Interviewguide til fokusgruppeinterviews 1.Når unge, som jer, skal finde information om uddannelser sker det ikke gennem Facebook

Relaterede dokumenter
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview med drengene

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Studiestartsapp og medievaner på Science

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 11: Transskribering af fokusgruppeinterview med 8 elever fra 8. klasse på Skødstrup Skole

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

BM: jeg sætter lige mikrofonen til her (skratter). Super, øhm, jamen øh først skal jeg lige have dit navn og alder?

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret

10 trin til en succesfuld Facebook side

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Bilag 4: Elevinterview 3

Q1 Dit køn: Hvordan vælger du uddannelse? 1 / 24. Answered: 1,475 Skipped: 0. Kvinde. Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 70.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Klart på vej - til en bedre læsning

Almengørelse i den kollektive vejledning. Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

Kvalitetsstandard for

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Faglig læsning i 6. klasse: At læse og forstå fagtekster

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Nej sagde Kaj. Forløb

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

Mini guides til eksamen

Undervisningsmiljøvurdering

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Frafaldsundersøgelsen en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Sociale netværkstjenester for unge

NIVEAU: klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens

KOMMENTARRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

U-days - kampagneplakater

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

VUE ÅRSMØDE Odense, den 24. november

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Evaluering af Studiepraktik Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

6. klasse. Børnearbejde

Hvordan følte du det, da du fik tilbuddet om at væ re med? Beskriv med dine egne

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Du er klog som en bog, Sofie!

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Vi besøger farmor og farfar

Tilbagemeldinger fra kurset. Ambassadørernes tilbagemeldinger Fra klimaambassadør kurset lørdag den 2. juni 2012

Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Selvevaluering - Hjemly Idrætsefterskole

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

Transkript:

Empiri Pige Dreng 1 Dreng 2 Dreng 3 Dreng 4 Dreng 5 Kernekategori 1.Underkategori 2.Underkategori Interviewguide til fokusgruppeinterviews 1.Når unge, som jer, skal finde information om uddannelser sker det ikke gennem Facebook Hvad mener I om det? Pige: Det er jeg jo enig i, jeg vil jo mene at det ikke er lige så, på en eller anden måde troværdigt. Der er selvfølgelig nogle ting, der er troværdige, også er der andre, som ikke er. Dreng 1: når det er sådan nogle hjemmesider som uddannelsesguiden f.eks. som vi så får foreslået af uddannelsesvejlederne her på gymnasiet, Pige: ja og og så går ind på facebook og syntes godt om uddannelsesguiden eller hvad? Dreng 1: Nej, jeg tænker mht. hvordan vi finder informationer om uddannelserne. Pige: når ja, ja Dreng 1: og så nogle gange så har man en storebror eller et familiemedlem der brugte det eller det, som man så får noget af vide om. Dreng 2: Jeg synes tit så får man noget at vide fra, nogle man kender eller et eller andet og så går man specifikt ind på deres side og undersøger noget om det, det er ikke så meget gennem sociale medier synes jeg. Dreng 3: Jeg synes også at det er meget mere sådan nogle Uddannelsesguiden og sådan nogle hjemmesider der er meget mere paraply, hvor der er mange forskellige ting ind under, end f.eks. facebook sider, hvor man går ind under f.eks. Københavns universitet,

hvor det lægger ting op om hvad de vil lave, men så får jeg ikke af vide hvad andre universiteter i området vil lave. Hvor søger I efter information om uddannelse? Stephanie: Så det i siger det er, at hvis i skal finde noget, så søger i primært på uddannelsesguiden f.eks. Dreng 3: Ja bare på google f.eks. eller deres egen hjemmeside Stephanie: (i munden på dreng 3 ovenfor) På deres egen hjemmeside Hvorfor bruger I ikke Facebook? (Stephanie: I nævnte at facebook kunne være utroværdigt, er der andre grunde?) Dreng 1: Jeg har ikke facebook Dreng 4: Jeg tror den største grund til det, det er når du går ind på deres hjemmeside, så kan du også se hvordan de har designet hjemmesiden, så du får lidt mere en del af det, og ikke kun det, du kan se hvordan de har opstillet tingene og hvordan de selv har skrevet du har ikke samme muligheder inde på facebook. Dreng 2: Det virker også som om at de informationer man skal bruge er mere samlet på deres egen side, så kan du går ind og se specifikt, hvad det er du vil undersøge og finde alle de ting du har brug for Dreng 1: Ja det virker som om, at det er sådan mere komplet, altså den information der er inde på deres hjemmeside, der burde det ligesom være alt den information de har om det. Dreng 3: Selvfølgelig er det meget smart, på ens newsfeed på facebook at den dukker op, så vil den selvfølgelig dukke op med link til deres egen hjemmeside, så selvfølgelig er det nemmere at tænk, hov nu har de lige langt et eller andet nyt op på facebook, frem for at du skal tjekke deres hjemmeside, hver anden dag, det er selvfølgeligt meget smart. Men meget mere information og også nemmere at finde information inde på deres egen hjemmeside. Filtrere sig frem til det man gerne vil vide. Dreng 2: Det kan være at man kan bruge facebook til at få lidt mere indsigt i hvad der sker på uddannelsen, men jeg tror ikke det er det man vil gøre først. Først går man ind på deres egen side og undersøger der. Dreng 1: Så kunne det være at man inde på facebook kunne finde et eller andet med hvad eleverne synes om at gå der, på de der linjer og hvordan det fungere Gruppe: Ja (enighed) Hvad skal der til, for at I ville bruge Facebook til at søge og indsamle information om uddannelsesvalg? Pige: Hvad der skulle til? Stephanie: Ja, altså, hvad ville de forskellige hjemmesider skulle gøre, f.eks. UG, hvad ville de skulle gøre på facebook, for at i ville følge dem, f.eks. Dreng 1: Nu ved jeg ikke så meget om hvad der i forvejen er, kan man sige, men altså det jeg snakker om med, at så at folk der går der giver nogle synspunkter på hvordan de føler,

det er at gå på de forskellige linjer og hvordan, sådan meget specifikt, hvordan undervisningen foregår. Altså man kan godt, inde på Uddannelsesguiden, læse sådan noget med de forskellige former, men det er svært f.eks. at finde sådan noget med hvilke fag, der har meget stor indflydelse i undervisningen. Det er ikke altid at de faglige adgangskrav, hænger specielt meget sammen med hvilke fag, man skal bruge og hvor meget man skal bruge dem i undervisningen. Dreng 3: Jeg tror også bare at selv facebooks, hvad hedder det, hvordan det bare er sat op generelt, er jo at det er ikke fordi at der er sådan voldsomt stor forskel på om du er en side (virksomhed) eller om du er en person. Det er sådan meget noget af de samme informationer du kan lægge op og sådan noget lignende, så jeg tror helt klart ikke er en fordel, hvis du gerne vil videre give en masse information. Jeg tror også at det er derfor (en af drengene forsøger at afbryde), at aviser typisk lægger links op til deres egen hjemmeside. Dreng 4: Jeg vil tro at man kan gøre det på den måde, hvis de havde sådan en side, som refererede, blev ved med at referer til andre uddannelser, så de havde en helt side der referer til alle uddannelser rundt omkring, og så havde en side for hver uddannelse, man kunne gå ind og kigge på, så kunne man godt gøre det på den måde. Men det er meget mere besværligt, end bare en standard side. Dreng 3: Det ville også gøre udvalget inden for et bestemt område mere, frem for at du skal sidde og vente på at der måske kommer noget nyt omkring det, samtidig med at der kommer en masse informationer omkring tekster du ikke interesser dig for. Dreng 2: Noget der kunne være oplagt at bruge facebook til, det kunne være, at hvis man let kan komme i forbindelse med nogle, der er i gang med at studere, fordi så kunne man måske have nogle navne man kan skrive til og så kunne man snakke med dem om nogle personlige spørgsmål. Men det er måske noget som er lidt lettere tilgængeligt på facebook, end det er på en anden hjemmeside. Gruppen: Ja (enighed) Stephanie: Så i kan måske godt have et behov for en eller anden dialog med en relevant person fra den uddannelse i måske har interesse i. At kunne stille nogle spørgsmål og Gruppe: Nikker i enighed Dreng 2: Nu har jeg været studerende for en dag, her for et par uger siden, og jeg synes det var rigtig godt, det der med at snakke med en der går der og høre lidt om hvordan og

stille sine spørgsmål. Det er nogle gange lidt nemmere end bare at få alt infoen på en hjemmeside. Pige: Altså jeg ved at Københavns Universitet har gjort det på deres facebook side, hvor man kunne følge en person i løbet af deres uge, også på Instagram. Cæcilie: Den der dagbog der de har Pige: Ja Stephanie: Nu vil vi springe lidt over til noget indhold.. 2. Indhold som tager aktuelle problemstillinger op, i form af guides, er interessante (kvote 1 og 2 + fagforening)? Indblik i jobs virker også til at være interessant (jobsafari). Information med visuelle elementer, er det mest interessante. Hvilke indholds-former om uddannelse synes I er spændende/tiltrækkende? (vis eksempler på PP) Hvorfor de indholds-former? Stephanie: Hvilke ville i klikke på, hvis der blev lagt et opslag op Pige: Altså jeg vil hellere personligt sidde og se en film, end at jeg gider at sidde og læse en artikel. Det gør ligesom at det kommer ud på en anden måde og ja det vel også lettere at komme frem med nogle andre ting på en eller anden måde, med en film. Og så også hellere høre hvordan den med.. Ja hvad var det, var det en dagbog? (Stephanie: Interviews?) Ja. (referer til jobsafari og interviews med studerende) hellere det hvor man ligesom hører det fra en person, der siger det, i stedet for at det lidt mere overordnet, det andet. Dreng 2: Ja men det er helt sikkert en bedre måde at blive fanget af det der lige interesserer en. Dreng 3: Jeg synes også meget tit når man f.eks. går ind på uddannelsesguiden eller andre hjemmesider og læser omkring uddannelsen, så får du jo de formelle krav og alle sådan nogle ting, men du får ikke rigtig noget at vide om det sociale liv på universitetet. Det synes jeg tit er det aspekt der mangler og derfor synes jeg at det er meget smart at lave dagbog og interviews, så man også kan høre deres synspunkt. Dreng 1: Det er sådan noget med også hvad eleverne synes om den der specifikke linje, hvad de synes om at gå der osv. Dreng 3: ja.

Stephanie: Ja, super Hvilke indholds-emner finder i mest interessante/relevante at læse om?/ ville ikke gerne læse om? (vis eksempler PP) Hvorfor de emner? Dreng 1: Altså man kunne måske være god til at opdatere angående forskellige politiske ændringer, men så skulle det nok mere være noget med at referere til forskellige hjemmesider og ligesom uddybe omkring det. Altså forskellige lovændringer inden for uddannelser. Dreng 3: Ja, det ville i hvert fald gøre det mere overskueligt tænker jeg. Pige: Altså jeg bliver lige nødt til, er vi stadigvæk i gang med facebook, med hvad vi vil have på facebook, hvis der bliver slået op? Stephanie: Ja, hvis der slået nogle af de her emner op på facebook, hvad i så ville klikke videre på og læse. Cæcilie: Altså i forbindelse med uddannelse når i søger Pige: Altså jeg ville nok også gå videre med jobstillinger, altså hvad kan jeg bruge denne her uddannelse til, er der overhovedet mulighed for, efter de her 5 år eller hvor meget man bruger på det, er der mulighed for at bruge det til noget. Dreng 2: Det er netop det. Det ville også være praktisk, hvis nu man har besluttet sig og man følger en eller anden uddannelse på facebook, så ville det være logisk at man fik noget info op til når man skal til at søge, sådan at man er helt sikker på hvad det er man gør og kan slå det op når man sidder med det. Jeg tænker at det ville da være praktisk at og slå sådan nogen ting op, når man var på den tid af året. Cæcilie: Er der også noget, nu spørger jeg lige, er der noget der er mindre interessant af det der står der oppe. I må gerne lige tage 2 minutter og lige læse hvad der står. Dreng 1: Altså jeg tænker, SU plejer jo ikke at hænge så meget sammen med selve uddannelsen, det plejer at være noget du så kan finde, jeg kan ikke huske om det er inde på skat s hjemmeside, der står der egentlig bare, at når det er sådan og sådan, så får du det og det i SU, så det synes jeg måske ikke er så vigtigt at informere inde på selve uddannelsernes hjemmesider eller facebook. Gruppen: ja enighed

Pige: Måske også noget med boliger, altså Dreng 4: Jeg synes at den hænger lidt sammen med om der er nogen der f.eks. har nogle specielle rabatter tæt på, specielle boliger. Eller om der er nogen der har de der, hvad hedder det (pige: kollegieværelser) kollegieværelser, der er tildelt til. Så kan det være relevant, men det er ikke rigtig relevant hvis de bare skriver om noget der er i nærheden, så ville du hellere gå ind på andre sider, tror jeg. Cæcilie: Så sådan noget som kollegier det er interessant at høre om? Dreng 4: Ja hvis de har noget der ligger til, så ville det være interessant. Cæcilie: Hvad hvis det var noget med, nu spørger jeg lige lidt ledende, hvad med sådan noget som fakta om virksomheden bag på facebook. Er det noget man gider at læse? Dreng 4: Jamen det er jo den der hvor der står Om, så hvis man har lyst til at læse om det, så kan man gå ind og læse på den. Så der synes jeg at det er smart at de har det adskilt. Dreng 2: Det er nok ikke det man først kigger på i hvert fald Cæcilie: Det er ikke det i gider at klikke på hvis det kommer op i opslag, sådan? Gruppe: Nej (enighed) Stephanie: Har i, i forhold til Der er både noget visuelt i form af videoer og de her infografikker også de rent tekstbaseret artikler. Hvad ville i foretrække mest hvis i skal finde noget information, vedrørende en uddannelse. Dreng 1: Altså videoer eller skrift eller? Stephanie: Videoer er visuelt også billeder der sådan har statistikker eller tal, lidt ligesom det der (cæcilie viser et eksempel på en artikel med en infographic). Dreng 1: Altså jeg ville nok foretrække tekst tror jeg, for jeg synes det er hurtigere ligesom at finde i teksten hvad det er man leder efter, end det er at skulle sidde og hoppe frem og tilbage i en video f.eks.. Altså det er meget hurtigere lige at finde de ord og de sektioner man interesserer sig for også få læst om det.

Pige: (Henvendt til dreng 1) Altså så du mener også ligesom her, hvor det er fundet frem i de gule bokse. Dreng 1: Ja det giver mere overblik synes jeg Cæcilie: Det er også visuelt, de der bokse kan man sige, på sin vis. Dreng 4: Det eneste jeg synes der mangler, sådan visuelt, det er en graf over hvordan arbejdsløsheden, inden for de forskellige ting, udvikler sig. Det er faktisk noget af det jeg synes der er utrolig lidt af. Jeg synes i mange tilfælde så handler det meget om at få så mange elever som muligt så de kan tjene penge i sidste ende. Der synes jeg lidt, at hvis man oplyser om arbejdsløshed, så lærer man også lidt at det er for uddannelsens skyld og ikke for at de kan tjene penge. Hvis der f.eks. er 45% arbejdsløshed, så er der ret stor sandsynlighed for at folk vælger den uddannelse fra. Gruppe: Enighed Dreng 1: Noget jeg tænker meget på angående hvilken uddannelse jeg skal vælge det er også om der ligesom er et arbejde når jeg kommer ud bagefter. Det er rart at få noget information omkring det. Dreng 2: helt sikkert. Og muligheder for studiejob og sådan nogle ting der, det betyder bare Dreng 3: Jeg tror det meste jeg vil bruge i hvert fald videoer til, det ville være lige præcis at høre de sociale aspekter eller høre en bestemt persons, sådan dagbog-agtig, hvordan det er at gå på den linje og hvordan man har det. Det der med at hvis det var en artikel som man nærmest sad og læste op, det ville give mere mening end at læse den som artikel. Dreng 1: Man kan også sige at skal man høre noget om, et eller andet med opbygning og faciliteter og sådan noget, så man kan se hvordan gymnasiet eller hvordan uddannelsesstedet ser ud. Og hvad der er af muligheder ud fra strukturopbygning og sådan noget. Gruppe: Enighed: Cæcilie: Så man kan godt sige, at det kommer også an på emnet, hvilken form der passer til.

Gruppe: Enighed. 3. Specifikke tidspunkter at søge efter information om uddannelse Søger I efter information om uddannelse på bestemte tidspunkter?/er der tidspunkter, hvor I er mere aktive i jagten efter information om uddannelse? Dreng 2: Jeg ville i hvert fald ikke undersøge det så meget, hvis det ikke var sådan lige op til. Dreng 3: Ja, eller medmindre at man havde et møde med nogle uddannelsesvejledere, eller et eller andet lignende. Dreng 2: Det er i hvert fald noget jeg er mest i gang med når det bliver aktuelt eller skal bruge det nu her. Gruppe: Enighed. Dreng 3: Også fordi man ikke ville bruge det før senere hen, ville det være lidt, man kunne have glemt nogle af informationerne, eller noget lignende. Cæcilie: Kan i fortælle lidt om hvornår i måske har søgt. Altså hvor i har været meget inde at læse om det, hvornår i har gjort det i denne her periode. Dreng 1: Altså jeg har tjekket, sådan meget løbende i hvert fald, men først og fremmest i ferierne, hvor jeg synes jeg ligesom har tid og overskud til det, jeg gør det ikke så meget i hverdage og weekender, normalt. Cæcilie: Det er i alle sammen enige? Dreng 4: Jeg ved det ikke helt, jeg besluttede mig ret tidligt for den uddannelse jeg gerne ville have, så jeg læste ret, jeg tror jeg læste for nogle måneder siden, så jeg.. Det gør jeg ret tit, for hvis jeg har overskud (overblik?) over det der, så får jeg bare mere og mere information og på et eller andet tidspunkt kan jeg bedre tage stilling til det. Men jeg tror at det er meget forskelligt. Dreng 2: Nu skal jeg ikke starte på nogen uddannelse, her efter sommeren, men jeg synes bare det at der har været nogle møder med nogle studievejledere, her op til de sidste par uger, det gør at man sådan har lidt mere fokus på det i den her periode. Fordi man snakker om det, så undersøger man det også mere synes jeg. Gruppe: Enighed

Cæcilie: Så det har i haft i marts (samtaler med vejledere) Dreng 3: Ja Februar Marts Gruppe: enighed Stephanie: Hvis nu man tænker på andet en uddannelsesinformation, men mere generelt studieliv, er det noget i også kunne finde på at læse om, hvordan det f.eks. er at læse i Ålborg, eller Århus eller? Pige: Ja fordi det har jo også en påvirkning til hvordan du ønsker at undervisningen skal foregå, om det skal være gruppearbejde eller om det skal være hvor der står en lærer og fortæller det hele. Men om det lige er noget man gider at læse omkring, det tror jeg ikke. Dreng 1: Jeg tror ikke det er noget jeg vil undersøge så meget. Altså jeg tænker at næsten lige meget hvor man studerer henne, så kommer der til at være nogle ting man kan lide og nogle ting man ikke kan lide. Jeg synes ikke der er så meget mening i at prøve dybdegående at undersøge det på forhånd. Dreng 3: det tænker jeg også lidt. Dreng 1: Men jeg tænker også at hvis jeg gerne vil studere et eller andet, et eller andet specifikt sted, så ville det andet også være sekundært tænker jeg, fordi så ville det først og fremmest være fordi at jeg gerne vil studere det eller det, på det eller det område, som betyder noget. Pige: Men hvis du nu kunne studere den ting du gerne ville studere på flere forskellige steder, ville du så ikke gå ind og kigge på hvordan undervisningsformen fungerede? Dreng 1: Altså jeg ville nok først og fremmest tænke på, hvad var der tættest på og hvad optagelseskravene var og sådan noget Pige: ok Dreng 3: Altså jeg tænker at det ville være, med mindre at det sådan poppede op i hovedet på mig, f.eks. på facebooks live feed, så tror jeg ikke at jeg ville lægge så meget mærke til det. Men jeg ville ikke gå ind på en hjemmeside og bevidst søge efter det. Det er mere hvis det sådan popper op eller hvis det er meget aktuelt det du søger og det så dukker op mens du søger på noget andet, så ville du måske læse det, men det er ikke fordi du aktivt ville gå ind og søge på det Cæcilie: Så er det sådan, at der måske opstår et behov du ellers ikke havde, eller? Du ved der opstår måske lige hurtigt en interesse du ellers ikke havde, kan man sige det sådan? Dreng 3: ja. 4. Dialog/spørgsmål om uddannelse

Vi har observeret at flere har skrevet i den private chat frem for på Facebook-sidens væg? På hvilken af dem ville i foretrække at stille spørgsmål om uddannelse og hvorfor? Dreng 3: Nogen gange kan det jo være mere personlige spørgsmål, som man ikke synes resten af verdenen skal vide. Men andre gange kan det også være fordi at man tænker at man ikke vil sådan flyde det hele over, så hvis der er et kommentarfelt, hvor der er 200 kommentarer og de er alle sammen forskellige spørgsmål til forskellige ting, så kan det jo hurtigt være svært at finde ud af om det spørgsmål allerede er blevet stillet eller hvad svaret præcis var til det. Så er det nemmere med en privat besked. Dreng 2: Jeg synes også tit at det er mere rart hvis man gerne vil starte en dialog om et eller andet, eller har nogle ting man gerne vil have afklaret, at det er nemmere at skrive en privatbesked, end at begynde at slå det op. Pige: Man kan vel også føle sig overset, hvis nu der er rigtig mange der slår spørgsmål op, på denne her side, om de så får svaret på alle spørgsmålene, eller om der lige er, ja som du siger, nogle der bliver overset. Gruppe: enighed Cæcilie: Så det andet føles mere personligt, mere face-to-face. Pige: Ja. Ja også alligevel ikke, for man ved ikke hvem der sidder i den anden ende og svarer. Men ja. Stephanie: (Henvendt til Cæcilie) Ja, er der mere? Cæcilie: Nej ikke andet end jeg er meget nysgerrig omkring, nu kom stephanie lige lidt ind på det omkring det der med studieliv, om i var interesseret i det. Sådan nogle artiker som sådan gruppeeksamen vs. Individuel eksamen, hvor man kan hjælpe folk lidt med at spore ind på, hvad for nogle slags uddannelser de er interesseret i, eller måske mere hvilke universiteter, for det er forskellige hvad universiteterne praktiserer. Det er ikke noget der er af den vilde interesse, det er noget der måske ikke der tankerne går hen. Dreng 1: er det sådan noget quiz noget eller? Cæcilie: Nej det er faktisk hvor der er lavet en infografik over det, det er grafer der viser hvad siger folk om det, det er er egentlig en artikel der handler om det (henviser til artikel deltagerne har fået udleveret), hvad er fordel og hvad er ulemperne ved de 2 forskellige måder, så man kan spore sig ind på, hvad er du mest til, er du mest til gruppeeksamen eller er du mest til individuel eksamen? Også derudfra kan man så vælge et universitet, man kan blive guidet lidt til det. Det er ikke sådan noget.. er det interessant?

Pige: Altså det er vel let at overskue, i stedet for at du bare får kastet en masse tal i hovedet ik. Og ligesom bedre kan se forskel hvor henne er det lige der.. Gruppe: Enighed Dreng 1: Eller hvis man f.eks har et eller andet positivt aspekt og negative aspekter, som man så hurtig kan kigge igennem på punktform også veje dem mod hinanden. Dreng 3: På den anden side, den her infografik er måske ikke den mest, der er jo ikke så meget viden om det, eller jo man kan godt se at der er flere der vil have gruppeeksamen. Men det er jo ikke.. det ville være meget rart hvis man havde spurgt et par personer om hvorfor de heller ville det ene end det andet, så man kunne få deres eget synspunkt på det, frem for at man bare får nogle tal. Fordi der kan godt være at flere vil have gruppeeksamen, men hvis man ikke ved hvorfor, er det lidt forvirrende. Stephanie: Det jeg også lidt kan fornemme, der er at i hellere vil læse den personlige historie, end at have kolde fakta. Gruppe: Ja Enighed Dreng 1: Altså når man snakker om facebook f.eks altså de kolde fakta dem kan vi jo finde på uddannelsesguiden og forskellige andre steder, men altså det er ligesom allerede udfyldt, så hvis man skulle have noget ekstra ud over det, så skulle det være noget med nogle personlige perspektiver på tingene og årsagsforklaringer og sådan noget. Gruppe: Enighed Har I et behov for at kunne stille spørgsmål om uddannelse online (andre end jeres studievejleder)? (og ville Facebook være et optimalt sted at gøre dette?) Dreng 1: Jeg kunne meget godt tænke mig noget med at man kunne skrive med eleverne der går der. Forskellige spørgsmål som måske ikke er forklaret på hjemmesiden og som også ville blive for meget hvis alle tingene skulle forklares. Sådan nogle spørgsmål som ikke så mange har, men som man føler er vigtige for en selv at få opklaret. Cæcilie: også ellers så føler i at i er godt dækket ind med studievejlederen her, til at svare på sådan nogle spørgsmål Gruppe: enighed

Dreng 4: Jeg vil sige at jeg synes også at der er rigtig stor forskel på hvor gode de forskellige universiteter er til at skille sig ud med de forskellige ting, fordi der er nogle der slet ikke lægger videoer ud med det og nogen der kun giver kolde fakta og nogen der er så det kommer også helt an på, hvor du søger henne, og hvor du gerne vil hen. Så jeg tror mere det er for at, for at få et all-around til alle universiteter, jeg tror mere det er det der er behov for. Cæcilie: Ok, så rent behovs-mæssigt, så ligger den måske lidt i midten. Gruppen: enighed.

Vejledning Cæcilie og Stephanie 9. februar 2015 Bilag 2 WHAT: Viden om hvordan unge bruger facebook/ sociale medier/ social technology osv. til målrettet informationssøgning Hvad er informationssøgning og hvordan er unges kompetencer i informationssøgning? WHERE: Generelle Kommunikation og Medievidenskab Academic Search Premier J-Stor Proquest Research Library Scopus ABI/INFORM complete Academic Search Premier (Ebsco) Business source premier (Ebsco) Emerald insight (Emerald) ProQuest Research Library WORD 1: Hvad er informationssøgning og hvordan er unges kompetencer i informationssøgning? Informationssøgnin Unge kompentencer g Information search Youth Behavior Information seeking Young people behaviour Information retriavel teenager competence adolescent skills

Vejledning Cæcilie og Stephanie 9. februar 2015 capability WORD 2: Viden om hvordan unge bruger facebook/ sociale medier/ social technology osv. til målrettet informationssøgning Informationssøgnin Unge kompentencer Internet g Information search Youth Behavior Internet Information seeking Young people behaviour Web Information retriavel teenager competence Digital adolescent skills Social Media capability WORK: Information search OR Information seeking OR Information retrieval AND Youth* OR Young people* OR teenager* OR adolescent* AND Behavior* OR behaviour* OR competence* OR skill* AND Internet OR Web OR digital WOW: Database Søgning Resultat Ændring ProQuest Research Library S1 1737 Begræns til peer review S2 1375 All but full text S3 79 Tilføje nyt søgeord: internet, web, digital

Vejledning Cæcilie og Stephanie 9. februar 2015 S3 29 Database Søgning Resultat Ændring ABI/INFORM Complete S1 2192 Begræns til peer-review S2 1072 Begræns udgivelsesdato: 2010-2019 S3 496 All but full text s4 17 Database Søgning Resultat Ændring Academic Search Premier (Ebsco) S1 229 Begræns til peer review S2 217 S3 s4 Ingen brugbare resultater