BILAG: Høringssvar til Sundhedspolitikken i deres originale form Hoved-MED Hoved-MED har modtaget en sag med mulighed for at give høringssvar. Der er ikke modtaget høringssvar fra Hoved-MED. Tandplejen v. Mette Nabe-Nielsen, Leder af Tandplejen Tak for en fin Sundhedspolitik, sikke et arbejde at få sat det ned på papir. Jeg har en kommentar i forhold til side 15. Jeg synes tandplejen skal indgå i under de Professionelle, dvs. sammen med pædagoger, lærere og sundhedstjenesten. Som I ved, er vi det sundhedspersonale, som ser alle børn flest gange i deres opvækst, vi indgår sammen med de andre områder med skærpet pligt under barnets reform, og jeg synes det er en stor fejl, hvis vi ikke bliver skrevet ind. Jeg tror ikke tandplejen har været repræsenteret på tema dagen og deraf er vi selvfølgelig heller ikke blevet nævnt Frederiksværk Plejecenter Sundhedspolitikken, hvis den skal udgives i den nuværende form, er meget fortællende og beskrivende, og man får indtryk af at de samme ting siges flere gange, hvilket gør materialet tungt at læse. Der er beskrevet de brændende platforme og de dertil kendte mål. Men der er meget få konkrete forslag til hvordan man vil nå disse mål, idekataloget giver forslag. Men ingen handling meget snak Vi kunne godt forvente lidt mere konkret fra kommunen, hvad vil man byde ind med. Den eneste konkrete handling er tilbud om sund mad i skolerne. På ældreområdet er ideerne lidt mangelfulde Især vedr. genindlæggelser er der meget sparsomt med initiativer. Hele materialet ligner det som tidligere er blevet præsenteret af byrådet forskellen er blot det idekatalog der er med, med forslag til handlinger. Hvordan er tanken at man kommer videre herfra? det er ikke nemt at se. Der står at I Halsnæs kommune tør vi, og vi tør sammen. Det kan man ikke læse ud af sundhedspolitikken. Måske skulle kommunen gå foran og sige røgfrit på alle kommunale virksomheder! Det er jo at turde! Og det må kommunen jo godt få foran med! Og det er jo ikke særlig revolutionerende, mange andre kommuner har allerede turdet! Hvordan tænker man de praktiserende læger med i kommunens sundhedspolitik de er næsten ikke nævnt i materialet! Arresø Plejecenters centerråd v. Formand Birgit Wiwe Som repræsentanter for Arresø Plejecenters beboere undrer vi os over, at der i rapporten intet er nævnt om ældre, herunder plejehjemsbeboere. Det er dog en voksende gruppe i kommunen. Sundhed er særdeles relevant for denne gruppe, både når det gælder de fysiske og de mentale aspekter. Plejehjemsbeboere har behov for fokus på 1. den fysiske sundhed, herunder ernæringsrigtig kost samt opretholdelse og vedligehold af funktionsniveau. 2. den mentale sundhed, ikke mindst under hensyntagen til demensproblematikken 3. mental stimulering ved hjælp af relevante aktiviteter. Vi håber, man vil medtænke disse borgere i fremtidige tiltage. 1
Træning og Aktivitet Træning og Aktivitet anerkender at processen i forhold til udarbejdelse af sundhedspolitikken har været meget god, det har været positivt at borgere i Halsnæs kommune har været involveret i processen, hvilket høringsmaterialet også afspejler. Sundhedspolitikken er god, den er ambitiøs og konkret, indeholdende et meget fint idekatalog. Endelig anerkender Træning og Aktivitet det meget store arbejde der har været lagt i at samle forslag og formulere første udkast til høring. Begrebsafklaring Det vil være hensigtsmæssigt at begrebsafklaringen kommer tidligere. Sundhedspolitik, ikke politik for sundhed og velvære? I denne omgang definerer vi sundhed og velvære med disse parametre. Afklaring hvornår er vi mentalt sunde? Når vi læser står her at det er, når vi kan holde øje med vores vægt og holder op med at ryge. Mental sundhed Der bliver skrevet om mental sundhed dog beskrives det meget på det fysiske plan kunne der komme noget mere ind om betydningen af at have et meningsfuldt liv med nære relationer, fællesskaber og det at have betydning for andre. Det er så meget oppe i tiden med ensomhed og der tales om hvor stor betydning det har for det enkelte menneskes sundhed at høre til noget/nogen og /eller være en del af noget. At være en del af et fællesskab styrker også det at være mere fysisk sund. Økonomi Under genindlæggelser på somatiske sygehuse(s.7) i kassen i 2014 betalte Halsnæs Kommune ca. 150 mio. osv. Det er svært at forstå tallet, da det ikke står i forhold til noget, eks. ud af et samlet budget. Målgruppe Der er nogle målgrupper, der slet ikke er med eks. børn før skolealderen? Hvad med alle andre målgrupper end de angivne. Det er vigtigt at sundhedspolitikken henvender sig til borgere i alle aldre og livsfaser. Forebyggelse stramme op om sproget, hvem er målgruppen? Eks. skrives der først til borgerne, men på side 6 til medarbejderne. Udmøntning af sundhedspolitikken Hvordan ønsker man at udmønte sundhedspolitikken, den er bred. Forslagene til sidst kan udbygges med den mentale sundhed, hvad er det man ønsker at gøre. Det er Træning og Aktivitets MED repræsentanters forventning, at der i afdelingen tages stilling til, hvordan sundhedspolitikken udmøntes i det daglige arbejde med borgerne, hvilket blandt andet afspejles i virksomhedens handleplaner. Det bemærkes af Træning og Aktivitets MED repræsentanter, at det er væsentligt at der er en høj grad af bevidsthed i Halsnæs kommunes organisation i forhold til at udbrede og synliggøre nye tiltag/tilbud til borgerne med henblik på at efterleve den nye politik. 2
Boligsocialt sekretariat Halsnæs, v. Sundhedskoordinator Maria Kristjansdottir, Kommentarer til Idekataloget s. 10-15: Halsnæs kommunes almene boligorganisationer kan med fordel indgå som aktør i partnerskaber som er med til at løfte sundhedstilstanden og indfri målene i sundhedspolitikken. Partnerskaberne kunne f.eks. være mellem kommune, boligorganisationer, frivillige foreninger og kommunens frivilligcenter. Det boligsociale arbejde indeholder allerede indsatser med sundhedsfremmende formål og boligområder giver mulighed for både at arbejde med rammer og tilbud tæt på borgeren. Eksempler på forslag til indsatser: Opsøgende rekruttering og rygestopkursus i almene boligområder. Spisefælleskaber i almene boligområder. Motionsfælleskaber i almene boligområder. Information og formidling om sundhed via det boligsociale arbejde. Sundhedstjenesten, v. Leder Jette Kürstein Sundhedspolitikken er blevet et godt produkt med mere hands on. Specielt idé kataloget er fint til inspiration. Her er det nok vigtigt at highligtet, at det ikke er den utømmelige liste (måske skrives med fed/kursiv.) De brændende platforme er fint indarbejdede, med de igangværende mål. Men hvilke mål har vi, når vi når 2017. Vi har et forslag til ændring s. 3, 4 afsnit, som begynder med de sunde vaner begynder.. De sunde vaner begynder altså meget tidligere. Ja faktisk helt før undfangelsen, men ok at skrive at de sunde vaner opbygges helt fra fødslen. Rigtig godt at vi har fået stress for unge med. Ældrerådet v. Formand PoulaThrane Vedr. Sundhedspolitikken er udviklet i dialog (s. 1 og 2) anbefaler Ældrerådet at der - ligesom der peges på, at indsatsen, for at forbedre sundheden, begynder hos børn og unge også bør peges på, at den ikke slutter, når man bliver gammel men bør fortsætte lige til livet slutter. Vi ved jo godt, at de usunde ældre/ gamle koster mange penge men dette kan også forebygges væsentligt, såfremt man er villig til at prioritere de nødvendige økonomiske midler til, at de ældre/ gamle trives i hverdagen og dermed får mental overskud til at tabe sig, motionere og evt. stoppe med at ryge men man skal nok være forsigtig med at have for store forventninger til de borgere, som har røget i 50 65 år. Blandt de ældre/ gamle borgere findes en stor gruppe, som lider under Social ulighed i sundhed, og disse har også en dårligere mental sundhed, som påvirkes yderligere negativt, når de oplever, at deres behov for hjælp i hverdagen ikke bliver imødekommet - stik imod den ofte berettigede forventning, de har haft gennem mange års hårdt slid på arbejdsmarkedet. Derfor bør indsatsen for de nuværende ældre/ gamle borgeres Sundhed prioriteres anderledes end de midaldrendes. Denne situation vil nok ændres i de kommende 10 15 år. Vedr. Sundhed i Halsnæs handler om det hele menneske (s. 3) er Ældrerådet helt enig i, at både fysisk og mental sundhed er et sammenhængende hele, men vi ønsker at påpege meget kraftigt, at nogle ældre/gamle er kommet i den situation, at deres mentale sundhed stivner og forfalder, og dermed blokeres for muligheden for aktivt at gå ind i en hel ny livsform med bl.a. fysisk aktivitet, ændring af madvaner, rygevaner samt medicinmisbrug. Vedr. I Halsnæs skaber vi sundhed sammen (s.4) vil vi stærkt opfordre til, at man ikke forventer, at frivilliges rolle kan ændres så væsentligt, at kommunen kan ændre sin rolle, fra primært at levere eller finansiere, til i højere grad at understøtte sundhed. Det vil efter Ældrerådets opfattelse ikke blive aktuelt i mange år frem, og det er et uacceptabelt billede at frembringe på nuværende tidspunkt med alle de problemstillinger, der trænger sig på i Halsnæs Kommune iflg. vores dårlige Sundhedsprofil. 3
Også vedr. Sundhed påvirkes af mange forhold bør man indtænke de ældre/gamles situation, og henviser til tidligere afsnit omkring mental sundhed. Vi er helt enige i, at der i Halsnæs Kommune er stor Social ulighed i sundhed, og her er de nuværende ældre/ gamle særlig kraftigt repræsenteret. Vedr. Temaer og mål i den brændende platform Sundhed og Velvære er der nævnt 5 temaer. I den forbindelse vil Ældrerådet påpege, at der under Overvægt bør nævnes problematikken om Undervægt. Dette er især et alvorligt problem blandt de Ældre/gamle. Vedr. Fysisk Aktivitet vil Ældrerådet igen påpege, at for ældregruppen er den mentale sundhed altafgørende for, om man har overskud til at holde fast i eller endog begynde en fysisk aktivitet for at bevare sin funktionsevne. Vedr. Genindlæggelser på somatiske afdelinger. Hvis man skal nedbringe andelen af genindlæggelser hos de ældre/ gamle borgere skal man opprioritere indsatsen fra Hjemmeplejen og gøre større brug af Akut- og Aflastningspladser. Ældrerådet vil anbefale, at der kommer et punkt mere på lige fod med rygning: Medicinmisbrug Vedr. Samarbejde om Sundhed i hverdagen har man helt glemt et væsentligt element. Man påpeger indsatsen over for Ældre med særlige behov, men for at den store gruppe af ældre/gamle skal kunne være aktive, er man nødt til at stille et godt offentligt trafiknet til rådighed og ikke kun forbedrede stier og stiforbindelser. Derfor er de planlagte ændringer af busruterne et spareforslag i direkte modsætningsforhold til den Ny Sundhedspolitik. Vedr. Fysisk inaktivitet (s.10). Under Omgivelser og faciliteter kan Ældrerådet ikke anbefale at åbne Paraplyen for børnefamilier og unge. Tværtimod anbefaler vi, at den forbliver til rådighed for de ældre medborgere, med mulighed for yderligere aktiviteter for denne aldersgruppe. Samtidig vil vi påpege, at intentionerne i Sundhedspolitikken styrker behovet for et aktivitetscenter i Hundested. Vedr. Tilbud vil Ældrerådet påpege, at der også bør arrangeres grupper for de ældre aldersgrupper, idet ældre gerne vil deltage i aktiviteter sammen med andre ældre. Vedr. Information og formidling. Da der er en stor gruppe ældre borgere, som ikke er digitale, vil vi opfordre til, at man tilføjer Bibliotekerne på listen. Sluttelig vil vi stærkt anbefale, at der bliver udarbejdet et punkt som hedder: Ældres sundhed og Trivsel og velvære - på lige fod med Børn og unges sundhed og trivsel. Tine Nexø, borger i Halsnæs Kommune Spændende møde i Gjethuset først på året... interessant at være i grupper som var med meget forskellig baggrund--- godt supplement til fælles debat. Yderst spændende oplæg, som jeg tænker alle vil kunne være enige i...men.. hvad er handlingsplanerne--hvordan føres de ud i livet..? hvordan får vi rygere, overvægtige, de stress ramte til at gøre de tiltag der skal afhjælpe dem? hvis de brugte alle de muligheder som vi er omgivet af og som er skitseret i kataloget... så ville vi ikke have de høje tal... hvad er konsekvenserne når en handling er sat i gang, og der alligevel ikke sker noget, ved f.eks overvægtighed.? mange fine tiltag bliver allerede sat i gang, men måles der på effektivitet.. nås målet? eller er det bare statistik tal f.eks når en person sygemeldes af stress... hvor længer er personen på sygedagpenge... hvorfor raskmeldes personen og kommer personen videre i arbejde, eller er der tilbagefald? raskmelder personen sig kun på pres fra sygedagpenge holdet, så kroppen ikke er helet endnu.? 4
hvor mange sår har vi i kommunen, som koster mange penge og er længe om at hele.. typisk diabetiske sår, som er en følgesygdom af netop diabetes, overvægtighed, rygning mv. Jeg savner mere konkrete tiltag for at reducere tallene...hvorfor er tallene reducereret de sidste par år? En ting jeg bliver ærgerlig over at se... er rygning på sports arealer.. vi ser mange skolelærere fra Melby skole der ryger omkring fodbold klubbens anlæg/klubhus, for at kunne ryge... det er også offentlig ejendom, med rygeforbud.. men det sker dagligt.. Jeg tror der skal udarbejdes nogle meget konkrete handlings tiltag i samarbejde med netop de forskellige grupper af kompetencer som mødte op i februar, og så skal der tænkes alternativt... i de ellers faste rammer. Vi havde en praktiserende læge med i gruppen.. han var fortvivlet over det manglende samarbejde når han mødte unge der røg, var overvægtige mv. hvis det ikke er til stede er det svært at fuldføre målet...flere og flere unge fra denne kommune ryger hash... tager stoffer.. det er vel heller ikke noget vi skal overse, mens tallene stiger? Ja der er mange kommentarer, godt er at fokus er rettet på områderne... det er et vigtigt skridt i rigtig retning. Jeg ser frem til at høre mere fra processen.. Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden v. Tine Nielsen Regionsformand I Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden er vi meget positive over for Halsnæs Kommunes udspil til en ny sundhedspolitik frem til 2020 og er imponerede over den borgerdialog, inddragelse og det samarbejde med interessenter, der har muliggjort den. Sundhed som del af hverdagen. I udgangspunktet er det rigtig fornuftigt at have en vision om at integrere sundhed i menneskers hverdag de to ting er ikke hinandens modsætninger. I høringsudkastet på s. 5-6 præsenterer I de sundhedsmæssige udfordringer på en måde, der adskiller overvægt, fysisk inaktivitet og stress, men fysisk aktivitet og motivationen til bevægelse bør have et særligt fremhævet fokus, da fysisk inaktivitet udgør den største sundhedstrussel af dem alle (sammen med rygning). Fysisk aktivitet er samtidig en forudsætning for at løse andre sundhedsmæssige udfordringer fysisk og psykisk sundhed er således tæt forbundne, som I rigtig nok påpeger. Vi ser gerne i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden, at fysisk aktivitet fylder mere som middel til bekæmpelse af livsstilssygdomme, men også psykisk sygdom som depression, hvilket der efterhånden er relativt god evidens for. Den vigtige motivation Det er essentielt, at Halsnæs Kommune fortsætter dialogen med interessenterne og får formuleret en strategi for, hvordan man motiverer både børn, unge og voksne til at være fysisk aktive og dermed bekæmpe de følgesygdomme, der kommer af fysisk inaktivitet. Uden motivation til bevægelse kan ideerne ikke samle borgerne tilstrækkeligt og vil dermed ikke have den ønskede effekt. Derfor er det yderst vigtigt, at de sociale aspekter af den fysiske aktivitet (og andre tiltag) bliver bærende for projekterne. Det er vigtigt at have fokus på sundhed både på kort og lang sigt. Derfor er den tidlige indsats hos børn og unge central i forbedringen af folkesundheden. Vi er meget enige, når I skriver på s. 3, at de sunde vaner begynder hos børn og unge. Fysisk aktivitet skal i forlængelse af skolereformen integreres på fornuftig vis i folkeskolen, men skal samtidig systematiseres. Dette bør følges op af løbende motoriske screeninger af børnene, da vi ved, at motorisk svage børn trækker sig fra at være fysisk aktive og forbliver inaktive senere i livet, hvis ikke det opdages på et tidligt tidspunkt. Disse tiltag bør allerede begynde at tage form i førskolealderen jo tidligere der sættes ind ift. at forbedre børns motoriske og fysiske udfoldelsesmuligheder jo bedre. 5
Hvad skal der gøres? Generelt er vi i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden meget positivt indstillede over for de mange konkrete initiativer Halsnæs Kommune præsenterer for at løse sundhedsudfordringerne. I relation til de konkrete projekter mod bekæmpelse af overvægt bør man undlade at have for ensidigt fokus på kost, men i stedet enten supplere med flere projekter, der kan aktivere folk eller med fordel slå projekterne sammen med tiltagene til bekæmpelse af fysisk inaktivitet, så det i højere grad bliver en helhedsindsats, hvor man undgår at stigmatisere overvægtige borgere. Ud over børneområdet, der er beskrevet tidligere, er der med beskæftigelsesreformen også opstået et behov for at have et særligt fokus på de borgere, der er faldet ud af arbejdsmarkedet eller er i risiko for at falde ud. Derudover ønsker vi i Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden at bidrage med konkrete ideer, der kan forhindre genindlæggelser (somatisk og psykisk). Det er vigtigt, at kommunen stiller krav til Region Hovedstaden om at iværksætte genoptræningen allerede tidligt under indlæggelsen, så man undgår ekstraudgifter til genoptræning efter udskrivelse. Herefter er der brug for hurtige iværksættelse af genoptræningsforløb til patienter efter udskrivelse, dvs. at kommunen skal sørge for, at der er et tilbud til udskrevne patienter, hvilke de med det samme præsenteres for, så de har en følelse af at blive samlet hurtigt op. Særligt opmærksomhed bør rettes mod medicinske patienter, og der bør yderligere udarbejdes aktive tilbud til psykiatriske patienter i socialpsykiatrien efter endt indlæggelse. Disse tiltag vil spare kommunen (og regionerne) for en del genindlæggelser og vil ikke mindst øge livskvaliteten hos Halsnæs borgere. Der er mange spændende aspekter i Halsnæs Kommunes sundhedsudspil. Vi uddyber gerne ovenstående og giver eksempler på, hvordan man har gjort i andre kommuner. Vi afventer med spænding de kommende initiativer og konkrete projekter på området og deltager meget gerne i det videre arbejde. 6