Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet? 8 Er atrieflimren arveligt? 10 Kan atrieflimren helbredes? 12 Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage min medicin? 14 Hvordan vil atrieflimren påvirke min hverdag? Hvor ofte skal jeg gå til lægen? Må jeg dyrke motion? Er der noget, jeg ikke må spise eller drikke, når jeg er i behandling? Jeg skal til tandlægen. Hvad gør jeg? Jeg skal ud at rejse. Hvad skal jeg være opmærksom på? 2 Folderen er udarbejdet af Boehringer Ingelheim Danmark A/S i samarbejde med overlæge, kardiolog Ulrik Dixen, Hvidovre Hospital.
Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er navnet på en tilstand, hvor din normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, der for det meste er for hurtig, men som også kan være for langsom. Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse blandt voksne. De mest almindelige symptomer: Fornemmelse af uro i brystet eller hjertebanken Hurtig og uregelmæssig puls Åndenød Brystsmerter Svimmelhed Symptomerne opleves forskelligt fra person til person, og mange mennesker oplever kun få eller ingen symptomer. Atrieflimren er en sygdom, der oftest er godartet og ufarlig for hjertet, men du skal være opmærksom på, at atrieflimren giver en forhøjet risiko for apopleksi. Derfor er det vigtigt at passe den behandling, din læge har foreskrevet. Fakta om atrieflimren Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der kan føre til, at blodet klumper sig sammen i hjertets forkamre (atrier). Disse klumper kan rive sig løs og ende som en blodprop i hjernen. Atrieflimren rammer ofte personer over 50 år. Flere end 50.000 danskere lider af atrieflimren. Hvert år indlægges 13.000 personer i Danmark med atrieflimren. Atrieflimren er den hyppigste årsag til blodpropper i hjernen. Uden blodfortyndende behandling er risikoen 5 gange højere end hos mennesker uden atrieflimren. Blodpropper i hjernen kan og skal forebygges. 3
Er atrieflimren farligt? Som udgangspunkt er atrieflimren en godartet og ufarlig hjerterytmeforstyrrelse. Der kan dog være gener forbundet med den uregelmæssige hjerterytme, og du kan opleve gener i dagligdagen på grund af behandlingen. Det er vigtigt, at din læge forholder sig til, om du har en øget risiko for en blodprop i hjernen og dermed har behov for behandling med blodfortyndende medicin. Desuden skal han sikre sig, at din puls ikke er for hurtig, og han vil måske give dig medicin, der kan gøre pulsen normal. Hvis du får en god behandling, og din medicin er godt reguleret, kan man reducere risikoen for disse komplikationer væsentligt. 4
Tag din behandling alvorligt Atrieflimren er ikke livstruende i sig selv, men tilstanden giver nogle risikofaktorer, som din læge skal tage højde for: Risiko for blodpropper Blodet løber kun langsomt gennem forkamrene under anfaldene. Det kan skabe små klumper af størknet blod, der kan sætte sig som blodpropper i arme, ben eller hjerne. Øget dødelighed Den øgede dødelighed ved atrieflimren hænger sammen med, at der er en øget risiko for at få en blodprop i hjernen og for at få hjertesvigt. Dårlig livskvalitet Symptomerne på atrieflimren skaber angst og begrænser livsudfoldelsen. 5
Om sammenhængen mellem hjerne og hjerte Hvert år rammes ca. 12.000 mennesker i Danmark af en blodprop i hjernen. 25 procent af dem skyldes atrieflimren. Her får du forklaringen: 3 Hvis en blodprop sætter sig fast i et blodkar i hjernen, blokeres blodtilførelsen, og dine hjerneceller får ikke den ilt, de behøver for at fungere normalt. 2 En af disse propper kan rive sig løs og flyde med blodstrømmen. 1 Når dit hjerte banker uregelmæssigt, tømmes hjertets forkamre ikke helt for blod. Noget af det tilbageblevne blod kan størkne og blive til propper. 6
Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet? Ved atrieflimren ser man det specielle fænomen, at hjertets forkamre (atrier) flimrer. Det vil sige, at forkamrene ikke trækker sig sammen som normalt. Blodet i forkamrene er derfor mere stillestående, og der er en risiko for, at der dannes klumper af blod, eller at blodet tyknes let. Det er ikke alle patienter med atrieflimren, der har en så forøget risiko for blodpropper, at det kræver blodfortyndende behandling. Men hvis du har en eller flere andre tilstande, som f.eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge, er din risiko for en blodprop i hjernen øget. Det er derfor vigtigt, at din læge eller hjertelæge vurderer risikoen, og at I sammen vælger den behandling, der bedst passer til din risiko og til dig. Forebyggende blodpropbehandling 1. Lægemidler, der hæmmer blodpladerne (trombocythæmmer). 2. Lægemidler, der hæmmer blodets evne til at størkne, kaldet blodfortyndende behandling (antikoagulerende medicin). Der findes flere typer: Indirekte trombinhæmning En type lægemiddel hæmmer K-vitamin, der medvirker til, at blodet størkner. Her skal du være opmærksom på, hvor meget K-vitamin du spiser, og det anbefales, at du jævnligt får målt, hvor tyndt blodet er. Direkte trombinhæmning En anden type lægemiddel hæmmer det enzym, der direkte regulerer, hvor tyndt blodet er. Her behøver du ikke regelmæssige blodprøvekontroller, og du skal ikke være opmærksom på kostens indhold af K-vitamin. 7
8
Er atrieflimren arveligt? Nej, som oftest ikke. Atrieflimren optræder i enkelte tilfælde meget hyppigt i nogle familier, men hos langt de fleste kan man ikke spore noget arveligt mønster. Spørgsmålet er dog langt fra afklaret og undersøges i forskningsprojekter over hele verden. Det er ikke alle tilfælde af atrieflimren, vi kender årsagen til. Men vi har i dag identificeret en række kendte risikofaktorer: Alder (50+) Atrieflimren i familien Et stort forbrug af alkohol Forhøjet blodtryk Overvægt Forhøjet stofskifte Blodprop i hjerte eller lunge Infektioner Hjerteklapsygdomme Hjertesvigt Kronisk lungesygdom Søvnapnø (uregelmæssighed i vejrtrækningen under søvn) Diabetes Operationer Pas på dig selv, når du har atrieflimren Undlad at ryge Vær fysisk aktiv i mindst en halv time hver dag Spis sund mad med lavt indhold af fedt Spar på sukkeret Spis masser af frugt og grønt Nyd alkohol med måde 9
Kan atrieflimren helbredes? Hos de fleste patienter med atrieflimren, er der med den viden, vi har i dag ingen grund til at helbrede sygdommen. Der er derimod god grund til at behandle den med medicin, der virker blodfortyndende, og eventuelt med medicin, der stabiliserer hjerterytmen. Hvis du har sygdommen i anfald, og hvis du har mange gener under disse anfald, kan man prøve at genoprette og fastholde den normale hjerterytme ved hjælp af enten medicin, elektrisk stød eller såkaldt ablationsbehandling, hvor man indfører nogle små kateter i hjertets kamre for at fjerne rytmeforstyrrelsen. Uanset om du og din læge vælger at acceptere den uregelmæssige hjerterytme eller prøver at genoprette den normale hjerterytme, er det vigtigt at tage stilling til, hvilken form for blodfortyndende behandling du skal have. 10
(Et andet foto af manden end det tidligere i brochuren) 11
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage min medicin? Hvis du glemmer at tage din medicin, virker den ikke. Det betyder, at du kan miste den beskyttende effekt af at være i blodfortyndende behandling. Hvis du glemmer at tage hjerterytmemedicin, kan du få tilbagefald af atrieflimren, eller din puls kan stige. Hvis du har glemt at tage din medicin over længere tid, bør du kontakte din læge for råd og vejledning. Hvis du blot har glemt at tage medicinen en enkelt dag, skal du fortsætte uændret med samme dosis næste dag. Du må aldrig tage en dobbelt dosis medicin. Det kan være direkte farligt, fordi du kan få en alt for høj dosis af den blodfortyndende medicin eller hjerterytmemedicinen. Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid kontakte din læge eller dit hjerteambulatorium. 12
Gode råd til at huske din medicin Indstil alarmen i din mobiltelefon til at ringe på samme tidspunkt hver dag. Tag medicinen på samme tidspunkt hver eneste dag og føj den gerne til en rutine, du har i forvejen. F.eks. når du børster tænder eller spiser morgen- eller aftensmad. Bed din familie hjælpe dig med at huske medicinen. Sæt en påmindelse på køleskabet, telefonen eller badeværelsesspejlet og husk at skifte den ud en gang imellem, så du bliver ved se den. Husk at hente ny medicin, før du har opbrugt den sidste dosis. Når du er ude at rejse, så husk at tage medicin med til hele rejseperioden. 13
Hvordan vil atrieflimren påvirke min hverdag? Det særlige ved behandlingen af atrieflimren er, at man både skal behandle hjertet og beskytte hjernen, så man forebygger blodpropper. Medicinering kan gøre livet besværligt for mange patienter. Der er dog en del, du selv kan gøre for at lette livet med behandlingen. Her får du en række gode råd. Hvor ofte skal jeg gå til lægen? Det er meget forskelligt. Mange har behov for hyppig kontrol i starten, mens hjerteundersøgelserne udføres, og medicinen opstartes; for eksempel hver uge. Senere behøver du ikke så hyppige kontroller. Hvis du skal i blodfortyndende behandling med behov for blodprøvekontrol, skal du typisk have taget en blodprøve med 2 6 ugers mellemrum, alt efter hvor stabil din INR-blodprøve er. Medicinens blodfortyndende evne måles i INR-værdier, der viser, hvor meget blodstørkningstiden er steget i forhold til det normale. Din INR-værdi skal ligge mellem 2 og 3. Hvis du er i blodfortyndende behandling, hvor der ikke er behov for blodprøvekontrol, skal du aftale med din læge, hvor hyppigt du skal til kontrol med din atrieflimren. Hvis du mærker nye symptomer i dagligdagen, bør du kontakte din læge og få en ny kontrol af din hjerterytme og eventuelt få justeret din medicin. Må jeg dyrke motion, når jeg har atrieflimren? Ja, du må meget gerne dyrke motion, for motion gavner både dit helbred og dit almene velbefindende. Motion virker beskyttende mod blodpropper, og det kan ofte få dig i bedre humør. Hvis du har atrieflimren med uregelmæssig hjerterytme, vil hjertet dog som hovedregel miste 10-15 procent af ydeevnen, hvilket især hos yngre kan føles begrænsende i hverdagen og under sport. Desuden kan medicinen, der gives for at regulere hjerterytmen, i nogle tilfælde sænke din maksimale puls under anstrengelse. Det kan derfor føles, som om du ikke længere kan yde det samme, når du motionerer. Enkelte patienter med anfald af atrieflimren oplever at de ved maksimal fysisk anstrengelse, som f.eks. hurtig cykling op ad bakke, får et nyt anfald af atrieflimren. Hvis du genkender det mønster, kan du prøve at undgå at belaste dig selv fuldt ud. Hvis du ikke tydeligt kan se en sammenhæng, er der dog ingen grund til at lægge dine motionsvaner om. 14
Er der noget, jeg ikke må spise eller drikke, når jeg har atrieflimren? Nej, i princippet ikke. Det er dog generelt vigtigt, at du spiser sundt for at nedsætte risikoen for en blodprop. Får du behandling med enten en trombocythæmmer eller en direkte trombinhæmmer, behøver du ikke tage særlige hensyn til, hvad du spiser. Får du blodfortyndende medicin i form af et lægemiddel, der hæmmer K-vitamin, hvor du går til blodprøvekontrol og får ny dosering af din medicin ud fra blodprøven, er din kost anderledes vigtig. Det skyldes, at din medicin bliver påvirket af K-vitamin, som findes i en række grøntsager. Jeg skal til tandlægen. Hvad gør jeg? Du fortæller din tandlæge, at du har atrieflimren, og du skal især være opmærksom, hvis du får blodfortyndende behandling. Hvis du får en vitamin K-hæmmer, skal du eventuelt holde et par dages pause op til behandling hos tandlægen, hvis du skal have foretaget indgreb, hvor det kan bløde. Det er en god idé at koordinere forløbet med den sygeplejerske eller læge, der styrer din blodfortyndende behandling. Jeg skal ud at rejse. Hvad skal jeg være opmærksom på? Næsten alle hospitaler i velfungerende lande kan behandle atrieflimren, og du vil derfor kunne rejse uden større problemer. Du skal dog være opmærksom på, om din rejseforsikring dækker dig fuldt ud. Hvis du får en vitamin K-hæmmer som blodfortyndende behandling, skal du kunne doseres frem i din rejseperiode. Ved længere rejser kan det være nødvendigt at arrangere, at du får taget en blodprøve i udlandet, og at du kan komme i kontakt med den læge, der varetager den blodfortyndende behandling, så du kan få at vide, hvor mange tabletter du skal tage. Blodfortyndende behandling, som ikke kræver blodprøvekontrol, er ikke forbundet med samme problemer under rejser. 15
www.hjerteflimmer.dk viden om hjerte og hjerne til dig med atrieflimren 605-pra-12-01-15 Atrieflimren er en sygdom i hjertet. Men vidste du, at den største risiko ved atrieflimren er en blodprop i hjernen? Det skyldes, at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i kroppen, når hjertet slår uregelmæssigt. Klumper af størknet blod fra hjertet kan rive sig løs og sætte sig som en prop i hjernen. Denne folder giver svar på de oftest stillede spørgsmål om atrieflimren. På www.hjerteflimmer.dk kan du få mere viden om sammenhængen mellem hjerte og hjerne og gode råd til et bedre liv med atrieflimren.