Bachelor opgave. Pædagogens betydning for barnets trivsel

Bachelor opgave Pædagogens betydning for barnets trivsel Bachelorprojekt Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Aflevering: 11-01-2016 kl. 12.00 Gruppe nr. 2: Tina Larila Andersen nor12564 Louise Koch nor12557 Mirela Cululejevic nor12635 Vejleder: Camilla Bak Nissen Anslag: 86.745 0

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.0 Indledning S. 3 1.1 Problemfelt... S. 3 1.2 Problemformulering... S. 5 Kapitel 2 2.0 Metodeovervejelser S. 5-2.0.1 Undersøgelsesmetoder. S. 7-2.0.1.2 Empiri. S. 8 Kapitel 3 3.0 Præsentation af inddraget teori.. S. 10 3.1 Trivsel. S. 10 3.2 Det senmoderne samfund S. 12 3.3 Dobbeltsocialisering. S. 15 3.4 Educare.. S. 17 Kapitel 4 4.0 Præsentation af empirisk materiale.. S. 19-4.0.1 Interviews. S. 19-4.0.2 Spørgeskema.. S. 20-4.0.3 Spørgeskema spørgsmål 1 S. 20-4.0.4 Spørgeskema spørgsmål 2 S. 22 Kapitel 5 5.0 Analyse af indsamlet empiri og teoretiske overvejelser. S. 23 1

- 5.0.1 Forældrenes syn på begrebet trivsel. S. 24-5.0.2 Pædagogens og lederens syn på begrebet trivsel S. 25-5.0.3 Forældrenes syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel. S. 27-5.0.4 Pædagogens og lederens syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel S. 27-5.0.5 Antal timer hvert enkelt barn bruger i daginstitutionen dagligt S. 29-5.0.6 Ansvarsfordelingen af barnets trivsel S. 31 5.1 Analyse af pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel S. 33-5.1.1 Institutionens rolle i forhold til barnets trivsel.. S. 33-5.1.2 Pædagogens rolle i det senmoderne samfund.. S. 35-5.1.3 Omsorgsbegrebet educare i forhold til pædagogens rolle. S. 36 Kapitel 6 6.0 Konklusion S. 37 6.1 Perspektivering. S. 39 6.2 Litteraturliste. S. 40-6.2.1 Bøger S. 40-6.2.2 Internet.. S. 40-6.2.3 Artikler... S. 40-6.2.4 Billede. S. 41 Bilag 1 Struktureret interview med første forælder Bilag 2 Struktureret interview med anden forælder Bilag 3 Struktureret interview med pædagog Bilag 4 Uddrag af semistruktureret interview med leder Bilag 5 Spørgeskema til forældre og personale 2

1.0 Indledning Ifølge en forskningsrapport fra SFI; Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, tilbragte 65 procent af de tre årige børn mellem 6-8 timer i dagtilbuddet. Mens 22 procent var der i kortere tid, og 13 procent var der i længere tid, end 8 timer dagligt. Denne undersøgelse strakte sig over et år. (Ottosen et al. 2010:81). Dette tyder på, at børnene bruger flere vågne timer ude i daginstitutionerne end derhjemme, og at det er der de bruger det meste af deres tid i hverdagen. Dette kan muligvis skyldes, at både mor og far er blevet mere karrierebevidste/bundne, og dette kan muligvis påvirke barnets dobbeltsocialisering, som er dannet grundet samfundets udvikling i det senmoderne samfund. Derfor synes det vigtigt, at daginstitutionen kan tilbyde et børnemiljø, som kan byde på læring, omsorg og udvikling, da det senmoderne samfund muligvis har gjort, at forældrene ikke selv har så meget tid til dette. Samtidig med, at daginstitutionen skal tilbyde dette, skal de kunne tilbyde den nødvendige omsorg, både fysisk og psykisk for, at børnene får det nødvendige i forhold til de timer de er der. Dette er også underlagt og støttet op af dagtilbudsloven 7, som beskriver at: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (www.retsinformation.dk). Den omsorg, som pædagogen skal tilbyde børnene er baseret på ansvarlighed, moral og en form for næstekærlighed (Hansen 2008:18-19). Men betyder det så, at pædagogerne skal tage det største ansvar for barnets læring, omsorg og udvikling i forhold forældrene, da barnet bruger størstedelen af dets vågne hverdagstimer i daginstitutionen. Vi har valgt i vores opgave, at have fokus på barnets trivsel, og derved se på hvordan pædagogens rolle og arbejde, bliver påvirket af det senmoderne samfund og barnets dobbeltsocialisering. 1.1 Problemfelt Vi har i vores praktikker selv oplevet, at langt de fleste børn er i daginstitution, gennemsnitlig 8 timer om dagen. Det er her, at vi selv har oplevet, at vores rolle som voksen er mangfoldig, og at vi fungerer som serviceorganer for forældrene. Vi har oplevet, at forældrene har en tendens til, at overdrage ansvaret for deres børns læring, trivsel og opdragelse til pædagogerne. F. eks. har vi alle tre hørt forældre udtale: Det må vel være jeres opgave og arbejde, at sørge for at mit barn kan 3

det og trives. Hvis forældre i dagens daginstitutioner har disse holdninger eller syn på det, har vi oplevet, at der kan opstå nogle problemer, som f. eks. henvender sig til, hvis ansvar det egentlig er, at barnet trives og hvem gør hvad i hvilke situationer. Hvis forældrene mener, at det er daginstitutionens ansvar, og daginstitution mener det er forældrenes ansvar, så kan der opstå nogle problemer ud fra mangel på forventningsafklaring. I artiklen Forældre udfordrer pædagoger fra Børn & Unge står der skrevet; Forældre stiller i dag større krav om, at pædagoger tager medansvar for deres børns opdragelse og udvikling. Samtidig forventer forældrene, at pædagogerne indtager en rådgiverrolle, der rækker ud over børnenes tid i institutionen. Det oplever et flertal af pædagogerne, viser BUPL's nye medlemsundersøgelse (Viemose 2002). Artiklen viser, at pædagogerne føler et pres fra alle forældre, men specielt fra veludannede forældre, der har fuldtidsjobs. Pædagogerne i artiklen karakteriserer forældrene som, at: - De har mindre tid end tidligere til at varetage forældrerollen. Familien tilpasses arbejdet og ikke omvendt. - De er konfliktsky over for børnene og overlader det til pædagogerne at sætte grænser. - De er umodne i opdragerrollen og betragter opdragelse som noget, der kræver ekspertbistand. Derfor har de behov for at blive rådgivet af pædagogerne - ikke kun om børnene, men også om familielivet generelt (IBID). Men er det overhovedet realistisk, at vi som pædagoger kan agere ud fra de forventninger, som samfundet og forældrene har til os. Vi skal, som nævnt både rådgive om ting i hjemmet, tage ansvar for barnets trivsel og sørge for, at de lovmæssige krav bliver opfyldt. Pædagogerne i artiklen udtaler, at de specielt i de karrierebevidste familier oplever børn, der mangler opmærksomhed og omsorg, og kan sammenlignes med børn, som kommer fra socialt svage familier (IBID). Vi som pædagogstuderende har selv oplevet, at forældrene har en tendens til, at tage rollen som de søde overfor børnene, og overlader rollen som de hårde til personalet. I artiklen bliver der blandt andet også nævnt, at børnene i moderne familier i højere grad sætter dagsorden i dag, og 4

at forældre forhandler i langt højere grad med deres børn. Derudover er opdragelsen af børnene blevet en blanding af lange forhandlinger, og et forsøg på at være konsekvente (IBID). Vi har derfor, som pædagogstuderende oplevet, at omsorg, opdragelse og læring kan foregå på forskellige måder i hjemmet end i daginstitutionen. Dette kan blandt andet resultere i, at børnene til tider agere på én måde i hjemmet, og på én anden måde i daginstitutionen. Det kan f.eks. være acceptabelt i hjemmet, at bande og snakke grimt, hvor det i daginstitutionen ikke er acceptabelt. Det er her, at barnet indgår i en dobbeltsocialisering og det er her pædagogen, kan møde problemstillinger, som f.eks. det må jeg gerne derhjemme, så hvorfor må jeg ikke her?. Her kan det være svært, at forklare og få barnet til at forstå, der kan være forskellige normer og regler. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvilken betydning har det senmoderne samfund og dobbeltsocialiseringen, for pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel i alderen 1-3 år indenfor normalområdet? For at finde svar på vores problemformulering vil vi søge, at besvare nedstående underspørgsmål: - Hvad er trivsel for et barn i alderen 1-3 år? - Hvilken påvirkning har det senmoderne samfund på udviklingen af pædagogens rolle og ansvar? - Hvad er dobbeltsocialisering? - Hvordan kan educare begrebet bruges i den pædagogiske praksis? 2.0 Metodeovervejelser Vi har valgt, at søge, at besvare vores problemformulering gennem den belgiske forsker og professor i psykologi Ferre Laevers; som også er leder af forskningsprogrammet Experiental Education, og Stig Broströms definition af trivsel, ud fra bogen Liv og læring i vuggestuen. Broström (1945-) er cand.pæd.pæd og har en ph.d i småbørnspædagogik, han har blandt andet gennem årene gennemført småbørnspædagogisk forskning (Broström et al. 2010:138). Vi har valgt, at benytte Laevers definition af begrebet trivsel, da han beskriver, hvad trivsel indebærer og 5

grundtanken i det er. Dette støtter Broström op om, og giver en dybere forståelse for begrebet trivsel. Sammen skaber de både en psykologisk og pædagogisk forståelse for begrebet trivsel. Vi mener denne kobling er vigtig i henholdt til, at skabe en forståelse for, hvad trivsel er for småbørn og hvad dette indebærer for, at kunne skabe den bedste trivsel for barnet. Vi har yderligere inddraget bogen Blommen i ægget af Unni Lind; som er social pædagog og cand.mag. i pædagogik og Thomas Gregersen; som er cand. Mag i psykologi og kommunikation. Begge forfattere har erfaringer fra den pædagogiske praksis, da de begge to har arbejdet ude i institutioner. Dette er med til at skabe et andet og mere institutionaliseret perspektiv på begrebet trivsel (Lind et al. 2010). Ydermere vil vi se på Anthony Giddens definition af det senmoderne samfund, ud fra bogen Pædagogik i sociologisk perspektiv. Giddens (1938-) er britisk professor, han anses for at være en af de mest betydningsfulde sociologer i den sidste halvdel af 1900-tallet. Han har både beskæftiget sig med samfundsteori, samt sociologiske analyser af mange forskellige aspekter af et moderne samfund i over 35 bøger og mange artikler (Olsen et al. 2012:191). Grunden til, at vi har valgt Giddens definition af det senmoderne samfund, er fordi han beskriver både det enkelte individ, samfundet overordnet og globaliseringen i hans teori. Dette er vigtigt i forhold til vores opgave, da barnet bliver påvirket fra alle de vinkler. Giddens perspektiv på det senmoderne samfund hjælper os ydermere til, at skabe en forståelse for pædagogens rolle, og derved finde frem til svaret på vores problemformulering. Derudover vil vi redegøre for, og benytte os af Lars Denciks definition af dobbeltsocialisering, og herindunder inddrage hans sommerfuglemodel, ud fra bogen Pædagogik i sociologisk perspektiv i vores analyse. Denciks (1941-) er svensk sociolog og forsker, han har forsket i børn, familieforhold og institutionslivet (www.frie.dk). Grunden til, at vi har valgt Denciks definition af dobbeltsocialisering er fordi, at det har sammenhæng til det senmoderne samfund, da barnet bruger flere vågne hverdagstimer i daginstitutionen end i hjemmet, som tidligere beskrevet i indledningen. Yderligere har vi valgt Dencik, fordi vi mener han giver et forståeligt syn på begrebet dobbeltsocialisering, da han gennem sommerfuglemodellen skitserer de to arenaer, hjemmet og daginstitutionen, som barnet pendler imellem. 6

Ydermere har vi valgt, at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreb om felter og doxa til, at belyse betydningen af sommerfuglemodellen ud fra bogen Samfundet i pædagogisk arbejde af Carsten Schou og Carsten Pedersen. Til at belyse pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel, har vi valgt at se nærmere på begrebet educare, ud fra Broström teori, gennem bøgerne Liv og læring i vuggestuen og Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Dette har vi valgt, fordi Broström sætter trivsel i tæt sammenspil med omsorg (care) og uddannelse/undervisning/læring (education), som til sammen skaber begrebet educare. Det er på overstående baggrund, at vi vil bruge redegørelserne af disse teorier til vores analyse for, at søge at finde svar på vores problemformulering. Til sidst har vi brugt bøgerne Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen og Pædagogens undersøgelsesmetoder af Lars Aagerup. Dette har vi valgt at gøre for, at skabe et godt fundament for vores opgave, og for at finde frem til vores valgte undersøgelsesmetoder. 2.0.1 Undersøgelsesmetoder Vores opgave er bygget op om den deduktive tilgang, da vi har et genstandsfelt, som analyseres ud fra vores valgte teori og empiri, og som til sidst ender ud i en konklusion, med andre ord, vi konkluderer noget ud fra nogle præmisser, vi antager der er sande (Aagerup, 2015:34). Vores opgave, har fokus på det dynamiske deterministiske menneskesyn, da det tager udgangspunkt i barnets omgivelser i henhold til dobbeltsocialiseringen, og ydermere ser på barnets ageren og handlinger, for derefter at skabe en forståelse for barnets trivsel. Vores opgave er bygget om den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, fordi: I hermeneutikken ønsker man at fortolke meningen med menneskeskabte ting i lyset af den historiske sammenhæng de er frembragt i (Brinkkjær et. al. 2011:98). Dette ses blandt andet i vores opgave, da vi går ind og kigger på den menneskeskabte pædagogiske rolle, i lyset af den historiske og teoretiske baggrund den er frembragt i. Derudover drejer hermeneutikken sig om fortolkning. Vi som fortolkere forsøger blandt andet, at forstå deludsagn af interviewsene ud fra en forforståelse af helheden (Aagerup 2015:25). 7

2.0.2 Empiri Vores primære empiri er indsamlet gennem et kvantitativt spørgeskema (se bilag 5). Spørgeskemaerne tager udgangspunkt i ansvarsfordelingen af barnets trivsel, og hvor mange timer de opholder sig i daginstitutionen. Skemaerne er udleveret til både forældre og personale, for at sætte besvarelserne op imod hindanden, og skabe et overblik over deres forventninger til hinanden. Det vil altså sige, at vi har stillet forældrene og personalet de samme spørgsmål. Vi har valgt, at benytte spørgeskemaer da dets styrke netop er, at man kan spørge mange mennesker relativt hurtigt, og at svarene man får kan gøres op i kvantitative sammentællinger. Det er i spørgeskemaet udelukkende afkrydsning (Aagerup 2015:130). Dette er en fordel i relationen til vores undersøgelse, at kunne spørge mange mennesker for, at forsøge at skabe et realistisk syn på vores undersøgelse. Vi har udleveret vores spørgeskema til forældre og personale i tre forskellige vuggestuer, for at skabe en højere validitet til vores undersøgelse. De tre institutioner ligger i Nordsjælland. En af de tre institutioner ligger i et socialt belastet område, hvor de to andre er mere alsidige. Derudover har vores svarprocent ligget på 58 %, som ifølge Aagerup sikre en større validitet, da svarprocenten minimum, skal være på 50 % for, at resultaterne kan bruges til vores samlede vurdering (Aagerup 2015:137). Vi er klar over, at svarpersonerne kan farve deres svar efter deres ideelle forestillinger, og at de ikke har mulighed for uddybe deres svar, og at den indsamlede data kan være overfladisk (Aagerup 2015:133). Vi har dog stadigvæk valgt, at bruge den indsamlede viden til at lave en statistik over forventningerne mellem forældrene og personalet, for at sætte det op imod hinanden. Som supplement til dette, har vi valgt, at arbejde med den kvalitative metode, som beskriver med ord mere dybdegående, hvordan mennesker oplever deres liv (Aagerup 2015:33). Vi har gennemført tre individuelle struktureret interviews med to forælder og en pædagog, da det var de eneste der havde mulighed for at deltage (se bilag 1, 2 og 3). Spørgsmålene til forældrene og pædagogen er de samme, dette har vi valgt at gøre, for at vi kan sætte dem op imod hinanden nede i vores analyse. Vi har valgt, at inddrage forældrenes syn på emnet, for at se hvor deres forventninger til pædagogens rolle ligger henne. Dette har relevans i forhold til vores problemformulering, da vi ønsker, at finde pædagogens rolle og derfor er vi nødsaget til, at se på 8

både lovgivningen, men også på hvad de betalende forældre forventer af daginstitutionen. Derudover har vi valgt en pædagog, for at få et institutionelt og pædagogisk syn på vores emne og problemstilling. Det de strukturerede interviews kan bidrage med er, at vi får konkrete svar på vores spørgsmål. Vi er opmærksomme på, at der også er ulemper ved denne metode, da forældrene ikke får mulighed for, at komme med andre perspektiver end dem vi søger (Aagerup 2015:91-126). Derudover har vi også lavet et semistruktureret interview med en leder fra én af de tre daginstitutioner. Vi har valgt, at inddrage en leders syn på vores emne, for at få et mere institutionaliseret syn på emnet og problemstillingen (se bilag 4). Tanken bag det semistruktureret interview er, at det kan give mulighed for, at komme ind på andre emner eller perspektiver, som vi ikke selv har tænkt over. Svagheden ved denne form for interview er, at vi kan risikere at komme for langt væk fra det oprindelige emne, og at der kan være behov for at rette ind (Aagerup 2015:91-126). Vi valgte netop denne tilgang til dette interview med lederen, da vi ønskede svar på vores spørgsmål, men også for at få nogle af hendes egne perspektiver med. Som sekundær empiri har vi valgt et forskningsprojekt fra SFI, som omhandler hvor mange timer 3 årige børn opholder sig i dagtilbuddet. Dette har vi valgt, for at få et overblik over hvilken indflydelse det senmoderne samfund har på, hvor mange hverdags timer børnene tilbringer i daginstitutionen. Alt vores indsamlede empiri vil vi sætte op imod hinanden, og benytte det i vores analyse. Vi valgte fra start af både, at arbejde med den kvalitative og den kvantitative undersøgelsesmetode, da det ifølge Aagerup, kan give mere viden hvis to eller flere undersøgelsesmetoder kombineres. Dette kaldes metodetriangulering. Dette er godt, fordi det giver et mere nuanceret billedet af virkeligheden (Aagerup 2015:31). Som sagt, beskriver de kvalitative undersøgelser med ord mere dybdegående, hvordan mennesker oplever deres liv, mens kvantitative undersøgelser opregner mængder af menneskers aktiviteter/holdninger m.m. (Aagerup 2015:33). Det vil derfor i vores opgave betyde, at spørgeskemaerne og interviewsene skaber en samlet supplerende undersøgelse. 9

3.0 Præsentation af inddraget teori Ud fra overstående afsnit, vil vi redegøre for de valgte teorier. Vi har valgt, at starte med redegøre for begrebet trivsel, for at finde frem til pædagogens rolle i forhold til barnet. Dette leder os henimod det senmoderne samfund, som bidrager til barnets dobbeltsocialisering. Herefter vil vi slutte af med begrebet educare, som hjælper os med at definere pædagogens rolle ud fra samfundet forventninger. 3.1 Trivsel Vi vil som nævnt tidligere starte med, at definere hvad trivsel er i forhold til det lille barn, dette vil vi gøre ud fra Laevers, Broström, Lind og Gregersen. I småbørnspædagogiske sammenhænge er det vigtigt, at fokusere på barnets trivsel og tryghed. Ud fra den psykologiske pædagogiske ordbog er trivsel defineret som: en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand som i forhold til børn sættes i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. Trivsel kan derved forstås, som en følelse om det, at have det godt i en konkret situation, både i forhold til sig selv, de andre børn og det miljø man omgås i. Der bliver f.eks. beskrevet i mange vuggestuers læreplaner, at vuggestuen skal være et rart sted at være (Broström et.al 2010:39). Hertil kan trivselsbegrebet sættes i tæt forbindelse læreplanstemaet, den alsidige personlige udvikling, som omhandler, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Derved er det pædagogens job, at skabe et miljø hvor alle kan trives. Trivsel kan kort beskrives, som det, at have det godt og føle sig tilpas (IBID:39). Trivsel skal ikke kun forstås, som en fysiologisk og biologisk betydning, men det skal også ses i en psykologisk, social og samfundsmæssig sammenhæng; man næres ved og vokser i kraft af de omgivelser, man indgår i (Lind et. al. 2010: 14). Fælleskab og individualitet er ikke modsætninger, men skal ses som hinandens betingelser. Hvis ikke der er et velfungerende fællesskab, mærker barnet det spontant ifølge Lind og Gregersen, og barnet vil ikke kunne trives (IBID:14). Ydermere er det vigtigt, at give plads til det enkelte barn, da risikoen ved dette er, at barnets udfoldelser minskes, og at barnet ikke er i stand til, at bidrage til fællesskabet. Trivsel for det enkelte barn, hænger derfor sammen med dets trivsel i fællesskabet og grupper (IBID:14). 10

Ifølge den belgiske forsker Ferre Laevers, kan barnets: Trivsel forstås som at få tilgodeset fysiske behov, behov for kropskontakt og tilknytning, at blive set og hørt samt behov for udforskning og læring. Børn, der er i trivsel, føler sig som en fisk i vandet. De er tydeligvis lykkelige. De har en åben, modtagende og fleksibel attitude til deres omgivelser der resulterer i selvværd og selvfølelse samt en høj grad af kampånd de har mod til at forsvare sig selv og ved, hvordan de skal håndtere livet de har glæde ved at være sammen med andre og de har en uhindret kontakt med deres indre selv: deres behov, ønsker, følelser, tanker (Broström et. al. 2010:39). Laevers ser barnets trivsel og involvering i egen verden, som indikator for kvalitet i barnets liv. Begrebet trivsel, består af både en subjektiv og objektiv tilgang, da de begge har indflydelse på barnets oplevelse. Den subjektive tilgang tager udgangspunkt i barnets egen oplevelse af, hvor godt det lever, altså barnets kompetenthed, tilfredshed og lykke (IBID:39). Den objektive tilgang, tager udgangspunkt i en række faktuelle kriterier for, hvad et godt liv er (IBID:39). Man kan derved sige, at en brugbar definition af begrebet vil ligge mellem den objektive og subjektive tilgang, som medtænker begge positioner, men som også forudsætter, at trivsel er noget barnet skaber i samspil med andre (IBID:41). En måde, at se på hvordan pædagogen kan danne basis, for barnets trivsel er ved, at kigge på; Demokrati, Grupper, Anderkendelse og Organisering og rammer (Lind et al. 2010:15). Alle disse, skal ses i et perspektiv af etik og metode. Det er vigtigt, at have en forståelse for barnet, som en myndig borger der har ret til og mulighed, for at deltage i demokrati. Som barn er det vigtigt, at skabe erfaringer om respekt og ligeværd for forskellighed i det fællesskab, som barnet indgår i, i daginstitutionen. Ydermere, skal barnet opleve, at det er meningsfyldt, at deltage i daginstitutionens hverdag og få opbygget en psykisk robusthed. Udover det, skal barnet, som individ tage ansvar, for at indgå i og tilpasse fællesskabet ved, at evne, at bruge sine rettigheder og give sig til kende som individ (IBID:16). Efter demokrati er det dernæst vigtigt, at pædagoger har viden om grupper og de dynamikker der er på spil. I daginstitutionen ses der både på det store fællesskab og på de små grupper der er, og hvordan de fungerer sammen. Pædagogens rolle er bevidst, at forholde sig pædagogisk til børnenes interne hierarkier og normer, og hvis det er nødvendigt, at blande sig i dem. Ydermere, skal børnene have mulighed for, at opleve sig selv i forskellige roller, og derved også få et nuanceret og varieret billede af sig selv. Børnene skal 11

derved have mulighed for, at skabe relationer på kryds og på tværs af daginstitutionen. Derudover, skal pædagogerne gøre indkøringen af nye børn så overskuelig som muligt, og overveje, hvordan de andre børn stadig får nødvendig opmærksomhed og omsorg. Pædagogerne kan derfor lave grupper af børn og pædagoger, som føler sig særligt knyttet til hinanden (IBID:18). Hertil kommer begrebet anerkendelse og hvilken betydning det har for børns trivsel. Det drejser sig ikke kun om, at anerkende det enkelte barn, men også at anerkende både gruppe- og samfund sammenhænge. Det handler om, at forstå begrebet, som mere end et dig og mig -fænomen. Der skal derfor anlægges et bredere perspektiv, der også rummer den kollektive dimension, da den er en central del af daginstitutionens hverdag. Der er ifølge Axel Honneth tre sfærer indenfor anerkendelse; en, der vedrører de nære relationer (kærlighedssfæren), en, der vedrører det retslige område, og en, der har med solidaritet at gøre (IBID:20). Til sidst er der organisering og rammer, som også spiller en væsentlig rolle for barnets trivsel. Dette gør det, fordi det udgøre betingelser for barnets opvækst, udvikling, læring og deltagelse. Indretning og arkitektur har en stor betydning for barnets velvære, da dens erkendelse og udvikling i høj grad sker via kroppen og sanserne. Ordenlige fysiske rammer for barnet er bl.a. plads og god indretning, samt materialer der stimulere deres udvikling. Der er brug for organisatoriske rammer, som skaber rytme i børnenes hverdag uden, at der opstår kedelig eller uinspirerede forudsigelighed (IBID:22). Det er dog vigtigt, at pointere, at barnet selv har stor indflydelse på dets trivsel. Derfor er det vigtigt, at se på hvordan man som pædagog, kan påvirke barnet i en god trivsel ved, at få barnet til at deltage i trivsel udviklingen selv (Broström et.al 2010: 39). Begrebet trivsel, kan derfor overordnet ses som en psykisk, mental og fysisk tilstand i det, at føle sig godt tilpas. I forhold til vores opgave handler det om, hvad pædagogen/institutionen kan gøre, for at sikre en god trivsel for barnet, ved at inddrage demokrati, sociale grupper, udføre anerkendelse og skabe gode fysiske rammer, som inviterer til læring. 3.2 Det senmoderne samfund Ud fra begrebet trivsel, vil vi i det nedestående afsnit redegøre for det senmoderne samfund ud fra Giddens definition. I 1970 erne var vuggestuerne præget af de tre R er; ro, regelmæssighed og renlighed (IBID:32). Dengang var lederen ofte uddannet sygeplejer og personalet barneplejerske, og fokusset var på 12

hygiejne og pasning. Herefter kom en omsorgs- og udviklingsorienterede dimension frem til 1980 erne og 90 erne. I denne tid fyldte udviklingsbegrebet meget, og pædagogikken skulle have til mål at sikre, at børnene blev udviklet i overensstemmelse, med udviklingspsykologisk beskrivelse af normaludvikling. I 1998 blev læringsbegrebet formuleret i lovgivningen, som her i blandt beskrev, at der skulle gives rum til leg og læring, og at de tilbud børnene bliver tilbudt rummer læringsprocesser. Her blev der i 2004 indført læreplaner med 6 temaer; barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier (http://dcum.dk). Læreplanerne rummer både læring og udvikling. I de senere årtier har vuggestuerne skabt sammenhæng mellem omsorg og læring. Fastholdelsen af det empatiske samvær mellem barn og pædagog sker samtidig med omsorgsrelationen. Det vil sige, at pædagogen og barnet er sammen om noget, som aktivt og målrettet fører til barnets mestring af omverden, den lærer noget. Hertil kobles omsorg og trivsel (care) og undervisning og læring (education) sammen. Ud fra det, skabes sammen omsorgsbegrebet educare. Dette begreb, vil blive uddybet i et efterfølgende afsnit. Hvis vi skal se på det samfund, som vi lever i, i dag, kalder Giddens det for det senmoderne samfund. Giddens teori om individet i det senmoderne samfund (makro), kalder han mikrodiagnosen, se nedstående model (Olesen et al. 2012:199). 13

Han starter med, at beskrive hvordan samfundet (makro) påvirker daginstitutionens (meso) betydning for individet (mikro), som også kan ses på overstående model. Giddens taler her om, at man som mennesker er nødt til, at have tillid til det han kalder ekspertsystemer. Dette omhandler, at vi har tillid til lægerne ved hvad de gør, vi har tillid til, at den mad vi køber og spiser er ufarligt for os osv. (IBID:198). Dette har relevant for vores opgave, da forældrene har tillid til, at institutionen og pædagogerne, tager sig godt af deres børn og opfylder deres behov. Her indenunder er der også tale om risicier i samfundet, og at man som mennesker ikke længere snakker om naturens vej eller Guds vilje, men om samfundets mening (IBID:198). Det er her, at Giddens udtrykker, hvor vigtig tillid er for individet på grund af de risicier, som der er overalt. Det er herigennem, at individet i sin barndom udvikler det, han kalder en ontologisk sikkerhed, som er en følelse der fortæller os at vores væren eller vores selv ikke er i fare. Denne følelse grundlægges i form af nære relationer, som f.eks. mor og far, og allerede som spædbarn mener Giddens, at barnet lærer at håndtere dets tillidspersoners fravær. Igennem det lærer barnet, at lægge dets lid til andre anonyme som f.eks. pædagoger. Det er igennem den ontologiske sikkerhed, at barnet udvikler et beskyttende hylster, som beskytter barnet mod overvældende angstsituationer (IBID:200). Herunder snakker Giddens om selv-identitetens udvikling og han beskriver, at det ikke er en kerne, et genetisk eller socialt givet faktum, men derimod en proces der tager udgangspunkt i barnets selvfortælling. Denne selvfortælling kræver, at barnet har en reflekteret forestilling om sit selv og sin personlighed. Ydermere handler det også om, at barnet bliver påvirket af samfundet, og de sociale institutioner og de fælleskaber barnet indgår i (IBID:201). Som mennesker handler vi ud fra nogle rutiner, som er blevet til vaner. Ud fra det justerer individet sine handlinger ud fra de erfaringer, individet gør sig gennem handlinger. Det drejer sig om, at kunne se årsagen til sin handling, men igen årsager, som man ikke nødvendigvis har tænkt over. Giddens henviser til handlingsmotivering (IBID:194-195), som er det, som gør, at vi handler impulsivt, når vi f.eks. føler angst osv. Ud fra disse begreber snakker Giddens om strukturation, som betyder, at noget sker aktivt (IBID:195). Det er her vi, som individer skaber struktur, men hvor der samtidig skabes muligheder er der også begrænsninger. Det betyder, at vi som individer er underlagt nogle begrænsninger af samfundet samtidig med, at vi kan/skal se nye muligheder. 14

Til sidst beskriver Giddens, at individet er blevet frit sat, og at de traditionelle bånd er sluppet. Han mener, at vi som mennesker træffer individuelle valg, da vi som sagt hele tiden er i forandring. Ifølge ham vælger man ikke længere, at gå i sine forældres fodspor, men man vælger mere frit ud fra hvad selvet vil, og at vi må spørg os selv Hvem er jeg?, Hvordan vil jeg gerne være? (IBID:200-201). Det senmoderne samfund, kan derved forstås i forhold til den pædagogiske praksis, som et tillidssamfund, hvor vi som mennesker, er tvunget til at have tillid til ekspertsystemerne, så som at forældrene tror på, at pædagogerne kan passe godt på deres barn og varetage deres behov. Ydermere handler det om, at barnet er blevet mere individualiseret, og ikke længere er tvunget til, at følge i nogle bestemte spor, men har ret til sin egne meninger og holdninger. 3.3 Dobbeltsocialisering Ud fra overstående afsnit omkring det senmoderne samfund, bliver vi ledt henimod begrebet dobbeltsocialisering, da det senmoderen samfund påvirker både hjemmet, men også daginstitutionen. Vi har valgt i nedestående afsnit, at redegøre for begrebet dobbeltsocialisering ud fra socialpsykologen Dencik. Dobbeltsocialisering blev udviklet af et forskerteam, hvor Dencik var ledelsen af teamet. Teamet gennemførte et stort undersøgelsesprojekt i slutningen af 80 erne og i begyndelsen af 90 erne, hvor de undersøgte børns opvækst i de nordiske lande. Projektet er også kendt, som BASUNprojektet. Projektets formål var, at belyse ligheder samt forskelle i opvækstvilkårene for børn i de nordiske lande (Schou 2012:44). Dencik og hans medarbejdere fandt frem til, gennem deres analyser, at familien og daginstitutionen kan anses som to ligestillede arenaer, hvor barnets liv udspiller sig, men der er dog en forskel. Familien er nemlig en arena for det private sociale liv, hvor daginstitutionen er en arena for offentligt socialt liv (IBID:44). Denciks centrale synspunkter er, at barnets socialisering ikke kun kan betragtes, som summen af de enkelte areaners bidrag, men at det er barnets skift mellem de forskellige areaner, der giver et afgørende bidrag til socialiseringen. Dette er fordi det er i disse skift, hvor barnet udvikler sin evne til, at kunne omstille sig og efterleve de forskellige logikker, regler og normer, der er i henholdsvis familien og daginstitutionen (IBID: 46). 15

Denick stiller forskellene mellem familien og daginstitutionen op i nedstående sommerfuglemodel (IBID:45). (https://www.google.dk/search?q=dobbeltsocialisering&biw=1708&bih=778&source=lnms&tbm=i sch&sa=x&ved=0ahukewje75b2qmzjahxicywkhupudycq_auibygb&dpr=0.8#imgrc=opnx61evl PiRpM%3A) Figuren viser barnet i midten, og familien på den ene side og daginstitutionen på den anden. Barnet står, som forbindelsesled mellem de to sammenhænge, som socialiseringen foregår i. I familien indgår faderen og moderen og eventuelle søskende, mens der i daginstitutionen, både er andre voksne og børn. De forskellige påvirkninger og interaktioner påvirker hinanden gennem barnet, men påvirker dermed også, hvordan barnet kan handle i forhold til forskellige normer og situationer (IBID: 45). Mange gange vil barnet opleve, at de to sociotoper støder sammen. Det sker f.eks. når barnet bliver afleveret eller hentet i daginstitutionen (IBID:46). Det er her børnene kan opleve problematikker og skal skifte arena. Arenaer kan forstås ud fra professor i sociologi Pierre Bourdieus teori, som beskriver arenaer som felter, som ses som sociale rum (Olesen 2012:127). I hver arena er der en doxa, som skal forstås som de spillerregler og sociale accepter der har indflydelse i forhold til sammenspillet, mellem barnet og andre individer i arenaen (IBID:127). Barnets position i arenaerne, bliver påvirket af dens kapitaler. Kapitaler, eller i dette tilfælde kaldet symbolsk kapital, er de ressourcer eller kompetencer som barnet har, og som barnet kan benytte sig af i arenaerne (IBID:124). I hver arena, kan barnet have forskellige positioner i forhold 16

til de andre individer. Dette kan forstås ud fra de kapitaler, de andre individer har og hvor stærke eller svage barnets kapitaler er i forhold til de andres (IBID:128). Det kan derfor i forhold til dobbeltsocialisering forstås sådan, at barnet skifter position fra daginstitutionen som en arena, til hjemmet som en anden arena, og derfor kan barnet også agere forskelligt i daginstitutionen end i hjemmet på grund af de doxaer/spilleregler, som er i hver felt/arena. 3.4 Educare Ud fra overstående afsnit om dobbeltsocialisering, leder det os frem til hvad samfundet kræver af pædagogen, og hvilke rollen pædagogen skal have. Efter en kort præsentation af omsorgsbegrebet educare i afsnittet om det senmoderne samfund, vil vi i dette afsnit redegøre for begrebet inden for den pædagogiske praksis. Begrebet educare er udviklet af Broström i samarbejde med andre forskere, her i blandt pædagogisk leder Jytte Hare (Nielsen 2011). Som beskrevet ovenfor, rummer begrebet på den ene side omsorg og trivsel (care), og på den anden side undervisning og læring (education), som tilsammen bliver til educare (Broström et. al. 2010:34). Der findes tre dimensioner i begrebet; undervisning, opdragelse og omsorg (IBID:34). I 2000 vedtog Europarådet den såkaldte Lisboa-strategi, som rummer standardisering og omlægning af uddannelsessystemerne fra vugge til grav, og med tanke på livslang læring (Carlsson et. al. 2009:211-212). Her er der fokus på, at alle grupper i samfundet inddrages i uddannelsessystemet og opnår kompetencer. Ydermere, er der fokus på socialt udsatte børn, så der kan gøres en særlig indsat overfor disse. Ud fra det fulgte OECD (Oragnisation for Economic Co-operation and Development) i 2001 op med rapporten Starting Strong, som der blandt andet slog fast at småbørnspædagogik kan hjælpe alle børn til en god start i livet og bidrage til social integration, en tidlig udvikling der ses som grundlaget for livslang læring (IBID:212). For at opnå denne målsætning, kræver det udligning af negativ social arv, udvikling af skoleparathed, kvalitet i dagtilbuddene og udligning af kvalitetsforskelle i daginstitutionerne. Det er herunder, at læreplanerne kommer ind i billedet. Læreplanerne er med til, at sikre en fælles læring i alle dagtilbuddene (IBID:212). Risikoen ved, at der er så meget fokus på læring er, at der bliver lagt mest vægt på education end care, og ud fra det mener Brostöm, at det kan betyde en nedtoning af 17

omsorgs- og trivselsdimensionen (IBID:212). Det er derfor vigtigt, at begge begreber er til stede i educare, for at det kan opfyldes. Som beskrevet tidligere, kan education ses som undervisning. Undervisning ses dog ikke i den forstand i vuggestuerne, men defineres ud fra barnets tilegnelser af kundskaber og færdigheder i vuggestuesammenhænge (Broström et al. 2010:34). Der er tale om de erfaringer, som børnene gør sig gennem fysiske og mentale læringsprocesser. Dette betyder, at både det indendørs- såvel som det udendørsmiljø tilbyder aktiviteter, som kan bidrage til, at børnene udvider deres erfaringer. Undervisning betyder derfor i denne sammenhæng, hvordan pædagogen systematisk støtte op om barnets læring, ved hjælp af instruktion og belæring (IBID:34). Der er hermed tale om, at pædagogen viser barnet hvordan man, som individ skal udføre bestemte handlinger. Det er også heriblandt, at barnets kan tilegne sig handlemåder, som pædagogen ikke bryder sig om, men som barnet er blevet vist og har taget til sig. Ud fra det, kan der også være tale om børn indbyrdes viser hinanden, hvordan man udføre handlinger, gode såvel som dårlige (IBID:34-35). Hertil kommer opdragelses dimensionen i begrebet educare. Opdragelse kan forstås, som muligheden for, at barnet udvikler sine grundlæggende personlighedsegenskaber, heriblandt dannelse af holdninger og forestillinger, vilje- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og begyndende bevidsthed, som har indflydelse på barnets handlinger (IBID:35). Der er her, at der er tale om samspillet mellem pædagog og barn, og at pædagogen reflektere over og direkte eller indirekte planlægger hverdagen med aktiviteter, som giver barnet mulighed for, at udvikle ovenstående. Igennem det lærer barnet, hvad der er rigtigt og forkert ved, at se på pædagogen og andre børns handlinger, og hvordan omverden reagerer på dem. Igennem verbal og nonverbal kommunikation viser pædagogen, hvad der er rigtigt og forkert, og barnet lærer langsomt, at forstå sammenhængen mellem omverdens reaktion på handlingen og barnets egen ageren (IBID:35). Opdragelse handler om, at inddrage og indvie børnene i fælleskabets normer og værdier, og indkulturer den vuggestue kultur, som de indgår i (IBID:35). Hovedfokusset i begrebet educare er, at pædagogen på en gang udviser omsorg og skaber under(visning) og opdragelse, som sammen skaber følelsen af tryghed for barnet, og udvikler kundskaber, færdigheder, normer og holdninger (IBID:36). For at få stå omsorg i begrebet educare, 18

kan der ses nærmere på den svenske psykolog Pär Nygrens tre omsorgsformer; behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg (IBID:36). Behovsomsorg bidrager til, at barnets væsentligste behov bliver tilfredsstillet, i det øjeblik det er hensigtsmæssigt for barnet. Udviklingsomsorg omhandler barnets sociale, kognitive, motoriske, sundhedsmæssige, fysiske og psykosociale udvikling. Til sidst handler opdragelsesomsorg om, at formidle værdier, normer og ideologier for barnet (IBID:36). Disse tre omsorgsformer, kan optræder alene, men vil ofte indgå i kombination med hinanden. Pædagogens interaktion med barnet, skal ske ved, at alle tre dimensioner inddrages (IBID:36). Det er ikke nok, at man som pædagog kan lide et barn, man skal kunne indgå i et sammenspil på en empatisk og respektfuld måde. Indenfor det, skal pædagogen kunne styrke det enkelte barns personlige udvikling, og faglige læring og udvikling. Begrebet educare samler pædagogens omsorg med opdragelse og undervisning, og begrebet skal foruden, at give omsorg, støtte op om dens alsidige personlige udvikling og fremme dens læring. Derudfra, skal det være med til, at skabe et miljø, som fremmer barnets trivsel (IBID:37). Dette er også underlagt og støttet op af dagtilbudsloven 7, som beskriver at: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (www.retsinformation.dk). Begrebet educare handler i bund og grund om, at pædagogen skal udføre education, som betyder læring og undervisning, samt care, som betyder omsorg og trivsel. 4.0 Præsentation af empirisk materiale Ud fra overstående præsenteret teori vil vi i dette afsnit introducere til, og redegøre for vores indsamlede empiri. Vi har, som nævnt tidligere, lavet tre individuelle struktureret interviews med to forældre og en pædagog. Derudover har vi lavet et semistruktureret interview med en daglig leder. Ydermere har vi lavet et spørgeskema med to spørgsmål, som omhandler procentfordeling af ansvaret for barnets trivsel mellem hjem og institution, og hvor mange timer det enkelte barn opholder sig dagligt i daginstitutionen. 4.0.1 Interviews Vi har udvalgt en af de tre daginstitutioner, hvor vi en eftermiddag spurgte forældrene, om de havde tid til, at indgå i et kort struktureret interview. Ud af alle forældrene, var der to forældre der 19

havde tid og lyst til at deltage. Efter interviewsene med forældrene, lavede vi det strukturerede interview med pædagogen. Vi valgte, at skrive forældrenes og pædagogens svar ned med det samme under interviewsene, da det var struktureret interviews med få spørgsmål. Derudover lavede vi et semistruktureret interview med en leder. Dette valgte vi, at gøre da vi ønskede, at have en institutionaliseret synsvinkel med, og mulighed for, at få andre perspektiver på emnet. Vi har med dette interview optaget det, og senere hen har vi skrevet de vigtigste pointer ned, og sammensat sat det til besvarelser (Bilag 4). 4.0.2 Spørgeskema Udover at vi har lavet struktureret- og semistruktureret interviews, har vi lavet et spørgeskema, som både blev delt ud til forældre og personale. Vi valgte, at dele i alt 100 spørgeskemaer ud fordelt i tre daginstitutioner, hvor 70 af dem var til forældrepar og de sidste 30 var til personalet. Besvarelserne fra forældrene og personalet blev holdt adskilt, så vi senere hen kunne lægger besvarelserne op imod hinanden. Vi fik i alt 58 svar tilbage, altså 58 %. Vi er opmærksomme på, at det kan være svært, at generalisere ud fra vores tilbagemeldinger, da det ikke siger noget om hele samfundet, men kun skitsere de tre daginstitutioner. Vores vurdering er, at de tre daginstitutioners svar altid vil være bedre end en daginstitution, og at det stadigvæk kan give et lille billede af samfundet. 4.0.3 Spørgeskema spørgsmål 1 Det første spørgsmål omhandler, hvor forældrene og daginstitutionen mener, at den procentmæssige ansvarsfordeling af vuggestuebarnets trivsel lægger henne. Grunden til, at vi har valgt at stille dette spørgsmål er, at vi ønskede, at få begge parters mening om, hvor ansvaret for barnets trivsel lægger henne. Derudover valgte vi det, for at skabe et overblik over forventningerne til hinanden, som har relevans i forhold til at finde pædagogens rolle. Ydermere, står der beskrevet i dagtilbudsloven 7 stk. 2, at: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst (www.retsinformation.dk) 20

Spørgsmålet i skemaet lød således til forældrene: Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af dit barns trivsel, i hverdagen? Og således til personalet; Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af et barns trivsel, i hverdagen? (Bilag 5) Svarmulighederne til dette spørgsmål lød således: 70 % institutionen / 30 % hjemmet Til denne første svarmulighed, havde 68,4 % af forældrene sat deres kryds, hvor 10 % af personalet havde gjort det samme. 50 % institution / 50 % hjemmet Til denne anden svarmulighed, havde 21,1 % af forældrene sat deres kryds, hvor 75 % af personalet havde gjort det samme. 30 % institution / 70 % hjemmet Til denne sidste svarmulighed, havde 10,5 % af forældrene sat deres kryds, hvor 15 % af personalet havde gjort det samme. I diagrammet nedenfor, har vi sat forældrenes og personalet svar op imod hinanden. Den røde farve symboliserer mængden af personalet, som har sat deres kryds ved denne svarmulighed. Hvor den blå farve symbolisere mængden af forældre, som har sat deres kryds ved denne svarmulighed. Da vi ikke har spurgt lige mange forældre og personale, har vi regnet svarende ud i procenter, så vi kunne sammenligne dem med hinanden. 21

Besvarelserne vil vi bruge i vores analyse og sætte dem op imod i de interviews, som vi har gennemført. Vi vil se, om interviewsene stemmer overens med den overstående undersøgelse, og konkludere ud fra det. 4.0.4 Spørgeskema spørgsmål 2 Det andet spørgsmål omhandler antallet af daglige timer vuggestuebørn er i daginstitutionen. Grunden til, at vi har valgt, at spørge om dette spørgemål er fordi, vi ønsker at se om forældrene og personalet har den samme opfattelse af, hvor mange timer børnene bruger i daginstitutionen. Dette spørgsmål har relevans i forhold til vores problemformulering, da det kan hjælpe til, at vise et af resultaterne af det senmoderne samfund. Spørgsmålet til forældrene lød således; Hvor mange timer bruger dit barn gennemsnitlig i institutionen dagligt? Og til personalet; Hvor mange timer bruger børnene gennemsnitlig i institutionen dagligt? (Bilag 5) Svarmulighederne til dette spørgsmål lød således: 5 timer eller mindre Til denne første svarmulighed, havde 7,9 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. 6 timer Til denne anden svarmulighed, havde 21 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. 7 timer Til denne tredje svarmulighed, havde 57,9 % af forældrene sat deres kryds, hvor 30 % af personalet havde gjort det samme. 8 timer Til denne fjerde svarmulighed, havde 13,2 % af forældrene sat deres kryds, hvor 70 % af personalet havde gjort det samme. 9 eller mere 22

Til denne sidste svarmulighed, havde 0 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. Svarresultaterne kan igen ses procentmæssigt nedenfor i diagrammet, hvor personalet svar er farvet med rød, og forældrenes er farvet med blå. Grunden til vi valgte, at undersøge et vuggestuebarns timer i daginstitution dagligt, var at vi ønskede, at efterkontrollere SFI undersøgelse i vores indledning. I SFI undersøgelse, blev der fremvidst at 65 % af de tre årige børn tilbragte mellem 6-8 timer i dagtilbuddet. Mens 22 % var der i kortere tid, og 13 % var der i længere tid end 8 timer dagligt (Ottosen et. al. 2010:81). Som nævnt i vores problemfelt, har vi selv oplevet, at børnene er i daginstitution gennemsnitlig i 8 timer dagligt. Til dette har vi observeret, at der ofte er morgensamling kl. ni, og der bør alle børnene være der. Børnene kommer ofte ved en otte tiden, og er der til efter eftermiddagsmad, som ofte er mellem to og tre. Det vil med andre ord sige, at de ca. bliver hentet ved en fire tiden. 5.0 Analyse af indsamlet empiri og teoretiske overvejelser Ud fra de overstående afsnit, vil vi i dette afsnit sætte vores indsamlet empiri overfor de teoretiske overvejelser vi har gjort os, og analysere på det. Vi har valgt hver gang vi præsentere vores empiri, at starte med, at tage fat i forældrenes svar, dernæst pædagogens og til sidst lederens, for at 23

skabe en samlet helhed over de enkelte spørgsmål, for lettere at kunne sætte det op imod vores anvendte teori. Vi vil starte med i analysen, at belyse hvad begrebet trivsel har af betydning for forældrene, pædagogen og lederen, for at belyse forventningerne til pædagogens rolle. Herefter vil vi redegøre for og analysere forældrene og hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel, og se på hvad forældrene, pædagogen og lederen har af syn på dette. Derefter vil vi redegøre for og analysere, hvor mange timer hvert enkelt barn bruger i daginstitutionen dagligt. Dette vil vi gøre ud fra vores spørgeskemaer og de interviews vi har lavet med forældrene, pædagogen og lederen, og hvad det syntes, at have af betydning. Til sidst vil vi analysere den procentmæssige ansvarsfordeling, som der ér ifølge vores spørgeskema, og sammenligne det med de besvarelser, som vi har fået i interviewsene med pædagogen og lederen. Dette vil vi sætte op imod vores teoretiske overvejelser. Som empiri, har vi som skrevet tidligere valgt, at benytte os af svarene fra spørgeskemaerne, svarende fra vores strukturerede interviews og svarende fra vores semistruktureret interview, samt forskningsprojektet fra SFI. 5.0.1 Forældrenes syn på begrebet trivsel Vi har valgt, at starte med, at se på forældrenes, pædagogens og leders syn på trivsel. Som skrevet i vores teoriafsnit, kan trivsel for det lille barn forstås ud fra en følelse, om det, at have det godt i en konkret situation, både i forhold til sig selv, de andre børn og det miljø det omgås i. I vores tre strukturerede interviews med forældrene og pædagogen, lød det første spørgsmål således: Hvad forstå du ved begrebet trivsel? Til dette svarede den første forælder sådan: Hvordan vores barn har det i sin dagligdag i institutionen (Bilag 1). Den anden forælder svarede: Helt kort: at mine børn er trygge og at de udvikle sig (Bilag 2). Dette læner sig op Broströms definition, hvor han mener, at trivsel for det enkelte barn hænger sammen med dets trivsel i fællesskabet og i grupper. Hvis ikke der er et velfungerende fællesskab, mærker barnet det spontant, og barnet vil ikke kunne trives (Lind et. al: 2010:14). Det vil altså sige, at forældrene forventer, at daginstitutionen skaber et trygt og velfungerende miljø/fælleskab. 24

Derudover, kan vi også se på svarende, at den første forælder lægger, med sit svar, mest vægt på institutionen, hvor den anden forælder har fokus på barnet generelt. Med henblik på forældrenes forventninger til institutionen, kan der her henvises til Giddens definition af det senmoderne samfund. Her nævner han, at vi som individer er nødt til, at have tillid til det han kalder ekspertsystemer (Olesen et. al. 2012:198). Dette er relevant, da forældrene bliver nødt til, at have tillid til, at daginstitutionen og pædagogerne tager sig godt af deres barn og opfylder dets behov, da forældrene muligvis ikke har andet valg. Her indenunder er der også tale om risicier i samfundet, det er de risiciser vi tager, når vi stoler på at daginstitutionen og pædagogerne, kan tage vare på barnet. Vi individer agerer ud fra samfundets meninger og holdninger, og vi tager de risicier der er (IBID:198). 5.0.2 Pædagogens og lederens syn på begrebet trivsel Hvis vi ser tilbage på spørgsmålet, om hvad trivsel er, svarede pædagogen således på spørgsmålet: Trivsel er, når et barn opleves glad, tilpas, nysgerrig, kontaktsøgende og i udvikling. Alle børn går igennem udviklingsfaser, hvor de i højere grad end almindeligvis er f.eks. sårbare, irritable eller på anden måde skæve ift. barnets almindelige adfærd. Disse perioder skal der altid være plads til og rummelighed over for. Dog skal barnet også gerneralt opleves i trivsel som ovenfor beskrevet størstedelen af tiden (Bilag 3). Dette svar lægger tæt op af Broströms mening om, at det er vigtigt, at give plads til det enkelte barn, da risikoen ved dette er, at barnets udfoldelser mindskes, og at barnet ikke er i stand til at bidrage til fællesskabet. Begrebet trivsel, kan defineres som: en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand, som i forhold til børn sættes i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø (Psykologisk pædagogisk ordbog). Hvis vi sammenligner pædagogens svar med forældrenes, stemmer de overens med hinanden. Forældrene beskriver trivsel som, at deres børn er trygge og udvikler sig, og hvordan de har det i daginstitutionen. Hertil beskriver pædagogen også, at børn der er i udvikling, børn der er nysgerrige og kontaktsøgende, er børn der er i trivsel. I vores semistruktureret interview med lederen snakkede vi også om, hvad begrebet trivsel indebære, hertil svarede hun: Set fra et fagprofessionelt perspektiv. Tænker jeg at trivsel er en betegnelse der fokuserer på barnets muligheder for at deltage og udvikle kompetencer. Trivsel ligger før et fokus på udvikling og læring det skal vi være opmærksomme på. Det er faglige 25

refleksioner om hvordan vi skaber de bedste betingelser for at barnet følers sig set og hørt og forstået. Trivsel er både barnets fysiske og psykiske udvikling og samspillet med kompetente voksne. Samarbejdet med forældrene er afgørende for vores viden om hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns trivsel og udvikling. Vores professionelle værdigrundlag i smørhullet er det at skabe og udvikle forpligtigende fællesskaber for store og små, faglige viden, mål for det pædagogiske arbejde og relationelle kompetencer er afgørende i vores forståelse af barnets trivsel (Bilag 4). Dette perspektiv, kan vi bruge til, at definere hvad en leder muligvis forventer af sine pædagoger, i forhold til deres rolle med henblik på, at skabe trivsel for barnet. Lederen vægter i sit svar også ligesom forældrene og pædagogen udvikling højt. Derudover snakkede hun om, at det at daginstitutionen skaber betingelser for, at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået. Dette mener hun er vigtigt indenfor begrebet trivsel. Hertil kan der tilføjes, at Giddens også snakker om individet er blevet mere individualiseret, med henblik på at individet træffe individuelle valg, da han mener individet konstant er i forandring. Ifølge ham vælger individet ikke længere, at gå i sine forældres fodspor, men vælger mere frit ud fra hvad selvet vil (Olesen et. al. 2012:200-201). Derfor ligger det, som lederen udtaler omkring det, at institutionen skal se på det enkelte barn, tæt op af det Giddens mener omkring, at individet er blevet mere individualiseret. Udover det udtaler lederen, at hun mener, at trivsel ligger før udvikling og læring (bilag 4), dette beskriver Leavers også i og med, at barnet skal trives før det har en åben, modtagelig og fleksibel attitude til dets omgivelser (Broström et. al. 2010:39). Udover det ligger lederen vægt på faglige viden, mål for det pædagogiske arbejde og relationelle kompetencer, som er afgørende i forståelse af trivselsbegrebet. Hertil ligger det tæt op af de læreplaner, som institutionen er underlagt, og som er beskrevet i dagtilbudsloven 7. Hvis vi sammenligner pædagogens og lederens svar med paragraffen, syntes de at stemme overens med hinanden. Paragraffen lyder således: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (www.retsinformation.dk). Hertil kan trivsel også sammenlignes med Giddens udtalelser, da han også nævner, at barnet som individ beskytter sig selv ved, at udvikle en ontologisk sikkerhed, et beskyttende hylster, som beskytter barnet mod overvældende angstsituationer (Olesen et al. 2012:200). Herunder snakker Giddens om selvidentitetens udvikling, som er en proces der tager udgangspunkt i barnets selvfortælling, og som 26

kræver, at barnet har en reflekteret forestilling om sit selv og sin personlighed. Ydermere, støtter han også op om fælleskabet betydning, da han mener, at barnet bliver påvirket af samfundet, de sociale institutioner og de fælleskaber barnet indgår i (IBID:201). Hertil kan der også tilføjes, at barnet i daginstitutionen er underlagt institutionens normer og regler, og at daginstitutionen er underlagt samfundets love og retningslinjer (www.retsinformation.dk). Dette kan, som beskrevet tidligere, ses ud fra Giddens mikrodiagnose, som beskriver individet som mikro, institutionen som meso og samfundet som makro. 5.0.3 Forældrenes syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel Dette leder os hen imod det tredje spørgsmål, som forældrene og pædagogen blev stillet i interviewsene. Dette omhandler forældrenes rolle og hjemmet som arena, i forhold til påvirkningen af barnets trivsel. Spørgsmålet lød således: Hvordan vil du beskrive din egen opgave i forhold til dit barns trivsel? Hertil svarede den første forælder: I forhold til institution: tale positivt om institution vise engagement. Deltage og vise barnet at man har tiden til personalet. Oplyse om hvis barnet har en dårlig dag mm. så der kan vises hensyn (Bilag 1). Til dette spørgsmål svarede den anden forælder: At vi som hendes forældre er nærværende og skaber tryghed i hendes opvækst. At hun oplever at være elsket for præcis at være den hun er (Bilag 2). Hertil svarer den første forælder ud fra hvad institutionen kan gøre for, at skabe en god trivsel og ikke ud fra hvad de kan gøre derhjemme. Dette kan muligvis skyldes, at forælderen har misforstået spørgsmålet, som tidligere nævnt, kan være en ulempe ved et struktureret interview, da man ikke har mulighed for, at afvige fra de planlagte spørgsmål (Aagerup 2015). Dette kan dog også skyldes, at forælderen ser daginstitutionen, som den bærerende faktor for dets barns trivsel. I modsætning til den første forælder svarede den anden forælder, derved med mere vægt på, hvad deres opgave i hjemmet er og som forældre. 5.0.4 Pædagogens og lederens syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel Til det stillede spørgsmål, om hjemmets rolle svarede pædagogen således: Jeg forventer et gensidigt samarbejde med forældrene omkring det enkelte barns trivsel, med respekt for hinandens kompetencer, viden og erfaring, som henholdsvis forældre og fagperson. Åbenhed, 27

respekt og dialog er essentielt. Ydermere at barnet får nærhed og stilhed derhjemme, da de har en hård hverdag blandt mange mennesker og skal kunne restituere (Bilag 3). Hertil kan der siges, at både den ene forælder og pædagogen nævner vigtigheden af dialogen mellem daginstitutionen og hjemmet. Hertil kan der sammenlignes med begrebet dobbeltsocialiseringen, da det muligvis kan gøre det lettere for barnet, at skifte arenaer hvis tonen er positiv, og at der er åbenheden tilstede, både fra forældrene og daginstitutionen. Dette støtter lederen i vores interview også op om, da hun nævner dialogen, som et vigtigt element. Hun fortalte om det således: Det er et samarbejde, der er afgørende, hvordan vi sammen kan fokusere og være i dialog om barnets trivsel. Vi skal være nysgerrige på forældrenes kompetencer og huske de er relationelt tilknyttet og ikke professionelt. Vi skal lytte, reflektere, og videns dele sammen med forældrene om det der er relevant og væsentligt for barnets trivsel. Vi skal have respekt for de muligheder de har for at fremme barnets trivsel og ikke være optaget af det der ikke fungerer. Er vi alvorlig bekymret for barnets trivsel har vi pligt til at underrette (Bilag 4). Hertil kan der siges, at hvis dialogen er til stede, skabes der muligvis en lettere forventningsafklaring for hvad daginstitutions forventninger er, kontra forældrenes, og at de sammen kan samarbejde mod et fælles mål for barnet. Hertil kan der også nævnes, at dialogen og et fælles mål, kan være med til at skabe nogle af de samme normer og regler i begge arenaer/felter, som ifølge Bourdieu, kan kaldes doxa (Olesen et. al. 2012:127). Dette kan muligvis være med til, at mindske barnets skift, da barnet ikke skal indordne sig efter anderledes normer og regler fra den ene arena til den anden. Men vi undre os over, om det reelt er muligt i virkeligheden, da vi ofte oplever der er en forskel fra daginstitutionen til hjemmet. Hvis nu hjemmet og daginstitutionen er uenige, kan det påvirke barnet til at have svære ved at indordne sig de normer og regler der er, og det er derfor vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde i forhold til barnets trivsel. Dette kan ses ud fra Denciks teori, om begrebet dobbeltsocialisering, som skrevet tidligere, beskriver han hjemmet som en arena og daginstitutionen som en anden. Ifølge Dencik, skal disse arenaer ses som ligeværdige og lige betydningsfulde for barnets socialisering. Det skift, som sker mellem disse to arenaer, er med til at barnet udvikler en omstillingsevne, som gør disse skift lettere at håndtere. Omstillingsevnen omhandler, at barnet kan efterleve de forskellige logikker, regler og normer der er i de forskellige arenaer, som henholdsvis er i hjemmet og i daginstitutionen. Denne kompetence hos barnet, kan være fordelagtig i andre faser i barnets liv, 28

f.eks. ved start i børnehave og skole, men også en kompetence, der kan følge barnet resten af dets liv, som et individ, som lever i det senmoderne samfund, som er omskifteligt og dynamisk. Det vil altså sige, at igennem dialogen, kan daginstitutionen eventuelt sammen med forældre, som skrevet tidligere, skabe nogenlunde ens logikker, regler og normer, som muligvis kan gøre det lettere for barnet at indgå i begge arenaer og mindske eventuel forvirringen. Dog skal det ikke forstås som, at hjemmet og daginstitutionen skal være enige om alt, for at barnet kan trives. Til dette kan der tilføjes, at fuldkommen enighed muligvis kunne mindske barnets udvikling af omstillingsevnen/kompetencen. Dette ville muligvis også være urealistisk at opnå, da der i det to arenaer spiller andre faktorer og følelser ind i forhold til barnet. Giddens udtaler også, at vi som mennesker handler ud fra nogle rutiner, som er blevet til vaner (IBID:194-195). Dette skaber barnet i de arenaer, som det indgår i. Ud fra dets rutiner justerer barnets sine handlinger, og dette sker ud fra de erfaringer barnet gør sig gennem handlinger. Det er her igennem, at vi som individer skaber struktur, men hvor der samtidig skabes muligheder er der også begrænsninger. Dette betyder, at vi som individer er underlagt nogle begrænsninger af samfundet samtidig med, at vi kan/skal se nye muligheder. Dette kan også ses i forhold til hjemmet og institutionen. Barnet er som sagt underlagt nogle normer og regler i begge arenaer, som barnet skal kunne indordne sig efter, og derudover udvikle sig selv samtidig med de overholdes. Hvis vi udover regler og normer kigger tilbage på pædagogens svar, og ser daginstitutionen som en arena, nævner pædagogen, at den kan opleves som hård, da barnet er i blandt mange mennesker i løbet i af dagen. Derfor nævner hun, at det er vigtigt, at hjemmet som arena skaber nærhed og stilhed for, at barnet kan restituere (Bilag 3). Hertil nævner den anden forælder også, at hjemmet har en betydninger for barnets trivsel, ved at de blandt andet, skal kunne skabe tryghed i barnets opvækst, og som forældre være nærværende og bekræfte barnet i at være elsket som det, det er. 5.0.5 Antal timer hvert enkelt barn bruger i daginstitutionen dagligt Som det sidste og fjerde spørgsmål i interviewsene til forældrene og pædagogen, havde vi valgt, at spørge om hvor langt tid børnene bruger i daginstitutionen. Til forældrene spurgte vi dem således: hvor mange timer bruger dit barn ca. i institutionen? Den første forælder svarede: 7 timer dagligt (Bilag 1). Og den anden forælder svarede: 35 timer ugentligt, altså 7 timer dagligt ca. 29

(Bilag 2) Til dette spørgsmål svarede pædagogen: Børnene vi har hernede har jo individuelle tider, men jeg vil gennemsnitlig sige 8 timer dagligt (Bilag 3). I vores interview med lederen kom vi også ind på emnet og hertil svarede hun: Gennemsnit i Smørhullet 8 timer, en arbejdsdag for et lille menneske der må stå på tæer meget af dagen da der er fokus på børnefællesskabet, hvilket betyder at vi mange timer om dagen tager et kollektivt blik uden at glemme det individuelle (Bilag 4). Når vi sammenligner forældrenes, pædagogens og lederens svar, viser det at pædagogen og lederen mener, at børnene gennemsnitlig er der en time mere, end hvad de forældre vi har spurgt mener. Dette kan også ses i vores tidligere præsenterede spørgeskema (Bilag 5), hvor vi fandt frem til, at 57,9 % af forældrene mente, at deres barn tilbringer gennemsnitlig 7 timer dagligt i institutionen, hvor 70 % af personalet mente, at det var 8 timer gennemsnitlig. Hvilket synes, at pege på, at spørgeskemaerne stemmer overens med vores interviews, og at der i forhold til dem er en hel time til forskel til forældrenes svar. Dette kan muligvis skyldes, at forældrene rent psykisk tror, at deres børn er i daginstitutionen 7 timer dagligt, i stedet for de 8 timer, som personalet mener. Det kan også skyldes, at forældrene bevidst vælger, at underdrive muligvis pga. dårlig samvittighed, da vi ofte har oplevet forældre der udtaler, at de ville ønske de kunne hente tidligere. Set fra en anden vinkel, kan det muligvis også være, at personalet i en stresset hverdag føler, at børnene er der i længere tid end de egentlig er. En anden forklaring kunne være, at en del af forældrene har god tid, når de henter deres børn, som resulterer i, at de tit står og snakker længe eller har meget svært ved, at komme ud af døren i daginstitutionen. Som Viemose også skriver i tidligere nævnte artikel Forældre udfordrer pædagoger (Viemose 2002), er det i den moderne familie i høj grad børnene der sætter dagsorden over for forældrene, og alt er til forhandling. Det kan derved være svært for forælderenen og barnet, at komme hjem da der først lige skal forhandles (IBID). Viemose nævner også, at pædagoger føler et stigene pres fra forældrene, og at forældrene overlader en stor del af ansvaret til pædagogerne. Derudover bruger forældrene pædagogerne, som rådgiver i begge arenaer, både omkring ting der sker i daginstitutionen, men også i hjemmet (IBID). Dette kan muligvis også have en påvirkning på personalets svar til, hvor mange timer børnene er i daginstitutionen. På den anden side lægger alle svarene indenfor den tidligere nævnte SFI forskningsundersøgelse, så selvom at forældrenes svar på 7 timer og personalets svar på 8 timer, har en time til forskel, er det stadigvæk realistisk, i kraft 30

af, at størstedelen af de tre årige børn, ifølge SFI, bruger 6-8 timer i daginstitutionen. Det tyder altså på, at forældrenes og personalet svar ligger indenfor SFIs interval (Ottosen et. al. 2010:81). 5.0.6 Ansvarsfordelingen af barnets trivsel I det strukturerede interview med pædagogen lød det sidste spørgsmål således: Hvis du skulle sætte procent på, hvor stor en procentdel vil du mene, at institutionen spiller ind i forhold til barnets trivsel? Hertil svarede pædagogen sådan: Jeg tror, institutionen spiller en rigtig stor rolle for barnets trivsel. Hvis et barn ikke trives i sin institution, hvor barnet opholder sig i mange timer om dagen, vil det ikke undgås at have indflydelse på barnets hele liv. Såh 50/50 (Bilag 3). Dette spørgsmål spurgte vi også lederen om til sidst i interviewet, og hendes svar lød således: Vi arbejder ud fra overbevisningen om en fordeling der er 70 %, der hvor barnet har den største følelsesmæssige tilknytning nemlig hos forældrene, og 30 % i daginstitutionen. Det belyser derfor at samarbejdet med forældrene er afgørende for barnets trivsel. Vi skal vise, at vi er professionelle der tør tage et ansvar, både når det fungerer og når vi udfordres af et barns tegn på mistrivsel (Bilag 4). Det tyder på, at pædagogen og lederen har forskelligt syn på procentfordelingen, da pædagogen mener, at daginstitutionen spiller en større rolle, end hvad lederen mener. Lederen mener, at det er det følelsesmæssige/private forhold, som har størst påvirkning på barnets trivsel, men, at vi som fagpersoner skal turde tage ansvar for barnet. Hvis vi hertil sammenligner med vores spørgeskema (Bilag 5), som er præsenteret i forrige afsnit, hvor vi spurgte både personale og forældre i tre daginstitutioner, om hvor de ser den procentmæssige ansvarsfordeling for barnets trivsel. Svarede forældrene med 68,4 %, at ansvarsfordelingen lå 70 % til daginstitutionen og 30 % til hjemmet, og personalet svarede med 75 %, at det lå 50/50 til hjemmet og daginstitutionen. Dette tyder på, at forældrene og personalet ikke har forventningsafklarede ansvaret med hinanden. Forældrene mener tydeligvis, at det ligger hos daginstitutionen, at sørge for, at deres barn trives, og at de har en forestilling om, at daginstitutionen tager ansvaret. Personalet mener det er ligeligt fordelt, og at de har en forestilling om, at forældrene tager ligesom meget ansvar. Dette kan muligvis skabe nogle problemstillinger, om hvem der har ansvaret og eventuelt skabe konflikter, misforståelser og et negativt samarbejde, hvis forældrene og daginstitutionen ikke er enige. Ifølge dagtilbudsloven 7 31

stk. 2, skal dagtilbuddet i samarbejde med forældrene varetage barnets udvikling og selvværd, og derigennem yde omsorg og støtte op om barnets trivsel (www.retsinformation.dk). I tidligere nævnt artikel Forældre udfordre pædagoger (Viemose 2002), udtaler børneforskeren Jan Kampmann, at pædagoger i årevis har fortalt forældrene, om hvor vigtigt det er for deres børns udvikling og personlighedsdannelse, at de går i daginstitution. Det har forældrene så hørt og ageret efter og det resulterer ifølge Viemose i, at forældre i dag stiller større krav til, at pædagoger skal tage medansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel. Viemose skriver også i hendes artikel, at pædagoger beskriver forældre, som konfliktsky overfor deres børn og overlader det til pædagogen at sætte grænser. Derudover betragter forældre opdragerrollen, som noget der kræver ekspertbistand. De bruger derfor pædagogerne til, at rådgive dem både om deres børn, men også om deres familieliv generelt. Forældrene betaler for, at deres børn går i daginstitution og de forventer, at få noget for pengene. Ud fra den undersøgelse, som vi foretog, som også er nævnt i vores opgave, fandt vi frem til, at størstedelen af forældrene, altså 68,4 % mente, at det er daginstitutionen, 70/30, der har det største ansvar for deres barns trivsel. Imens størstedelen af personalet, 75 % mente, at ansvaret deles 50/50 mellem daginstitutionen og hjemmet. Kun 10,5 % af forældrene og 15 % af personalet mente, at det er hjemmet der har størst ansvar for barnets trivsel. Hvis personalet mener hjemmet skal varetage 50 % af ansvaret, og forældrene mener de skal varetage 30 %, så vil der være 20 % i overskud, og hvem skal så varetage dem? Dette peger i en retning af, at forældrene og personalet er uenige om de sidste 20 %. Som tidligere nævnt undret vi os over, om det overhovedet er realistisk, at pædagogen kan leve op til forældrenes forventning om, at daginstitutionen skal gå ind og varetage størstedelen af deres børns trivsel. Dencik mener ud fra hans analyser, at familien og daginstitutionen kan anses som to ligestillede arenaer, hvor barnets liv udspiller sig. Men han mener dog også, at der er en forskel. Familien er nemlig ifølge ham en arena for det private sociale liv, hvor daginstitutionen er en arena for offentligt socialt liv (Schou 2012:44). Dette lægger op til det svar vi fik fra lederen, som vi interviewede. Hun fortæller, at de i hendes institution arbejder ud fra en overbevisning om, at 32

ansvarsfordelingen af barnets trivsel ligger 70 % til hjemmet og 30 % til daginstitutionen, da hjemmet er dér hvor barnet har den største følelsesmæssige tilknytning (Bilag 4). 5.1 Analyse af pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel Ud fra overstående afsnit, som overordnet set handler om forældrenes, pædagogens, lederen og samfundet forventninger til hinanden. Vil vi nu i denne del af analyse gå ind og analysere på hvad pædagogens rolle er, i forhold til barnets trivsel i det senmoderne samfund. Begrebet trivsel består, som beskrevet tidligere, både af en subjektiv og objektiv tilgang, da de begge har indflydelse på barnets oplevelser. Den subjektive tilgang er barnets egen oplevelse af, hvor godt det lever (Broström et.al 2010:39), og den objektive tilgang er en række faktuelle kriterier for, hvad et godt liv er (IBID:39). En brugbar definition af begrebet vil ligge mellem den objektive og subjektive tilgang (IBID:41). Dette er en vigtig baggrunds viden for pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel, da pædagogen ikke kun skal se på barnets trivsel ud fra de objektive kriterier, men at pædagogen også skal medtænke barnets egen oplevelse af det, at have det godt. En anden baggrundsviden, som er vigtigt i pædagogens arbejde i forhold til barnets trivsel er, at kunne se trivsel ud fra en fysiologisk, biologisk, psykologisk, social og samfundsmæssig sammenhæng, og hvad omgivelser har, at tilbyde. Som lederen også udtaler i interviewet, er trivsel for barnet en fysisk og psykisk udvikling, som sker i sammenspillet med kompetente voksne. 5.1.1 Institutionens rolle i forhold til barnets trivsel Dette leder os hen til spørgsmål nr. 2, som forældrene og pædagogen i de strukturerede interviews blev stillet. Dette spørgsmål lød således: Hvad er dine forventninger til institutionen i forhold til dit barns trivsel? Til dette svarede den første forælder: At der er et godt samarbejde og åbenhed omkring barnet. At institutionen er opmærksom og handler herefter ved adfærdsændringer mm. f.eks. specielle behov. At barnet stimuleres/leges/læres med (Bilag 1). Den anden forælder svarede til dette således: At vuggestuens fysiske rammer og daglige rutiner er tryghedsskabende fx at hverdagen er genkendelig og forudsigelig og indeholder aktiviteter der udfordrer mit barn på hendes niveau. At de voksne på stuen ser og anerkender børnene for deres forskelligheder. At de voksne selv har en følelse af at de trives på deres arbejdsplads. At de voksne er kompetente, gode til deres job, og nærværende (Bilag 2). Den første forælder lægger meget vægt på daginstitutionen som helhed, hvor den anden forælder ser på det enkelte personale og 33

deres kvaliteter. Pædagogen svarede til dette spørgsmål sådan: Da de fleste børn tilbringer en stor del af deres tid i daginstitutionen, er jeg ikke i tvivl om, at institutionen spiller en stor rolle for det enkelte barns trivsel generelt. Uanset hvor barnet befinder sig hjemme, i institutionen eller andre steder er det en nødvendighed, at barnet føler sig godt tilpas (værdsat, en del af fælleskabet, respekteret, har mulighed for udvikling og læring) for at have en grundlæggende og kontinuerlig følelse af trivsel og glæde. Vi skal behandle børn forskelligt, for at behandle dem ens (Bilag 3). Hvis vi igen sammenligner forældrenes svar med pædagogen, stemmer forventningerne i dette overens med hinanden. Det at daginstitutionen, skal kunne anerkende, skabe tryghed, udfordre og stimulere børnene er det pædagogen vægter højest. Dette ligger tæt op af 7, som kræver, at daginstitutionen skaber et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø (www.retsinformation.dk). Som det er også er beskrevet tidligere, er der f.eks. i mange vuggestuers læreplaner beskrevet, at vuggestuen skal være et rart sted at være (Broström et. al. 2010:39). Under vores interview med lederen fortalte hun, hvad hendes forventninger til institutionens rolle, i forhold til barnets trivsel var, og det lød således: I vores kommune er der beskrevet forventninger til faglige kompetencer der er med til at tegne den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning. Derudover har vi et stort ansvar for med vores viden og faglige kompetencer at positionerer os i læreprocesser der er med til at fremme børnenes trivsel. Hvornår er der brug for vi går foran, bagved og ved siden af. Vi har ansvar for at skabe et miljø der trygt med fokus på trivsel og udvikling (Bilag 4). Lederens svar lægger tæt op at 7, som nævnt tidligere omhandler, at børnene skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø der fremme deres trivsel. Pædagogens og lederes svar rummer de 4 emner; Demokrati, Grupper, Anderkendelse og Organisering og rammer (Lind et al. 2010:15), som Lind og Gregersen nævner i deres bog, om hvad der grundlæggende skal til, for at pædagogen kan skabe trivsel hos barnet. Hertil snakker de om, at det er vigtigt, at pædagogen har en forståelse for barnet, som en myndig borger, der har ret til og mulighed for at deltage i demokrati. Dette er vigtigt for barnet, da de skaber erfaringer om respekt og ligeværd for forskellighed i det fællesskab som barnet indgår i (IBID:16). Dernæst er det vigtigt, at pædagoger har viden om grupper og de dynamikker der er på spil. I daginstitutionen ses der både på det store fællesskab og på de små grupper der er, og hvordan de fungerer sammen (IBID:18). Hertil kommer begrebet anerkendelse og hvilken betydning det har for børns trivsel, 34

dette nævner pædagogen også i sit svar, som tidligere er beskrevet. Det drejer sig ikke kun om, at anerkende det enkelte barn, men også at anerkende fællesskabet og de grupper der er i daginstitutionen (IBID:20). Til sidst er der organisering og rammer, som også spiller en væsentlig rolle for barnets trivsel, idet det udgør betingelser for barnets opvækst, udvikling, læring og deltagelse (IBID:22). For at se på pædagogens rolle i forhold til barnet, skal pædagogen både skabe udvikling, læring, omsorg og trivsel. Dette lægger tæt op af omsorgsbegrebet educare, som Broström har arbejdet med og udviklet i samarbejde med andre forskere. Begrebet består af undervisning og læring (education) og trivsel og omsorg (care), som sammen skaber educare. 5.1.2 Pædagogens rolle i det senmoderne samfund For at forstå pædagogens rolle i forhold til barnet, i det senmoderne samfund, kan det være nødvendigt, at se på hvad pædagogens rolle var før i tiden, og forstå hvor den kommer fra. I 1970 erne handlede det pædagogiske arbejde, som sagt om at skabe ro, regelmæssighed og renlighed (Broström et. al: 2010:32). Det var som sagt først i 1980 erne og 90érne, at den omsorgs- og udviklingsorienterede dimension kom med. I 1998 skulle institutionerne rumme læringsprocesser. Det er her, at det senmoderne samfund lægger op til et læringsperspektiv og et læringsfokus, som både kom til at kræve mere af pædagogerne, men også af børnene. Hertil blev der i 2004, som skrevet tidligere, indført læreplaner med de 6 temaer (http://dcum.dk). Det vil altså sige, at pædagogens rolle er gået fra, at være bare, at passe og se efter børnene til, at skulle lærer, udvikle og udfordre dem, samt give omsorg. Ud fra pædagogens rolle lagde både forældrene, pædagogen og lederen i deres svar vægt på læring og udvikling (Bilag 1 4). Forældrene udtalte, som sagt, at de havde en forventning til, at pædagogerne sørger for, at barnet bliver stimuleret, leget med og lærer noget (Bilag 1-2). Ydermere beskrev forældrene, at pædagogerne, skal tilbyde en hverdag der er genkendelig og forudsigelig, og indeholder aktiviteter der udfordrer barnet på dets niveau (Bilag 1-2). Dette leder os henimod hvad pædagogens rolle, som sagt er i dag og sammen med forældrenes forventninger, hvad den indebærer. Hertil kan der udover læring tilknyttes, at den ene forælder lagde vægt på anerkendelse, og at de voksne i daginstitutionen, skal se børnene ud fra deres forskelligheder, i det forælderen udtalte: At de voksne på stuen ser og anerkender børnene for deres forskelligheder (Bilag 2). Udover overstående er det vigtigt, at lægge vægt på, at barnet 35

ifølge Laevers selv har en stor indflydelse på dets trivsel (Broström et al. 2010:39). Det vil altså sige, at pædagogen kan forsøge, at gøre nok så meget, for at skabe trivsel, men hvis barnet ikke selv er klar eller modtagelig, nytter det ikke noget. Det er i den forbindelse vigtigt, at se på hvordan pædagogen kan påvirke barnet i en god trivsel, ved at få barnet til, at medvirke eller deltage i dets egen trivsels udvikling (IBID:39). 5.1.3 Omsorgsbegrebet educare i forhold til pædagogens rolle Hertil kan der, som tidligere nævnt, ses på omsorgsbegrebet educare, som rummer disse elementer, som der kræves af en pædagog, for at sikre barnets trivsel. Educare indeholder, som skrevet tidligere education, som indeholder undervisning og læring. Med det menes der, at vi som pædagoger, skal kunne give børnene nogle erfaringer og tilbyde dem aktiviteter, som bidrager til udvidelse af deres erfaringer. Dette kan ske gennem fysiske og mentale læringsprocesser, som udfolder sig både indendørs, såvel som udendørs. Det betyder yderligere, at pædagogen systematisk, skal støtte op om barnets læring ved hjælp af instruktion og belæring (IBID 34). Hertil kommer der en anden dimension, som pædagogen skal have med i begrebet educare, nemlig opdragelse. Pædagoger skal kunne forstå opdragelse ud fra, at de har mulighed for at udvikle barnets grundlæggende personlighedsegenskaber (IBID:35). Det er her, at sammenspillet mellem pædagog og barn er vigtigt, og det er her, at pædagogen skal direkte eller indirekte planlægge hverdagen med aktiviteter, som giver barnet mulighed for, at udvikle ovenstående. Som Giddens også beskriver, skal pædagogen og barnet være sammen om noget, som målrettet og aktivt fører til barnets mestring af omverden, og derigennem skaber læring for barnet. Pædagogen skal vise/lære barnet, hvad der er rigtigt og forkert, og igennem nonverbal og verbal kommunikation vise barnet omverdens reaktion på enten rigtige eller forkerte handlinger (IBID:35). Opdragelse handler i bund og grund om, at inddrage og indvie barnet i fælleskabets normer og værdier (IBID: 35). Dette leder os videre til hovedfokusset i educare begrebet, som er at pædagogen på en gang, skal udvise omsorg og skabe under(visning)/læring og opdragelse, samt skabe følelsen af tryghed for barnet, for at det kan udvikle kundskaber, færdigheder, normer og holdninger (IBID:36). Den omsorg, som pædagogen skal kunne give i sin rolle, har fokus på de tre omsorgsformer; behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg (IBID 36). Behovsomsorg bidrager til, at 36

barnets væsentligste behov bliver tilfredsstillet. Udviklingsomsorg omhandler barnets sociale, kognitive, motoriske, sundhedsmæssige, fysiske og psykosociale udvikling. Til sidst handler opdragelsesomsorg om, at formidle værdier, normer og ideologier for barnet (IBID:36). Det vil derfor sige, at pædagogens rolle indenfor omsorgsbegrebet educare handler om, som beskrevet tidligere, at se det enkelte barn alene som et individ med egne holdninger og meninger, men også kunne se barnet i sammenhæng med fællesskaberne som det indgår i. Som den ene forælder også udtaler er det vigtigt, at udfordre børnene på deres egne niveauer og se på deres forskelligheder, og anerkende dem ud fra det. Pædagogen udtaler blandt andet også hertil, at det er nødvendigt, at barnet føler sig godt tilpas og som en del af fælleskabet, for grundlæggende at have en følelse af trivsel og glæde. Pædagogens rolle er, som nævnt i 7, at tilbyde et læringsmiljø, som udfordrer og udvikler barnet, og som gennem pædagogens handlinger og ageren viser barnet hvad der er rigtig og forkert. Til sidst, skal pædagogen udføre omsorg og støtte op om barnets trivsel, ved at se på det enkelte barnets konkrete behov, udvikling og opdragelse med henblik på værdier, normer og ideologier. Som pædagogen i vores interview sagde, skal vi som pædagogen kunne behandle børn forskelligt, for at behandle dem ens, da ingen børn er ens. 6.0 Konklusion Vi vil i dette afsnit svare på vores problemformulering ud fra de ovenstående afsnit. For at finde svar på hvad pædagogens rolle er i nutidens daginstitutioner, er vi nød til at forhold os til, at tiderne og forventningerne til pædagogerne, men også børnene, har forandret sig. Barnet i det senmoderne samfund bliver påvirket af dobbeltsocialiseringen mellem hjemmet og daginstitutionen. Det vil sige, at barnet nu bruger flere vågne hverdagstimer i daginstitutionen, end i hjemmet, og dette skaber større forventninger og krav, både fra forældrene, samfundet og lovgivningen. F.eks. står der skrevet i 7, at: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (www.retsinformation.dk). Pædagogens rolle er, som skrevet tidligere, gået fra at skabe ro, renlighed og regelmæssighed til nu, at skulle arbejde mere lærings- og udviklingsorienteret. Dette er skabt ud fra læreplanstemaerne, som blev indført i 2004, som handler om at pædagogen nu 37

skal skabe sammenhæng mellem omsorg og læring. Hertil nævner Broström dog, at den udvikling der er med henblik på læring i daginstitutioner, kan have en betydning for nedtoningen af omsorgs- og trivselsdimensionen. Derfor mener han, at det er vigtigt, at pædagogen i sin rolle med tænker alle aspekter, som ifølge ham er, undervisning/læring; også kaldet education, og omsorg/trivsel; også kaldet care, som til sammen skaber begrebet educare. Educare er en måde, at arbejde ud fra/sikre, at barnet både lærer, dannes som menneske, indordnes i fælleskabet, får tryghed og omsorg, og trives i sin hverdag. Educare kan muligvis også være med til, at sikre en stor del af forældrenes, samfundet og lovgivnings forventninger/krav til pædagogerne i dagens daginstitutioner. En anden måde, at sikre trivsel for barnet i alderen 1-3 år, er ved ifølge Lind og Gregersen, at tænke de 4 emner; demokrati, grupper, anerkendelse og organisering og rammer, ind i hverdagen. Disse 4 emner er med til, at skabe forudsætning for trivsel for barnet, i det at pædagogen: ser og hører barnet, skaber forudsætninger for, at barnet kan indgå i fælleskabet, gør at barnet bliver anerkendt for det barn det er, og sikre at barnet får en overskuelig hverdag der er til at overkomme. Hvis vi skal se på barnet i senmoderne samfund, er individet ifølge Giddens blevet mere individualiseret, da han nævner, at vi som individer ikke længere handler ud fra traditioner, men at vi hele tiden er i forandring og træffer individuelle valg. Dette støtter Viemose også op om, da hun nævner i sin artikel, at alt er til forhandling mellem barnet og forældrene, og at barnet sætter dagsordenen derhjemme. Derudover udtaler hun, at forældrene mener, at opdragerrollen kræver ekspertbistand, og forventer at pædagogerne skal kunne rådgive om ting i hjemmet, såvel som i daginstitutionen. Derfor stiller forældrene i dag større krav til, at pædagoger tager medansvar for deres børns opdragelse og udvikling (Viemose 2002). Dette kom også til syne i vores spørgeskema, som vidste, at en stor del af forældrene ikke blot forventede medansvar men, at det er daginstitutionen der har det største ansvar for deres barns trivsel (Bilag 5). Dog viste vores spørgeskema, i modsætning til forældrenes forventninger, at daginstitutionen mener, at hjemmet og institutionen bærer et lige stort ansvar, i forhold til barnets trivsel. Det viste os i sidste ende, at der er ifølge vores analyse er 20 % af ansvaret, som daginstitutionen og forældrene ikke er enige om. Forældrene mener det er daginstitutionen der skal varetage de sidste 20 %, og daginstitutionen mener det er forældrene. Hertil kan der tilføjes, at Dencik, i hans tidligere 38

analyser mener, at hjemmet og daginstitutionen skal ses som to ligestillede arenaer, men at der dog er en forskel. Hjemmet skal ses som en arena for det private sociale liv, hvor daginstitutionen skal ses som en arena for det offentlige sociale liv (Schou 2012:44). Disse udtalelser lægger tæt op af det svar, som lederen også gav os i hendes interview. Hun nævner nemlig, at der i hendes institution arbejdes ud fra den overbevisning af, at ansvarsfordelingen af barnets trivsel ligger 70 % til hjemmet og 30 % til daginstitutionen. Grunden til dette er, at hun mener, at hjemmet er dér barnet har den største følelsesmæssige tilknytning og bliver påvirket mest fra (Bilag 4). Det vil altså sige, at grundet barnets følelsesmæssige tilknytning til hjemmet, ville institutionen aldrig kunne varetage de sidste 20 % af ansvaret for barnets trivsel, som forældrene forventer. Det vil altså sige, at lige meget hvor hurtigt personalet løber eller lige meget hvor mange ekstra hænder der ville blive ansat, ville personalet aldrig kunne varetage størstedelen af barnets trivsel. Dette ville de ikke kunne gøre, da der som ifølge Dencik, skal være en ligestilling i mellem disse to arenaer. 6.1 Perspektivering Ud fra overstående konklusion, har vi i gruppen diskuteret hvordan pædagogerne i fremtiden, kan gå ind og sikre, at der ikke kommer til, at være uenighed om de sidste 20 %, som vi fandt frem til i vores spørgeskema. Hertil vil vi se på hvad pædagogens rolle indebære i hverdagen i forhold til, at skabe trivsel for barnet i vuggestuen. Yderligere har vi undret os over hvad pædagogens rolle er i forhold til et barn i mistrivsel, og hvordan pædagogen, kan få et samarbejde op at køre med forældrene, hvis forældrene har en forventning om, at dagsinstitutionen varetager dette. Denne spændende debat vil vi tage op og komme ind på til den mundtlige BA eksamen. 39

6.2 Litteraturliste 6.2.1 Bøger Aagerup, Lars (2015): Pædagogens undersøgelses metoder 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag Broström, Stig og Herring, Hanne og Nielsen, Susanne Nellemann (2010): Liv og læring i vuggestuen målrettet pædagogisk praksis med 0-3 årige børn 1. udgave, 1. oplag. Dafolo Forlag Carlsson, Monica og Simovska, Venka og Jensen, Bjarne Bruun (RED.) (2009): Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis Aarhus universitetsforlag. Side 211-230 Lind, Unni og Gregersen, Thomas. (2010): Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave 1. oplag. Dafolo. Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (RED.) (2012): Pædagogik i sociologisk perspektiv 2. udgave, 2 oplag. ViaSystime. Side 118-143 og 190-213 Ottosen, Mai Heide og Andersen, Dines og Nielsen, Lisbeth Palmhøj og Lausten, Mette og Stage, Sofie (2010): Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2010 SFI Det Nationale Forskningscenter For Velfærd. Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2008): Den gode opgave Håndbog i opgave skrivning på videregående uddannesler 3. udgave, 2. oplag. Forlaget samfundslitteratur Schou, Carsten og Pedersen, Carsten (RED.) (2012): Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv 2. udgave, 8. oplag. Akademisk Forlag Tuft, Karsten (2014): Pædagogik og etik 1. udgave, 1. oplag. Akademisk forlag. Side 148 6.2.2 Internet www.dcum.dk/boernemiljoe/laereplane www.frie.dk/artikler/leg-og-inklusion1 www.retsinformation.dk 6.2.3 Artikler Nielsen, Strandby Signe (2011): Børn lærer af hinanden. Børn & Unge nr.13 Viemose, Rikke (2002): Forældre udfordrer pædagoger. Børn & unge nr. 23 40

6.2.4 Billede https://www.google.dk/search?q=dobbeltsocialisering&biw=1708&bih=778&source=lnms&tbm=is ch&sa=x&ved=0ahukewje75b2qmzjahxicywkhupudycq_auibygb&dpr=0.8#imgrc=opnx61evlpi RpM%3A 41

Bilag 1 - Struktureret interview med første forælder 1. Hvad forstår du ved begrebet trivsel? - Hvordan vores barn har det i sin dagligdag i institutionen. 2. Hvad er dine forventninger til institutionen i forhold til dit barns trivsel? - At der er et godt samarbejde og åbenhed omkring barnet. At institutionen er opmærksom og handler herefter ved adfærdsændringer mm. f.eks. specielle behov. At barnet stimuleres/leges/læres med. 3. Hvordan vil du beskrive din egen rolle i forhold til dit barns trivsel? - I forhold til institutionen: Tale positivt om institutionen, vise engagement. Deltage og vise barnet at man har tiden til personalet. Oplyse om hvis barnet har en dårlig dag mm. så der kan vises hensyn. 4. Hvor mange timer burger dit barn ca. i institutionen? - 7 timer dagligt. 42

Bilag 2 - Struktureret interview med anden forælder 1. Hvad forstår du ved begrebet trivsel? - Helt kort: At mine børn er trygge og at de udvikler sig. 2. Hvad er dine forventninger til institutionen i forhold til dit barns trivsel? - At vuggestuens fysiske rammer og daglige rutiner er tryghedsskabende fx at hverdagen er genkendelig og forudsigelig og indeholder aktiviteter der udfordrer mit barn på hendes niveau. At de voksne på stuen ser og anerkender børnene for deres forskelligheder. At de voksne selv har en følelse af at de trives på deres arbejdsplads. At de voksne er kompetente (gode til deres job) og nærværende. 3. Hvordan vil du beskrive din egen opgave i forhold til dit barns trivsel? - At vi som hendes forældre er nærværende og skaber tryghed i hendes opvækst. At hun oplever af være elsket for præcis at være den hun er. 4. Hvor mange timer bruger dit barn ca. i institutionen? - 35 timer ugentlig, eller ca. 7 timer dagligt. 43

Bilag 3 - Struktureret interview til pædagog 1. Hvad forstår du ved begrebet trivsel for et barn i alderen 1-3 år? - Trivsel er, når et barn opleves glad, tilpas, nysgerrig, kontaktsøgende og i udvikling. Alle børn går igennem udviklingsfaser, hvor de i højere grad end almindeligvis er f.eks. sårbare, irritable eller på anden måde skæve ift. Barnets almindelige adfærd. Disse perioder skal der altid være plads til og rummelighed over for. Dog skal barnet også gerneralt opleves i trivsel som ovenfor beskrevet størstedelen af tiden. 2. Hvilken rolle spiller institutionen/personalet i forhold til børnenes trivsel? - Da de fleste børn tilbringer en stor del af deres tid i daginstitutionen, er jeg ikke i tvivl om, at institutionen spiller en stor rolle for det enkelte barns trivsel generelt. Uanset hvor barnet befinder sig hjemme, i institutionen eller andre steder er det en nødvendighed, at barnet føler sig godt tilpas (værdsat, en del af fælleskabet, respekteret, har mulighed for udvikling og læring) for at have en grundlæggende og kontinuerlig følelse af trivsel og glæde. Vi skal behandle børn forskelligt, for at behandle dem ens. 3. Hvad er din forventning som pædagog til forældrenes rolle i forhold til deres trivsel? - Jeg forventer et gensidigt samarbejde med forældrene omkring det enkelte barns trivsel, med respekt for hinandens kompetencer, viden og erfaring, som henholdsvis forældre og fagperson. Åbenhed, respekt og dialog er essentielt. 4. Hvor mange timer bruger børnene ca. i institutionen? - Hmm, det er jo forskelligt, men et gennemsnit vil nok ligge på ca. 7 timer om dagen. 5. Hvis du skulle sætte procent på, hvor stor en procentdel vil du mene, at institutionen spiller ind i forhold til barnets trivsel? - Jeg tror, institutionen spiller en rigtig stor rolle for barnets trivsel. Hvis et barn ikke trives i sin institution, hvor barnet opholder sig i mange timer om dagen, vil det ikke undgås at have indflydelse på barnets hele liv. Såh 50/50 44

Bilag 4 Uddrag af semistruktureret interview med leder 1. Set fra et fagprofessionelt perspektiv. Jeg tænker at trivsel er en betegnelse der fokuserer på barnet muligheder for at deltage og udvikle kompetencer. Trivsel ligger før et fokus på udvikling og læring det skal vi være opmærksomme på. Det er faglige refleksioner om hvordan vi skaber de bedste betingelser for at barnet følers sig set og hørt og forstået. Trivsel er en forudsætning for en positiv udvikling og læring. Vi skal se barnets begyndelser der henviser til, at barnet viser sin intention til at bidrage med egne tanker, initiativer og derved blive en del af et fællesskab. De fagprofessionelle har ansvar for at gribe disse begyndelser, udtaler Anders Skriver Jensen. Trivsel er både barnets fysiske og psykiske udvikling og samspillet med kompetente voksne. Samarbejdet med forældrene er afgørende for vores viden om hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns trivsel og udvikling. Vores professionelle værdigrundlag i smørhullet er det at skabe og udvikle forpligtigende fællesskaber for store og små, faglige viden, mål for det pædagogiske arbejde og relationelle kompetencer er afgørende i vores forståelse af barnets trivsel. 2. I vores kommune er der beskrevet forventninger til faglige kompetencer der er med til at tegne den fagprofessionelle pædagogrolle og opgaveløsning. Derudover har vi et stort ansvar for med vores viden og faglige kompetencer at positionerer os i læreprocesser der er med til at fremme børnenes trivsel. Hvornår er der brug for vi går foran, bagved og ved siden af. Vi har ansvar for at skabe et miljø der trygt med fokus på trivsel og udvikling. 3. Det er et samarbejde, der er afgørende, hvordan vi sammen kan fokusere og være i dialog om barnet trivsel. Vi skal være nysgerrige på forældrenes kompetencer og huske de er relationelt tilknyttet og ikke professionelt. Vi skal lytte, reflektere, og videns dele sammen med forældrene om det der er relevant og væsentligt for barnets trivsel. Vi skal have respekt for de muligheder de har for at fremme barnets trivsel og ikke være optaget af det der ikke fungerer. Er vi alvorlig bekymret for barnets trivsel har vi pligt til at underrette. 45

4. Gennemsnit i Smørhullet 8 timer, en arbejdsdag for et lille menneske der må stå på tæer meget af dagen da der er fokus på børnefællesskabet, hvilket betyder at vi mange timer om dagen tager et kollektivt blik uden at glemme det individuelle. 5. Vi arbejder ud fra overbevisningen om en fordeling der er 70 %, der hvor barnet har den største følelsesmæssige tilknytning nemlig hos hos forældrene, og 30 % i daginstitutionen. Det belyser at der derfor er samarbejdet med forældrene afgørende for barnets trivsel. Vi skal vise, at vi er professionelle der tør tage et ansvar, både når det fungerer og når vi udfordres af et barns tegn på mistrivsel. 46

Bilag 5 - Spørgeskema til forældre og personale 1) Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af dit barns trivsel, i hverdagen? Og således til personalet; Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af et barns trivsel, i hverdagen? Svarmuligheder, sæt ring om dit svar: 70 % institutionen / 30 % hjemmet 50 % institution / 50 % hjemmet 30 % institution / 70 % hjemmet 2) Hvor mange timer bruger dit barn gennemsnitlig i institutionen dagligt? Og til personalet; Hvor mange timer bruger børnene gennemsnitlig i institutionen dagligt? Svarmuligheder, sæt ring om dit svar: 5 timer eller mindre 6 timer 7 timer 8 timer 9 eller mere 47