1 UDGAVE ESBJERG KOMMUNE FANØ KOMMUNE VARDE KOMMUNE TØNDER KOMMUNE

Relaterede dokumenter
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

f f: fcykelpolitikken

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Turismestrategi

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Bosætningsstrategi Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Puls, sjæl og samarbejde

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

KOMMUNEPLAN STRATEGI

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Erhvervs- og Turismepolitik

På forkant med fremtiden

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Indhold. Dagtilbudspolitik

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Udkast til. Byrådets strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Kultur- og Fritidspolitik

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Kultur- og fritidspolitik

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Småøernes Aktionsgruppe

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

forslag til indsatsområder

Inspiration til Visionproces

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Fællesskab giver nærmiljøet værdi. Det gode seniorliv i Landsbyen Steen Hjorth, Kerteminde Landsbyråd

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, pixiudgave

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Ringsted Kommunes erhvervspolitik


Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden udgave - november 2008.

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Strategi Lars Stevnsborg

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Erhvervspolitik

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forord

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Velkommen i nabolaget

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Afstemningsresultater

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Transkript:

ESBJERG KOMMUNE FANØ KOMMUNE VARDE KOMMUNE TØNDER KOMMUNE 1 UDGAVE

BYEN - IDENTITETEN. Byen som personlighed. Villakvartererne, erhvervsområderne, boldbanerne, rensningsanlægget og genbrugspladsen. Vigtige og ens ikke-steder, der udgør byens arme, ben, muskler og nerver. Uden dem ingen personlighed stemmen, blikket, adfærden, smilet, alderen, udseendet, energien, lyden, gæstfriheden. Personligheden identiteten med de særlige træk, der bærer byens sjæl. Byens funktion byens identitet byens rolle. Byen som en levende organisme i evig forandring FORANDRING OG BEVÆGELSE MED MULIGHED FOR SAMMENHÆNG, LIV OG MØDESTEDER Byroller - byprofil - bysystem. Netværk og komplementaritet skaber fælles identitet og fælles interesser

fyrtårne bymidtehandel mødesteder UDVIKLET I SAMARBEJDE MED DE FEM VADEHAVS KOMMUNER ESBJERG FANØ VARDE TØNDER Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner 4g-dækning nærbane bycykler parkeringspladser hamborg parallelmotorvej infrastruktur sammenhænge fortælling bevaring byforum identitet fem vadehavsbyer fortætning variation begejstring bosætning bolig & bosætning byerhverv viden svuf

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Med Regional Udviklingsplan 2012-2015 for Syddanmark aftalte de sydvestjyske kommuner: Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde et samarbejde med Region Syddanmark, der, med fokus på byerne, skulle tilvejebringe viden, der kan understøtte sydvestjysk planlægning og udvikling. Samarbejdet blev struktureret under overskrifterne: Analyse af den funktionelle sammenhæng mellem byerne Strategisk og analytisk støtte til at formulere byudviklingsstrategier Forankret med Esbjerg Kommune som projektleder blev samarbejdet drevet af en projektgruppe med deltagere fra de fire kommuner, SVUF og Region Syddanmark.

Baggrund Sydvestjylland med kommunerne Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø er geografisk placeret ved det altid foranderlige Vadehav. Vadehavet og marsken binder området sammen i et historisk funderet kulturfællesskab. De vigtigste og mest karakteristiske byer i de fire kommuner er Tønder, Ribe, Esbjerg, Nordby og Varde. Byernes forskelligheder og styrker kan bruges til at understøtte og fremme den enkelte bys og hele Sydvestjyllands samlede identitet. I arbejdet med at styrke den stedbundne identitet tages der afsæt i følgende vision: I Sydvestjylland er vi stolte af at bo i nogle af Danmarks bedst bevarede byrum. Vores byrum udstråler historie, identitet og levende byliv, som gør dem attraktive for tilflyttere, der bosætter sig og bliver boende. Byerne ligger i landskaber og natur, der værdsættes globalt. Det medvirker, sammen med et stærkt erhvervsliv og et alsidigt kultur- og fritidsliv, til, at vi fortæller om områdets værdier samtidig med, at vi slet ikke kan lade være med at inddrage nytilkomne aktivt i vores fritids- og hverdagsliv. Byernes styrker komplementerer hinanden, så Sydvestjylland samlet set fremstår stærkt både i forhold til job, uddannelse, boliger, kultur og byrum. Følgende formål konkretiserer denne vision: At italesætte og synliggøre en stedbunden identitet i det sydvestjyske område. At synliggøre fælles styrker og udviklingspotentialer, så alle gode kræfter mobiliseres til gavn for vækst og initiativ i Sydvestjylland. At udvikle fælles indsatsområder og strategier, herunder at videreudvikle og udbygge de eksisterende byanalyser. Der skal politisk arbejdes for, at samspillet mellem byerne ikke bliver unødigt udfordret af kommunegrænser. Samspillet fremmes gennem en række indsatsområder, som er fokuseret på de fælles tiltag og muligheder, som byerne har. side

Torvet :Esbjerg

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Indsatsområder Sammenhænge Der arbejdes for at sammenhænge mellem byen og det omliggende unikke landskab og natur fremhæves i byrummet som temaer, kig, stimæssige forbindelser eller lignende. Fortælling Der arbejdes for at bruge byrummenes fortælling fra fire århundreder aktivt i forhold til udviklingsopgaver indenfor turisme og bosætning. Bevaring Der arbejdes for et styrket tværkommunalt samarbejde med museerne omkring stilblade, vejledninger osv., fordi et samarbejde giver en større samlet viden og flere ressourcer, så de rigtige bevaringsopgaver prioriteres højest. Byforum Der arbejdes for etablering af byfora, der kan medvirke til at sikre vadehavsbyernes fortsatte attraktionsværdi. Der arbejdes herudover for at disse byfora organiseres i fælles tværkommunale fora, der kan arbejde med sager af fælles interesse. Identitet Der arbejdes på at inddrage vadehavsområdets kunstnere som en inspirationskilde for kommunernes arbejde med den stedbundne identitet.

Fem vadehavsbyer Det store altomvæltende landskab og den voldsomme natur er fælles forudsætninger, som alle Vadehavets byer har måttet forholde sig til og indrette sig efter. Tilsammen rummer Esbjerg, Ribe, Nordby, Varde og Tønder fire århundreders historie i form af fuldstændige og velbevarede byrum, der tilsammen afspejler områdets og Danmarks udvikling fra 1600-tallets Ribe, over 1700-tallets Tønder og 1800-tallets Varde og Nordby til 1900-tallets Esbjerg. Samtidig er vadehavsbyerne fyldt med liv og har mange og meget forskellige aktiver. Folk bosætter sig, holder fri og går i byen i disse byer. Det er denne kombination af liv og fantastisk velbevarede og kulturbærende byrum, der gør byerne så attraktive at opholde sig i og bo i. Vadehavsbyernes byrum og bykerner er kommunernes ansigt udadtil. Byrummene afspejler lag af historiske forandringer, som placerer byen, og måske hele kommunen, i den store historie. Med en bevidst indsats er det i byrummene, at den stedbundne identitet, der er knyttet til byen og oplandet, kan komme til udtryk. Byrum med store mængder af vigtig kulturhistorisk information er steder med sjæl, som får mennesker til at føle sig godt tilpas. Byrummets mange uventede og sjove detaljer virker udfordrende og pirrer nysgerrigheden. Men det er en stor og krævende opgave at sikre, at alle enkeltelementerne understøtter den bevaringsværdige helhed samtidig med, at der er plads til at udfolde sig. De nødvendige forudsætninger for at skærpe bevidstheden om vadehavsbyernes særlige identitet er dialog, samarbejde, vedholdenhed, viden og stort engagement. side

Dagmarsgade :Ribe

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Indsatsområder Fortætning Der arbejdes for yderligere fortætning af bymidterne i vadehavsbyerne, men dog altid med stor respekt for bykernernes store bevaringsværdier. Variation Der arbejdes for at få opbygget mere viden om boligmarkedet og -efterspørgslen i bykernerne for derigennem at opnå en boligudbygning og byfornyelse som lever op til behovene. Begejstring Der arbejdes med fraflytternes lyst til at vende tilbage og med at styrke borgernes muligheder for at slet ikke at kunne lade været at fortælle begejstret om deres hjemegn. Bosætning Der arbejdes for et fortsat tværkommunalt samarbejde omkring bosætning.

Bolig og bosætning Den globale tendens med at flytte fra landet til byen gør sig også gældende i Sydvestjylland, hvor byernes indbyggertal stiger, mens antallet af mennesker på landet falder. Når folk flytter sammen i byerne, sker der en fortætning. De gamle bykerner giver mange gode eksempler på attraktivt og meget tæt byggeri. Ved god planlægning kan det lade sig gøre at kombinere de gode eksempler fra de gamle bykerner med moderne viden om fortætning. Fortætning handler om ressource- og energiforbrug, om lavere CO 2 -udledning og dermed om klima og miljø, men også om tryghed og liv i byen. I Vadehavsområdet er der attraktive boliger for enhver smag. Boligudbuddet og -variationen er stor, fordi de fire kommuner supplerer hinanden med mange forskellige former for boliger og boligområder. Den store boligmæssige spændvidde findes også i vadehavsbyernes bykerner, der består af et miks af leje-, andels- og ejerboliger. Det giver spændende bymidter, hvor der er gode muligheder for at pleje og udvikle værdier som tryghed, nærhed, social balance og integration. Borgerne er de vigtigste ambassadører for området, både når de selv rejser ud, og når de får gæster på besøg. En solid tilflyttersucces kan kun begynde med, at områdets befolkning oplever, at de er omgivet af levende, synlige og tiltrækkende værdier, som de ikke kan lade være med at fortælle gæster og netværk om. Kulturelle og årligt tilbagevendende begivenheder, som eksempelvis Vardes Open Air og Fanø Summercup, kan få fraflytteren til at opretholde en forbindelse til lokalområdet, der rækker ud over de familiemæssige relationer. For selv om job og adgang til en attraktiv bolig er væsentlige for bosætning, så skal omdømme og kendskab være på plads, før bosætning overhovedet bliver overvejet. side

Kong Svends Plads :Varde

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Indsatsområder Bymidtehandel Der arbejdes for at nye butikker placeres i bymidten, for at sikre bymidtens handel og byliv. Mødesteder Der arbejdes for at udvikle bymidterne som spændende, sjove og udfordrende opholds- og mødesteder, der også fungerer udenfor butikkernes åbningstider for derved at sikre det liv i bymidterne, som er afgørende for om byen virker imødekommende for borgere og besøgende. Byerhverv for at undgå funktionstømning af bymidterne arbejdes der for at sikre en god udnyttelse af bymidtens bygningsmasse til mange forskellige typer af liberale erhverv.

Byerhverv Bykernerne har, med detailhandelen som væsentligste trækplaster, fungeret som mødesteder. Men den stærke konkurrence indenfor detailhandel sætter handelslivet under stærkt pres, hvilket gør det nødvendigt at revidere indretningen og opfattelsen af vores byrum. For vore byrum bliver kun vigtige og definerende rum for hele byen, hvis der er liv i dem og hvis de fortsat fungerer som mødesteder. Ved aktivt at arbejde med byens indretning kan byrummene blive til indholdsrige, men uformelle, mødesteder, der fordrer det sociale møde mellem mennesker. Gode mødesteder skaber rammerne for udvikling, vækst, fællesskabsfølelse og ikke mindst følelsen af at høre til netop her. Nogle af de faktorer som presser detailhandelen er grænsehandel, nethandel og turisme. I Nordby, Varde, Ribe og Tønder er handelslivet helt afhængigt af turismen. Sæsonudsvingene i handelen kan minimeres noget ved hjælp af nethandel, der giver butikkerne en mulighed for at nå den turistprægede målgruppe hele året. Bymidterne består af mange forskellige typer erhverv med detailhandelen som det vigtigste. Vidensamfundets mange kontorarbejdspladser er ikke miljøbelastende og egner sig godt til indplacering i bykernernes historiske bygningsmasse. I disse bygninger kan medarbejderne få en attraktiv arbejdsplads og bygningerne kan få nyt liv samtidig med at flere arbejdspladser i bymidterne giver potentielle kunder og liv i gadebilledet. I kommunerne arbejdes der generelt for at sikre åbne facader med butikker i stueplan, men kontorarbejdspladser af forskellig art kan passes ind oven på stueetagens butikker eller afvekslende med bymidtens butiksstrøg. side

Torvet :Tønder

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Indsatsområder 4G-dækning Der arbejdes for udbygning af en mobil bredbåndsløsning i byer og langs banelinier i området. Nærbane Der arbejdes for etablering af en nærbane med stor frekvens, der kan aflaste pendlertrafikken ind mod Esbjerg. Nærbanen skal være et attraktivt alternativ til bilen ved at det f.eks. er enkelt at medbringe cykel ligesom der skal være netadgang i toget. Bycykler Der arbejdes for cyklistvenlige tiltag, der kan fremme kombinationen af cykel og kollektiv trafik. Det kan f.eks. være bycykler og gode cykelparkeringsforhold med pumpestationer centralt i bymidterne og på steder, hvor pendleren skifter transportmiddel. Parkeringspladser Der arbejdes for at udforme bymidternes parkeringspladser, så de kan anvendes til andre ting på de dage, hvor der ikke er stort parkeringsbehov i byen. Hamborg Der arbejdes for etablering af direkte og hurtige togforbindelser mellem Esbjerg og Hamborg. Det vil sige, forbindelser med højere hastigheder og færre stop undervejs. Parallelmotorvej For at udbygge motorvejskapaciteten fra Danmark til Europa, og dermed aflaste den overbelastede E45, arbejdes der for at etablere en ny motorvej fra E20 til grænsen, der kobler på det europæiske motorvejsnet vest om Hamborg.

Infrastruktur Hver by kan meget mere når dets funktioner og ydelser bliver koblet sammen med nabobyens muligheder. Infrastrukturen sikrer, at de sydvestjyske byer kan fungere i et samspil. Bedre fremkommelighed fremmer aktiviteten inden for bosætning, erhverv og fritid i Sydvestjylland. Fremkommelighed i bymidterne handler både om velfungerende parkeringspladser og om løsninger, der henvender sig til pendleren med attraktive muligheder for at lade bilen stå. Sydvestjylland fastholder kun sin position på Danmarks- og Europakortet ved at have en god overordnet tilgængelighed for både bane og bil. Motorvejs- og baneløsninger skal være hurtige og effektive. Digital kommunikation øger mulighederne for samarbejde mellem partnere med stor indbyrdes geografisk afstand. Højhastighedsløsninger er nyttige for erhvervsliv, uddannelsessteder og offentlig administration. Dette gælder både de fiberbredbåndsløsninger som allerede er meget langt fremme i Sydvestjylland, men også dækning med mobile højkapacitetsløsninger. side

Konsul Lauritzens Plads :Fanø

Et politisk aftalt initiativ: Byroller og byfunktioner Indsatsområder Viden For at kunne udforme løsninger, der virker tiltrækkende for unge mennesker, både i form af byinventar, og i forhold til indhold og oplevelser, arbejdes der for at udbygge kommunernes viden om, hvad de unge synes er interessant både byrumsmæssigt og kulturelt. SVUF Der arbejdes for at udbygge SVUF s samarbejder mellem turistaktører med henblik på at fremme koblingen mellem oplevelserne i naturen med lysten til at benytte sig af bymidternes tilbud og muligheder. Fyrtårne Der arbejdes for at fremme samarbejdet mellem områdets fritidskulturelle fyrtårne for at styrke den stedbundne identitet og for at understøtte bylivet i bymidterne.

Fyrtårne Alle områdets byer kan tilbyde et godt udvalg af fritidskulturelle tilbud for byens borgere og borgerne i oplandet. De unge er en interessant gruppe borgere at arbejde med i forhold til byens fritidskulturelle tilbud i bymidterne. De unge har tid til og ønsker at opholde sig i byrummet, og kan dermed, med de rigtige løsninger, tilføre byrummet liv. Interessante byrum kan herudover øge de unges lyst til at blive boende i området som voksen. Den absolut største attraktion i området er Vadehavet med udpegningerne til nationalpark og verdensarv. Af beskyttelseshensyn er der kun begrænsede faciliteter til betjening af turisterne i kystområderne. Her kan bymidterne supplere den store naturoplevelse med bl.a. overnatnings- og spisesteder af høj kvalitet. Turismen har en afgørende betydning for handelslivet i størsteparten af vadehavsbyerne. I vadehavsområdet findes også en række fritidskulturelle fyrtårne, som på forskellig vis løfter området ved at gøre borgerne stolte af at bo, hvor de bor og samtidig gør området interessant at besøge for et stort opland. Fyrtårnene udgør specialiserede tilbud inden for idræt, kultur, musik, kunst og historie, som er karakteristiske og værdifulde indenfor hver sit felt. side

Byroller og byfunktioner i fem vadehavsbyer Byroller og byfunktioner i fem vadehavsbyer. Projektet Byroller og byfunktioner er et tværkommunalt projekt, der er blevet udarbejdet af vadehavskommunerne i fællesskab. Projektet undersøger byroller og byfunktioner i vadehavsbyerne Varde, Nordby, Esbjerg, Ribe og Tønder. Esbjerg Kommunes planafdeling har været projektleder for projektets arbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre andre vadehavskommuner samt Region Syddanmark og SVUF. Under udarbejdelsen af projektet er der sket en kobling til arbejdet med Wadden Tide udstillingen under Vadehavsfestivalen i sep. 2014. Projektet er endt ud med tre forskellige produkter. Afrapporteringen af projektet i Byroller og byfunktioner samt den tilhørende baggrundsrapport. Det tredje produkt: Idekatalog. Kunst som katalysator for byplanlægning referer til arbejdet under Wadden Tide, hvor der i aug. 2014 blev afholdt en workshop med kommunernes planlæggere og Wadden Tide-kunstnerne. I Byroller og byfunktioner opsummeres de indsatsområder som projektet har peget på. Indsatsområderne har alle til formål at gavne og styrke vadehavsbyernes bymidter ligesom indsatsområderne har en karakter, hvor det vil være en fordel at arbejde sammen over kommunegrænsen. Projektet lægger op til at kommunerne finder de indsatsområder, der giver mest mening for dem og benytter projektarbejdet som en anledning til at tænke de enkelte indsatser ind i en tværkommunal kontekst.

541 TRYKSAG 457

TITEL Byroller og byfunktioner GRAFISK DESIGN & FOTO Morten Spangsberg PRODUKTIONS ASSISTENT Lone Mikkelsen TRYK & OPLAG Rosendahl, 1000stk UDGIVET 2016 af Esbjerg Kommune, PLAN I SAMARBEJDE MED Fanø Kommune Varde Kommune Tønder Kommune STATISTISK MATERIALE Regional Udvikling, Strategi og Analyse [Region Syddanmark] OPLYSNINGEN - FYRTÅRNENE. Fyrtårne løber ikke rundt på udkig efter skibe at redde. De står bare og lyser. Fyrets lys er oplysning. Fyrtårnet står alene, men skal ses i sammenhæng. Oplysningen hænger sammen i et mønster. Blink - blink - blink. Så ved du hvor du er og hvad du kan forvente. Du kan forvente meget og endnu mere, når mønsteret træder frem. Fyrtårne viser vej fyrtårne oplyser. Byroller - byprofil - bysystem. Netværk og komplementaritet skaber fælles identitet og fælles interesser Fyrtårnet er det sted, vi koncentrerer det bedste vi har OPLYSNING, VIDEN, BEGEJSTRING SOM ET FÆLLES GODE, VI GERNE VIL VISE ALLE ANDRE

Byens rolle er afgørende. Varde, Esbjerg, Fanø, Ribe og Tønder deler et sammenhængende vadehavsområde, der fungerer som en fælles bo- og arbejdsmarkedsregion. Byerne har formet sig efter tidernes moder, luner og behov og indarbejder også i dag nye funktioner for at øge byboernes livskvalitet.