Bredbånd- og mobildækningen i Halsnæs Kommune August 2015

Bredbånd- og mobildækningen i Halsnæs Kommune August 2015 Version: 5 Versionsdato: 20/8 2015 Forfatter: Michael Jensen

Indholdsfortegnelse 1. Status for bredbånds- og mobildækningen i Halsnæs... 4 1.1 Status for faste bredbåndsforbindelser... 4 1.2 Delkonklusion på udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Halsnæs Kommune... 6 1.3 Status for mobildækningen i Halsnæs... 8 1.3.1 Teleselskabernes egne dækningskort.... 9 1.3.1.1 Taledækningen i Halsnæs Kommune... 10 1.3.1.2 Mobil datadækning i Halsnæs Kommune... 12 1.4 Delkonklusion på mobildækningen i Halsnæs Kommune... 13 2. Digital infrastruktur i relation til Vækst, erhvervspolitik og brændende platforme... 15 2.1 Brændende platform vækst og erhverv... 16 2.1.1 Erhvervsklynger... 17 2.1.2 Bosætning... 18 2.2 Brændende platform - uddannelse... 18 2.3 Brændende platform - sundhed... 19 2.4 Frederiksværk Den stålsatte (og smarte) by... 20 3. Bredbåndsteknologierne hvad er op og ned?... 21 3.1 Kobber... 21 3.2 Kabel-tv... 21 3.3 Fiber... 22 2 af 22

Indledning Byrådet i Halsnæs Kommune vedtog i 2014 3 brændende platforme som pejlemærker for kommunens udvikling 2014-2017. De brændende platforme skal være et aktivt afsæt for udvikling af Halsnæs Kommune som værende attraktiv for bosætning, etablering og udvikling af erhvervsvirksomheder. De brændende platforme er: Vækst Faglighed og uddannelsesniveau Sundhed og velvære I disse år digitaliseres stadig flere funktioner og processer som en del af samfundets vækststrategier. Derfor er en veludbygget digital infrastruktur en vigtig forudsætning for at lykkes med de brændende platforme. Denne rapport præsenterer en analyse af den eksisterende digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune og er udarbejdet i perioden maj-august 2015. Rapporten sætter den digitale infrastruktur i relation til vækst, erhvervspolitik samt brændende platforme, og samler resultaterne fra en workshop med fagområderne om ambitioner og visioner for anvendelsen af digital infrastruktur som løftestang for udvikling.*) På baggrund af resultaterne peger rapporten på forslag til handlemuligheder. Rapporten vil indgå i den politiske behandling af problemstillingerne omkring digital infrastruktur.*) *) Resultater fra workshop og anbefalinger til handlinger indarbejdes først efter afholdelse af workshop d. 26. august 2015 3 af 22

1. Status for bredbånds- og mobildækningen i Halsnæs Den danske regering har nedsat en målsætning om at alle borgere og virksomheder skal have adgang til højhastigheds internet senest i 2020. Helt konkret skal alle have adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, herefter benævnt som 100/30. Derudover har den tidligere regering lanceret en række tiltag, som samtidig har til formål at forbedre mobildækningen i Danmark. Netplan har foretaget en analyse af bredbånds- og mobildækningen i Halsnæs Kommune. Analysen er foretaget ved at hente GIS informationer om samtlige adresser i Halsnæs via Erhvervsstyrelsens hjemmeside TjekDitNet.dk. Tallene bygger på teleselskabernes indrapporteringer i 2014. Samtidig har Halsnæs Kommune stillet data til rådighed om erhvervssammensætning, bygningsanvendelser og kommunale institutioner. Af analysen kan følgende konkluderes: Ca. 8 pct. kunne i 2014 få 100/30. Heraf 7 pct. via fiberkabler. Tilgængeligheden af fiber har ikke ændret sig markant gennem de sidste 3 år. Mere end 5.800 husstande har ikke adgang til den mest udbredte hastighed i Danmark på ca. 25 Mbit/s download. Ca. 6.700 adresser (inklusiv sommerhuse) kan ikke få 5 Mbit/s upload. Særligt sommerhusområderne (turismeindustrien) har ikke adgang til stabilt højhastighedsinternet. Ifølge tilgængelig mobilkortlægning fra teleselskaberne, er der mere end 99 pct. geografisk dækning af tale via mobildækning. Der er mobil datadækning af mindst 2 Mbit/s til mere end 99 pct. af kommunens areal. 1.1 Status for faste bredbåndsforbindelser Selv om vi i Danmark sidestiller de forskellige bredbåndsteknologier, er der stor forskel på den internetkvalitet de hver især kan bidrage med. Dette afsnit vedrører de faste trådede teknologier, som er dem, der betragtes som de mest stabile forbindelser (uanset hastighed). De trådede forbindelser kan fordeles på følgende tre teknologier: Kobber (telefonkabler) 4 af 22

Coax (kabel-tv) Fiber Fiber er den teknologi, som kan levere de hurtigste forbindelser efterfulgt af coax og til sidst kobber. I kapitel 3 er der en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte teknologier. De fleste husstande har i dag adgang til kobberbaseret internet, men nogle har både 2 og 3 teknologier til rådighed. I Halsnæs er fordelingen af teknologier ifølge TjekDitNet.dk således: Knap 1000 adresser kan få både fiber, coax og kobber Ca. 9500 adresser kan få både kobber og en fiber/coax forbindelse Ca. 8.000 adresser kan udelukkende få en kobberforbindelse Den geografiske fordeling af teknologierne er vist på kortet på Figur 1. Figur 1. Fordeling af bredbåndsteknologier i Halsnæs Kommune Nogle af de steder hvor der udelukkende er adgang til en kobberforbindelse, udgør de områder hvor de dårligste 5 af 22

bredbåndsforbindelser findes. Det er disse områder denne kortlægning nu gør det muligt at identificere. I dag er den mest solgte bredbåndsforbindelse på ca. 25 Mbit/s 1, men i Halsnæs Kommune er der mere end 5800 adresser som ikke har mulighed for at købe den hastighed. Disse adresser er illustreret på Figur 2. Bortset fra Kregme og Vinderød er der hovedsageligt tale om koncentrerede sommerhusområder, som ikke har adgang til tidssvarende faste forbindelser. Figur 2. Adresser med adgang til max 24 Mbit/s 1.2 Delkonklusion på udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Halsnæs Kommune Netplans kortlægning af bredbåndsforbindelser i Halsnæs Kommune viser at kommunen ligger blandt de dårligst forsynede kommuner når det drejer sig om højhastigheds forbindelser. I forhold til regeringens 2020 1 Ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår af 2014 https://erhvervsstyrelsen.dk/telestatistik 6 af 22

målsætning om 100/30 er der lang vej endnu. Det skyldes blandt andet at fiberudrulningen, som bidrager til de højeste hastigheder, er gået i stå siden TDC overtog hhv. Dongs og ComX s fibernet. Det kan dog forventes at TDC vil opgradere kabel-tv nettene på kort sigt, således at husstande med adgang til coax teknologien vil kunne købe højere hastigheder. Kabel-tv er dog alene en teknologi til de private forbrugere, og er ikke et erhvervsprodukt. For de erhvervsdrivende (og sommerhuse) betyder dette at problematikken med langsomme internetforbindelser ikke er forbeholdt landdistrikterne, men også kan være et problem i byzonerne, idet virksomhederne kun kan have kobber som adgangsvej. To konkrete eksempler herpå er industrikvarteret i Frederiksværk, samt havneområdet ved Lysnæs, hvor kortlægningen viser at der er stor mangel på høje hastigheder. Det er illustreret på Figur 3 og Figur 4. Figur 3. Maksimale downloadhastigheder ved et industrikvarter i Frederiksværk 7 af 22

Figur 4. Maksimale downloadhastigheder ved havne- og kystområdet ved Lysnæs Der er i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af gode uploadforbindelser (den mængde data man kan sende med). Vi har fx behov for at kunne sende data i forbindelse med hjemmearbejdspladser, online backup, videoovervågning og videobaseret telemedicin. Tilgængeligheden af upload vil på alle teknologier, undtagen fiber, altid være mindre end tilgængeligheden af download. Særligt på kobber er der stor såkaldt asymmetri mellem upload og download. Der kan være helt op til en faktor 10 til forskel (fx 20 Mbit/s download og kun 2 Mbit/s upload). I Halsnæs Kommune er der p.t. længere til målsætningen om at alle skal have 30 Mbit/s upload, end til målet om at alle skal have 100 Mbit/s download. Mens 52 pct. i 2014 kunne få 100 Mbit/s download var det kun 9 pct. der kunne få 30 Mbit/s upload. 1.3 Status for mobildækningen i Halsnæs Når man taler om mobildækning, kan man dele forbrugsmønstret- og oplevelsen op i henholdsvis tale og data. Fælles for disse er at mobildækningen for et geografisk område er væsentlig mere kompleks at kortlægge end faste forbindelser. Det skyldes blandt andet at mobile forbindelser består af radiosignaler, som er meget mere dynamiske og påvirkelige af omgivelserne, end kabler i jorden er det. En brugeroplevelse vil derfor påvirkes af faktorer som Landskabets beskaffenhed og udsyn til sendemasten (bakke, dale, bygninger og selv blade på træerne) Samtidig antal brugere inden for et begrænset område Forskel på indendørs og udendørs ophold Bevægelse eller stilstand 8 af 22

Overgang mellem sendemaster under bevægelse Bygningens materialer når man befinder sig indendørs Afstanden til sendemasten Typen af antenne der er monteret i en telefon, tablet o.l. Vejret (nedbør/ikke nedbør) Enhver måling vil derfor udelukkende være et udtryk for et øjebliksbillede, som kan have ændret sig umiddelbart derefter. Alle udgivelser af kortlægninger af mobilt tale og data vil derfor være vejledende. Uanset om udgiveren er et teleselskab eller en national telemyndighed. Som det eneste land i hele verden, er man i Danmark blevet enige om at lave et samarbejde på tværs af 3 teleselskaber (TDC, Telenor og Telia) og Erhvervsstyrelsen, om at lave en fælles kortlægning af de mobile teknologier. Det er gjort med henblik på at få en mere præcis angivelse af dækningen end det tidligere har været tilfældet, samt at give forbrugerne et bedre sammenligningsgrundlag når der skal vælges teleselskab. 1.3.1 Teleselskabernes egne dækningskort. Følgende dækningskort er fra TDC, Telia og 3. Da Telia og Telenor deler netværk, antages det at dækningen for disse to selskaber er ens. Der skelnes mellem dækning for tale (2G/3G) og dækning for mobilt bredbånd eller data (3G/4G). Der er ved rapportens udgivelse endnu ikke offentliggjort en mobil bredbåndskortlægning fra Erhvervsstyrelsen. Den forventes at komme inden årets udgang og det forventes også at den vil være meget sammenlignelig med de tre teleselskabers egne dækningskort. 9 af 22

1.3.1.1 Taledækningen i Halsnæs Kommune Taledækningen er det som også omtales som 2G og 3G. Erhvervsstyrelsen opgjorde dækningen for tale i 2013 og resultaterne er givet på postnummerniveau. Dækningsangivelse er en samlet dækningsgrad for alle 4 teleselskaber. Der kan derfor være forskel på oplevelsen af geografisk dækning i forhold til det selskab man abonnerer hos. Følgende resultater er opgivet for postnumrene i Halsnæs: Postområde Dækningsgrad God telefon Dækningsgrad Mindre god telefon Hundested >99,9 % 99,2 % Melby >99,9 % >99,9 % Liseleje >99,9 % >99,9 % Frederiksværk >99,9 % 99,5 % Ølsted >99,9 % >99,9 % Tabel 1. Erhvervsstyrelsens angivelse af dækningsgrader for mobiltale i 2013 2 Figur 5. TDC's dækningskort for tale 2 https://erhvervsstyrelsen.dk/mobilkortlaegning-2013 10 af 22

Figur 6. Telia og Telenors dækningskort for tale Figur 7. 3's dækningskort for tale 11 af 22

1.3.1.2 Mobil datadækning i Halsnæs Kommune Figur 8. TDC s dækningskort for mobilt bredbånd Figur 9. Telia og Telenor's dækningskort for mobilt bredbånd 12 af 22

Figur 10. 3's dækningskort for mobilt bredbånd 1.4 Delkonklusion på mobildækningen i Halsnæs Kommune Generelt viser de respektive selskabers dækningskort, at der er god dækning af både tale og data i Halsnæs Kommune. I hvert fald når det gælder udendørsdækningen. Der er da også sket rigtig meget på det danske telemarked i løbet af de sidste 2 år. Telia og Telenor blev i 2013 enige om at slå deres netværk sammen til ét landsdækkende netværk. Den sammenlægning er ved at være på plads, og det betyder at kunderne hos de to selskaber nu oplever væsentlig bedre dækning end før sammenlægningen. Samtidig vandt TDC den seneste frekvensauktion til mobilt bredbånd, som samtidig krævede at de skulle dække et meget stort geografisk areal i Danmark. Danmark er nu et af de lande i hele verden, der har den bedste og mest geografisk omfattende mobildækning. 13 af 22

Det betyder ikke at man ikke kan risikere at opleve udfald på samtaler eller nedsat/meget lav hastighed på data. Som beskrevet tidligere, er der mange forhold, der kan give en dårlig oplevelse til trods for en god dækning. Dertil er det vigtigt at understrege at kortene er teoretisk beregnede kort, og dermed skal opfattes som vejledende. Der arbejdes løbende på at gøre dækningen endnu bedre. I Halsnæs Kommune, er der ud over de eksisterende sendemaster, planlagt opførelse af to nye. Placeringen af de nye master er vis på Figur 11. Figur 11. Placering af planlagte sendemaster. 14 af 22

2. Digital infrastruktur i relation til vækst, erhvervspolitik og brændende platforme Danmark er i fuld gang med en omfattende digitaliseringsproces. Vi er godt i gang med at indrette vores samfund efter det, man nærmest kan kalde en digital reformering som rummer mange aspekter. Både i forhold til effektivisering og omkostningsoptimering af den offentlige sektor såvel som den private. Således skal danske borgere og virksomheder fremover i høj grad kunne benytte sig af selvbetjening i forhold til det offentlige ved hjælp af en computer, der er forbundet til internettet. Regeringens målsætning er, at 80 procent af den offentlige kommunikation skal være digitaliseret i 2015. Ligeledes står vores velfærds- og sundhedsmæssige systemer på tærsklen til store forandringer, som blandt andet indeholder ambitiøse planer om at nedbringe antallet af hospitalssenge og transport, og i stedet lade IT og teknologi muliggøre helbredsundersøgelser samt sundheds- og genoptræningsforløb i patienternes egne hjem. Én af forudsætningerne for at Danmark kan imødekomme visionerne og målsætningerne er, at danskerne har adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse. Gode stabile bredbåndsforbindelser til borgere og virksomheder sidestilles i dag med andre kritiske infrastrukturer såsom veje, broer, kloaker, elektricitet og rent vand. Den danske regering har derfor formuleret en målsætning om, at alle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Udrulningen af disse højhastighedsforbindelser foregår i dag på markedsvilkår med en teknologineutral tilgang. Hensigten er, at konkurrencen skal sikre danskerne ægte valgfrihed, og at alle teknologier er i spil for at opnå målsætningen. Disse principper har vist sig at fungere, der hvor konkurrencen er til stede, hvilket gør sig særligt gældende i de større byer i Danmark, men det har desværre også vist sig, at der er områder i Danmark, hvor markedet finder det mindre attraktivt at investere, med den konsekvens at udviklingen af højhastighedsforbindelser ikke har haft samme fart som i byerne. Der er derfor stor forskel på, hvor langt eller tæt de danske kommuner er på regeringens målsætning i 2020. Halsnæs er én af de kommuner, hvor adgangen til højhastighedsinternet er blandt den laveste i Danmark. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens nye kortlægning TjekDitNet.dk. 15 af 22

Derfor kan det også have konsekvens for succeskriterierne af de 3 brændende platforme i Halsnæs Kommune: Vækst, uddannelse og sundhed. De brændende platforme ligger helt i tråd med den fempunktsplan, som Landdistrikternes Fællesråd netop har lanceret 3, og som består af: Infrastruktur, både fysiske (veje, havne etc) og digital infrastruktur. Erhverv. Iværksætterkultur skal støttes, og lånemuligheder skal sikres. Bosætning. Også her er lånemulighederne vigtige. Sundhed og tryghed. Uddannelsesmuligheder. 2.1 Brændende platform vækst og erhverv Digital infrastruktur har siden den tidligere regering været et centralt omdrejningspunkt når det gælder den politiske dagsorden for både den digitale vækst, men også væksten i generel forstand i Danmark. Således lancerede regeringen i både 2013 og senest i år en redegørelse om Danmarks digitale vækst. Dertil kommer at Vækstteam for IKT og digital vækst udgav en række anbefalinger og visioner i januar 2014 for, hvordan Danmark bliver en førende Europæisk IKT-nation 4. Realiseringen af disse målsætninger vil blandt andet kunne medføre en jobvækst på 5.000 arbejdspladser i IKT erhverv, samt en øget værdiskabelse på op imod 50 mia. kroner i 2020. Endelig konkluderede en analyse, bestilt af Erhvervsstyrelsen 5, at der er en klar sammenhæng mellem bredbåndshastighed og virksomhedernes brug af bredbånd og IT, samt en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes brug af bredbånd og IT og deres produktivitet. Virksomheder med højhastighedsbredbånd har eksempelvis en merproduktivitet på op til 3,9 pct., svarende til en årlig samfundsøkonomisk merværdi på op til 5,6 mia. kr. 3 http://landdistrikterne.dk/fokusomrader/ 4 https://erhvervsstyrelsen.dk/de-ti-hovedanbefalinger 5 https://erhvervsstyrelsen.dk/fra-hoejhastighedsbredbaand-til-oeget-produktivitet 16 af 22

2.1.1 Erhvervsklynger Vækststrategien for Halsnæs Kommune (2013-2015) fokuserer på to indsatsområder, nemlig bosætning og erhverv. Det har stor betydning at særligt de små og mellemstore virksomheder har adgang til gode forbindelser, men som tidligere beskrevet, har kortlægningen påvist at flere virksomhedsadresser, må nøjes med langsomme forbindelser. Stabile højhastighedsforbindelser er altså en af forudsætningerne for at effektivisere små og mellemstore virksomheders it-infrastruktur, bl.a. ved at gøre brug af cloud-tjenester. Betydningen og vigtigheden af tilgængelige digitale motorveje vil kun blive øget med tiden. Af de 6 strategisk udvalgte erhvervsklynger der fokuseres på i kommunen, vurderes det at mangel på digital infrastruktur kan have konsekvens for dem alle. Særligt spiller den digitale infrastruktur i dag en stor rolle når det gælder turismen i Danmark. Stadig flere sommerhusejere, campingpladser og vandrehjem vælger eksempelvis at investere i fiberforbindelser. Det har stor betydning for tiltrækningen af turister, at de kan koble deres enheder på nettet, og det kan ligefrem forlænge udlejningsperioden for sommerhuse til hele året rundt. Gode bredbåndsforbindelser kan altså også skabe indflydelse på ønsket om at øge antallet af overnatninger med 10 pct. frem mod 2017. Kan man bruge WIFI og kommunale investeringer til særlige erhvervs/turistløsninger? Flere af de danske kommuner har inden for de sidste 2 år undersøgt muligheden for at etablere kommunalt WIFI. Idéen har været at gøre det mere attraktivt for særligt udenlandske turister at besøge områder med gratis trådløst net. Teleindustrien har dog påpeget at der vil opstå en skævvridning af konkurrencen på telemarkedet hvis kommunerne bruger offentlige midler på at tilbyde teleydelser. Industrien er gået med til at turister godt på bruge 1 time om dagen på kommunalt etablerede WIFI-net. Én time om dagen anses dog for så lidt at det ikke kan betragtes som en attraktiv merværdi for turister. Dertil kommer besværet med at sikre de kommunale netværk mod misbrug og kriminalitet. Gratis WIFI kan også ende med at få en meget tidlig udløbsdato som løsningsmodel til udenlandske turister. I slutningen af juni 2015 blev der lavet en foreløbig aftale om at afskaffe roaming priserne i EU. Hvis roamingafgifterne afskaffes, betyder det at man i EU-landende kan gå på 17 af 22

nettet til samme pris som i ens hjemland. Aftalen er dog ikke endelig endnu. Principperne om at det er konkurrencen der skal sikre de bedste og billigste forbindelser til danskerne, er også årsagen til at kommunen ikke må tilbyde de erhvervsdrivende gode fiberforbindelser. Dog må kommunen godt grave tomme trækrør ned, som senere lejes ud til markedspriser. Men hvis en kommune vælger at investere i sådanne infrastrukturprojekter, skal det foregå på en måde, hvor private investeringer ikke fortrænges. Disse og andre handlemuligheder vil blive beskrevet i et særskilt dokument. 2.1.2 Bosætning Men også i forhold til Halsnæs Kommunes indsatsområde for bosætning, er der en stor sammenhæng med den digitale infrastruktur. En markedsanalyse foretaget af Userneeds i 2013 viste at hver tredje dansker mener, at langsomt bredbånd er udslagsgivende i forhold til valg af bosætning. I 2011 var det kun 1 ud af fire danskere. Der sker altså en markant stigning i danskernes bevidsthed, når det gælder gode digitale adgangsveje i forhold til valg af bolig. Dermed kan Halsnæs Kommunes ønske om at fastholde indbyggertallet frem mod 2017 være afhængigt at udbredelsen af højhastighedsforbindelser i kommunen. Det bør bemærkes at der i vækststrategien 2013 2015 er fremsat et langsigtet initiativ om at sætte fokus på infrastruktur med afsæt i plan og agenda 21-strategien. Denne omhandler udelukkende fysisk og ikke digital infrastruktur, som i øvrigt ikke er nævnt i vækststrategien. Til gengæld er der en 100 pct. bred enighed i byrådet om at sætte både fysisk og digital infrastruktur i relation til vækst og bosætning i vækstinitiativerne for 2015/2016. Blandt andet skal der foretages undersøgelser af Kregme som en sundhedsby, hvor inddragelse af telemedicin og velfærdsteknologier også kan være en del af konceptet. Disse er beskrevet senere i afsnittet om den brændende platform sundhed. 2.2 Brændende platform - uddannelse I undervisning og uddannelse bliver digitale arbejdsredskaber i stigende grad benyttet som arbejdsgang. Både på medarbejdersiden og på elevsiden, er der gode resultater i forhold til at bruge computere, tablets og smart boards til at øge indlæringen. Fælles for alle disse enheder er afhængigheden for at være koblet på et netværk. På landsplan er der en 18 af 22

tendens til at elevopgaver og lektier/lektiehjælp i stigende grad foregår ved hjælp af udveksling mellem lærer og elev på nettet. Dermed kan man betragte folkeskoleeleverne som en af de største digitale hjemmearbejdsegmenter i Danmark. Dertil kommer at flere og flere uddannelser tilbydes via fjernundervisning, hvor undervisningen kan modtages i eget hjem over nettet. Denne undervisningsform er særlig attraktiv for dem som bor langt fra uddannelsesinstitutioner og ikke ønsker at flytte under uddannelsesperioden. I flere folkeskoler har fjernundervisning også betydet, at man har kunnet tilbyde undervisning i fag, som man ikke har lokale undervisere til. 2.3 Brændende platform - sundhed Halsnæs Kommune står midt i at vedtage ny sundhedspolitik 2015 2020 6. I tæt relation til den nye sundhedspolitik er kommunen også i gang med at afprøve et pilotprojekt om virtuel hjemmepleje, hvor man vil erstatte et personalebesøg hos de ældre med en højkvalitets videoforbindelse 7. I Danmark er vi allerede begyndt at udnytte mulighederne for at bruge teknologi til at monitorere og konsultere patienter i deres egne hjem. Således har KOL-projektet i Nordjylland vist, at det både giver patienterne et bedre oplevet behandlingsforløb, samt det har nedsat antallet af genindlæggelser. Det er Halsnæs Kommune selv, der har sat målet om at videoforbindelsen skal være af høj kvalitet. Det kan derfor være med til at stille nogle minimumskrav til stabiliteten og kvaliteten af de internetforbindelser, der skal forbinde patienter med sundhedspersonalet. Tidligere forsøg har vist at brugere af sådanne løsninger kan miste tillid hvis ikke det fungerer som forventet 8. Det er særligt upload, der benyttes i forbindelse med velfærdsteknologier og telemedicin. Meget telemedicin kan sagtens lade sig gøre med en begrænset mængde upload. Netplan har dog estimeret at det kræver 5 Mbit/s upload for at kunne udføre en videobaseret konsultation med den bedste billede og lydkvalitet. I Halsnæs Kommune er der (inklusiv sommerhusene) mere end 6.700 adresser hvor der ikke tilbydes 5 Mbit/s upload. I Halsnæs Kommune er det kun ca. 1300 adresser ud af de i alt 8000 adresser hvor der kun eksisterer kobberforbindelser, at der tilbydes op til 5 Mbit/s upload. 6 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen 7 Virtuel Hjemmepleje, sagsnummer 2013/0008356 8 http://www.dr.dk/arkivp4/fyn/nyheder/fynogoeerne/2012/10/11/070617.htm 19 af 22

Kommunen er bevidst om denne mulige barriere og vil med den nye kortlægning mere præcist kunne identificere områder, hvor virtuel hjemmepleje kan være udfordret pga. langsomme forbindelser. Det forventes at vi i årene frem over vil komme til at se en lang række telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger, som alle kræver en netopkobling. 2.4 Frederiksværk Den stålsatte (og smarte) by Begrebet smart city har været stærkt hypet gennem de sidste 10 år. Smart City dækker over en bæredygtig og energibesparende byudvikling, hvor en stigende brug af teknologier er integreret i løsningerne. Det kan være alt lige fra en intelligent måde at tømme skraldespande på, fx ved at indbygge sensorer i affaldscontainere, der fortæller når de skal tømmes, intelligente informationstavler, der skal oplyse og hjælpe turister, lavere energiforbrug hos borgere og virksomheder og intelligent trafikstyring. I Danmark er der flere kommuner, som allerede er gået i gang med at lave strategier for den intelligente by, og har implementeret forskellige løsninger. I EU s rangliste over mellemstore smarte byer, har Danmark 3 pladser i top 5 9 (Aalborg, Aarhus og Odense). Under Smart City paraplyen indgår andre områder som Internet of Things (tingenes Internet), Big Data, cloud-services og meget mere. Det er alle netværksbaserede teknologier, som spås et kæmpe potentiale i forhold til nye innovative forretningsområder og offentlige forvaltningsmæssige sammenhænge. Frederiksværk indgår lige nu i et byudviklingsprojekt under overskriften Stålsat By vi støber fremtidens by, hvilket kan være en unik mulighed til også at skabe et intelligent byrum, der på en innovativ måde bruger teknologierne til at synliggøre byens historie og samtidig skaber synergi og mulighed for at lave en smart city strategi for hele Halsnæs. 9 http://www.smart-cities.eu/ranking.html 20 af 22

3. Bredbåndsteknologierne hvad er op og ned? I Danmark er der et princip om at bredbåndudrulningen skal være teknologineutral. Det betyder at der ikke må stilles krav til hvilke teknologier der skal etableres i givne områder. Dog er der enorm forskel på de hastigheder man kan opnå på de forskellige teknologier. Dette kapitel giver en kort gennemgang af de tre mest udbredte faste teknologier. Fælles for alle teknologierne er at forudsætningen for at levere så høje hastigheder som muligt, kræver en finmasket fiberrig infrastruktur. En generel beskrivelse af de mobile teknologier er at finde i afsnittet om mobildækning i Halsnæs Kommune. 3.1 Kobber Langt de fleste bredbåndsforbindelser i Danmark (ca. 48 pct.) er baseret på de gamle telefonledninger. I daglig tale går de under navnet xdsl (ADSL, VDSL etc.). Teknologien fik for alvor danskerne på internettet i slutningen af halvfemserne og starten af nullerne. Men det er også den teknologi der er i fokus når vi taler om dårlig bredbåndsdækning. Specielt i landdistrikterne. Det skyldes først og fremmest at forudsætningen for at levere høje hastigheder er, at afstanden til en central ikke må være for stor. Centralerne er oprindeligt placeret inde i byerne, og derfor er afstandene ud til landdistrikterne netop store. Derudover er der tale om en asymmetrisk teknologi, som betyder at man kan hente data væsentlig hurtigere end man kan sende data. I Halsnæs Kommune er der mere en 8000 adresser, som ikke har adgang til andre faste teknologier end kobberforbindelser. 3.2 Kabel-tv Kabel-tv også kaldet COAX, er en udbredt teknologi i mange byer i Danmark. På landsplan udgør den ca. 30 pct. af alle faste bredbåndsforbindelser. Kabel-tv er som kobber også en asymmetrisk teknologi, men de fleste kabel-tv-anlæg i Danmark er opgraderet med så meget fiber, at de kan levere hastigheder, både ned og op, som opfylder de fleste private borgeres behov. Hvis man ønsker bredbånd via kabel-tv, er man som regel også tvunget til at aftage en TV-pakke. Det kan på sigt udgøre et problem idet almindelig flow-tv, som vi kender det, er godt på vej til at blive erstattet af nye streaming tjenester som Netflix, HBO og lignende. Det svarer til at man 21 af 22

indtil 2005 var tvunget til at købe et telefonabonnement, hvis man ønskede bredbånd over sin kobberforbindelse. Derudover er det vigtigt at bemærke at der som udgangspunkt ikke findes erhvervsprodukter på kabel-tv. Det skyldes delvis at disse historisk er anlagt til at distribuere TV til private husstande, og internet senere er kommet til som en tilvalgsmulighed. 3.3 Fiber Fiber anses i dag for den mest fremtidssikrede teknologi til faste stabile højhastighedsforbindelser. Modsat kobber og COAX er fiber en symmetrisk teknologi, hvor der kan leveres lige store hastigheder når der hentes og sendes data. Når fiberen betragtes som fremtidssikret skyldes det, at der er meget langt op til den øvre grænse for de hastigheder data kan sendes med på en fiber, og den grænse flytter sig hele tiden. Flere lande har en strategi for hvordan den gamle kobberinfrastruktur udskiftes med en fiberbaseret. I 2014 overhalede antallet af bredbåndsforbindelser over fiber antallet af forbindelser over kobber i Sverige. Det er hovedsageligt de danske andelsejede elselskaber, der ruller fiber helt ud til private husstande og virksomheder. I region hovedstaden havde 44 pct. adgang til en fiber i 2014. Det er dog meget forskelligt fordelt, og i Halsnæs Kommune er det 7 pct. der kan få adgang via en fiber. 22 af 22