Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 23. september 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:45 Medlemmer: Formand: Henning Due Lorentzen (Socialdemokratiet (A)) Næstformand: Bente Ankersen (Socialdemokatiet (A)) Cecilie R. Schultz (Enhedslisten - De Rød-Grønne (Ø)) Frances O Donovan (Venstre (V)) Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti (O)) Side 1
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 Indholdsfortegnelse 70 Godkendelse af dagsorden...3 71 Temadrøftelse - Mad og måltider...4 72 Rammeaftale på det specialiserede socialområde 2016...5 73 Udpegning af årets Ildsjæl 2015...7 74 Lukket - Orientering...8 Side 2
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 70 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-09-2015: Godkendt. Side 3
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 71 Temadrøftelse - Mad og måltider Sagsnr.:13/5236 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Social- og Omsorgsudvalget har i 2013 og 2014 behandlet sager vedrørende Mad- og måltidspolitik og det gode måltid. Sideløbende hermed er Projektet Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene sat i gang. Projektet har afsæt i visionen Længst muligt i eget liv på plejecentrene, og Social- og Omsorgsudvalget godkendte kommissoriet på mødet d. 11. juni 2013. Samtidigt bad udvalget om, at der blev igangsat et pilotprojekt med leve-bo på et plejecenter fra 4. kvartal 2013. Det plejecenter, der blev valgt til pilotprojektet var Stævnhøj. På udvalgsmødet præsenteres erfaringerne fra og konklusionerne på det gennemførte pilotprojekt på Plejecenteret Stævnhøj. Derudover gives der en status på den nuværende madsituation. På baggrund af dette drøftes forskellige muligheder og ønsker for mad og måltider indenfor udvalgets samlede område. Økonomiske konsekvenser: På mødet præsenteres foreløbige økonomiske overslag over udgifter, det kan blive aktuelt at tage højde for i forbindelse med udviklingen af fremtidens mad-oplevelse på plejecentrene. Vurdering: Ingen vurdering. Indstillinger: Pleje og Omsorg og Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget drøfter sagen. Bilag: Åben - Kendetegn ved de 7 scenarier - overbliksskema A3 format.pdf Åben - Scenarier - samlet.pdf Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-09-2015: Drøftet. De 0,6 mio. kr. målrettes også de svageste borgere. Side 4
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 72 Rammeaftale på det specialiserede socialområde 2016 Sagsnr.:15/7592 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Rammeaftalen dækker de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark. Rammeaftalen skal godkendes i kommuner og region. Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 22 kommuner i Syddanmark og Region Syddanmark om udvikling på det specialiserede socialområde. Udviklingsstrategien for 2016 bygger videre på det gode samarbejde, som de syddanske kommuner og regionen har demonstreret gennem de seneste år. Den rehabiliterende tankegang er omdrejningspunktet for kommunernes og regionens udvikling på det specialiserede socialområde. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Fælles ambitioner og initiativer 2016: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Økonomiske konsekvenser: Der vil i 2016 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2015 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering af de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud. Vurdering: Rammeaftalen binder aftalens parter og sikrer et gennemsigtigt økonomisk fundament og et fortsat fokus på økonomi og kvalitet, hvilket er ganske afgørende for Fredericia Kommune både som køber- og sælgerkommune af ydelser på det specialiserede socialområde. Side 5
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 Indstillinger: Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler Byrådet, at rammeaftalen godkendes. Bilag: Åben - Rammeaftale 2016 Åben - Bilag til Rammeaftale 2016 Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 22-09-2015: Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler Byrådet at rammeaftalen godkendes. Fraværende: Lasse Strüwing Hansen Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-09-2015: Anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 28-09-2015: Anbefales. Side 6
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 73 Udpegning af årets Ildsjæl 2015 Sagsnr.:15/7531 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune, Socialudvalget, skænkede i 2002 Ildsjælsskulpturen, som er udført af kunstneren Jens Galschiøt. Udvalget ønsker, at Ildsjælsskulpturen for et år ad gangen, gives til en frivillig forening, der har ydet en særlig indsats. Ildsjælsprisen er en anerkendelse af og en opmuntring til den lokale frivillige sociale indsats. Alle lokale frivillige sociale hjælpeorganisationer/grupper samt lokale patientorganisationer kan tildeles ildsjælsprisen. Prisen uddeles ikke til enkeltpersoner. Borgerne i Fredericia Kommune, alle lokale frivillige sociale hjælpeorganisationer og grupper, samt lokale patientorganisationer har mulighed for at indstille en kandidat til Ildsjælsprisen. Frivilligcenterets bestyrelse foretager på baggrund af de indkomne forslag en indstilling til Social- og Omsorgsudvalget. Social- og Omsorgsudvalget har den endelige beslutningskompetence til at pege på årets Ildsjæl. Ildsjælsskulpturen overrækkes af Social- og Omsorgsudvalgets formand Henning Due Lorentzen på den nationale frivilligheds dag fredag d. 25. september 2015 kl. 16.00 på Rådhuspladsen. Indstillingen fra FrivilligCenter Fredericia medtages til mødet i Social- og Omsorgsudvalget. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget udpeger, hvem der skal modtage årets Ildsjælspris 2015. Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-09-2015: Udvalget godkender indstillingen fra FrivilligCenteret. Side 7
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 74 Lukket - Orientering Sagsnr.:15/989 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 23-09-2015: Taget til efterretning. Side 8
Social- og Omsorgsudvalget, 23-09-2015 Underskriftsside Henning Due Lorentzen Bente Ankersen Frances O Donovan Susanne Eilersen Cecilie R. Schultz
Bilag: 71.1. Kendetegn ved de 7 scenarier - overbliksskema A3 format.pdf Udvalg: Social- og Omsorgsudvalget Mødedato: 23. september 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35541/14
Kendetegn ved de syv scenarier et overblik Borgeroplevelsen Maden: smag, duft, udseende - det varme måltid Scenarie 1 Leve-Bo Maden er frisklavet i boenhederne, og duften af maden er i afdelingen. Smagen er frisk. Maden anrettes indbydende på fade og i skåle. Scenarie 2 Plejecenter modtagekøkken Maden tilberedes i de store modtagekøkkener på plejecentrene hver dag og afhentes af afdelingerne. Maden er frisklavet. Der er ikke duft af mad i afdelingerne. Maden anrettes i afdelingerne på fade og i skåle. Scenarie 3 Elbokøkkenet Maden leveres fra Elbokøkkenet og opvarmes i afdelingerne. Der er ikke duft af mad i afdelingerne. Maden anrettes i afdelingerne på fade og i skåle. Scenarie 4 Restaurant Maden laves frisk hver dag i restauranten. Der er duft af mad, når man kommer ind i restauranten. Smagen er frisk. Maden portionsanrettes. Scenarie 5a Elbo og plejecenter modtagekøkken Maden tilberedes i de store modtagekøkkener på plejecentrene og er frisklavet 3-4 dage om ugen og afhentes af afdelingerne. Øvrige dage leveres fra Elbokøkkenet og opvarmes i afdelingerne. Der er ikke duft af mad i afdelingerne. Maden anrettes i afdelingerne på fade og i skåle. Scenarie 5b Elbo, plejecenter modtagekøkken og leve-bo Maden er frisklavet i boenhederne flere gange om ugen, og duften af maden er i afdelingen. Smagen er frisk. Øvrige dage tilberedes maden enten i de store modtagekøkkener på plejecentrene eller leveres fra Elbokøkkenet. Her er der ikke duft af mad i afdelingen. Maden anrettes i afdelingerne på fade og i skåle. Scenarie 5c Plejecenter modtagekøkken og leve-bo Maden er frisklavet i boenhederne flere gange om ugen, og duften af maden er i afdelingen. Smagen er frisk. Øvrige dage tilberedes maden i de store modtagekøkkener på plejecentrene. Her er der ikke duft af mad i afdelingen. Maden anrettes i afdelingerne på fade og i skåle. Deltagelse Der er mulighed for at deltage i madlavningen (skrælle gulerødder, stege frikadeller eller lign.) samt borddækning, afrydning og snak med køkkenpersonalet under tilberedningen af maden. Der er mulighed for at deltage i borddækning og afrydning. Der er mulighed for at deltage i borddækning og afrydning. Man henter så vidt muligt selv maden ved buffeten og sætter på afrydningsvogne efter måltidet. Der er mulighed for at deltage i borddækning og afrydning. De dage, hvor maden tilberedes i boenheden, er der mulighed for at deltage i madlavningen (skrælle gulerødder, stege frikadeller eller lign.) samt borddækning, afrydning og snak med køkkenpersonalet under tilberedningen af maden. De dage, hvor maden tilberedes i boenheden, er der mulighed for at deltage i madlavningen (skrælle gulerødder, stege frikadeller eller lign.) samt borddækning, afrydning og snak med køkkenpersonalet under tilberedningen af maden. Indflydelse på menuen, valgmuligheder og individuel tilpasning Køkkenpersonalet snakker direkte med beboerne og planlægger menuen i fællesskab med dem. Køkkenpersonalet har stort kendskab til den enkelte beboer, og kan lave individuel tilpasning, hvis enkelte har særlige behov. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Ved meget specielle diæter kan der være udfordringer i at få det tilpasset med tidsforbrug. Det vil tage uforholdsmæssigt meget tid at få det tilpasset den enkelte ift. Elbokøkkenet. Der er mulighed for indflydelse på menuen. Der er dog lang vej til indflydelse. Det skal gå via plejepersonalet til køkkenpersonalet Flere skal have indflydelse på den samme ugemenu. Der kan opsættes en ønskeboks i hver afdeling. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Køkkenpersonalet har ikke noget stort kendskab til den enkelte borger. Individuelle ønsker samt særlige behov skal gå via plejepersonalet. Der er mulighed for indflydelse på menuen via den fastsatte menu fra Elbokøkkenet. Plejepersonalet tager snakken om menuen med beboerne i de enkelte afdelinger inden bestillingerne sendes til Elbokøkkenet. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Køkkenpersonalet har ikke noget stort kendskab til den enkelte borger. Individuelle ønsker samt særlige behov skal gå via plejepersonalet. Der er gode valgmuligheder, da der kan vælges mellem flere retter ved hvert måltid. Menuen udskiftes dog kun en gang om ugen eller mindre, hvilket begrænser valgmuligheden. Det er muligt at indgive ønsker til menuen. Der kan eventuelt sættes en ønskeboks op ved restauranten. Restauranten skal have viden omkring særlige diæter mv., så der tages højde for dette på menuen. Der er mulighed for indflydelse på menuen enten via den fastsatte menu fra Elbokøkkenet eller via ønsker til køkkenpersonalet i de store plejecenterkøkkener. Plejepersonalet tager snakken om menuen med beboerne i de enkelte afdelinger inden bestillingerne sendes til Elbokøkkenet. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Individuelle ønsker samt særlige behov skal gå via plejepersonalet. Køkkenmedarbejderen snakker direkte med beboerne og planlægger menuen i fællesskab med dem de dage, hvor maden tilberedes i leveboenhederne. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Køkkenpersonalet har stort kendskab til den enkelte beboer, og kan lave individuel tilpasning, hvis enkelte har særlige behov. Køkkenmedarbejderen snakker direkte med beboerne og planlægger menuen i fællesskab med dem de dage, hvor maden tilberedes i leveboenhederne. Der er ikke mange valgmuligheder ved det enkelte måltid, da det er begrænset hvor mange retter, der tilbydes. Køkkenpersonalet har stort kendskab til den enkelte beboer, og kan lave individuel tilpasning, hvis enkelte har særlige behov.
Nærvær og sociale aktiviteter Fagligt og organisatorisk Ernæring Kvaliteten af maden Kostfaglighed Plejens rolle i forhold til maden og måltidet Tværfaglighed og samarbejde Der er aktivitet i afdelingskøkkenet omkring måltidet. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Stor mulighed for at sikre optimal ernæring. Leve-bokøkkenerne bemandes af kostfagligt personale, der får indgående kendskab til de enkelte beboere Kvaliteten af maden er god. Der er mulighed for selv at handle råvarer. Kvaliteten afhænger af det kostfaglige personale i den enkelte boenhed Stor grad af kostfaglighed tæt på beboerne, hvis levebo-køkkenerne bemandes af kostfagligt personale Plejepersonalet skal indgå i madlavningen og i at skabe de gode rammer omkring måltidet. Stor grad af tværfaglighed og samarbejde mellem pleje- og kostfagligt personale Der er ingen aktivitet i køkkenet før maden hentes og bordet dækkes op. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Muligheden for at sikre den optimale ernæring kræver en større indsats, da det primært er plejepersonalet, der har den daglige kontakt med beboerne. Det kostfaglige personale har ikke et stort kendskab til de enkelte beboere God og ensartet kvalitet af maden på tværs af plejecentre Mindre grad af kostfaglighed tæt på beboerne, da det kostfaglige personale arbejder i de store køkkener og ikke har den daglige kontakt med borgeren. Der er stor mulighed for at skabe et godt kostfagligt miljø i de store køkkener. Plejepersonalet afhenter maden i modtagekøkkenerne. De skal skabe de gode rammer omkring måltidet. Plejepersonalet har ansvaret for ernæringsscreeninger mv. Lille grad af tværfaglighed og samarbejde mellem plejeog kostfagligt personale Der er ingen aktivitet i køkkenet før maden hentes og bordet dækkes op. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Muligheden for at sikre den optimale ernæring kræver en større indsats, da det primært er plejepersonalet, der har den daglige kontakt med beboerne. Det kostfaglige personale har ikke et stort kendskab til de enkelte beboere God og ensartet kvalitet af maden på tværs af plejecentre. Kvaliteten afhænger af, at maden opvarmes korrekt. Mindre grad af kostfaglighed tæt på beboerne, da det kostfaglige personale arbejder i Elbokøkkenet og ikke har den daglige kontakt med borgeren. Der er stor mulighed for at skabe et godt kostfagligt miljø i de store køkkener. Plejepersonalet bestiller og opvarmer maden. De skal skabe de gode rammer omkring måltidet. Plejepersonalet har ansvaret for ernæringsscreeninger mv. Lille grad af tværfaglighed og samarbejde mellem plejeog kostfagligt personale Når restauranten åbner, går beboerne derhen. Enkelte har behov for at følges med noget personale. Det plejepersonale, der er til stede i restaurant, sætter sig ved bordene og deltager aktivt i samtalerne. Muligheden for at sikre den optimale ernæring kræver en større indsats, da det primært er plejepersonalet, der har den daglige kontakt med beboerne. Det kostfaglige personale har ikke et stort kendskab til de enkelte beboere, men de møder dem i restauranten?? God og ensartet kvalitet af maden på tværs af plejecentre. Mindre grad af kostfaglighed tæt på beboerne, da det kostfaglige personale arbejder i de store køkkener. De møder dog beboeren i restauranten hver dag. Der er stor mulighed for at skabe et godt kostfagligt miljø i de store køkkener. Plejepersonalet hjælper med bestillinger og logistik i restauranten. De skal skabe de gode rammer omkring måltidet. Plejepersonalet har ansvaret for ernæringsscreeninger mv. Lille grad af tværfaglighed og samarbejde mellem plejeog kostfagligt personale Der er ingen aktivitet i køkkenet før maden hentes og bordet dækkes op. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Muligheden for at sikre den optimale ernæring kræver en større indsats, da det primært er plejepersonalet, der har den daglige kontakt med beboerne. Det kostfaglige personale har ikke et stort kendskab til de enkelte beboere God og ensartet kvalitet af maden på tværs af plejecentre. Kvaliteten af elbomaden afhænger af, at maden opvarmes korrekt. Mindre grad af kostfaglighed tæt på beboerne, da det kostfaglige personale arbejder i de store køkkener og ikke har den daglige kontakt med borgeren. Der er stor mulighed for at skabe et godt kostfagligt miljø i de store køkkener. Plejepersonalet afhenter maden i modtagekøkkenerne og bestiller og opvarmer maden fra Elbokøkkenet. De skal skabe de gode rammer omkring måltidet. Plejepersonalet har ansvaret for ernæringsscreeninger mv. Lille grad af tværfaglighed og samarbejde mellem plejeog kostfagligt personale Der er aktivitet i afdelingskøkkenet omkring måltidet de dage, hvor maden tilberedes i boenheden. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Stor mulighed for at sikre optimal ernæring på de centre, hvor leve-bo indgår. Leve-bo-køkkenerne bemandes af kostfagligt personale, der får indgående kendskab til de enkelte beboere God kvalitet. Kvaliteten af elbomaden afhænger af, at maden opvarmes korrekt og i de enkelte boenheder afhænger kvaliteten af de enkelte kostfaglige medarbejdere Stor grad af kostfaglighed tæt på beboerne, hvis levebo-køkkenerne bemandes af kostfagligt personale Plejepersonalet skal indgå i madlavningen og i at skabe de gode rammer omkring måltidet. Stor grad af tværfaglighed og samarbejde mellem pleje- og kostfagligt personale Der er aktivitet i afdelingskøkkenet omkring måltidet de dage, hvor maden tilberedes i boenheden. Personalet sætter sig ned med beboerne under måltidet og deltager i aktivt i samtalerne Stor mulighed for at sikre optimal ernæring på de centre, hvor leve-bo indgår. Leve-bokøkkenerne bemandes af kostfagligt personale, der får indgående kendskab til de enkelte beboere God og ensartet kvalitet af maden på tværs af plejecentre, når maden laves i modtagekøkkenerne. I de enkelte boenheder afhænger kvaliteten af de enkelte kostfaglige medarbejdere Stor grad af kostfaglighed tæt på beboerne, hvis leve-bo-køkkenerne bemandes af kostfagligt personale Plejepersonalet skal indgå i madlavningen og i at skabe de gode rammer omkring måltidet. Stor grad af tværfaglighed og samarbejde mellem pleje- og kostfagligt personale
Bilag: 71.2. Scenarier - samlet.pdf Udvalg: Social- og Omsorgsudvalget Mødedato: 23. september 2015 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35538/14
Fredericia kommune Scenarier for dens Mad- og soplevelse på centrene mg118 13-05-2014
Indhold Indledning og baggrund... 4 Pointer fra arbejdsgruppen... 5 Hvordan ser det ud i dag?... 6 Økonomiske konsekvenser... 7 Scenarierne... 8 Læsevejledning:... 10 Scenarie 1: Leve-bo... 11 Beskrivelse... 11 Borgeroplevelsen... 11 Fagligt... 13 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 14 En fiktiv historie på en boenhed i Fredericia Kommune, hvor leve-bo er indført... 14 Scenarie 2: Plejecentre laver det hele... 16 Beskrivelse... 16 Borgeroplevelsen... 16 Fagligt... 17 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 18 En fiktiv historie på et plejecenter i Fredericia Kommune, hvor al mad produceres i de store køkkener på plejecentrene... 18 Scenarie 3: Elbo... 20 Beskrivelse... 20 Borgeroplevelsen... 20 Fagligt... 21 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 22 En fiktiv historie på et plejecenter i Fredericia Kommune, hvor al mad kommer fra Elbokøkkenet... 23 Scenarie 4: Restaurantmodellen... 25 Beskrivelse... 25 Borgeroplevelsen... 25 Fagligt og organisatorisk... 26 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 27 En fiktiv historie på et plejecenter i Fredericia Kommune, hvor restaurantmodellen er indført... 27 Scenarie 5a: Kombination af Elbo og plejecenter modtagerkøkkener... 29 2
Beskrivelse... 29 Borgeroplevelsen... 29 Fagligt og organisatorisk... 30 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 31 En fiktiv historie på en boenhed i Fredericia Kommune, hvor scenarie 5a er indført... 31 Scenarie 5b: Kombination af Elbo, plejecentermodtagekøkkener og leve-bo... 33 Beskrivelse... 33 Borgeroplevelsen... 33 Fagligt... 34 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 35 En fiktiv historie på en boenhed i Fredericia Kommune, hvor scenarie 5b er indført... 36 Scenarie 5c: Kombination af plejecenter modtagekøkkener og leve-bo... 38 Beskrivelse... 38 Borgeroplevelsen... 38 Fagligt... 39 Hvis scenariet skal kunne gennemføres... 40 En fiktiv historie på en boenhed i Fredericia Kommune, hvor scenarie 5C er indført... 40 3
Indledning og baggrund I juni 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde en række fremtidsscenarier for mad- og måltidsoplevelsen på kommunens plejecentre. Formålet med at sætte dette udviklingsarbejde i gang omkring fremtidens madoplevelse på plejecentrene, er blandt andet at få visionen om Længst muligt i eget liv på plejecentrene tænkt ind i hele køkken- og madområdet på plejecentrene. I udarbejdelsen af scenarierne har der været fokus på, at madoplevelsen drejer sig om mere end smag og duft. Det drejer sig også om den sociale del af måltidet, den rette ernæring, aktiviteter i forbindelse med tilberedningen af maden mv. Herudover har arbejdsgruppen også forsøgt at indtænke alle led i mad- og måltidssituationen på et plejecenter fra indkøb og tilberedelse af maden til servering og opvask og til den sociale ramme om måltiderne, som illustreret i nedenstående figur. Indkøb Madproduktion Ernæring sortiment og menu Opvask Bestilling Modtagelse og færdigtilberedening Screeninger Borddækning Afrydning og opvask Servering Samvær og nærvær Monitering Spisehjælp Arbejdsgruppen har været sammensat bredt af medarbejdere fra såvel plejen som køkkenfunktionen samt en udviklingskonsulent og en økonomikonsulent. Indholdet i nedenstående scenarier er dermed bygget på erfaringer, som medlemmerne af arbejdsgruppen har gjort sig i deres daglige arbejde på plejecentrene samt input fra rapporter fra blandt andet teknologisk institut, Socialstyrelsen og ældrekommissionen se nedenfor. Herudover er scenarierne blevet præsenteret for såvel en følgegruppe og styregruppe, der også er kommet med input til dem. Følgegruppen var sammensat af repræsentanter fra Seniorrådet, køkkenfunktionen, plejen, pårørende og køkkenet på HR, der dermed kunne byde ind med en bred viden omkring emnet. 4
Pointer fra arbejdsgruppen I februar 2012 kom Ældrekommissionen 1 med en række anbefalinger i forhold til livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, herunder også anbefalinger i forhold til det gode måltid. Omkring samtidig udgav SFI rapporten Omsorg og Livskvalitet i Plejeboligen, hvor de har lavet en undersøgelse af, hvad der giver beboerne i plejeboligen livskvalitet 2. Og i maj 2013 udkom Socialstyrelsen med en national handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen 3. Disse rapporter er blevet brugt som inspiration for arbejdsgruppen, og her nedenfor er gengivet nogle af rapporternes anbefalinger, som samtidig var nogle af de pointer, der ofte kom frem i såvel arbejdsgruppe som følgegruppe i løbet af arbejdet med scenarierne. Blandt arbejdsgruppens, styregruppens og følgegruppens deltagere har der generelt været enighed om, at mad og måltider er vigtige for den ældres livskvalitet. De kostfaglige deltagere har ofte pointeret, at den rette ernæring har stor betydning for sundhed og velbefindende blandt beboerne. Plejepersonalet har pointeret, at aktiviteterne og det sociale fællesskab omkring måltidet har stor betydning for beboernes trivsel. Det har derfor været vigtigt for arbejdsgruppen, at scenarierne har haft fokus på såvel ernæring som de sociale aktiviteter omkring måltidet. SFIs undersøgelse viser da også, at mad og drikke har stor betydning for beboernes livskvalitet, og herudover er formålet med Socialstyrelsens nationale handlingsplan blandt andet at øge opmærksomheden på måltidets betydning for de ældres sundhed og livskvalitet. Nedenfor gengives Socialstyrelsens 5 anbefalinger til arbejdet med mad, måltider og ernæring til ældre på plejecenter beskrevet med arbejdsgruppens egne ord: 1. Der skal være en mad- og måltidspolitik i kommunen. En sådan er udarbejdet i Fredericia Kommune, og arbejdsgruppen har arbejdet med den i forhold til scenarierne 2. Der skal løbende gennemføres en ernæringsvurdering af ældre, der bor på plejecenter. Derfor har det også været vigtigt for arbejdsgruppen, at det fremgår af scenarierne, hvem der er ansvarlige for at gennemføre denne ernæringsvurdering 3. Mad, ernæring og måltider skal tilrettelægges med udgangspunkt i den ældres ønsker og behov. Derfor har arbejdsgruppen også haft fokus på, hvordan man i de enkelte scenarier kan tage udgangspunkt i den ældres ønsker til måltidet 4. Det tværsektorielle samarbejde omkring den enkelte ældres ernæring skal styrkes gennem klar ansvarsfordeling og retningslinjer for indsatsen. Derfor har det været vigtigt for arbejdsgruppen at få beskrevet, hvem der er ansvarlig for maden og måltiderne i de enkelte scenarier 5. Alle personalegrupper omkring den ældre skal have viden om madens, ernæringens og måltidernes betydning for den ældres livskvalitet og funktionsevne. Derfor fremgår det af scenarierne, at personalet skal have fokus på dette og at der er behov for opkvalificering 1 Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og på plejehjem (2012). Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Findes pr. 7. maj på http://www.sm.dk/temaer/socialeomraader/ældre/aeldrekommissionen/documents/livskvalitet_og_selvbestemmelse_pa_plejehjem.pdf 2 Tine Rostgaard, Rikke Nøhr Brünner, Torben Fridberg (2012). Omsorg og livskvalitet i plejeboligen. SFI. 3 Socialstyrelsen (2013). National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen. Findes pr. 7. maj på http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/forebyggelse-og-sundhed/mad-og-maltider- 1/handlingsplan-for-maltider-og-ernaering 5
Herudover har arbejdsgruppen et punkt, som de ønsker at fremhæve: 1. Det er vigtigt at der er nærvær fra personalet omkring måltiderne, evt. ved en måltids værtinde. Det skal være med til at skabe den gode stemning, som kan give borgeren større appetit, hjælpe til med at få samtalen til at køre ved bordene mv. I bilaget Kendetegn ved de syv scenarier et overblik er det elementerne fra de ovenstående anbefalinger, der er fremhævet, så man kan se, hvor der kan være nogle forskelle mellem de enkelte scenarier. Hvordan ser det ud i dag? Der er 7 plejecentre i Fredericia Kommune. De er opført i forskellige årstal, og de er indrettet forskelligt både når det gælder boligerne og servicearealerne, men også i forhold til køkkenfaciliteter. Det betyder i praksis, at der er mange modeller for organiseringen af køkkenerne på plejecenterområdet. For eksempel er der på Madsbyhus et anretter køkken, og centret modtager mad fra Ulleruphus. På Øster Elkjær har man en blanding af leve-bo miljøer, samt to afdelingskøkkener. På de plejecentre hvor der er større modtagekøkkener, og hvor man leverer mad til mindre centre, tilkøber man også mad fra Fælleskøkkenet Elbo I/S. I skemaet nedenfor gives et kort overblik og enkelte eksempler på mad- og måltidsoplevelsen og organiseringen på de forskellige plejecentre. Center Hybyhus Othello Stævnhøj Øster Elkjær Rosenlunden Karakteriseret ved: Her er mange forskellige typer boliger og dermed også mange forskellige måder at organisere mad- og måltider på. Leve bo køkkenerne på Hybyhus er små husholdningskøkkener, hvor der ikke kan laves alle retter. I dag bliver den varme mad lavet i modtagerkøkkenet 3 dage om ugen. Øvrige dag bliver elbomaden tilberedt/opvarmet i modtagekøkkenet. Der bliver lavet smørrebrød til alle leve bo miljøer og lejligheder i køkkenet 6 dage om ugen og søndag får de kold eller varm ret til aftensmaden. Hybyhus har en åben cafe åben alle ugens dage. Othello er et nyt og tidssvarende plejecenter. Her er blandt andet optimale forhold til leve-bo i centrets 9 boenheder. I dag bliver den varme mad lavet i leve-bo enhederne to gange om ugen, en dag om ugen i centrets modtagekøkken og resten bliver leveret fra Elbokøkkenet. Frokosten bliver lavet i boenhederne 2-3 gange om ugen og lidt færre gange i ferier. Der bliver lavet frisk mad til dagcentret på alle hverdage i centrets modtagekøkken. Her er der 3 næsten optimale leve-bo enheder. Stævnhøj er pt. med i et pilotprojekt omkring leve-bo, hvor der bliver lavet mad i leve-boenhederne 4 dage om ugen på skift (Eks.: Når der bliver lavet mad i Regnbuen torsdag, får de øvrige to afdelinger Øst og Vest - maden herfra). Øvrige dage får beboerne mad fra Elbokøkkenet. Herudover er der et dagcenter. Der er et lille og ikke tidssvarende modtagekøkken. Der er 2 optimale leve-bo køkkener, dog er det ene for lille til det antal de servicerer (Solgangen servicerer hele Lærkereden, hvilket er 27 beboere i alt og Solsikken servicerer 16 beboere i alt). Herudover er der et nedslidt modtagerkøkken. Der laves mad til ca. 43 borgere i alt. Der er hjemmelavet mad 2 gange om ugen. Sovsen laves næsten altid i modtagekøkkenet. På Rosenlunden er der små husholdningskøkkener på alle 3 afdelinger. De får leveret maden fra Hybyhus og opvarmer selv maden i afdelingerne. Det er elbomad alle 7 dage. Frokost bliver lavet 1 gang om ugen i et af afdelingskøk- 6
kener til alle 3 afdelinger. De øvrige dage bliver frokosten lavet på Hybyhus. Madsbyhus Der er 2 afdelinger på Madsbyhus. Her får man elbomad 4 gange om ugen og 3 dage om ugen får man hjemmelavet mad. Køkkenerne på Madsbyhus er gamle og de er ikke tidssvarende ift. hjemmelavet mad. Det er svært at lave varm mad, da emhætten hænger for langt ned og man kan ikke bruge de bagerste kogeplader pga. dårlig ergonomi. Emhætten virker ikke optimalt, og der udløses tit brandalarm ved høj madaktivitet. De spiser varm mad om aftenen og aftenvagterne er søde til, at stege kødet og tilberede de sidste ting. Ulleruphus Ulleruphus er en selvejende institution. Der er 4 leve-miljøer og en cafe, der er åbent årets 365 dage. Der bliver serveret Elbomad 4 gange om ugen og 3 dage om ugen er det hjemmelavet mad. Dette gælder for alle afdelinger inkl. cafeen. Køkkenerne i leve-boenhederne er optimale, der er for nylig indkøbt 2 nye køleskabe til hver afdeling. Der er en køkkenpige på de 2 øverste afdelinger tirsdag, onsdag og torsdag. På de nederste afdelinger er der køkkenpiger, når vagtplanen tillader det. Modtagekøkkenet fungerer fint nok. Der venter en nyrenovering af det gamle kølerum og lager efter pinsen 2014. 3-4 uger i sommerferien serveres der elbomad til alle afdelingerne. Økonomiske konsekvenser For scenarierne gælder, at det kan få nogle økonomiske konsekvenser alt efter hvilken model, man vælger. Det er i første omgang valgt, ikke at beregne økonomien i de enkelte scenarier. Det vil først blive gjort, når man har valgt at indsnævre hvilke at scenarierne man ønsker at arbejdere videre med. Det kan dog allerede nu påpeges en række områder som vil have indflydelse på økonomien i scenarierne: Investeringer Der kan være behov for større eller mindre investeringer på de enkelte plejecentre. Investeringer vil være afhængige af hvilken model der vælges, men også hvor rene modeller man vælger. Investeringer kan være mindre investeringer som madvogne, men også større investeringer som bygningsudvidelser. Investeringer afhænger meget af, hvor gearet de enkelte plejecentre er til de enkelte modeller Serviceniveau Hvilket serviceniveau ønskes? Skal valg af scenarier baseres på de nuværende budgetter, dvs. man tilretter serviceniveauet til nuværende budgetter, eller skal der fastsættes et andet serviceniveau? Organisering - Hvilken organisering beslutter man sig for? Her tænkes bl.a. på opgavefordeling mellem køkkenpersonale og plejepersonale. Ligeledes om der skal oprettes kostfaglige teams, og hvordan er de evt. bemandet? Hvornår? - Hvornår på døgnet produceres/serveres maden? Er det inden for en arbejdstid, hvor der ikke skal betales tillæg for skæve arbejdstider? Afhænger bl.a. af hvornår på døgnet den varme måltid skal serveres. Hvor tit? Hvis maden skal produceres decentralt, hvor tit skal det ske? Er det dagligt, nogle gange om ugen eller hver dag? Hvor meget? Hvor meget af maden skal evt. produceres centralt/decentralt? Hvis al maden skal produceres decentralt, også diætretter, så vil det få betydning for antallet af personale der skal ansættes decentralt. Ligeledes vil graden af produktion centralt/decentralt også have betydning for hvor meget der skal købes hos Elbokøkkenet. 7
Der er derfor en række spørgsmål, der skal tages stilling til/belyses inden, der kan gives et mere kvalificeret bud på, hvordan økonomien vil se ud. Deloitte har for KL i 2013 lavet en foranalyse af stordriftspotentiale i kommuner. I rapporten fra denne analyse indgår også foranalyse af Madservice, hvor man bl.a. også nævner decentral og central madproduktion, ligesom mellemkommunale samarbejder også bliver nævnt. I rapporten vurderer Deloitte at hvis man ønsket en økonomisk optimal madproduktion, omfatter det køle- eller frostproduktion med en minimumsproduktion på 1.200 1.500 enheder. Dette er normalt at svært at opnå i både et decentralt og centralt køkken. Ovenstående foranalyse fra Deloitte antyder, at ud fra et rent økonomisk perspektiv, så vil storproduktion være den med økonomisk fordelagtige model. Men den tager ikke hensyn til borgeroplevelsen og de faglige hensyn. Det er derfor en vurderingssag, om hvordan økonomien vejer i forhold til eksempelvis borgeroplevelsen. Derfor kan det godt give mening at beregne på konsekvenserne af et scenarie som ikke umiddelbart, er økonomisk fordelagtigt, men hvor der i stedet er tungtvejende borger hensyn Som ovenfor nævnt, vurderes at være et tidskrævende arbejde at regne på de økonomiske konsekvenser på alle scenarierne. Derfor er der naturligt, at disse beregninger først foretages, når antallet af scenarier er indsnævret. Ligeledes bør det overvejes om der ikke skal anvendes ekstern konsulenthjælp, som har ekspertise på dette område, da det vil blive en tidskrævende opgave. Det skal nævnes, at Odense Kommune sidste år har været igennem en lignede proces, hvor man også arbejdet med scenariemodeller, dog kun 3 scenarier. Det vil være naturligt at tage kontakt til Odense Kommune, og høre om deres overvejelser og valg. Scenarierne Arbejdsgruppe har udarbejdet i alt 7 scenarier for Fremtidens Mad- og Måltidsoplevelse på plejecentrene. De 7 scenarier er: Leve-bo (Scenarie 1) Plejecentre laver det hele (Scenarie 2) Elbo (Scenarie 3) Restaurantmodellen (Scenarie 4) Kombination af Elbo og plejecenter modtagekøkkener (Scenarie 5a) Kombination af Elbo, plejecenter modtagekøkkener og leve-bo (Scenarie 5b) Kombination af plejecenter modtagekøkkener og leve-bo (Scenarie 5c) På de kommende sider findes scenarierne i ovenstående rækkefølge. De første 4 scenarier har fokus på en såkaldt ren model, hvor der for eksempel indføres fuldt ud leve-bo på de plejecentre, hvor det kan lade sig gøre eller hvor Elbokøkkenet leverer alle måltider til alle plejecentrene. Her er der ikke mulighed for at kombinere madlavning i leve-bo miljøet med leveringer fra Elbokøkkenet. 8
De 3 nederste scenarier kombinerer de forskellige rene modeller, således at der for eksempel bliver lavet mad i leve-bo miljøerne nogle dage om ugen og andre dage leveres maden fra Elbokøkkenet. Da kommunens plejecentre er indrettet meget forskelligt, som nævnt i ovenstående afsnit, er det ikke alle scenarier, der kan indføres på samtlige centre. I nedenstående skema gives et overblik over, hvor scenarierne bedst kan indføres. Det er angivet på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder størst mulighed for at gennemføre scenariet og 1 betyder mindst mulighed for at gennemføre scenariet. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5a Scenarie 5b Scenarie 5c Hybyhus 2-3 5 3 4 5 5 5 Othello 5 4 5 2-3 4 5 4 Stævnhøj 4 4 5 2 4 5 4 Øster Elkjær 3-4 5 5 4 5 5 5 Madsbyhus 1-3 - - 5 - Rosenlunden 1-3 - - 5 - Ulleruphus 4 5 5 4 5 5 5 Forklaringer til ovenstående skema: Hybyhus: I dag laves der mad i enhederne enkelte dage i køkkenerne i leve-bo enhederne på Hybyhus. Køkkenerne lever dog ikke op til krav om madproduktion, hvis de skal fungere som fast arbejdsplads for køkkenpersonalet, og vil dermed kræve en større ombygning, hvis der skal indføres fuld leve-bo. Scenarierne 3 og 4 kræver større kølekapacitet og opvask. Othello: I forhold til gennemførelsen af scenarie 2 vil det kræve udvidelse af opvask og varmeskabe. Scenarie 4 vil give en udfordring i forhold til elevatorkapacitet, hvis mange skal ned i restauranten samtidig. Der kunne dog laves udvidede åbningstider i restauranten for at afhjælpe dette. Scenarierne 5a og 5c giver udfordringer med såvel opvask og varmeskabe samt kantiner til transport af mad og elevatorkapacitet. Stævnhøj: Her er der kapacitet til at have lave mad i leve-bo enhederne, men køkkenerne lever ikke helt op til kravene omkring en fast arbejdsplads til køkkenpersonalet og vil kræve en mindre ombygning herunder blandt andet hæve-sænke borde. Såvel scenarie 2 og 4 vil kræve mere plads i det centrale køkken. Her er der blandt andet udfordringer i forhold til opvasken. Øster Elkjær: På Øster Elkjær kan det lade sig gøre i en afdeling at indføre fuld leve-bo. I den anden afdeling er der for lidt kapacitet. Madsbyhus: Der er ikke køkkenfaciliteter til at indføre leve-bo. Det vil kræve en stor ombygning. Der er ikke noget stort centralt køkken og derfor kan hverken scenarie 2 eller 4 gennemføres. I forhold til scenarie 3 er der blandt andet ikke nok kølekapacitet. Scenarierne 5a og 5c vil også betyde, at Madsbyhus er afhængig af leveringer fra Ulleruphus, da der hverken er centralt køkken eller mulighed for leve-bo. Rosenlunden: Der er ikke køkkenfaciliteter til at indføre leve-bo. Det vil kræve en stor ombygning. Der er ikke noget stort centralt køkken og derfor kan hverken scenarie 2 eller 4 gennemføres. I forhold til scenarie 9
3 er der blandt andet ikke nok kølekapacitet. Scenarierne 5a og 5c vil også betyde, at Rosenlunden er afhængig af leveringer fra Hybyhus, da der hverken er centralt køkken eller mulighed for leve-bo. Ulleruphus: her kan næsten alle scenarierne lade sig gøre uden de større ændringer rent fysisk på stedet. Læsevejledning: Hvert scenarie består af en kort indledning, hvor de overordnede principper for scenariet er ridset op. Herefter er der fokus på borgeroplevelsen. Hvilken betydning har netop dette scenarie for borgerens oplevelse af maden og måltidet? Dette er efterfulgt af de fordele og ulemper, der kan være for borgerens oplevelse i det enkelte scenarie i forhold til en række kriterier som deltagelse, sanseoplevelse, indflydelse mv. Næste del af scenariet har fokus på det faglige perspektiv fra såvel en plejefaglig og en kostfaglig vinkel. Derefter er der også oplistet en række fordele og ulemper ved dette. Næstsidste del af scenariet oplister en række opmærksomhedspunkter, hvis man vælger at gennemføre scenariet. Og endelig giver sidste del mulighed for at følge en hverdag på et plejecenter, hvor scenariet er gennemført. Det skal understreges, at alle disse er fiktive historier. 10
Scenarie 1: Leve-bo Beskrivelse I dette scenarie er leve-bo tanken fuldt ud implementeret på 4 plejecentre i Fredericia Kommune (se afsnittet ovenfor omkring mulighederne for at implementere de forskellige scenarier på de enkelte plejecentre). Leve-bo tanken inkluderer en række forskellige aktiviteter, der har fokus på borgerens hverdag, og hvor de kan leve det hverdagsliv som de hver især ønsker og magter. Det særlige fokus for dette scenarie er mad og måltider i forhold til leve-bo miljøer. Implementering af leve-bo på plejecentrene betyder blandt andet, at al mad og madlavning samt råvareindkøb foregår på stedet i de enkelte boenheder. Det kostfaglige personale og plejepersonalet arbejder tæt sammen om opgaveløsningen i den enkelte boenhed, og krydser faggrænser i og med at plejepersonalet skal involveres i madlavningen og det kostfaglige personale skal involveres i borgernes dagligdag. En del af leve-bo tanken er, at borgerne så vidt muligt skal involveres i aktiviteter omkring madlavningen det kan være decideret madlavning, som småkagebagning, skrælle kartofler, men det kan også være borddækning eller blot tilstedeværelse i køkkenet mens der laves mad. Det er såvel det kostfaglige personale og plejepersonalet, der skal varetage rollen med at motivere og opfordre til deltagelse i aktiviteterne omkring måltidet. Begge faggrupper er også ansvarlige for at skabe indbydende rammer omkring måltidet. I scenarie 1 foregår ernæringsscreeninger i et tæt samarbejde mellem pleje- og kostfagligt personale. Det kostfaglige personale, står for indkøb, menuplanlægning og særlige diæter i de enkelte boenheder. Dette sker dog i et tæt samspil med borgerne og plejepersonalet. Borgeroplevelsen I leve-bo tanken er det borgernes døgnrytme, der skaber strukturen for dagen. Der er mulighed for at stå op og spise sin morgenmad på forskellige tidspunkter, og man vælger selv, hvad og hvor man ønsker at spise. Hvis man ønsker at spise i fællesskab med sine naboer i fællesrummet, er der dog fastlagte tidspunkter for måltiderne. Hvis man ikke bryder sig om det, der er på menuen, eller hvis man er sløj, er der mulighed for at få noget andet. Maden bliver tilberedt i boenheden hver dag, og borgerne forsøges så vidt muligt involveret i madlavningen og borddækningen. Det at tage del i madlavningen er ikke kun at skrælle kartofler, presse citroner og forme boller, det er i høj grad også at kigge på under madlavningen, snakke om mad og opskrifter, dække bord, selv tage mad fra fade og skåle, selv smøre frokost, smage maden til. I leve-bo miljøet er det også muligt for beboerne at få indflydelse på menuplanlægningen, da denne foregår tæt på beboerne ude i de enkelte boenheder. Når maden laves i boenheden er der duft af mad og aktiviteter i køkkenet hver dag ved hvert måltid. Maden bliver serveret på fade og i skåle ved bordene og borgerne skal så vidt muligt opleve, at de selv har muligheden for at tage maden fra skålene. Der vil være mange, der har brug for hjælp af personalet til at kunne håndtere dette. Det er i høj grad både plejepersonalet og det kostfaglige personale, der skal sørge for at få skabt den gode stemning omkring måltidet ved hjælp af borddækning med lys og servietter og ved at sætte sig ned og samtale med borgerne. Mærkedage, højtider og fødselsdage markeres med særlige retter, desserter og lagkage og gøres ekstra 11
festlige. Hvis en pårørende ønsker at spise med, er det nemt at arrangere på kort tid ligesom det er muligt at lave spontane fester eller temaaftner, hvor beboerne tager med ud og handler ind i det lokale supermarked. Fordele: Fællesskabet med de øvrige i boenheden både omkring måltiderne, men også omkring andre aktiviteter man bliver spurgt hvorvidt man ønsker at spise i fællesrummet eller i egen lejlighed Borgeren kender det kostfaglige personale de bliver et kendt ansigt Borgeren kan snakke med det kostfaglige personale omkring ønsker til kost (og vice versa) Duften af mad giver en følelse af hjemlighed og stimulerer appetitten Medindflydelse på madplanen man får det man kan lide, hvilket øger appetitten og følelsen af at være i eget hjem Madlavning som aktivitet i hverdagen man bidrager med de ressourcer man har Samvær og samspil med personalet under madlavningen og indtagelsen af maden Medindflydelse på døgnrytme og aktiviteter man deltager i de aktiviteter, man har lyst til Succesoplevelser når borgerne kan bidrage med noget aktivt f.eks. dække bord eller lignende Ulemper: De fleste borgere er så svækkede, når de bor på plejecenter, at de ikke magter eller ønsker at deltage i madlavningen Enkelte vil vælge at være uden for fællesskabet, da de foretrækker at indtage alle måltider i egen lejlighed. Nogle er ikke socialt anlagte Succesoplevelser ved f.eks. borddækning kan blive til fiaskoer, hvor borgeren i stedet får udstillet sin manglende funktionsevne Der er et højere støjniveau i fællesrummet på grund af køkkenmaskiner, ovne, emhætter mv. 12
Fagligt På de 4 plejecentre, hvor leve-bo i dette scenarie er fuldt implementeret, vil personalet i de enkelte boenheder fungere som et team. Det betyder, at man har et tæt kollegialt fællesskab på tværs af faggrænser. Det øger kendskabet til hinandens fagområder, og der bliver et tæt fagligt samarbejde omkring den enkelte borger. Det betyder, at der kommer fokus på helhedspleje arbejdsgange og arbejdstidspunkter er tilpasset borgernes behov. Det kostfaglige personale skal være med til måltiderne sammen med det plejefaglige personale, og skal i fællesskab være med til at skabe gode og indbydende rammer omkring måltidet. Det vil være en udfordring for enkelte af de kostfaglige at være så tæt på borgerne i hverdagen, da det ikke er en del af deres hidtidige kerneopgave. Ligeledes vil det være en udfordring for enkelte plejemedarbejdere at skulle deltage i madlavning. Ved at befinde sig tæt på borgeren får det kostfaglige personale et godt kendskab til de enkelte borgeres ernæringsmæssige behov, og kan gå ind med kostfaglige råd på stedet og kan tilpasse menuer mv. til den aktuelle situation. Det plejefaglige personale får et øget kendskab til betydningen af mad og måltider for den ældres livskvalitet og funktionsevne. Når al madproduktion er i leve-boenhederne, er der en stor fleksibilitet i forhold til menuplanlægning og måltidernes sammensætning der kan ændres fra dag til dag ved festlige lejligheder eller uforudsete hændelser for eksempel, hvis der er pårørende, der ønsker at spise med. Det er også muligt at udnytte rester og dermed minimere madspild. Fordele: Det kostfaglige personale får et øget kendskab til borgernes ernæringsmæssige behov Det kostfaglige personale kan komme med faglige råd om ernæring på stedet og kan ændre i menusammensætningen for den enkelte borger uden at skulle igennem flere led Stor fleksibilitet i forhold til menuplanlægning og måltidernes sammensætning Personalet i boenheden har indflydelse på indkøb af råvarer og kvalitet af maden Øget kendskab til hinandens fagligheder og øget samarbejde på tværs af pleje og køkken man arbejder i teams i de enkelte boenheder Ulemper: Som kostfaglig: Ikke så stor effektivitet som i et storkøkken (stordriftfordele forsvinder) Som kostfaglig: mindre fagligt fællesskab med øvrigt køkkenpersonale man arbejder i små teams med plejepersonalet For enkelte plejefaglige: skal indgå i madlavningen har måske hverken evner eller lyst til dette. For andre kan det dog tælles som en fordel For enkelte kostfaglige: skal indgå i aktiviteter med borgerne har måske hverken evnerne eller lysten til dette. For andre kan det dog tælles som en fordel Indkøbsaftaler på fødevarer kan mindske fleksibiliteten og spontaniteten i de daglige måltider Ikke nogen fast struktur på arbejdsdagen, når arbejdsgange og tider er tilpasset borgerens behov det kan virke lidt kaotisk Større udfordringer ved specielle diæter end hvis de bliver produceret i Elbokøkkenet 13
Hvis scenariet skal kunne gennemføres Der skal laves en kortlægning af de plejecentre, hvor der er mulighed for at implementere leve-bo fuldt ud. Man skal undersøge spørgsmål som: hvordan skal det organiseres? Hvem skal have ledelsesretten? Hvordan sikrer man et godt og smidigt samarbejde på tværs af faggrænser? Hvordan allokeres ressourcerne? Der skal aflæres rutiner nuværende rutiner i forhold til arbejdsopgaver mv. skal aflæres og nye arbejdsgange og en ny arbejdskultur skal indføres for begge personalegrupper Både plejepersonale og kostfagligt personale skal klædes på til at arbejde i et leve-bomiljø Der skal etableres et godt samarbejde mellem køkken- og plejepersonale. Der skal gøres en særlig indsats for at det kostfaglige personale bliver en del af teamet uanset organisering Pædagogiske måltider er ønskeligt, men det kræver, at personalet skal betale for mad. Det er ikke alle, der ønsker dette og enkelte har måske særlige behov, der ikke dækkes i dagens måltid (allergi, religiøse forhold mv.) Det kostfaglige personale skal klædes på til at være sammen med borgerne for eksempel kendskab til demens mv. Plejepersonalet skal uddannes til at være måltidsværter og have fokus på maden og måltidets betydning for den ældres livskvalitet og funktionsevne Såvel det kostfaglige og plejepersonalet skal motivere og opfordre borgerne til deltagelse i aktiviteterne omkring måltidet En fiktiv historie på en boenhed i Fredericia Kommune, hvor leve-bo er indført Doris er 87 år og bor i en boenhed i Fredericia Kommune, hvor det er leve-bo tanken, der er rammen for det daglige liv på stedet. Der bor 12 borgere i boenheden. Hun er flyttet på plejecenter, da hun er tiltagende dement og er blevet meget plejekrævende. Hun har en datter og et barnebarn, der bor i Aalborg. De kommer begge og besøger Doris ca. hver anden måned. Doris kan godt lide at sove længe. I dag sover hun til klokken 9. Hun kan selv stå op med lidt hjælp fra pleje personalet, hun skal have hjælp til personlig pleje og til at tage tøj på. Når hun er klar, foretrækker Doris altid at indtage sin morgenmad i fred og ro i sin lejlighed. Hun er generelt meget socialt anlagt, men har altid nydt stilheden om morgenen. Da Doris er dårligt gående og dement, kan hun ikke selv gå med ud og hente morgenmaden. Den bliver derfor anrettet på en bakke, som bringes ind i hendes lejlighed. Som en af de få borgere i boenheden kan hun stadig udtrykke, hvad hun gerne vil have til morgenmad den pågældende dag. Oftest bliver det til en skive franskbrød med honning og en halv skive rugbrød med ost og så en kop kaffe. Hun er meget glad for denne mulighed. Når Doris har spist sin morgenmad, har Doris noget tid for sig selv, hun ser lid fjernsyn eller hører radio. Lidt senere kommer Doris`s faste plejer og snakker lidt og sammen går de en lille tur på plejecenteret. Doris sætter sig i fællesrummet, hvor frokosten er ved at blive tilberedt af den kostfaglige medarbejder. Doris kan godt lide at snakke med køkkendamen. Nogle dage hjælper Doris med at trille småkager eller dække bord. Det giver hende en følelse af at hun stadig kan bruges til noget. Frokosten indtager Doris sammen med 10 af sine naboer i fællesstuen. Den sidste nabo spiser altid i sin lejlighed. Doris elsker snakken rundt om bordet. Der er tit en god stemning, og personalet sidder, når opgaverne tillader det, med ved bordet og hjælper med at få snakken til at gå. En af Doris naboer hjælper med at rydde af bordet. Der er ikke mange af borgerne i boenheden, der er i stand til at hjælpe med dette. Lige for tiden er der 3 inklusiv Doris, der kan hjælpe lidt til med borddækning. 14