NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik

Rødgrød med Fløde

NINA GRØNNUM Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik

Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum og Akademisk Forlag, København, 2007 Omslagsdesign: Mark Borello, T.I.A. Partners Layout og sats: Forfatteren Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Printed in Denmark 2007 ISBN-10: 87-500-3918-0 ISBN-13: 978-87-500-3918-1 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy- Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Bemærk at hovedtitlen er identisk med Ole Hammer og Jørgen Ditzel (1983) Rødgrød med fløde: en debatbog om indvandrerne i Danmark og deres fremtid. København: Gyldendal. ISBN 87-00-30362-3. Akademisk Forlag Pilestræde 52 1112 København K. www.akademisk.dk

Forord Bogen er beregnet for alle der beskæftiger sig med dansk fonetik lærere såvel som studerende på alle niveauer. Den skal kunne læses uden særlige teoretiske forudsætninger. I modsætning til Fonetik og Fonologi (3. udg., Akademisk Forlag 2005) har jeg nedtonet de fonologiske diskussioner og valgt den mest muligt ligefremme beskrivelse. Kapitlet om artikulatorisk lydbeskrivelse er gjort så kortfattet som muligt, og her er ingen afsnit om hverken akustik eller perception. Hovedvægten ligger på beskrivelsen af dansk som det tales af yngre mennesker i de økonomisk/sociale mellemlag i det storkøbenhavnske område. Jeg sætter særligt fokus på forhold som er specielt kendetegnende for dansk, og som volder fremmedsprogede de største vanskeligheder. Jeg gennemgår også en række relativt nye lydudviklinger der har gjort konsonanter i stavelsesudlyd mindre distinkte. Disse ændringer giver en del sammenfald i udtalen af ord med forskellig betydning, og de gør kløften mellem skrift og udtale dybere. Afsnit til hvilke der hører lydeksempler på cd-rom en, har et lille hovedtelefonsymbol i margenen ud for afsnitsoverskriften. Jeg skylder Birgit Hutters meget stor tak for at have læst hele manuskriptet og for de givtige diskussioner vi havde, om bogens struktur og indhold. Tak til Carl Zakrisson, Polytype, for inspirerende hjælp med lay-out, til Ville Gaunaa for kompetent korrekturlæsning og til Dorte Ipsen, Akademisk Forlag, for opskriften på rødgrød med fløde. Jeg er Mark Borello meget taknemlig for endnu en gang at have designet et herligt omslag. Nina Grønnum København i oktober 2006 Postscriptum om e-bogsudgaven i 2010: Professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet i Odense, har brugt bogen i sin undervisning i flere semestre. Han har givet mig mange kommentarer som jeg skylder ham megen tak for. De har ført til en del mindre ændringer rundt omkring i teksten. Hans Basbøll har også anmeldt bogen (Danske Studier, 2007, 151-57). Den er ligeledes anmeldt af Maria Bonner (Skandinavistik 37, Heft 2, 2007, 190-98). Jeg benytter lejligheden til at gøre udtrykkeligt opmærksom på at eftersom bogen er en elementær indføring, indeholder den principielt ikke henvisninger til anden litteratur om dansk fonetik, bortset fra at jeg i fodnoter nævner relevante nyere empiriske fonetiske undersøgelser af dansk. Lydeksemplerne til bogen, der tidligere fandtes på en CD-rom, kan åbnes på denne adresse: http://www.lr-web.dk/akademisk/roed_groed_med_floede/forside.htm. Du kan også hente hele CD ens indhold ned på din computer som en zip-fil: http://www.lr-web.dk/akademisk/roed_groed_med_floede/download/cd-rom.zip.

Oversigt 1 Indledning 15 2 En kort oversigt 17 3 Talefrembringelse 24 4 Lydskrift 30 5 De sproglige data 37 6 Stavelsen, tryk og længde 42 7 Stød 62 8 Tonegang 82 9 Konsonanter 102 10 Vokaler 128 11 Diftonger 158 12 Nyere udviklinger i udtalen 164 13 Sammenhængende tale 173

Indholdsfortegnelse Figurer 12 Skemaer 14 1 Indledning 15 2 En kort oversigt 17 2.1 Konsonanter 17 2.2 Vokaler 18 2.2.1 Monoftonger 18 2.2.2 Diftonger 20 2.3 Schwa-assimilation 21 2.4 Stød 21 2.5 Længde 22 2.6 Tryk 23 2.7 Tonegang 23 3 Talefrembringelse 24 4 Lydskrift 30 5 De sproglige data 37 5.1 Om danske ord og fremmede ord 37 5.1.1 Segmental struktur 37 5.1.2 Tryk 39 5.1.3 Materialets afgrænsning 40 5.2 Sprogtilstand og sprogforandring 41

8 Indholdsfortegnelse 6 Stavelsen, tryk og længde 42 6.1 Stavelsen 42 6.1.1 Stavelsens funktion 42 6.1.2 Konsonantgrupper 44 6.1.3 Konsonantgrupper i ubetonede stavelser 49 6.1.4 Schwa-assimilation 50 6.2 Tryk 53 6.2.1 Trykkets funktion 53 6.2.2 Trykkets manifestation 53 6.2.3 Trykkets placering i ordet 54 6.2.3.a Monomorfematiske ord 54 6.2.3.b Polymorfematiske ord 56 6.2.3.c Dobbelttryk 57 6.2.3.d Vekslende trykplacering 58 6.2.4 Enhedstryk 58 6.2.5 Trykgrader 59 6.3 Længde 60 6.3.1 Begrænsninger 60 6.3.2 Alternationer 61 7 Stød 62 7.1 Indledning 62 7.2 Stødets funktion 65 7.2.1 Stødet er en egenskab ved visse stavelser 66 7.3 Stødprincipperne 67 7.3.1 Tre forskellige slags endelser 68 7.3.2 Stødløse tunge stavelser 68 7.3.3 Stød i leksemer 69 7.3.3.a Oxytone leksemer 69 7.3.3.b Paroxytone leksemer 73 7.3.4 Polymorfematiske ord 74 7.3.4.a Endelser uden indvirkning på leksemets stød 75 7.3.4.b Endelser der danner grundord 77 7.3.4.c Endelser der danner minord 78 7.3.5 Stød i ubetonede afledningsendelser 79 7.3.6 Sammensatte ord 79

Indholdsfortegnelse 9 7.4 Stød i større syntaktiske sammenhænge 79 7.5 Stød i flere ordformer 80 8 Tonegang 82 8.1 Indledning 82 8.2 Forholdet mellem tryk og grundtone 85 8.3 Vekslende grader af tryk 90 8.4 Den manglende sætningsaccent 91 8.5 Intonation 92 8.5.1 Antallet af ubetonede stavelser 94 8.5.2 Ytringens længde 96 8.5.3 Ytringens funktion 98 8.6 Intonation og syntaks 99 9 Konsonanter 102 9.1 Indledning 102 9.2 Lukkelydene 103 9.2.1 Artikulationssted 103 9.2.2 Stemthed og aspiration 106 9.2.3 Ingen aspirationsmodsætning finalt 107 9.3 Hæmmelydene 109 9.3.1 Artikulationssted 109 9.4 Nasalerne 112 9.5 Likviderne 114 9.6 Halvvokalerne 116 9.7 Syllabiske konsonanter 117 9.8 Fonemer og varianter 118 9.8.1 [ ] 118 9.8.2 [ ] 121 9.8.3 [ ] 123 9.8.4 [ ] 123 9.8.5 [w] og [j] 124 9.8.6 Lukkelydene 125 9.8.7 Manifestationsregler 126

10 Indholdsfortegnelse 10 Vokaler 128 10.1 Indledning 128 10.2 Stødvokaler er lange vokaler 129 10.3 Lange vokaler er korte vokaler med længde 131 10.4 Kardinalvokalerne 133 10.5 De danske vokallyde 138 10.5.1 Udtalen før og nu 145 10.6 Fonemer og varianter 148 11 Diftonger 158 11.1 Inventaret 158 11.2 Halvvokalbortfald 162 11.3 Note om j-diftonger 163 12 Nyere udviklinger i udtalen 164 12.1 Vokallængde 164 12.1.1 Kortvokalforlængelse i lavkøbenhavnsk 164 12.1.2 Usikkerhed foran [ w j ] i tostavelsesord af strukturen /-VC (C)/ 166 12.2 Vokalkvalitet 167 12.2.1 r-påvirkning 167 12.2.2 Andre vokalkvalitetsforandringer 168 12.3 Stødet 170 12.4 Andre tendenser 171 12.4.1 Bortfald af finalt /r/ i prætonisk stavelse 171 12.4.2 Halvvokalbortfald 171 12.4.3 Kraftigere velarisering af [ ] 171 13 Sammenhængende tale 173 13.1 Koordinering, koartikulation, assimilation og dissimilation 173 13.1.1 Koordinering 173 13.1.2 Koartikulation, assimilation og dissimilation 177 13.1.2.a Assimilation 179 13.1.2.b Dissimilation 180

Indholdsfortegnelse 11 13.2 Reduktioner i sammenhængende spontan tale 180 13.2.1 Fra isoleret uigenkendelighed til forståelse i sammenhæng 181 13.2.2 Fulde former og reducerede former 182 Litteraturhenvisninger 188 Nøgle til IPAs fine lydskrift af dansk, bogens IPA-konvention og Dania 192 Illustration af hele det danske lydinventar i fonemskrift og i grov, halvfin og fin IPA lydskrift 194 IPAs oversigt 196 Glossar 197 Dorte Ipsens opskrift på rødgrød med fløde 211 Indeks 212

Figurer 3.1 Stiliseret røntgenprofil med artikulatoriske benævnelser 25 8.1 Grundtonekurver af tre ytringer 84 8.2 Stiliseret grundtoneforløb i den prosodiske trykgruppe i moderne københavnsk rigsmål 86 8.3 Stiliseret tonegang af en deklarativ ytring 87 8.4 Trykgruppemønstret i seks forskellige rigsmålsvarianter 89 8.5 Grundtonekurve af en terminal deklarativ ytring Der går mange busser fra Tiflis. med og uden kontrasttryk på busser 91 8.6 Lange deklarative ytringer fra Nexø og København 93 8.7 Stiliserede intonationskonturer 95 8.8 Stiliseret tonegang i en lang deklarativ ytring 97 8.9 Stiliserede intonationskonturer hvis hældning varierer i overensstemmelse med sætningens morfosyntaktiske struktur 98 9.1 Palatografi 104 9.2 Billede af ganen uden spor af berøring med tungen 104 9.3 Palatogram af [d ] 105 9.4 Palatogram af [ ] foran [i] og foran [o] 105 9.5 Røntgenprofil af [ ] foran [i] og foran [o] 106 9.6 Palatogram af [s] og af [ ] 110 9.7 Røntgenprofil af [s] og af [ ] 110 9.8 Røntgenprofil af [ ] 111 9.9 Røntgenprofil af [n] 113 9.10 Røntgenprofil af [ ] 113 9.11 Palatogram af [l] 114 9.12 Uvulær r-lyd, [ ] 115

Figurer 13 10.1 Røntgenprofiler af Daniel Jones [i a u] 134 10.2 Primære og sekundære kardinalvokaler 135 10.3 Røntgenprofiler af otte danske vokaler 137 10.4 De danske vokallyde anbragt i kardinalvokalfirkanten med halvfine lydskriftsymboler 138 11.1 Eksempler på faldende og stigende diftonger anbragt i vokalfirkanten 161 11.2 Triftong i vokalfirkanten 161 13.1 De danske vokallyde, inklusive varianter som optræder i spontan tale, anbragt i vokalfirkanten med halvfine lydskriftsymboler 186

Skemaer 7.1 Stød i leksemer grupperet efter fonologisk struktur 70 7.2 Endelser der generelt ikke indvirker på stød 76 7.3 Endelser der danner grundord 77 7.4 Endelser der danner minord 78 9.1 De danske konsonantlyde i systematisk opstilling efter artikulationssted og artikulationsmåde 102 9.2 Konsonantfonemerne og deres initiale og finale manifestation 119 10.1 Vokaler med stød og lange vokaler uden stød 130 10.2 Lange og korte vokaler 132 10.3 Korte vokallyde, ikke efter /r/ 141 10.4 Korte vokallyde, efter /r/ 142 10.5 Lange vokallyde med stød 143 10.6 Lange vokallyde uden stød 144 10.7 r-påvirkning 153 10.8 De danske vokalers manifestation 157 Nøgle til IPAs fine lydskrift af dansk, bogens IPA-konvention og Dania 192 Illustration af hele det danske lydinventar i distinkte fulde former i fonemskrift og i grov, halvfin og fin IPA lydskrift 194 IPAs oversigt 196

KAPITEL 1 Indledning En hurtig søgning på internettet viser at rødgrød med fløde tilsyneladende stadig er den test en udlænding skal bestå for at vise at han eller hun kan tale dansk. 1 Passagen indeholder da også flere af de lyde der volder udlændinge størst besvær: blødt d, rundede fortungevokaler, bagtunge-r, konsonantgrupper, lukkede stavelser, tab af svagtryks-e og stød. Der er imidlertid mange andre aspekter ved udtalen der adskiller sig en del fra de sprog det i øvrigt giver god mening at sammenligne dansk med. Tilsammen gør de beskrivelsen af dansk fonetik ret kompliceret, og de gør almindeligt spontant talt dansk temmelig svært at opfatte og at udtale for andre end danskere. Bogens titel antyder en vis lethed i tilgangen, og undertitlens lille bog må også give indtryk af at her er tale om en indføring af typen Den lille elektriker eller Køkkenkunst for alle. Det er i nogen grad falsk varebetegnelse, desværre. Fonetik i almindelighed er ikke nemt at sætte sig ind i, og dansk fonetik er det slet ikke. Jeg har gjort hvad jeg kunne, for at lette vejen. Men uden en 1 Rødgrød er også en dejlig dansk sommerdessert, en fin lind grød af hindbær, ribs og solbær, serveret med tyk fløde. Dorte Ipsens opskrift finder man på side 208.

16 Kapitel 1 terminologi og et begrebsapparat til beskrivelsen af talelydenes artikulation går det ikke. Man er også nødt til at gøre sig fortrolig med lydskrift. Bogen har en utraditionel struktur, sammenlignet med andre fremstillinger. Jeg har valgt at begynde den grundigere gennemgang af dansk fonetik med stavelsen og trykket og tonegangen. Tilsammen danner de nemlig det skelet som er rammen om de enkelte lyde. Dels er der mange forhold ved enkeltlydene som er en direkte funktion af deres forekomst i stavelsen og af stavelsens grad af tryk, dels er rytme og tonegang tilsammen meget vigtige egenskaber ved talen for den der skal lære sproget. For den der skal forstå hvad der siges i løbende tale i almindelig kommunikation, er rigtig gengivelse af rytmen og tonegangen og af stavelseantallet og stavelsestrukturen vigtigere end artikulationen af de enkelte lyde. Før den detaljerede gennemgang giver jeg i kapitel 2 en kort oversigt over hele stoffet. På den måde kan man forhåbentlig bevare overblikket i resten af bogen; men man må acceptere at ikke alt bliver forklaret på stedet. Kapitel 2 skal også motivere for den korte gennemgang af taleorganerne og deres funktion i kapitel 3 og for lydskriften i kapitel 4. Sproget der beskrives, er dansk som det tales af yngre mennesker fra de socio-økonomiske mellemlag i det storkøbenhavnske område.

KAPITEL 2 En kort oversigt I løbende tekst sætter jeg lydskrift i firkantede parenteser, men generelt ikke i skemaer og lister. Ordeksempler identificeres i ortografi med kursiv. 2.1 Konsonanter Konsonantlyde i distinkt udtale i betonede stavelser: p p i l pil t s t s æ tag k k ad kat b b i l bil d d æ dag ad gat f fi l fil s sæ sag ad sjat h had hat v vi l hvil ma mad m mi l mil n nad nat l længe l lad ladt d rat j ja ja w h w hav b æ bær (sb)

18 Kapitel 2 I mindre distinkt udtale kommer flere til, jf. kapitel 13. Diakritiske, modificerende tegn: [ ] betyder aspiration; aspiration er det lille pust der høres efter at lukket i munden er opløst, inden vokalens stemmelæbesvingninger sætter ind [ s ] betyder affrikation; når et lukke i munden opløses langsomt, dannes der friktionsstøj på det sted hvor luften skal passere [ ] under hhv. over symboler for prototypisk stemte lyde betyder at lydene er ustemte; de har ikke stemmelæbesvingninger [ ] angiver stød [ ] angiver at lyden er lang og kaldes længdeprikker [ ] angiver tryk og kaldes trykstreg; i ordlister eller citation af enkeltord sætter man normalt kun trykstreg i flerstavelsesord; enstavelsesord sagt isoleret har per definition tryk [ ] under en vokal betyder at vokalen ikke er stavelsedannende, men en halvvokal; buen kaldes en halvvokalbue [ ] under en konsonant betyder at den danner stavelse En del af konsonanterne er begrænsede i deres forekomst: [ w] findes ikke foran vokal i stavelsen. [p t s k h v ] findes ikke efter vokal i stavelsen i danske ord. En nærmere analyse i kapitel 9 vil vise at visse af de 20 konsonanter kan betragtes som variantudtaler af samme underliggende størrelse. [ ] og [ ] er f.eks. to måder at udtale /r/ på. 2.2 Vokaler 2.2.1 Monoftonger Monoftonger er vokallyde der ikke ændrer kvalitet (klangfarve) fra start til slut. I betonet stavelse i distinkt udtale har dansk 16 for-

En kort oversigt 19 skellige monoftonger. Der kommer flere til i mindre distinkt udtale, jf. kapitel 13. De fleste af de 16 kan optræde såvel korte som lange som med stød sådan at vi i alt skelner 40 vokallyde. Dertil kommer to vokaler, [ ] og [ ], der kun findes i ubetonede stavelser, som i [ l b l b ] loppe, lopper. kort vokal lang vokal vokal med stød i mid mit i mi n mine i mi n min e med midt e me n mene e me n men m d mæt p n pæne p n pæn æ b æ bær æ mæ l male æ mæ n man! a mad mat l lak t s m tarme t s m tarm y nyd nyt y sy n syne y sy n syn ø øsd øst ø sø l søle ø sø sø œ hœn s høns œ hœ n høne œ œ gør œ œ gøre œ f œ frø d w drøv u d u du u mu l mule u ju l jul o jo jo o mo l mole o p o l pol p på m l måle m l mål v vor m s morse m mår s så [ ] betyder at vokalen er sænket. Øvrige diakritiske tegn er forklaret i 2.1.

20 Kapitel 2 Antallet af systematisk forskellige vokaler i betonet stavelse kan reduceres til ti. Det er hovedsagelig fordi vokaler med stød kan ses som lange vokaler med en særlig egenskab, og lange vokaler kan videre ses som korte vokaler med tilføjet længde. Se nærmere kapitel 10. 2.2.2 Diftonger Diftonger er vokallyde som ændrer kvalitet fra start til slut. Dem har vi mange af. Enhver forbindelse af /j/ og en følgende vokal, kort såvel som lang, kan karakteriseres som stigende diftonger (stavelsestoppen ligger sidst i forløbet). Vokal fulgt af /j/, /v/ eller /r/ i samme stavelse danner faldende diftonger (stavelsestoppen ligger først i forløbet). Se nærmere kapitel 11. Eksempler på stigende diftonger: ja ja ja jy jy jyde j j jokke Eksempler på faldende diftonger: j m j mig w wn evne œw sœwni søvnig i b i birk o so d sort (adj)

En kort oversigt 21 2.3 Schwa-assimilation Assimilation af svagtryks-e, [ ], også kaldet schwa, også kaldet neutralvokalen, er gennemgående i dansk, ikke kun i fri spontan tale, men også i mere distinkte talestilarter. Schwa assimileres til en foregående vokal eller en foregående eller følgende sonorant (klangfyldig) konsonant/halvvokal/approksimant uden at stavelsetallet ændres af det. Det betyder at den lyd som har assimileret et schwa, overtager den stavelsedannende funktion, jf.: d i i æ æ hu l m n vad k b m ml die ae hule måne vattet koppen gammel Det kan forekomme at schwa forsvinder helt sådan at hele stavelsen tabes, som i [ s æ b ] skabe der kan udtales [s æ b ], og [ p as ] passe der kan udtales [p as]. 2.4 Stød Stød er ikke som man ofte ser det beskrevet et stemmebåndslukke. Det er en særlig form for knirkestemme, uregelmæssige stemmelæbesvingninger. Det forekommer i betonede stavelser som enten indeholder en lang vokal (med eller uden følgende konsonanter) eller en kort vokal fulgt af en sonorant konsonant (evt.

22 Kapitel 2 fulgt af endnu en konsonant eller to). Stød adskiller ordbetydninger, som det ses af eksemplerne her: væ ln hvalen væ ln valen k ø b køber (vb) k ø b køber (sb) mu sn musen (af mus) mu sn musen (af muse) s al skal (sb) s al skal (vb) t s œ tør (adj) t s œ tør (vb) 2.5 Længde Langtlydende konsonanter kommer frem ved schwa-assimilation, som i [ k ull k mm v nn ] kulde, komme, vende; men den lange konsonantlyd fordeler sig over to stavelser. Inden for en og samme stavelse kan konsonanter ikke være lange i dansk; det kan kun vokaler. Forskellen kort versus lang vokal er betydningsadskillende, og det er en meget gennemgående udnyttet distinktion i dansk, jf. eksemplerne: vi l hvile vil ville p n pæne p n penne sø l søle søl sølle k u l kugle k ul kulde Ganske vist er vokallængde altså distinktiv, men længde kan tabes eller komme til en stamme ved bøjning og afledning, som f.eks. i [hu s husli s i b s ib sf d ] hus, huslig; skib, skibsfart hvor stammens længde (og stød) tabes ved afledningen; hhv.