Tjek dit afkast og TEKST: STEEN VALGREEN-VOIGT

Tjek dit afkast og TEKST: STEEN VALGREEN-VOIGT Havregrød og postevand eller store saftige bøffer med en kold øl fra mikrobryggeriet. Om det bliver det ene eller det andet, du skal indtage, når du går på pension, bliver i høj grad grundlagt af det afkast, dit pensionsselskab kan skaffe i disse år. Pensionsekspert Anders Valdemar Juhl, stifter af uvildigraad.dk, har for EKSTRA set på, hvor meget de kommercielle pensionsselskaber har skaffet deres kunder i afkast i 2015. Og forskellen er kolossal. En så stor forskel vil have ekstrem betydning for størrelsen af din pension Der er ingen tvivl om, at vi taler om en markant forskel, siger Anders Valdemar Juhl. Helt i bund ligger AP Pension. Selv om 2015 har været et godt aktieår, er det kun lykkedes AP Pension at opnå beskedne 2,7 procent i afkast på deres livcyklus-produkt med mellem-risiko. I DEN ANDEN ende ligger PFA Pension med et afkast på 8,4 procent på det tilsvarende produkt, altså mere end det tredobbelte. En så stor forskel vil have ekstrem betydning for størrelsen af din pension. Selvfølgelig er der ingen garanti for, at det er en trend, der vil fortsætte. Men det er noget, der får stor betydning i den sidste ende. Det kan jo dreje sig om millioner af kroner i forskel, hvis de dårligste selskaber ikke får rettet skuden op, siger Anders Valdemar Juhl. Han nævner som eksempel en person, der i dag har 500.000 kroner stående på sit pensionsdepot. Får du hvert år 8,4 procent i afkast, vil du efter have cirka 1.975.000 kroner på din konto. Er afkastet derimod kun på 2,7 procent om året, vil der kun stå omkring 785.000 kroner. En forskel på ikke mindre end 1,2 millioner kroner. NU KAN AFKASTET svinge meget fra år til år i de enkelte selskaber, så derfor kan det give god mening at lave sammenligningen over en længere årrække. Gør man det, vil der da også være en vis udligning. Men forskellene er stadig store. Ser man på perioden 2011 til 2015, ligger PFA fortsat i top med et akkumuleret afkast på 56,3 procent, mens Danica Pension rammer bunden med 37,1 pct. Der er en meget stor forskel, uanset om du bare ser på et enkelt år, eller du ser over en længere årrække. Spændet mellem over- og underlæggeren er blevet rimelig markant. Det er selvfølgelig noget, man bør reagere på, hvis det er en trend, der fortsætter, siger Anders Valdemar Juhl. Bare én procent i forskel betyder, at du ender op med 30-40 procent mere i pension. Så når man snakker om så store forskelle som på to, tre procent over fem år, så er det helt uholdbart. Så skal det gøres op i fantasimillioner JØRGEN SVENDSEN, pensionsekspert og partner i selskabet Afpr, kalder forskellen mellem top og bund i 2015 for historisk stor. Bare én procent i forskel betyder, at du ender op med 30-40 procent mere i pension. Så når man snakker om så store forskelle som på to, tre procent over fem år, så er det helt uholdbart. Så skal det gøres op i fantasimillioner, siger Jørgen Svendsen. Han mener også, at man bør reagere, hvis forholdet ikke ændrer sig. Det skal man helt klart. Det vil nok være fornuftigt at søge over mod de store selskaber, som har råd til flere kompetencer. Det kræver størrelse og volumen at klare sig fremover, siger Jørgen Svendsen. Eksperterne peger også på, at det tabte afkast kan være svært at indhente. Det kan tage mange år, og det får selvfølgelig stor indflydelse for dem, der er tæt på pensionen. De har ikke de år til at hente det hjem. Det er lidt op ad bakke for dem, der ligger i f.eks. Danica, SEB og AP Pension, siger Anders Valdemar Juhl. Man bør helt klart reagere, hvis forholdet ikke ændrer sig. Det vil nok være fornuftigt at søge over mod de store selskaber, som har råd til flere kompetencer. Det kræver størrelse og volumen at klare sig fremover AP Pension: Det flytter sig hele tiden I har præsteret det laveste afkast på livcyklus-produkterne i 2015. Hvordan forklarer I det til jeres kunder? Ser man internationalt på det, så ligger vi på linje med de store internationale investorer som for eksempel den norske oliefond og ADP, der er Europas største pensionskasse, siger Søren Dal Thomsen, administrerende direktør i AP Pension. Men når vi sammenligner med de danske pensionsselskaber, så har vi gjort det ringere. Den store forskel er, at de har haft mange danske aktier, som har klaret sig exceptionelt godt både i 2014 og 2015. Vi har valgt, at vi hellere vil investere i globale aktier. Det har vi gjort i 15-, og når der så opstår et sådan fænomen, hvor danske aktier bare brager i vejret, så er vi ikke med på opturen. Men har vi så gjort det ringe? Det synes jeg ikke, når vi sammenligner internationalt. På den lange bane synes vi, at det er bedre at sprede sine investeringer globalt. Så I har ikke tænkt jer at skifte strategi? Vi har da tidligere også haft danske aktier, men vores udgangspunkt er, at man skal have globale aktier. Der har du mange flere at vælge imellem. Det er jo lidt af en tilfældighed, at det lige er de danske aktier, der har klaret sig godt. Det kunne lige så godt have været Østrig eller Belgien. Så ville du jo ikke have spurgt, hvorfor pokker har du ikke lige haft mange af dem. Men det er jo ikke kun sidste år. Set over de sidste fem år ligger I også lige under midten? Det er jo et område, hvor det både går op og ned. Der har også været perioder, hvor vi har været foran. Det har vi så sat lidt til de sidste to år. Det sidste, man skal gøre, det er at lade sig stresse: Man skal holde hovedet koldt og træffe rationelle beslutninger. Vi synes ikke, at vi har truffet nogle forkerte beslutninger. I øjeblikket går det jo ikke så godt med de danske aktier. Det flytter sig hele tiden. 4 EKSTRA LØRDAG 13. FEBRUARY 2016

Der er kæmpestor forskel på det afkast, de forskellige pensionsselskaber skraber hjem til din pension. En forskel, der kan løbe op i millioner af kroner tjen millioner Så meget betyder afkastet for din opsparing Lavt afkast kan koste dig millioner som pensionist Depotværdi i dag Årligt afkast 2,70 % 8,40 % 4,68 % 8,63 % 4,68 % 8,63 % 4,68 % 8,63 % Opsparingsperiode 10 år 10 år *Ved samme årlige omkostninger. KILDE: Uvildigraad.dk Forventet opsparing* 785.906 kr. 1.976.786 kr. 2.175.987 kr. 4.099.891 kr. 4.351.974 kr. 8.199.782 kr. 2.950.245 kr. 4.049.638 kr. Der skal kun ganske lidt pleje, eftersyn og vedligeholdelse til for at få dit pensionsafkast til at vokse betydeligt. FOTO: COLOURBOX Kæmpe forskel på afkast fra selskab til selskab PFA gav tre gange så stort afkast som AP Pension sidste år til sine livscykluskunder Afkast for 2015 Livscyklus, mellem-risiko Selskab PFA Skandia Topdanmark Nordea Liv & Pension SEB Danica Pension AP Pension Forskellen i afkast bliver kun delvist udlignet over tid Akkumuleret afkast fra 1.-1. 2011 til 31.-12. 2015 Livscyklus, mellem-risiko Selskab PFA Nordea Liv & Pension Topdanmark AP Pension SEB Danica Pension Procent 8,4 % 6,9 % 6,2 % 5,0 % 4,3 % 4,0 % 2,7 % Procent 56,3 % 50,6 % 49,2 % 42,7 % 38,5 % 37,1 % NOTE: Der er taget udgangspunkt i samme aktive sammensætning, dvs. ca. 50 % aktier og 45 % obligationer samt ca. 5 % i alternative investeringer og med til pensionsalder. Der er ingen tal for Skandia for den pågældende periode. KILDE: Uvildigraad.dk/Morningsstar EKSTRA LØRDAG 5

Hvis bare vi kunne vælge Finn Trap Friis og hans kone, Annette, er trætte af, at hendes pensionsafkast kun er halvt så stort som hans Det er bare ikke i orden, siger Finn Trap Friis. Han er godt og grundigt træt af, at hans pensionsordning i 2015 endnu engang gav et langt større afkast end hans kones. Jeg er selvfølgelig glad for mine ti procent. Men min kone får bare ikke noget ud af sine penge, siger Finn Trap Friis. Finn er chauffør i et firma, der har valgt PFA som firmapension. Hans kone, Annette, er hjemmehjælper og er ifølge overenskomsten tvunget til at have sin pensionsopsparing i Pensam. Der er 350.000 medlemmer af Pensam, og de får bare røv ud af deres penge. Og så sidder der nogle politikere og siger, at I skal spare op til jeres pension. Ja, tak for det Hun fik tre procent i afkast sidste år. Så stort et skel bør der ikke være. Der er 350.000 medlemmer af Pensam, og de får bare røv ud af deres penge. Og så sidder der nogle politikere og siger, at I skal spare op til jeres pension. Ja, tak for det, siger Finn Trap Friis, der nu har fået talt sig varm. DET ER NEMLIG langt fra en enlig svale, at Annettes afkast er langt lavere end Finns. Sådan har det faktisk været år efter år. Ifølge branchens Fakta om Pension har PFA i perioden 2012 til 2014 i gennemsnit givet et årligt afkast på 11,7 procent, mens Pensams afkast har lydt på 4,4 pct. Jeg synes, at det er så frækt. I det mindste bør man da give folk den mulighed at sige, at jeg godt vil have mine penge et andet sted end i Pensam, siger Finn Trap Friis. SÅDAN ER DET nemlig i Finns firma. Indtil for nylig havde vi faktisk et andet selskab, som dengang kunne give omkring fire pct. Det, synes jeg, var i underkanten, så jeg ind gik til vores regnskabschef og sagde, at det ikke kunne svare sig. Der gik bare fire måneder, så var der sat et opslag op om, at vi skulle skifte, fordi det ikke længere kunne betale sig at blive i det gamle. Sådan er det jo ikke i Pensam. De har ikke mulighed for at flytte. Det er kritisabelt med de afkast, de giver, synes jeg. Finn Trap Friis peger også på, at han har en række valgmuligheder inden for PFA. Vi kan for eksempel vælge mellem forskellige risikogrupper. Jeg har også kollegaer, som siger, at de selv vil være med til at investere, og det har de fået lov til. Vi er ikke stavnsbundet. Det største problem for Finn og Annette er dog, at der kan være så stor forskel på afkastet. Det er helt urimeligt. Hvis vi kunne vælge, så var hun røget direkte over i PFA. Jeg synes, det er så frækt, at jeg får dobbelt så meget afkast på min pension, som min hustru får. Hun burde i det mindste have mulighed for at flytte sine penge til et anden selskab, siger Finn Trap Friis. FOTO: JONAS OLUFSON Så meget gav de overenskomstaftalte ordninger Gennemsnitsrente-produkt PKA Pension Pensam*) Sampension**) Markedsrentepension Industriens Pension Pensiondanmark SamPension Gennemsnitsafkast 2008-2014 4 % 4,40 % 3,30 % 10,40 % 7,20 % 5,60 % *2012-2014 **Kun eksisterende kunder KILDE: Fakta om pension Stavnsbundet eller friere valg Firmapension giver flest muligheder 6 EKSTRA LØRDAG 13. FEBRUARY 2016

Pensam: Vi er lige så gode Hvorfor kan Annette ikke flytte sin pension fra Pensam? Det er, fordi hun er aflønnet efter en overenskomst, hvor man har ret og pligt til at indgå i en bestemt arbejdsmarkeds-pensionsordning. Og i hendes tilfælde er det så os, siger Helen Kobæk, administrerende direktør i Pensam, da EKSTRA forelægger hende Finn og Annettes synspunkter. I kan ikke i Pensam beslutte, at jeres medlemmer frit kan flytte? Nej, det er simpelt hen rammerne rundt om arbejdsmarkeds-pensionerne, der forhindrer det. Hvad vil du så sige til de medlemmer, der er utilfredse med afkastet? Jamen, vi giver meget tæt på det samme afkast som PFA. Vi har bare bygget vores ordning op på en anden måde. I almindelige markedsrente-produkter som Finns kan afkastet svinge meget fra år til år. Vi gør det sådan, at vores kunder ikke får tilskrevet hele afkastet hvert år. Har det været et godt år, så gemmer vi noget til de dårligere år, så kunden får et mere jævnt afkast. Når vi sammenligner, så ligger vi konkurrencedygtigt med markedsrente-produkter med middel risiko. Det er også det niveau, vi går efter. Så burde I jo også kunne lave det samme afkast som PFA? Det har vi stort set også gjort de sidste fem år fra 2010 til 2014. Men det er ikke det, som kunden få ind på kontoen? Jo, men noget af afkastet får man bare på et senere tidspunkt. Faktisk er der kun en femmer i forskel på, hvad 100 kroner er blevet til, når vi sammenligner med PFA. Vores kunder får bare afkastet udglattet over tid. Så det, man får på kontoen, er altså mindre end afkastet? Ja, det, man ser, er ikke hele afkastet. Vi beholder noget, så vi kan klare større udsving, så vi kan give så meget ud, som vi overhovedet kan. Men man risikerer, at hele reserven forsvinder, hvis der kommer mange dårlige år? Ja, i sidste ende. Men der vil du jo også få et stort fald med et markedsrente-produkt. Det er bare to forskellige måder at gribe et ikke-garanteret produkt an på. Har du en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension, der, som navnet siger, er aftalt gennem en overenskomst, har du ingen mulighed for at skifte pensionsselskab. Men du kan også være omfattet af en såkaldt firmapension, der er aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab. En firmapension omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed, og arbejdsgiveren kan frit vælge, hvilket af de kommercielle pensionsselskaber som for eksempel PFA og Danica Pension, der skal administrere ordningen. Mellem de kommercielle er der fri bevægelighed. Her kan firmaet vælge at skifte leverandør med tre måneders opsigelsesvarsel. Så de er ikke låst på samme måde, som de overenskomstmæssige aftaler er, siger Anders Valdemar Juhl. Han understreger, at man selvfølgelig ikke hele tiden skal ligge og jagte et enkelt års højdespringer. Men hvis det fortsætter over en længere årrække, så har det stor indflydelse på, hvad du får ud af dine penge i sidste ende. Så det er klart, at arbejdsgiveren også har en stor interesse i at finde det sted, hvor pengene arbejder bedst. UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER er det noget, som arbejdsgiver og medarbejdere bør have mere fokus på, mener Anders Valdemar Juhl. Hvis man oplever, at selskabet er meget dårlige til at forvalte pengene, så bør man revurdere, om det fortsat skal køre på samme måde. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis medarbejderne ikke føler, at de får nok ud af deres opsparing. Det handler ikke kun om afkast, men også om andre ting som for eksempel helbredskrav, forsikringspriser og omkostninger. Med de overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner er der ikke så meget at gøre. Så må du slå i bordet ved generalforsamlingen, hvis du er utilfreds. Men der er jo mange arbejdsmarkedspensionskasser, som klarer sig rigtigt godt. EKSTRA LØRDAG 7

Billig opsparing slår de dyre I Nordea Liv & Pension har det bedst kunnet betale sig med de billigste valg Dyrt er ikke altid godt. I hvert fald ikke når det gælder forskellige pensionsprodukter i Nordea Liv & Pension. Her kan du for eksempel vælge mellem de såkaldte passive indeks-fonde og de aktivt forvaltede fonde. De passive har kun små omkostninger, fordi princippet i indeks-fonde er, at de blot slavisk følger et større, typisk internationalt aktieindeks. Modsætningen er de aktivt forvaltede, hvor eksperter hver dag sidder og forsøger at ramme de bedste investeringer. De har i sagens natur højere omkostninger og burde selvsagt give et højere afkast. Det gør de bare ikke i Nordea Liv & Pension. Uanset om man har valgt lav-, mellem- eller høj-risiko eller sågar 100 procent aktier så har indeks-fondene siden 2011 samlet givet det største afkast. Det er jo et tydeligt bevis på, at man kan vinde meget ved at nedbringe sine omkostninger, siger Anders Valdemar Juhl, partner i uvildigraad.dk. I FIRMAORDNINGERNE har du faktisk mange muligheder for selv at gå ind og påvirke din opsparing. Alligevel vælger langt de fleste selskabernes livscyklus-produkter. Problemet er, at selskaberne hellere vil have dig til at vælge de aktivt forvaltede fonde, for det er der, deres indtjening er størst. Hvis du vil have indeks-fondene, er det noget, du typisk selv skal spørge efter. Jørgen Svendsen, partner i afpr, peger også på det fornuftige i at spare omkostninger. Han I firmaordninger har man faktisk ofte mulighed for selv at gå ind og påvirke sin pensionsordning. Det der er der i langt de fleste tilfælde vundet meget ved, siger Anders Valdemar Juhl fra uvildigraad.dk. FOTO: PHILIP DAVALI advarer dog mod, at man bliver alt for firkantet. Det er klart, at indeks-fondene er billige. Men jeg mener ikke, at de kan stå alene. Jeg anbefaler den gyldne middelvej, altså en blanding af indeks-fonde og de mere dyre, f.eks. de såkaldte alternative investeringer, som hverken er aktier eller obligationer. Han mener også, at det ikke er så entydigt med afkastet. Det er rigtigt, når man ser på Nordea i den pågældende periode. Men tager du f.eks. AP Pension og Skandia, så klarer de aktivt forvaltede sig bedst. Men hundrede procent af de dyre, de aktive, det er også for meget af det gode. Tjen millioner på højt afkast Anne på 30 år kan få 4,4 millioner kroner ekstra Små procenter eller tilsyneladende små procenter betyder alt for, hvor mange penge du har at gøre godt med som pensionist. Anders Valdemar Juhl, partner i uvildigraad.dk, har lavet en række eksempler, der illustrere, hvor stor betydning det har, om du får et stort eller lille afkast på din pensionsopsparing. Vi taler om en forskel på millioner af kroner. I det første eksempel har vi Anne. Hun er 30 år og har allerede sparet 150.000 kroner op på sin pensionsopsparing. Sparer hun 30.000 kroner op om året, vil hun have næsten 7,6 millioner kroner på sin pensionskonto, når hun fylder 67 år. Altså hvis hun hvert år har fået 8,63 procent i afkast. Har afkastet derimod kun været på 4,68 procent, så vil beløbet kun lyde på små 3,2 millioner kroner. Forskellen på afkastet betyder altså, om hun har 4,4 millioner kroner mere eller mindre at have det sjovt for. Procenterne er ikke grebet ud af den blå luft. Det er ifølge en opgørelse fra Skandia de faktiske årlige afkast målt som gennemsnit i perioden 2008-2015 i de to selskaber, der har klaret sig bedst og dårligst. Et andet eksempel er Lone på 45 år. Hun har i dag en opsparing på 750.000 kroner Sparer hun 40.000 kroner op om året, vil hun have 2,5 millioner kroner mere, når hun bliver 67 år med det høje årlige afkast. Anne får 4,4 millioner ekstra Afkastet har afgørende betydning for pensionens endelige størrelse. Anne på 30 år kan få over 4 millioner kr. mere ved at vælge et selskab med højt afkast Anne, som er 30 år, har i dag sparet 150.000 kr. op på sin pensionsopsparing Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 30.000 kr. og 4,68 % i gennemsnitsafkast Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 30.000 kr. og 8,63 % i gennemsnitsafkast Lone, som er 45 år, har i dag sparet 750.000 kr. op på sin pensionsopsparing Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 40.000 kr. og 4,68 % i gennemsnitsafkast Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 40.000 kr. og 8.63 % i gennemsnitsafkast Birgitte, som er 55 år, har i dag sparet op på sin pensionsopsparing Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 50.000 kr. og 4,68 % i gennemsnitsafkast Forventet opsparing som 67-årig med en årlig indbetaling på 50.000 kr. og 8,63 % i gennemsnitsafkast KILDE: Uvildigraad.dk Opsparet værdi 2016-kr. 3.160.659 kr. 7.590.937 kr. 3.182.222 kr. 5.726.040 kr. 2.373.845 kr. 3.309.123 kr. Forskel 4.430.278 kr. 2.543.818 kr. 935.278 kr. 8 EKSTRA LØRDAG 13. FEBRUARY 2016

Hvis du tjekker din pension, vil du i langt de fleste tilfælde selv blive herre over, hvor mange penge du ender med at kunne have det sjovt for som pensionist. FOTO: COLOURBOX Pas på omkostningerne Lave omkostninger kan lægge mange penge til din pension Afkastet af din pensionsopspring er ikke det eneste, der har betydning for størrelsen af din endelige pension. Det har de omkostninger, du betaler til pensionsselskabet også. En lille forskel i omkostninger kan blive til mange penge på sigt. Vi ved jo ikke noget om, hvordan det fremadrettet vil gå med afkastet. Men du har selv mulighed for at vælge produkter med lave omkostninger. Det har stor betydning for, hvor stor en formue du står med i sidste ende. Det er nogle nemme penge at spare, siger Anders Valdemar Juhl, pensionsekspert fra uvildigraad.dk. Han har lavet nogle beregninger, der viser betydningen af lave omkostninger. Har du således en opsparing på 500.000 kroner, vil du stå med omkring 90.000 kroner ekstra efter, hvis du vælger et selskab eller et produkt, hvor du slipper bare 0,5 procentpoint billigere i omkostninger. KAN DU SPARE 1,0 pct. på omkostningerne, vil du efter have næsten 175.000 kroner mere at gøre godt med. Jørgen Svendsen, partner i rådgivningsfirmaet afpr, er enig i, at det betaler sig at se på omkostningerne. Omkostninger er jo altid en sikker, dum udgift. Og det er især omkostninger på formuen, man skal holde øje med og ikke så meget omkostningerne på indbetalingen. Det er på den opsparede formue, at omkostningerne for alvor tonser, siger Jørgen Svendsen. Han peger på, at omkostningerne på de populære livscyklus-produkter generelt er meget konkurrencedygtige. Men alligevel skal man være opmærksom på især de skjulte omkostninger som handelsog valutaomkostninger. Her skal man især holde øje med de bankejede selskaber. Som regel vil afkastet afsløre, om de er for grådige. Lille afkast kan typisk skyldes høje omkostninger. Så meget betyder omkostningerne Lave omkostninger, som der f.eks. er på indeks-fonde, kan forøge din pension med hundred tusindvis af kroner Depot-værdi i dag Omkostningsbesparelse pr. år 0,50 % 1 % 1,50 % 2 % 0,50 % 1 % *Forudsat samme årlig afkast. KILDE: Uvildigraad.dk Opsparingsperiode Forventet meropsparing* 89.626 kr. 172.568 kr. 498.598 kr. 640.524 kr. 358.504 kr. 690.270 kr. Billige indeksfonde gav større afkast end de dyre aktivt forvaltede Kunder i Nordea Liv & Pension fik mest ud af at sætte pengene i indeksordninger med lave omkostninger Lav risiko Indeks* Aktiv** Mellem risiko Indeks Aktiv Høj risiko Indeks Aktiv 100 pct. aktier Indeks Aktiv 0,54 % 0,83 % 0,56 % 0,91 % 0,56 % 0,98 % 0,56 % 1,06 % Nordea: Ingen skam at blive slået af computeren Jeres billige indeks-fonde klarer sig bedre end de dyre aktivt forvaltede. Hvordan forklarer I det? Først og fremmest er vores index-fonde ikke et standard indeks-produkt, som vi har indkøbt fra en kapitalforvalter. Vi har selv bygget dem fra bunden med en ambition om at lave Danmarks bedste indeks-produkt, siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Nordea Liv & Pension. Den anden forklaring er, at vi valuta-afdækker på de aktivt forvaltede. Det betyder imidlertid, at den styrkede dollar de seneste år har givet et boost til indeks-fondene i forhold til de aktivt forvaltede. Justerer man for denne effekt, så giver de aktivt forvaltede faktisk det bedste afkast. Det er selvfølgelig en smagssag om en sådan justering giver mening. Det er jo de realiserede afkast, som kunderne rent faktisk har fået. 126,32 kr. 119,82 kr. 137,24 kr. 131,96 kr. 149,13 kr. 144,39 kr. 161,20 kr. 156,42 kr. *Følger et bestemt aktieindeks, lave omkostninger. **Aktivt forvaltet af dyre investeringseksperter, høje omkostninger. KILDE: Uvildigraad.dk/Nordea Liv og Pension Men det er vel ikke så godt, når folk rent faktisk betaler ekstra for de aktivt forvaltede? Jamen, vi har gjort os umage med indeksfondene, og vi synes ikke, at det er en skam at blive slået af computeren, så længe man selv har programmeret den. Er der så nogen god grund til ikke bare at vælge de billigere indeks-fonde? Især ikke når man selv har programmeret den, siger Anders Schelde fra Nordea På den lange bane vil der altså være mere udsving i afkastet på indeks-fonde både op og ned. Derfor tror nogle på, at de aktivt forvaltede produkter vil slå indeks på den lange bane, når valuta-støjen udjævner sig over tid. Det egentlige bevis kommer dog først, når kronen atter styrkes over for US dollaren. EKSTRA LØRDAG 9