En tlsvarende løsnng var uanvendelg unststofvlnduet, hvor glasfalsen drænes gennem proflets forreste kammer tl undersden af rammen. Problemet blev først regstreret ved vnduernes leverng på stedet, men kunne klares ved at gøre murhulh t større, Sålbænk Stopnng med værk ndfatnng Flser Oprndelgt badeværelsesvndue. Lodret snt. 1:5. Det var projektet forudsat, at vnduesfabrkanten leverede og monterede glasset vnduerne. Efter aftale mellem de mplcerede parter overgk leverancen tl montageentreprenøren, og ved arbejdet med de første ruder blev det klart, at sætnngen pga ndbygnngen af alumnumsrsten øverst vnduet var for besværlg at udføre på stedet. Vnduesfabrkanten satte derefter glasset på fabrken med tlfredsstllende resultat de resterende ruder nel. nødvendg topforseglng foroven mod rsten, hvor de normalt anvendte neoprenprofler for glassætnng kke kunne anvendes. Udsnt af oprndelg ndgangsfacade. Havefacaden efter afsluttet vnduesudskftnng. Udsnt af oprndelg havefacade

14 ERVÆGGE kunne foretages ensom en udvendg solerng, eller en solerng af hulrum murene eller som en ndvendg solerng. Facadens udformnng med ensartede vnduer uden fremsprng, gesmser og altaner gav gode mulgheder for en udvendg solerng med fx lægter og plader af metal eller eternt. Men denne løsnng måtte af arktektonske Den valgte blok lgger gruppe- S andre blokke omkrng et fælområde, og en total ændrng af bygnngens udseende vlle vrke skæmmende for helheden. løvrgt umulggjorde stramme tdsplan også denne løsnng, vlle være væsentlg mere tdskræhensyn tl projekterng og dghedsbehandlng. ved ndblæsnng af solerngs hulmurene var mulg på de to ste etager, men kke stueetagen, er massve. Mod denne løsat den måtte kombneres med tode den ene etage. Nok så var det mdlertd, at en kalulmursprocenten - forudsat udmurng er tl resultat, at ca. 50% udffuret. For køkkenfa- en delvs udmuaf formlen: Valget faldt da naturlgt på den ndvendge solerng, og mulghederne var her k = 1,5. a. k 1 + (1-1,5 a).k 2 hvor a k 1 k 2 prakss afgrænset tl en tradtonel skeletvæg med pladebeklædnng af gps eller træbaserede plademateraler opbygget på stedet. Det blev overvejet at anvende et etagehøjt ndustrelt fremstllet solerngselement bestående af kantstllet mneraluld med pålmet pladebeklædnng på for- og bagsde, men da denne elementtype kke var færdgudvklet, blev det besluttet, at den tradtonelle solerng skulle anvendes hele bygnngen. er den massve del af murfladen som brøk er transmssonskoeffcenten for de massve parter er transmssonskoeffcenten for de solerede parter med korrekton for trådbndere. Med en k 1 -værd på 1,5 w/c o m 2 og k 2 = 0,32 W/C o m 2 vl solerngsevnen for havefacaden kun forbedres med 0,3 W/m 2 C o tl 2 o 1,2 W/m C og være praktsk taget uden vrknng for køkkenfacaden. Tl vurderng af kuldebroer og de ændrede fugt- og temperaturforhold mv væggen blev der ndbygget en del måleudstyr, der vl blve beskrevet forbndelse med publcerng af målnger af e nergforbruget. Opholdsrum alle opholdsrum blev der langs ydervæggene opstllet en let stolpekonstrukton af træ eller stål beklædt med 13 mm gpsplader. Bag ved og mellem stolperne etagearealet ved en ndvendg soleanbragtes mneraluld. Begge stolpetyper blev anvendt for at få praktske erfarnger. Træskelettet blev dog kun anvendt ca. halvdelen af stueetagen. solerngstykkelsen blev fastlagt under hensyntagen tl de knebne pladsforhold rng på 5 cm blve 0,05 2 ~ = 0,02 m pr. reduceret med m 2 væg osv. og på grundlag af nedenfor anførte smplfcerede beregnnger af den mest Økonomske solerngstykkelse. En detalleret gennemgang af denne beregnngsmetode fndes "Bolg og varme",j. Nørgård, rap. nr. 5 af DEMO-projektet, DtH Vægsolerng Håndværker- 2 "Værd af tabt 1 ) Årlg energ- 2 Tlbagebe- 2 ) mm udgft kr/m væg etageareal" kr. besparelse kwh/m talngstd år ,02' ,04' ,06' ) Med en fr etagehøjde på 2,5 m vl Montage af lysnngspanel. 2) Tlbagebetalngstden beregnes som håndværkerudgften + værd af tabt etageareal dvderet med den årlge energbesparelse (0,1 kr. pr. kwh). Skelet af træstolper stue. 25

15 r annogen markant m- ske komfort og generne ealer, der er mstet. En nng er kke gennemførlg, og blev derfor valgt som det skønnedes udfra pladshensyn, og udfra forfremtdge stgnnger kuldebroer er vægtskelettet mm fra ydermuren, således kan anbrnges en helt ubrudt flaf 50 mm mneraluldplader mellem y- vuraf svæg ved etageadmneraluldplader med for- Tapet fjernes mm mneraluld 75 mm vægskellet 13 mm gpsplade med plastfole ~,--~~'/77~~~Flttætnng Ler- ~11~lllmæ'ndskud 80 mm stål _--"... pladepr/of l skudte fuger solerngslag. forhold tl det første t---.l-:::::::;;;f?lr- 5 o + 75 mm mneraluld 13 mm gpsplade med plastfole ~t(=1~~~~f-pud s nes f j e r- ~~~;tp==1~~~~t-15 mm mneraluld Plastfole (klemt samo lng) HjØrnelste ' mm spån-. ~---'L--Plade Lodret snt 1:5. Vandret snt 1: , ,--1' 6 mm F o r - mcaplade Flttætnng Lægte solerngsvæg ved vndue r 16 mm spån- plade 15 mm mneraluld Flttætnng ~1>--Plastfole med klemt samlng solerngsvæg ved vndue. o Vandret snt Gpspladerne leveredes med påklæbet plastfole som dampspærre. Ved lysnngspaneler vnduer anbragtes en dampspærre af plastfole (se fguren). solerngsvæg ved tværvæg.1:5. Ved lctatonen blev 'der afgvet alternatve prser på skeletvægge udført træ og stål. To entreprenører afgav samme prs på de to mulgheder, to havde en merprs på ca kr. for stålskelet, medens en havde en fradragsprs på ca kr. Prserne skal ses Lægter af træ eller '-----"<:-:--''- stål fastgøres tl væg Flttætnng Glasvæg påsætte s nden tapetserng ton tl en samlet delprs på ca kr. relaer dmensonerne valgt ud fra en vurderng af væggens stvhed. Som stvhedskrterum er valgt en stvhed som angvet (se afsnt om lctaton og økonom). Det må derfor antages, at der næppe er den store prsforskel på de to systemer. Skeletvæggenes stolper er anbragt pr. 60 cm og spænder fra gulv tl loft. Træstolperne udførtes af 50 x 75 mm SB-ydeevnebeskrvelse 1 "kkebærende ndervægge", træ, medens stålproflerne er 80 mm tyndpladeprofler af den type, der normalt anvendes tl gpspladevægge. begge tlfælde Tæthed mod ndstrømnng af rumluft langs kanten må anses for lge så nødvendg som en ntakt dampspærre for at undgå kondensaton tlsgtet luftndstrømnng. S hjørnesam nger og ved fodlster suppleredes tætnngen nødvendgt omfang med plastsk fugemasse. Gpspladerne kunne normalt tlpasses så nøjagtgt tl loftet, at en dæklste var pladen sg væggen. Af de vste fgurer fremgår, at stolper/sknner blev forsynet med en kraftg fltstrmmel, der sammenpressedes ved fastgørelsen af stolperne/sknnerne. Derudover tapetseredes samtlge vægge, og der skulle på denne måde være skabt skkerhed mod u- se og gpsblev undladt, da Stk tl el, telefon og fællesantenne måtte flyttes, før væggen blev opstllet. Tapet på muren fjernedes, da det kan rskeres, at malet tapet vl kunne 27

16 fungere som en uønsket dampspærre væggen. Revner murværk forekom kke, men de måtte gvet fald være lukket. Radatorerne stod alle rum, med undtagelse af tre gavlværelser, ved ndvendge vægge og gav kke anlednng tl ekstraarbejder. på foranstående fgur ses, hvordan den ndvendge væg blev Yderste lag 50 mm mneraluld placeres. sammenbygget med havedørselementet. Oprndelge madskabsventler lukkes. KØkkener Fguren vser normalkøkkenet GlumsØparken. Det ses, at der kun er en llle. 2 vægflade at ~solere, ca. 2,5 m, og det er åbenlyst, at følgearbejderne er store. Ud fra en økonomsk betragtnng er denne foranstaltnng kke lønsom, men det blev allgevel besluttet at gennem Skeletvæg klar tl solerng. Vnduesplade ved havedørspart. føre den for at få en konsekvent og god solerng af hele lejlgheden og også Abent køkken gavllejlghed. Brystnng af huje _JHm~tstofprof er ford, beboerne allgevel var nteresseret en køkkenmodernserng. Da beboerne Ønskede og selv bekostede en modernserng af køkkenet, kunne solerngen foretages et ryddet køkken. Væggen blev udført som beskrevet under solerng af opholdsrum, det ventla- tonshuller (drænrør) muren tl det oprndelge madskab dog blev tlmuret. Den murede vnduesbrystnng er kun 24 cm tyk og sprnger derfor 12 cm nd forhold tl den Øvrge del af væggen (se fguren). Dette sprng udfyldtes med mneraluld, og en bred vnduesplade anbragtes samme højde som køkkenbordspladen, hvlket gaven kærkommen forø på bags- 150 mm ekstrasolerng af brystnng havedørselement 16 mm spånplade Plastfole Puds fjernes. L J solerng af brystnng ved havedørspart. Vandret snt. 1:5. Forreste del af køkken før solerng og modernserng. 1: 40. gelse af det llle køkkenbordsareal. gavllejlghederne, hvor køkkenet ændredes tl et åbent køkken, står faldstamme og 3 stk. brugsvandsrør ved ydervæggen. Det ene brugsvandsrør, en crkulatonslednng, flyttedes tl en placerng garderobenchen. Faldstammen og de 2 øvrge brugsvandsrør blev fornyet og ndbygget solerngsvæggen med en aftagelst krydsfnerlem. 29

17 letbetonpladevæg steog gpsplade. Letbetonopstllet 50 mm fugtbestandghed fra ydermuulrummet blev soleret med m- d. Som køkkenet var den murede duesbrystnng kun 24 cm tyk, og sprnget udfyldtes med mneraluld. Overfladen beklædtes med flser svarende tl flserne på de Øvrge vægge rummet, og solerngsvæggen har således en tykkelse på alt 11 cm. En yderlge- ~0:"--~4~~~---Ekssternde flser f ern s F====-,,, 1.5 mm poly styren KyllnJene Puds Letbetonbjælke understøttes på væg af vnkelbeslag Letbetonr ff-p l a d e r---~~175 mm solerng vnduesbrystnng, hver fuge re solerng skønnedes kke forsvarlg, da brusepladsen, der er placeret mellem facade og håndvask, ved den valgte løsnng er tæt på mnmumsstørrelsen. Forbndelsen mellem de ekssterende vægge og letbetonvæggen skredes som vst 50 mm mneraluld Vandret snt solerngsvæg badeværelse. 1:5. - ~ --15~~p~J1- ~: s tyren Kyllngen,t Puds ' Flser 100 mm sø~ letbetonplader på fguren ovenfor ved hjælp af skruer, som lå fuger. Flserne førtes ned tl ca. 1 cm over terrazzogulvet, og fugen mellem gulv og flser udfyldtes med slconefugemasse. (Se fguren sde 30 tl venstre)., Lodret snt solerngsvæg ved vndue badeværelse. 1:5. ) f"='~q-..-l--p u d s :;0 7'!>~~> o mm m - neraluld xr~---50 mm letbeton plade etagead- ekssterende vægge fastgøres skruer, som mures nd letbetonvæggens fuger. Opmurng af 50 mm letbetonvæg. Færdgsoleret ydervæg badeværelse. Flsestykker mod gulv endnu kke anbragt. 31

18 Vnduesfalsene soleredes som vst på forrge sder. pudsen afhuggedes, nden polystyren-pladerne og hønsenettet blev anbragt o~ tlpudset. Der anvendtes slconefugemasse mellem flser og vndue. et enkelt badeværelse afprøvedes en solerngsvæg med 80 mm stålsknner, 75 mm solerng og 2 lag 13 mm gpsplader, hvor den mod rummet vendende gpsplades karton på rumsden blev gennemmprægneret med en prmer på stedet. (Se fgur herunder). Overfladen beklæd Væggen, der er godkendt tl våde rum af Bolgmnsteret under betegnelsen "Danovæg med flsebeklædnng", må max. have 400 mm mellem stolperne, og alle samlnger mel:em yderste lag gpsplader og tlstødende bygnngsdele skal udfyldes med elastsk fugemasse, lgesom fuger mellem flser hjørner og langs gulve skal udfuges med slconefugemasse F=rl ltj.,.~t7t--2 x l 3 mm l gp,splade Stålsknne Plastfole' Detalje af vægafslutnng.lodret snt ved badeværelsesgulv ved gavl. 1:2. DØrkarm Tætn ngs.-l:-.."">s'~0'r"1 / lste Dørblad ndfatnng Lægter HjØrnelst 50 mm mneraluld 13 mm gpsplade med plastfole solerngsvæg ved hoveddør. Vandret snt.1:5. tes med flser. Flser fjernes 75 mm m neraluld -+ L Flser 2 x 13 m gpfplader. er-' sde fug. m- prægnere Slconefuge Trapperum For at begrænse varmetabet fra lejlghederne tl de kolde trapperum soleredes trapperummenes ydervægge, således at der blev varmere dsse rum. Også her anvendtes en skeletvæg med pladebeklædnng. Pladsforholdene på mellemreposen - der kræves 1 m fr afstand mellem væg og rækværk - der kun var plads tl 75 mm og stolperne anbragtes op ad ydervæggen. medførte, at solerng, dette tlfælde 50 cm pga nddelngen ved trappevnduet, skønnedes det, at et lag var tls trækkelgt. Pladsforhold og tlslutnngsdetaller tl hoveddøren medførte, at væggen ved denne kun blev soleret med 50 mm mne- raluld. Detalllerne fremgår af fguren. Særlge problemer Der opstod ngen alvorlge byggeteknske problemer under udførelsen af de ndvendge solerngsvægge. En vs kon De mekanske påvrknnger er væsentlg trol for at skre en korrekt udførelse større trapperummet end lejlghe af dampspærre og tætnng med fugemasse, derne, og samtdg kræves bygnngs hvor fltstrmlen kke gav tlstrække ;'' ,u ':Y'l ' ~;. r---.-/l.~:;.;)' -; !! ':',"...,'..,'. ;o'..:.':'."._-_._-+ ; reglementet, at beklædnngen brandteknsk skal være af klasse 1 materaler. For at opfylde dsse krav valgtes et lag 13 mm gpsplader tapetseret med glasfbervæv og efterfølgende malerbehandlng. Det overvejedes desuden at Øge væggens robusthed overfor stød og slag ved at anvende 2 lag gpsplader lg tæthed, var nødvendg, men kan næppe regnes for et specelt fænomen. Problemer med manglende oprydnng og fejnng efter håndværkerne forekom også, men hovedproblemet var så afgjort arbejdets tlrettelæggelse. Det var dog dette projekt en meget stor fordel, at der var stllet et tomt kælderrum tl. Lodret solerng af ydervæg gavlbadeværelse med gpspladevæg og 75 mm mneraluld. stedet for 1 lag, men da afstanden mellem de lodrette sknner kun er ca. 40- rådghed for materaleoplagrng og en tom lejlghed tl mandskabsrum. 33

19 SOLERNG AF KÆLDERDÆK OG TAGDÆK varmerør, gasrør og brugsvandsrør samt faldstammer er stort, vlle denne løsnng være meget uøkonomsk. stedet valgtes at solere ved ndblæsnng af grannuleret mneraluld det nederste hulrum træbjælkelaget. Under jernbetondækkene soleredes med 75 mm mneral- uld, og 13 mm gpsplader på lægter. ker nen når revner Kælderdæk Etageadskllelsen mod kælder består af træbjælkelag med lerndskud. hulrummet mellem ndskudsbrædder og kælderloftsforskallng er anbragt en ca. 25 mm tyk tangmåtte. Under badeværelse og over skarnkasserum - der nu bruges som oplagsrum - er usolerede jernbetonplader. mm ndblæ3t solerngsmaterale Denne solerng blev for det meste kun generet af faldstammer og vandlåse. Af hensyn tl fremtdg vedlgeholdelse blev afløbslednngerne kke dækket af solerng. Særlge problemer ndblæsnngen hulrummet blev foretaget efter solerngsfrmaets anvsnnger, men et kontrolhul vste, at hulrummet blev lukket med nngen påbegyndtes. Tagdæk Tagkonstruktonen, spær med loftsforskallng, r på undersden, var dels med en ca. 25 dels med en 100 mm rullemåtte raluld, der var udlagt ovenpå en Den fre højde kælderen mulggjorde kke var ordentlgt udfyldt. Afstanden fole. solerng på undersden af kælderdækket med lægter, mneraluld og gpsplader, men da kælderen består af en mængde små rum, og da arbejde med tlpasnng tl ndskudsbrædder j, 25 mm tangmåtte~ Etageadskllelse mod kælder. Lodret snt. 1:5. mellem ndblæsnngshullerne blev deref- ter nedsat tl ca. 1,2 m, med det ønskede resultat tl følge. Ved ndblæsnngen pressedes øvrgt En beregnng af den mest Økonomske solerngstykkelse blev foretaget svarende tl den metode, der anvendtes tl bestemmelse af vægsolerngstykkelsen: Tllæg tl loftsolerng, oprndelg 100 mm Håndværkerudgft 2 kr/m Årlg energbe 2 sparese kwh/m Tlbagebetalngstd år 50 mm mm mm mm Udlægnng af solerng,to lag ste Den ekssterende gangbro måtte fjernes det for et medfører et sprng hånd og retableres, efter at solerngen var værkerudgfterne og dermed tlbage foretaget. Da centralvarmeanlægget og betalngstden. Et lag med 50 eller 100 brugsvandet er udført med fordelng fra mm har derfor kortere tlbagebetalngs tagrummet, vl der af og tl forekomme td end 2 lag på alt 150 eller 200 mm. færdsel på loftet, når systemet afbry dette tlfælde valgtes dog at sole des eller repareres. For at undgå at re tagrummet med yderlgere 150 mm mne solerngen Ødelægges herved, er der an raluldsmåtter udlagt to lag med for bragt een transportabel flage af 22 mm mneraluld Under badeværelser mod kælder soleres med 75 mm mneraluld og 13 mm gpsplader. skudte fuger for at opnå så stor energbesparelse som mulg. krydsfner pr. trappeopgang tl udlægnng mellem gangbroen og nogle langsgå~ 35

20 ende brædder, der tl formålet er sømmet på gtterspærets tænger. på denne måde kan alle rør nås, uden at solerngen betrædes. NSTALLATONER Nuværende forhold Bebyggelsen er udstyret med centralvarme, og de seks blokke forsynes fra en varmecentral føres frem Blok l blok 2. Hovedlednnger kældergange og som jordlednnger nødvendgt omfang. Mdt hver enkelt blok går en stgelednng tl loftrummet, hvorfra fordelngen tl de enkelte strenge foregår. Anlægget er enstrenget, og der fndes kun to radatorer pr. lejlghed, een soveværelset. Blok 4 stuen og een derfor besluttet at forsyne alle radatorer med termostatventler. Det blev også besluttet at anvende fjernfølere, da nogle af radatorerne kunne blve skjult af åbentstående døre. For kke at brnge anlægget ud af balance, anvendtes termostatventler med en modstand, der svarede tl de oprndelge ventlers modstand, og da blok l, 2, 3, 5 og 6 ved ndbygnng af kaloremålere fk tlført en ekstra modstand tl systemet, monteredes en strengregulerngsmodstand på hovedlednngen tl blok 4, hvlken energforbruget kke måltes. Alle hovedlednnger på loft og kælder blevekstrasoleret for at reducere varmetabet yderlgere tl de nu pga solerngen koldere omgvelser. Værelse den færdgsolerede gavllejlghed. Radatoren er her undtagelsesvs placeret under vnduet. Arbejder gavllejlghederne de tre gavllejlgheder, hvor køkken og stue slås sammen, måtte den oprndelge radatorplacerng opgves, og de nye radatorer placeres under stuevnduerne. Blok 2 Varme central 'ZA~f-=-=':"""""""'-=--::';-=-":::'-..:::.-..:::.-'"1-'-=-:.:f'l Blok 5 Udsugnngen fra dsse lejlgheder blev etableret ved hjælp af en ventlator, der er placeret tagrummet, og som er tlsluttet 2 af de oprndelge aftrækskanaler. Den trede kanal blev fjernet. Ble>k 3 Blok 6 LØsnngen har vst sg kke at fungere helt som planlagt, da ventlatonseffek Varmefordelngssystem. Prncpsktse. ten nedsættes væsentlgt pga utætheder kanalerne. Radatorer står nde ved hovedskllevæggen. Anlægget styres centralt af et udstyr, der regulerer fremløbstemperaturen efter udvendg temperatur og vnd. Kaloremålere og andre nstallatoner, der er nødvendge for forsøgets målnger, vl blve beskrevet nærmere forbndelse med publcerngen af resulta Udførte VVS-arbejder VarmerØr kælder ekstrasoleres. terne fra målngerne. Efter blok 5's kraftge solerng var en automatsk regulerng af varmesystemet nødvendg, hvs gevnsten ved det formndskede transmssonstab kke del Adgang tl loftet sker gennem loftslem. vs skulle sættes over styr. Det blev 36 37

21 Det stod fra starten klart, at solerngen af ydervæggene vlle påføre bebo- " erne store gener, og for at holde arbejdstden lejlghederne nede, blev der foretaget en nøje planlægnng af de enkelte arbejdsoperatoner. Da 15 af de 24 stk. 2-værelses lejlgheder havde stue ved havefacaden og værelse mod køkkenfacaden, valgte man at gøre arbejdet færdgt langs havefacaden først, således at beboerne kunne opholde sg værelset, medens der blev arbejdet stuen. Beboerne de resterende 9 lejlgheder måtte "leve på feltfod", medens håndværkerne var lejlgheden. For at tlgodese vnduesfabrkanten, der havde en meget kort produktonstd generet af ndustrferen, færdggjordes først de to øverste etager, hvor der kun forekom een vnduestype. Derved kunne det faste stllads ved havefacaden hurtgt f jernes. Arbejdet den enkelte lejlghed varede alt ca. 4-5 dage. Maleren startede med at fjerne tapet på ydervæggene, hvorefter elektrker, antenne-, og telefonmontør fortsatte, nden tømrerne kunne udsolerngsvæggene. Maleren afslutmed malng og tapetserng af op- fortsattes arbejdet med køkkengrund af køkkenmodernsekrævede ændrnger af nstalmed en halv opgang ad gangen. Her ndgk fagene VVS, murer og køkkensnedker arbejdsgangen, og arbejdet strakte. sg også denne gang over 4-5 dage. Arbejdet lejlghederne afsluttedes med stueetagens havefacade, hvorefter trapperum, loft og etageadskllelse mod kælder blev soleret. Arbejdsplanen måtte justeres to gange under arbejdet på køkkensden. Monterngen af køkkener skred langsommere frem end de forudgående arbejder, hvlket medførte, at nogle beboere var uden køkken op tl en uge. Justerngen medførte tl gengæld starten nogen spldtd for køkkensnedkerne, når der opstod mndre forsnkelser hos de forudgående håndværkere. Rullestllads ved ndgangsfacaden. Ved havefacaden og ved gavle anvendtes faste stlladser. o.- "r--.- o.- O.- o.- Ol V) t: r 'O t: '".-LON.-.- (j\ El () \{) l:q N.- N. ro N () N El () N (). (j\ N N El.-l Ul. O ~ 'S- ro >.-1 (j\ " Z :E:E-t:E: :>OM.- (j\ "'---'r--+---r---+--t-- N.- 0'\ ""'-~r--+---r ~ LO co " t---!- 0'\ ('l 00 (X) '"'-< (X) r-- ""' LO o N "'!' \{) \{) '<:' N o O N '<:' \O -r.-.- N ~.jj ro -r Ul N l-!.jj +J ro (lj O Ul t: N N N N N N ~ N N (lj N N N 'O ro ro.- t: (lj t: :: :: :: :: :: :: :: :: Ol :: t: :: () (1).-1 H :> o,..c: OlA l-!.jj t: () :: () Ol ll~ l-l () Ol (lj Ol (lj l-l r.jj -s. +J o 'O f13 'O ro 'O +J.- (1)'0 Ol N Ul ~ ro +J r +J m + 'ro o :: o u () Ul Q) =- =- =- = = = u () = = = () o l-! a r l-! a.- r:: m u'.-l.!) ro l-l ttl l-l Ol l-! M Q) M 4-l m ().-l. o (lj (lj () Ul 'O () ~ Q).jJ + :>.-l Ul.-l.- +J 'n :> + ';':N :> () "G- o O.-l O O () l! "G- + m H H Ul (lj Ul Ul H.Q 11:1 N ~.- :l.- l< :: H.-l H H ~

22 generet, medens arpå, og et enkelt handcappet tepar måtte ndlogeres på medens deres lejlghed Det lykkedes dog at gennemsolerng med de Øv deres lejlgheder, deres postve tl projektet. HavedØrspart fjernet. LCTATON OG ØKONOM Valg af lctaton Da de påtænkte arbejder var af specel karakter, blev det vedtaget at anvende frmaer, der var bekendt med modernserng og solerngsarbejder, og som teknkerne havde kendskab tl. En offentlg lctaton var hermed udelukket. De særlge arbejdsforhold kunne motvere, at arbejdet blev udført regnng, men da det vlle vanskelggøre en vurderng af enhedsprserne på de forskellge foranstaltnnger, blev det besluttet at afholde en ndbudt lctaton. De enkelte tlbud blev opdelt en række delprser, der har været grundlaget for de efterfølgende beregnnger af enhedsprser, vel vdende hvlken unøjagtghed dsse delprser kan ndeholde. Arbejdet blev opdelt fre entreprser: A. TØmrer-, snedker- og murerarbejde B. Leverng af vnduer og døre C. Malerarbejde D. VVS-arbejde. Prsndhentnngen på malerarbejdet, der var tradtonelt og veldefneret, foregk af praktske grunde som underhåndstlbud fra to entreprenører, medens entreprse A, B og D havde 5-6 bydende frmaer. El- og antennearbejder blev udført af ejendommens normale håndværkere efter tlbud. Den tdlgere nævnte entreprse vedr. udskftnng af køkkener, der ndrekte hang sammen med solerngsarbejderne, blev lgeledes udbudt som beskrevet for entreprse A, B og D, men der redegøres her kke nærmere for dette arbejdes Økonom. Alle det efterfølgende nævnte prser er prser pr excl. moms, men ncl. et fasttdsprstllæg for 3 måneder. Malerarbejdet bestod hovedtrækkene af tapetserng af alle vægge stuer og soveværelser, malng af vægge køkken og bad, samt tapetserng med glasfbervæv og malerbehandlng af vægge trapperum. Desuden malng af ndv. træværk ved vnduer samt dverse ekstraarbejder gavllejlghed samt kælder. Montage af nyt havedørspart. 41