Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240



Relaterede dokumenter
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Påskedag den27. marts 2016 kl i Skelager Kirke.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Midfaste søndag Joh. 6,24-37; 2.Mos. 16,11-18; 2.Pet. 1,3-11 Salmer: 754; 31; 54-52; 321(alterg.); ; ; 752

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

OPSTANDELSENS NYORIENTERING

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

MED RETNING MOD LIVET

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Langfredag Alting var uafvendeligt, smerten måtte bæres, for der var ingen panodiler at tage. Tiden måtte være så lang,

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28, Salmer:

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Pinsedag 24. maj 2015

oblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Din tro har frelst dig!

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Fastelavns søndag II 2016 Strellev

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Rødding Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Skærtorsdag II 2016 Ølgod , til nadver 477

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Prædiken til 2. påskedag, Luk 24, tekstrække

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

MARIA, NÅDENS REDSKAB

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Evangeliet, s og Kjær, Jesus, s Kjær, Markus-Evangeliet, s og Kjær, Jesus, s

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl og i Thorning kl

Septuagesima 24. januar 2016

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

Peters udfrielse af fængslet

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

Transkript:

Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind i dit lys til livet sammen med dig. Amen Stemmen der kalder os tilbage til livet I torsdags, skærtorsdag handlede min prædiken om, at Jesus er blevet vores tjener, for at kunne give os et helt nyt liv sammen med Gud. Gud har sendt Jesus til os, for at lære os om Gud, og vise os Hans kærlighed, det er ikke kun påskens tema, men det budskab der gennemsyrer evangeliernes beretning om Jeuss. Men her i påsken, som vi fejrer nu, er vi nået til det afgørende øjeblik, hvor Guds plan med Jesus bliver ført helt ud i livet. Her viser Gud sin magt, ved gennem Jesus at overvinde dødens magt, så livet sejrer, og vi kan få mulighed for at leve livet med Gud. Allerede da Jesus blev født, lå påskens begivenheder i kortene. Og allerede før det, havde Gud gennem profeterne, fortalt at Herrens tjener skulle lide og dø. Derfor kan vi også tidligt i evangeliernes beretning om Jesus, læse at Jesus og disciplene går op til Jerusalem. Det er det her det hele peger frem mod. Det er her det endelige slag 1

skal stå. Det er her sejren skal vindes, derfor er påsken en så afgørende og glædelig højtid for os kristne. Men samtidig med at påsken, er lysets store sejr, fordi den viser Guds kærlighed og magt, og derigennem giver os håb, er den også en vandring gennem det mørkeste mørke. Først og fremmest for Jesus. Han oplevede i påsken alle afskygninger af svigt, ensomhed og modgang. Han oplevede hvordan Judas forråede Ham med et kys. Et kys, der ellers burde være et tegn på kærlighed. Peter fornægtede Ham, og alle de andre disciple svigtede Ham også, selvom de lige havde lovet det modsatte. Han måtte kæmpe sin angsts kamp i Gethsemane, alene. Han blev taget til fange, spottet, pisket og slået ihjel. Men også for disciplene, blev påsken en vandring gennem mørke. De oplever også svigt, nemlig deres eget. De oplevede en magtesløshed over ikke at kunne hjælpe Jesus, og de oplevede håbløshed, fordi Ham som hele deres håb knyttede sig til, nu var død. Dermed kommer de også til at opleve ensomhed, selvom de tilbringer det meste af tiden sammen med nogle af deres nære venner. Det samme gør sig også gældende for Maria. Hun befinder sig midt i sit livs største krise, fordi Jesus er død. For sagen er at Han havde fået en stor og afgørende betydning i hendes liv. Derfor rammer hans død 2

og adskillelsen fra Ham, hende så hårdt. For, jo tættere knyttet man er på nogen, jo mere ondt gør det på os, at miste dem. Og frygten for at det skal ske, kan gøre os bange for at knytte os til andre. Men Maria var gået all-in, hun havde håb og tillid til Jesus. Hun har siden mødet med Ham, fulgt Ham på tætteste hold. Dermed var hun på nærmeste hånd blevet vidne til det som Han sagde og gjorde. Hun havde hørt Ham sige nogle fantastiske ting om Gud og Guds rige, hun havde set ham gøre store undere og hun havde oplevet hvordan Han kunne give mennesker uden håb, håbet igen. Disse erfaringer, havde overbevist hende om, at Han var sendt af Gud, og hendes forventninger til ham var med tiden kun blevet større og større. Men med ét slag er disse forventninger pludselig forsvundet og afløst af sorg på grund af Jesu død. Det håb, og den forventning som hun havde til Ham, bliver pludseligt revet væk. Derfor bliver hun efterladt i en håbløshed, som hun ikke kan se hvordan hun skal komme ud af igen. På dette tidspunkt, hvor vi møder Maria uden for graven, har hun set den tomme grav og Jesus er opstået. Lyset er brudt igennem og forandringen er sket. Men Maria vidste det ikke. Hun var stadig i mørket. Men midt i hendes håbløshed og fortvivlelse møder hun Jesus, og taler med Ham. Og mens de står og taler sammen, er det at Jesus siger Maria. Det er dette Maria der skaber forandringen for hende, og den 3

åbner en helt ny virkelighed. Fra at være i håbløshed og fortvivlelse, bliver hun kaldt tilbage til livet med Jesus. Nu oplever hun håb igen, og hun kan igen tro på en fremtid sammen med ham. Der er umiddelbart to ting, der ligger til grund, for at dette Maria får den betydning, som det får. For det første, er det sagt af Jesus, som hun kender så godt og har tillid til. Det er mødet med denne velkendte stemme, som tilhører Ham som hun stoler på og er tryg ved, der bliver afgørende for hende. Dermed bliver relationen mellem dem, genoprettet, og der bliver tændt et lys for hende, i det mørke hun oplevede. Men når Jesus overhovedet kan sige hendes navn og give hende håbet tilbage, skyldtes det Guds indgriben, fordi Jesus var blevet levende. Jesus var død, det var hun selv vidne til, men nu er Han opstået igen. Derfor kan han møde hende på den anden side, som repræsentant for både Guds magt over døden og hans grænseløse kærlighed til os. Vi kan også, som Maria opleve fortvivlesen. Vi kan møde den i mange afskygninger. Vi kan opleve den når vi møder modgang, og livet ikke går som vi havde håbet det ville. Vi kan opleve den på nært hold, når vi mister nogen der står os nær. Vi kan også opleve en grundlæggende fortvivlelse, over den sårbarhed, der knytter sig til selve livet, og det at være menneske. Den kan skyldes livets vilkårlighed, det at der er 4

ting som vi ikke kan kontrollere, men som bare sker for os. Eller det kan skyldes at vi ikke kan se et mål for livet. Men ligesom vi kan have fortvivlelsen tilfælles med Maria, kan vi også kaldes ud af den igen, ligesom Maria blev. For da Jesus opstod påskemorgen, blev dødens magt overvundet for alle mennesker, ikke kun for dem der var heldige med at møde ham uden for graven. Derfor er forandringen allerede sket, lyset er brudt igennem og den nye virkelighed er en realitet, også for os. Også for os, er vejen til Gud åbnet, og dødens magt er brudt. Derfor kan Jesus også kalde os ud af fortvivlelsen, og ind til livet med Gud. Her, hvor vi hører til og kan være trygge. Her hvor vi kan finde håb og mening med livet. Det, at mødet med en velkendt stemme kan ændre alt og fjerne fortvivlelsen, kender vi også fra børn. Hvis et barn er kommet væk fra sine forældre, et sted hvor der er mange mennesker, kan fortvivlelsen hurtigt vokse og blive altoverskyggende, men der skal ikke mere til end lyden af mors stemme til, for at rive barnet ud af fortvivlelsen og tilbage i trygheden. Ensomheden og utrygheden forsvinder med bevidstheden om at mor eller far er i nærheden. Det samme gjorde den for Maria, da hun hørte Jesu stemme. Når Jesus kalder på os, for at kalde os ud af mørket og 5

fortvivlelsen, er det også en velkendt stemme der kalder på os. Stemmen tilhører den almægtige Gud, der har magten i himmelen og på jorden. Den tilhører den Gud der elskede verden, så han gav sin søn, for at enhver der tror på Ham, ikke skal fortabes men have evigt liv. Derfor er det en stemme som vi kender og kan være trygge ved. Den tilhører en der vil os det godt, der som en far leder efter barnet der er blevet væk. Den far der både kan og vil tage sig af os. Men Jesus kan mere end at møde os og trøste os i svære situationer. Det kunne Han også for Maria. Jesus møder hende ikke kun midt i fortvivlelsen, Han tager hende ud af den og sender hende tilbage til livet og hverdagen med disciplene. Men det er en ny virkelighed, som han sender hende ud til, i forhold til den hvor hun var fanget i håbløsheden. Det er det, fordi alt er ændret ved Jesu død og opstandelse. Derfor giver Jesus Maria besked om at fortælle disciplene om denne nye virkelighed, nemlig at Han stiger op til sin far og deres far. Til sin Gud og deres Gud. Det betyder for disciplene, at de er forbundet med Gud. Gud er ikke bare Jesu, far. Han er også deres far. Disciplenes liv sammen med Jesus er ikke endegyldigt slut, men fortsætter selvom Han er hos Gud. På samme måde kan han være tæt på os i vores liv. Han er med os i alt hvad vi møder gennem livet, og vi kan være hos Ham når vi står over for døden. Han sender os ud i livet til dem som 6

vi er i blandt i vores hverdag, med denne forvisning. Men han sender os også ud med en besked, ligesom han gjorde med Maria. En besked til de mennesker som vi møder på vores vej, om at Han er stået op af graven, så hans Gud er vores Gud og Hans far er vores far, og at det er Ham og ikke døden der har magten. Det er denne virkelighed Gud gav os påskedag, da Jesus stod op af graven. Amen 7