Hvorfor valgte du at tage på udveksling?

Udvekslings periode: Foråret 2013 (4/2-13 12/4-13) Navn: Simone Kirstine Rask Nielsen E-mail: 166083@viauc.dk Tlf: 28 25 23 17 Rejsekammerater: Isa E. røgen, Christina Krogsgaard Christensen og Anne Therese Sørensen Praktikplads/Hospital: Nakuru - Rift Valley General Hospital Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg har altid godt kunne lide at rejse og opleve kulturelle forskelligheder og fornemme verden omkring mig. Samtidig så jeg nogle muligheder, for at bruge min begyndende viden/færdigheder om sygepleje, til at være med til at gøre en forskel for en lang række mennesker, som ikke har de samme muligheder og ressourcer som vi har i Danmark. Jeg tænkte det helt sikkert ville give mig et bredere perspektiv på sygeplejefaget og på min uddannelse, hvilket jeg synes er et fedt element, at have med sig. I det mindste ser det godt ud på CV et til senere brug Jeg så turen som en spændende udfordring, hvor jeg kunne udvikler mig både fagligt og personligt. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg viste at hvis jeg skulle udfordre mig selv og opleve store kulturkulturforskelle skulle jeg tage til et land, som var så langt væk fra det danske jeg kender. Afrika har en kultur og en mentalitet som er så langt væk fra den danske, samtidig er de et fattigt land på mange punkter. Jeg synes det kunne være et super fedt perspektiv, at få på min sygepleje at tage dertil og opleve arbejdsgangen på et hospital. Hvorfor det lige blev Kenya i Afrika er svart at sige, men jeg tror det har noget at gøre med, at det er det land jeg kendte mest til på forhånd. Samtidig vidste jeg at Kenya var et fattigt land, men at det ikke stod på slet til som fx Uganda som også var en af 1

mulighederne. Da jeg var færdig med gymnasiet overvejede jeg meget at tage af sted til Kenya som volontør og havde derfor læst en del om landet. Selvom at jeg var taget af sted som sygeplejerskestuderende fangede hele en Kenyanske natur mig også. Min tidligere research på landet have overbevist mig om at det var et land jeg bare skulle besøge på et tidspunkt! Fantastiske safarier, bjerge, søer, landskaber. Så da jeg så mit snit til både at studere, rejse og opleve tog jeg chancen! Hvor var dine forberedelser til udvekslingsopholdet? Den bedste forberedelse jeg har gjort mig inden jeg tog af sted, var at læse en masse rejsebreve fra andre studerende og kontakte nogle af dem for at få en snak. Både for at få et indblik i de oplevelser de har haft, men også for at se hvad jeg skulle forbedrede mig mentalt og psykisk på altså hvilke situationer jeg kunne forvente at stå i/opleve. Jeg synes jeg havde nogle bekymringer, som jeg fik tonet lidt ned ved at høre hvad andre havde at fortælle. Samtidig afholdte Mellemfolkelig Samvirke, som er den organisation vi rejse med, et kursus i København i januar kort tid før afrejse. Her var der både læger, tidligere studerende som havde været i Afrika, undervisning, møde med andre udvekslingsstuderende som skulle af sted på samme tid. Dette kursus fik jeg rigtig meget ud af og igen var der alle muligheder for at få svar på de spørgsmål/bekymringer som jeg havde inden afrejse. Tiden op til at skulle af sted, var meget stressende, både fordi der var eksamen 3 dage inden og jeg var kommet for sent i gang med alle forberedelserne typisk! 2

Men sådan noget som vacciner, er noget af det jeg lærte bare skal sættes i gang hurtigst muligt efter at beslutningen er tage,t om at tage af sted. Det kan hurtig blive presset, fordi mange af dem skal laves med flere uges mellemrum. Allerede der er det også en god idé at tage snakken med lægen om Malariapiller hvis dette er nødvendigt. Handsker og uniformer er noget som også skal anskaffes til rejsen. Jeg havde 3 uniformer og 2 pakker handsker med og det var egentlig meget passende. Uniformerne lånte vi på sygehuset. Mht. handskerne så havde vi skrevet rundt til nogle forskellige handske producenter om de ikke ville sponsere os på vores rejse. Økonomisk er der også nogle forberedelser. Jeg havde selv sparet op til opholdet ved at arbejde en del. Selve opholdet inden jeg tog af sted kostede 24.000,- (kost og logi, 2 dages intro kursus i København, fly, forsikring mm. http://www.globalcontact.dk/praktik/sygeplejerske/kenya). Herudover brugte jeg ca. 20.000,- i lommepenge. Her var jeg både på en 4 dages safari og en tur på Zanzibar i 10 dage og på nogle andre udflugter. Når jeg først tager af sted på sådan en rejse skal der heller ikke sparres! Jeg havde overvejet meget, om jeg skulle leje mit værelse ud mens jeg var af sted, for at give mig lidt mere økonomisk plads, men igen, jeg var kommet for sent i gang og det var lidt besværlig synes jeg! Men det er helt sikkert noget der bør overvejes, da det økonomisk gør det godt for en. Jeg rejse med en som lejede sit værelse ud og det var slet ikke så besværlig som jeg først lige troede. Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? Det er svært at sige helt præcis hvad jeg har fået ud af opholdet rent fagligt. På de forskellige afdelinger er man ikke tilknyttet en vejleder, som snakker med dig løbende, vejleder dig og udfordre dig i det faglige. Faktisk har de meget svært ved at forstå forskellen på os, som studerende og de afrikanske studerende. De var vant til at, deres studerende arbejder meget selvstændigt og ofte uden vejleding eller 3

feed-back. Ofte fik man heller ikke en ordentlig begrundelse for, de procedurer de gjorde hvis man spurgte ind til det. Derfor har det været svært at arbejde med/ud fra de læringsmål skolen har fast sat for modul 6. Det blev derfor hurtigt til personlige læringsmål, altså hvad jeg selv gerne ville opnå/prøve/lærer, rent praktisk mens jeg var af sted. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der fra skolen side, havde været nogle krav om nogle studieaktiviteter, som skulle afleveres i løbet af praktik perioden, så jeg have noget konkret at arbejde ud fra. o Hvordan var kontakten til vejledere? Kontakten til vores vejleder var næsten manglede. Det virkede ikke rigtig til, at det interesserede hende, at vi var der. Hun ville fra start ikke rigtigt læse de læringsudbytte papirer vi havde bragt med fra skolen. Vi fik selv til opgave at lave en plan over hvilke afdelinger vi ville være på i løbet af vores ophold. Jeg kunne godt ønske mig, at den afrikanske vejleder kendte noget mere til de læringsmål, som skolen havde udarbejdet. For på den måde at kunne have en sparingspartner som kunne være i stand til at vejlede og komme med forslag til hvilke afdelinger/ hvordan jeg kunne arbejde med mine læringsmål bedst muligt. o Hvordan var kontakten til patienter? Selvfølgelig gjorde den sproglige barriere det nogle gange vanskeligt at skabe en optimal kontakt til patienter. Fordi det er et offentlig hospital, er det stort set kun den fattigere del af befolkningen vi møder, og også dem med mindst engelsk sprogkundskaber. Jeg forsøgte derfor at kommunikere med mit kropsprog, patienterne synes ofte det var sjovt, sikkert fordi jeg lignede lidt en idiot i mens Hvis jeg bare signalerede jeg gerne ville hjælpe patinterne, ved at smil, grine og gøre lidt grin med situationen synes jeg ofte, at kunne skabe en positiv kontakt til dem. Selvfølgelig i mere akutte og intense situationer var det svært at virke tillidsfuld og professionelt overfor patienten når jeg ikke kunne forstå ham/hende. Heldigvis var der også nogle af patinterne som kunne engelsk, og det var dejligt at møde/se/høre dem. For jeg synes der er rigtig meget sygepleje i at kende en patient og høre deres historie. Faktisk følte jeg også, at de synes det var dejligt når jeg ville bruge tid og havde lyst til at snakke med dem. 4

Jeg har på intet tidspunkt følt, at patienterne har taget afstand eller foretrukket mig som deres sygeplejerske, fordi jeg var hvid. De var selvfølgelig meget interesseret i at høre om mig og Danmark, men det synes jeg bare har været dejligt. Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Hold da op hvor er det et religiøst land! De lever rigtig meget ud fra, at alt er guds vilje. Det har til tider været svært/frustrerende og være vidne til på hospitalet, da det efter deres mening er op til gud om patienterne dør eller bliver raske. Ofte synes jeg at sygeplejen/behandlingen kom i 2 række. Hvis fx en patient var meget syg og man kunne se han snart ville dø, blev sygeplejen/behandlingen mangelfuld, gud havde jo bestemt han alligevel snart skulle dø. Sygeplejerskerne og pårørende blev heller ikke på samme måde rørt, som vi ofte gør i Danmark når nogle dør. Dernede sætter man bare ikke spørgsmålstegn ved døden. I Kenyanernes øjne er hvide mennesker rige! De holder sig ikke tilbage for at bede om penge Eller indirekte ved at, fortælle om at deres børn ikke kan komme i skole eller at de ikke har råd til at betale, for en behandling på sygehuset. Det kan ofte blive til lidt akavede situationer! Men kan man bebrejde dem? Det er virkelig fattige mennesker jeg har haft med at gøre på hospitalet og mødte rundt ude i byen. o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Det er jo sådan at man i Kenya, selvom de offentlige hospitaler er statsstøttet, skal betale for alt behandling, medicin og indlæggelse på hospitalet. Hvilket også betyder at folk venter til det sidste med at opsøge sundhedsvæsnet. Det gør arbejdet vildt uoverskueligt for både læger og sygeplejersker. Samtidig står nogle patinter i en situation, hvor de ikke kan betale deres hospitalsregning når det er tid til udskrivelse. De har valgt at løse det med at en patient ikke kan komme hjem fra hospitalet før han/hun har betalt. Jeg oplevelse at en mand sidst i 30 erne der havde været indlagt med voldsomme forbrændinger på hele kroppen og særligt i ansigtet. Da jeg snakkede med ham, var han blevet udskrevet og havde nu boet på hospitalet i et år!? Han kunne så være der til nogen kunne betale ham ud. Jeg synes det er helt grotesk at sådan en mand skal være på hospitalet og regningen bare vokser for hver 5

dag. Samtidig med at han tager en senge plads fra de andre syge. Det resulterer selvfølgelig også i at der ofte er 2-3 patinter i hver seng. o Om sygeplejekulturen Jeg var meget overrasket over at sygeplejerskerne havde som holdning, at det gik ud på at lave mindst muligt mens de var på arbejde og hvis de kunne møde senere eller gå før var det bare toppen! Det meste af tiden brugte de i te-stuen og hyggesnakkede. Hver dag gjorde de et forsøg på at få os til at snakke om Danmark i stedet for at lave deres arbejde. Det kunne godt være lidt trættede når man skriftede afdeling hver uge! Jeg følte til tider at alt sygeplejen bare var et samlebåndsarbejde. De snakkede ikke med patienterne, kendte ikke deres navne eller sygdomssituation, selv en plejeplan blev skrevet ud fra en skabelon, uden personen som skrev den, overhovedet havde set patienten. Jeg synes generelt desværre heller ikke sygeplejerskerne var engegeret i deres arbejde med patinterne, ofte lå de forsømte i deres seng. En standart sætning jeg hørte fra stort set alle sygeplejerskerne når jeg stillede spørgsmålstegn ved deres sygepleje var: Vi har ikke ressourcer nok, derfor gør vi som vi gør. Hvilket ikke altid var rigtigt! Men det siger bare lidt om hvad man er oppe imod Et KÆMPE chok jeg fik mig ved den kenyanske sygeplejekultur, var dog, at det var okay at møde op på arbejde, meget fuld, så fuld at du faktisk bare sov hele din vagt igennem uden at patienterne fik deres medicin! Ingen sagde eller gjorde noget. Sådan var det bare. Til gengæld findes der også nogle afdelinger som skal have ros for deres praktiske arbejde/færdigheder og engegement. Især på kirurgisk sengeafdeling og operationsstuen oplevede jeg at de gjorde meget ud af at holde det rent og pænt både på afdelingen og i deres procedurer. Samt at holde en positiv kontakt til patinterne. 6

Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Vi blev altid mødt med et smil og et kæmpe velkommen lige meget hvilken afdeling vi kom på. De følte sig meget stolte og bærerende over at have hvide mennesker på afdelingerne og var meget ivrige lidt for ivrige måske for at høre om det danske sundhedsvæven, kultuen og landet. Ofte kom man til at stå i situationer hvor man ikke helt viste hvad man skulle gøre, men de kenyanske sygeplejersker er vant til, at deres studerende bare arbejdede selvstændigt og ikke har brug for vejledning (eller bare ikke fik den tilbudt). Til gengæld, hvis jeg så spurgte om hjælp hos en af sygeplejerskerne i en af situationerne var de meget hjælpsomme til at forklare og vejlede. Det kræver bare man er opsøgende konstant! o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Det var begrænset hvor meget kontakt der var til lokalbefolkningen på det personlige plan. Jeg boede selvfølgelig ved en familie som var bestående af en kvinde på 50år. Jeg oplevede hendes hverdag med venner og familie. Hun var rigtig god til at inkludere mig med hendes gæster og der kom ofte nogle gode diskussioner ud af det. Det er lidt nemmer når man kender personer godt at stille kritiske spørgsmål om fx religion, politik, arbejdsmoralen mm. Ellers mødte jeg et glad og energisk folkefærd bare jeg gik uden for døren. Folk hilste, ville røre ved mig og snakke. Det var hyggelige til tider, men når det har stået på i samtlige 10 uger begynder det at blive lidt irriterende. Men det er jo også en del af charmen ved at tage til et land som Afrika 7

Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet? Jeg har virkelig fået øjnene op for hvor godt vi egentlig har det i Danmark. Jeg har lært at der bestem ikke er samme forståelse og opfattelse for selve mennesket, sygeplejen og arbejdsmoralen i Afrika som der er i Danmark. Det at have fået lov til at prøve en masse ting og udfordre mig selv har givet mig et indblik i hvad jeg måske kunne tænke mig at arbejde videre med når jeg er færdig uddannet sygeplejerske. Jeg har helt sikkert også erfaret hvilke værdier jeg sætter pris på og opvejer i min sygepleje og hvordan jeg gerne vil fremstå som sygeplejerske! Jeg har virkelig fået en afklaring på at det er sygeplejerske jeg skal være jeg skal gøre noget for andre Andet du synes andre bør vide om udveksling? Jeg synes helt sikkert det er vigtig at man gør op med sig selv hjemmefra hvad det er man vil have ud af opholdet. Hvis man tror man lærer en helt masse fagligt og niveauet er nogenlunde lige så højt som en praktik i Danmark så tro om Man kommer til at stå rigtig meget på egen hånd og det kræver utrolig meget disciplin at holde sig selv op på at få læst/skrevet noget fagligt mens man er af sted. Men til gengæld skal man ikke lade sig skræmme, jeg synes helt sikkert jeg har fået noget personligt ud af det som jeg ikke har kunnet få i en dansk praktik. Ej at forglemme har det været en helt fantastisk oplevelse. Jeg har virkelig oplevet nogle ting som jeg er sikker på jeg kun har kunnet på et hospital i Afrika! 8