Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004
Ramazzini 1633-1714
De Morbis Artificum - om arbejdernes sygdomme af Bernardini Ramazzini 1713 Fiskernes sygdomme Som bonden pløjer jorden, sår og høster, sådan pløjer fiskeren hav og floder. Fiskeriet bidrager i høj grad til vores føde og står for mange af bordets lækkerier. Når en læge støder på en fisker som patient, skal han nøje betænke, at de har et tungt og slidsomt erhverv. Fiskeren må tåle havets storme, vinterens kulde og sommerens hede. Han skal tage patientens kostvaner i betragtning og de uregelmæssige arbejdstider. Når andre arbejdere kommer hjem efter en travl dag, kan de sove og hvile sig i bekvemme senge. Fiskeren tilbringer derimod natten i arbejde uden søvn. Apostlene klagede overfor Vor Frelser, at de måtte arbejde hele natten og intet fangede. Fiskerens klæder er altid gennemblødte.
(Bernardini Ramazzini) For at sammenfatte: Sømænd, roere og andre som arbejder på søen rammes af stort set alle de sygdomme, der eksisterer. Deres levevis er sådan indrettet, at de må tåle elementernes raseri og ofte rammes af heftige sygdomsangreb. Inden det magnetiske kompas blev opfundet, var nagivationen meget udtrættende, eftersom det krævede konstant øjenkontakt med Lillebjørn eller andre stjernebilleder. Sømænd udsættes for voldsomme påvirkninger fra hav, vind og vejr samt de tusindtals udfordringer, som sølivet indebærer. Sømænd er tvunget til at arbejde uden søvn i lange perioder, eftersom skibets sikkerhed helt beror på deres opmærksomhed, og de må kun sove i roligt vejr og end ikke da kan de koble helt af på grund af den usikkerhed, som vejrets ændringer og nykker skaber.
Fiskeren set med arbejdsmedicinerens øjne En mand, der følger i faderens fodspor 7 års skolegang, - har fisket siden han kunne gå er selvlært er selvstændig og egenrådig uden respekt for autoriteter (specialt ikke fiskerikontrollen) er vant til lange arbejdsdage med kortere meget intensive arbejdsbelastninger sætter gerne livet på spil i kritiske situationer for sine besætningsmedlemmer søger sjældent læge har et meget lavt sygefravær tager på søen i al slags vejr uafh.a. helbred
Kilde: Fiskeridirektoratet
Kilde: Fiskeridirektoratet
en arbejdsdag for en skipper og dæksmand på en svensk trawlkutter
sidetrawl
hæktrawler
paundebrædder 5 til 15 kg
vægt af den enkelte torsk - 5 til 20 kg
Løftearbejde inden for fiskeriet Da løftearbejdet inden for fiskeriet foregår under særligt belastende forhold i form af vanskelige vejrforhold, arbejde på gyngende grund, lange arbejdsdage, dårlige hvileforhold samt andre belastende arbejdsfunktioner i form af træk af net og trawl i foroverbøjet arbejdsstilling, er kravet til den samlede daglige løftemængde nedsat. Som udgangspunkt skal der have været tale om en daglig løftemængde på omkring 6 tons. Løftemængden kan som følge af særlige faktorer nedsættes yderligere. Det gælder eksempelvis, når der konkret indgår meget tunge enkeltløft. Der skal have været tale om 8-10 års fiskeri i nogenlunde sammenhæng med det antal havdage, der er normalt for fiskeriet.
Anmeldelser til ASK 14000 12000 10000 8000 6000 anmeldelser i alt anerkendelser i alt 4000 2000 0 1972 1982 1992 2000
Anmeldelser til ASK antallet af anerkendte ryglidelser siden 1983 Antallet af anerkendte ryglidelser i ASK 300 250 200 150 100 50 Antallet af anerkendte ryglidelsr i ASK 0 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 ASK-rygudvalg Ryglidelser på fortegnelsen
anerkendelsesprocent
300 300 Antallet af fiskere i Nordjylland 250 200 150 antal procent 100 64 50 21 26 9 0 gnsntl.antal fiskere i Nordjylland antallet af henviste fiskere til AMK antallet af anerkendte ryglidelser
ryglidelser hos fiskere henvist til AMK fordelt på hoveddiagnose og anerkendelse 70 60 50 antal i alt antal anerkendte procent anerkendte 40 30 20 10 0 antal henvist antal dol.lumb antal antal op. for øvrige til AMK lumb.discprol DP
henviste fiskere til AMK og antal anerkendte tilfælde af ryglidelser 14 12 10 henviste til AMK anerkendte 8 6 4 2 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
År ved fiskeri 60 50 antal procent anerkendte 40 30 20 10 0 <10 år >10 år antal år ved fiskeriet
Henviste fiskere til AMK fordelt på bådtype 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 trawl snurrevod garn not blandet bådtype henviste anerkendte
Model for the work-relatedness of low-back pain. Lotters F, Burdorf A, Kuiper J, Miedema H. OBJECTIVES: This study aimed at developing a model for determining the work-relatedness of low-back pain for a worker with low-back pain using both a personal exposure profile for well-established risk factors and the probability of low-back pain if the worker were unexposed to these factors. Scand J Work Environ Health. 2003 Dec;29(6):431-40.
Model for the work-relatedness of low-back pain, RESULTS: The pooled prevalence for low-back pain among unexposed subjects was 22%, for the <35-year 30% 35-to-45-year 34% >45-year age. The pooled OR was 1.51 [95% confidence interval (95% CI) 1.31-1.74] for manual materials handling 1.68 (95% CI 1.41-2.01) for frequent bending or twisting, 1.39 (95% CI 1.24-1.55) for whole-body vibration 1.30 (1.17-1.45) for job dissatisfaction 1.92 for high exposure to manual materials handling 1.93 frequent bending or twisting 1.63 whole-body vibration, Scand J Work Environ Health. 2003 Dec;29(6):431-40.
Fiskeren set med arbejdsmedicinerens øjne Konklusion Fiskeren har en udokumenteret betydelig øget risiko for arbejdsbetinget lænderyglidelse søger sjældent læge har et meget lavt sygefravær tager på søen i al slags vejr uafh.a. helbred Fiskeren har en veldokumenteret meget høj ulykkesrisiko