Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer



Relaterede dokumenter
Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Sygedagpengeopfølgning

Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

H v i s d u b l i v e r s y g

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Vinsa Virksomhedsnet Viborg

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Bemærkninger til lovforslaget

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Aktive hurtigere tilbage

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Mental sundhed i sundhedspolitikken

Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

PenSam's førtidspensioner2009

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

DET KAN SKE. for alle

Guide til forflytningsvejlederen

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Fra sygefravær til produktivt nærvær

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Skabelon for fastholdelsesplan

Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Virksomhedernes erfaringer - når en medarbejder får en psykisk lidelse - når en ledig har en psykisk lidelse

1. Onboarding og uddannelse

Skabelon for fastholdelsesplan

I Job med Handicap Seminar november 2011

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Hvis du bliver syg...

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Lederen og sygefraværet

Oplæg til fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Fredag den 13. maj 2016, 05:00

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Retningslinjer for sygefravær

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse Til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september Sundhedspolitik

Hvad er mental sundhed?

Lær at tackle job og sygdom

SUNDHEDSPOLITIK

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

Formand for Sundhedsudvalget

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

Orientering fra Fleksjobteamet Fleksjobteamet en del af Jobservice & UU

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Transkript:

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk

Tal og tendenser I 2010 blev over halvdelen af alle nye førtidspensioner tilkendt på baggrund af psykiske lidelser (Ankestyrelsen 2011). Ca. 20 pct. af den danske befolkning vil i løbet af et år have problemer med mental sundhed og have symptomer på en eller flere psykiske sygdomme 35-45 pct. af det samlede sygefravær i Danmark skyldes mentale helbredsproblemer (Statens institut for Folkesundhed)

Arbejde som en del af helbredelsen Forskningen viser, at beskæftigelse har en positiv effekt på det mentale helbred, og at det at komme i arbejde kan være forbundet med bedring for folk med psykiske helbredsproblemer, om end kausaliteten ikke er helt klar (OECD 2011, Warner R 2006, Stuart 2006b:99-106). Det mentale helbred forringes, hvis mennesker bliver arbejdsløse, hvorimod der kan ses forbedringer i den psykiske helbredstilstand, hvis de genvinder beskæftigelsen (Murphy and Anthanasou 1999, Thomas et al. 2005; Dockery 2006).

Hvad siger lederne selv om fravær og fastholdelse? - nogle hurtige tal

Hvordan tackles fravær og fastholdelse på virksomhederne i dag? 60% har faste retningslinjer for fraværssamtale 78% tager kontakt indenfor den første uge 89% svarer at nærmeste leder tager den første kontakt Kun ganske få ledere (8%) giver udtryk for, at det er tabu at tale om sygdom og fravær på deres arbejdsplads 84% af siger, der tages særligt hensyn til medarbejdere, der vender tilbage efter længere tids sygdom 84 % siger, der er god opbakning blandt kollegaerne til at fastholde sygemeldte kollegaer Kilde: Arbejdsmiljø og fravær, undersøgelse fra Lederne februar 2011

Fastholdelsesinitiativer Ændrede arbejdsopgaver 83% Nedsat arbejdstid 78% Delvis rask/sygemelding 74% Sundhedsforsikring 66% Psykologhjælp 64% Jobrotation/ændrede arbejdsgange 63% Anskaffelse af hjælpemidler 58% Overgang til fleks- eller skånejob 48% Rundbordssamtaler 37% Støtte til behandling af misbrug 37% 56 aftale 37% Hjemmearbejdsplads 28% Virksomhedspraktik 23% Personlig assistance 23% Mentorordning 10% Kilde: Arbejdsmiljø og fravær, undersøgelse fra Lederne februar 2011

Psykiske helbredsproblemer 74 % af lederne oplever det som en større udfordring at håndtere sygemeldte medarbejdere med psykiske frem for fysiske helbredsproblemer Kilde: Arbejdsmiljø og fravær, undersøgelse fra Lederne februar 2011

Ledelse og fastholdelse At hjælpe uden at komme for tæt på Lederen er leder ikke terapeut eller læge Fokus på det arbejdsmæssige

Ledelse og fastholdelse Fastholdelse af den enkelte medarbejder Hensynet til de øvrige medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø Hensynet til den daglige drift og bundlinjen

Lederens rolle Tidlig kontakt Vurder situationen - hvilke ordninger kan og vil du og virksomheden tilbyde medarbejderen? Fokus på løsninger og muligheder frem for begrænsninger Stil krav til læger og jobcentre om bedre samarbejde

Hvad gør vi nu? Nødvendigt med en tidlig, tværfaglig, koordineret indsats Lederen spiller en nøglerolle, men kan ikke klare det alene

Ledere efterlyser samarbejde 63 % af lederne mener, at et øget samarbejde med den sygemeldtes læge ville kunne hjælpe i forhold til at få den sygemeldte tilbage Lægen ser ofte arbejdsleder eller firma som en modpart frem for medspiller til at skabe grundlag for en fortsat kontakt til arbejdsstedet Sparsomme oplysninger fra lægen, ikke tydeligt nok, hvad den lægefaglige vurdering er Kilde: Nye regler og muligheder på fraværsområdet, undersøgelse fra Lederne oktober 2010

Lægerne skal Blive bedre til at samarbejde med ledere Fokusere mere på arbejdsfastholdelse som en del af helbredelsen Benytte mulighedserklæringen aktivt I højere grad deltage i rundbordsamtaler

Ledere efterlyser samarbejde 49 % af lederne mener, at et øget samarbejde med kommunen ville hjælpe i forhold til at få sygemeldte tilbage i arbejde 53 % af lederne mener, at det vil være en fordel for virksomhederne, at have en fast kontaktperson hos kommunen Kilde: Nye regler og muligheder på fraværsområdet, undersøgelse fra Lederne oktober 2010

Jobcentrene skal.. På banen tidligere Give ledere støtte, råd og hjælp til fastholdelse tilbagevenden Tilbyde rådgivning før 8. sygefraværsuge Være bedre til at kontakte virksomheder med henblik på arbejdsfastholdelse af sygemeldte Tilbyde virksomhederne en fast kontaktperson

Hvad gør vi nu? Nødvendigt med øget fokus på konsekvensforebyggelse

Konsekvensforebyggelse Konsekvensforebyggelse handler om: at forebygge at et problem (f.eks. depression eller angst) fører til sygefravær Nødvendigt at sætte ind før sygefraværet opstår! Begrebet er opstået i forhold til MSB. Det er ikke muligt at primær forebygge forekomsten af lænderygsygdom, hvorfor indsatsen bør rette sig imod forebyggelse af konsekvenserne af allerede opstået sygdom (Backpain Europe 2006). men er mindst lige så vigtigt i forhold til psykiske helbredsproblemer

Konsekvensforebyggelse Der er så mange, der har ondt i ryggen af og til, så hvis du anser dem, der har ondt som en slags patienter, så er halvdelen af arbejdsstyrken allerede patienter. Og hvis man derfor udelukkende satser på et forebyggelsesperspektiv er man næsten dømt til at tabe. I stedet bør man se på, hvad vi kan gøre for alle dem, der har muskel og skeletbesvær. Har vi nogle gode råd til arbejdspladserne, og har vi nogle gode råd til folk selv? Så får man et andet perspektiv på, som siger, nu begrænser vi konsekvenserne af, at der er så mange der har muskel- og skeletbesvær. Det ene er at fokusere på, at arbejdspladsen kan rumme de ikke fuldt funktionsdygtige, og det andet er at sige, hvad arbejdstageren selv kan gøre Karen Søgaard, Professor i arbejdsfysiologi, Sydddansk Universitet