i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder for lave en provenuneutral omlægning, hvor selskabsskattesatsen kan sættes ned ved at brede skattegrundlaget mere ud. I praksis vil skattegrundlaget kunne bredes ud ved at gøre de skattemæssige afskrivningsregler mindre gunstige, end de er i dag. En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til f.eks. svensk og norsk niveau vil koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med, at vores gunstige afskrivningsregler indebærer et årligt skattetilskud på 6 til 8 mia. kr. Der er altså god plads til at foretage en omlægning af erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen sættes ned. En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. For det første synes størrelsen af den formelle selskabsskattesats at have en signaleffekt i forhold til internationale virksomheders lokalisering. Og her kan det blive et særskilt problem i relation til internationale virksomheders lokalisering i Øresundsregionen, at Sverige har en formel selskabsskat på 28 procent, mens den er 32 procent i Danmark. Endvidere favoriserer de nuværende erhvervsskatteregler de kapitaltunge virksomheder på bekostning af de videnstunge virksomheder. Man støtter så at sige via skattesystemet fortidens erhverv på bekostning af fremtidens erhverv. Endelig vil en bedre overensstemmelse mellem de økonomiske afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger, samt en mindre økonomisk effekt af afskrivninger som følge af en lavere skattesats løse en stor del af generationsskifteproblematikken.
2 MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Erhvervsindkomst er et af de skattegrundlag, der er let at flytte hen over grænser. Erhvervsbeskatningen er derfor også en skat, som er under pres, når kapitalmobiliteten stiger. Det er samtidig en skat, der har betydning for evnen at tiltrække international erhvervsvirksomhed til landet. Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder for lave en provenuneutral omlægning, hvor selskabsskattesatsen kan sættes ned ved at brede skattegrundlaget mere ud. I praksis vil skattegrundlaget kunne bredes ud ved at gøre de skattemæssige afskrivningsregler mindre gunstige, end de er i dag. En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til f.eks. svensk og norsk niveau vil koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med, at vores gunstige afskrivningsregler indebærer et årligt skattetilskud på 6 til 8 mia. kr. Der er altså god plads til at foretage en omlægning af erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen og virsomhedsskattesatsen sættes ned. Dansk og udenlandsk selskabsskat Den danske selskabsskat ligger ikke i den høje ende, når man sammenligner med udlandet. Med hensyn til de formelle skattesatser ligger vi midt i feltet blandt EU-landene. Ser vi på størrelsen af det provenu, vi henter ind på selskabsskatten, ligger vi dog noget under EU-gennemsnittet. Det fremgår af figur 1 og 2, der viser henholdsvis de formelle selskabsskatter og selskabsskatten i procent af bruttonationalproduktet. Figur 1. Formelle selskabsskatter, 1999 Procent 60 50 40 30 20 10 0 Sverige Norge England Danmark EU Holland Frankrig Tyskland Kilde: Skatteministeriet mfl.(1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår
3 En af de ting, der specielt falder i øjnene, når man sammenligner de to figurer, er, at Sverige og Norge ligger noget lavere end Danmark, når det gælder selskabsskattesatser. Provenumæssigt ligger de dog alligevel højere end Danmark. Disse forskelle kan til dels skyldes, at organiseringen af erhvervsvirksomhed i selskabsform er mere udbredt i Sverige og Norge end i Danmark. Det kan dog også skyldes, at vores skattegrundlag er noget smallere end i Sverige og Norge. Figur 2. Selskabsskat i procent af BNP, gennemsnit for 1994-97 Procent af BNP 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sverige Norge England Danmark EU Holland Frankrig Tyskland Kilde: OECD(1999), Revenue Statistics 1965-1998 Store skattetilskud i kraft af afskrivningsreglerne Da man ikke opgør de enkelte virksomheders økonomiske afskrivninger, er man nødt til at fastlægge de økonomiske afskrivninger ud fra undersøgelser af forskellige driftsmidlers og bygningers levetid. En sådan analyse er foretaget i regeringspublikationen, Skatteudgifter i Danmark 1997, og opdateret i publikationen, Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår, fra Skatte-, Finans- og Økonomiministeriet. Her når man frem til, at det årlige skattetilskud som følge af de gunstige skattemæssige afskrivningsregler, beløber sig til ca. 8 mia.kr. Der er selvfølgelig usikkerhed forbundet med beregningen, idet man ikke præcis kender de økonomiske afskrivninger. Usikkerhederne er dog ikke så store, at det rykker billedet afgørende. Reducerer man således aktivernes økonomiske levetid med 20 procent, falder skattetilskuddet godt nok til ca. 6 mia. kr., men det er stadig meget betydeligt. De store skattemæssige problemer, der tilsyneladende er ved generationsskifte, er da også en klar indikation af, at de skattemæssige afskrivningsregler indebærer store skattetilskud.
4 Fordeler man skattetilskuddet på de ca. 8 mia.kr. på erhverv, får man et klart billede af, hvem der især har fordel af de gunstige afskrivningsregler. Denne fordeling er vist i figur 3, hvor skattetilskuddet er sat i forhold til bruttoværditilvæksten i erhvervet. Figur 3. Skattetilskud i procent af bruttoværditilvækst, 1998/1999 Fiansiel virksomhed Transportmiddelindustri Anden service Handel Bygge og anlæg Anden industri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anden transport Nydelmiddelindustri Byggeindustri Slagterier,mejerier mv. Olieraffinaderier Olie og gas Landbrug Søtransport 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Procent af værditilvækst Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår Som det fremgår af figuren, er det rederierne, landbruget og de kapitaltunge industrier, der får de største skattetilskud. Til gengæld får serviceerhvervene de færreste skattetilskud. Erhvervet, Anden service, der tilhører gruppen af erhverv, der opnår færrest skattetilskud, dækker over alle de fremadstormende serviceerhverv: Forretningsservice, IT, forskning, markedsføring, rådgivningsfirmaer osv. Handel og Anden service, der opnår de laveste skattetilskud målt i procent af værditilvæksten, tegner sig tilsammen for ca. halvdelen af den private beskæftigelse. Til sammenligning tegner de fire erhverv, der opnår de største skattetilskud i procent af værditilvæksten, sig for knap 7 procent af den private beskæftigelse. Nu kunne man måske sige, at skattetilskuddene er store, fordi de pågældende erhverv samtidig betaler meget i skat, og omvendt at serviceerhvervene har små skattetilskud, fordi de ikke betaler så meget i skat. En sådan argumentation er lidt parallel til personbeskatningen, hvor de skatteydere, der betaler
5 mest i skat, som regel også har de største fradrag. Ser man på, hvordan selskabsskatten er fordelt på erhverv, er der dog ikke mange holdepunkter for dette synspunkt. Serviceerhvervene tegner sig således for to tredjedele af den samlede selskabsbeskatning. Det fremgår af figur 4, der viser selskabsskattens fordeling på hovederhverv. De tre serviceerhverv med færrest skattetilskud, nemlig finans, handel og anden service, tegner sig for 56 procent af det samlede selskabsskatteprovenu. Omvendt tegner landbruget sig for ca. 4 procent af det samlede selskabsskatteprovenu. Figur 4. Selskabsskat fordelt på erhverv, 1998 6% 4% 21% 3% Landbrug Industri Bygge og anlæg Service Øvr 66% Kilde: Danmarks Statistik(1999), Skatter og afgifter Det meget lave skatteprovenu fra landbruget skyldes til dels, at landbruget i mindre udstrækning er organiseret i selskaber. Fordeler man beskatningen for selvstændige på erhverv, tegner landbruget sig da også for knap en fjerdedel af personskatterne for selvstændige. Men serviceerhvervene tegner sig stadig for næsten to tredjedele af personskatterne for selvstændige, jf. figur 5.
6 Figur 5. Fordeling af personskatter for selvstændige, 1997 5% 23% 58% 14% Landbrug Industri og bygge/anlæg Service Øvr. Kilde: Danmarks Statistik(1999); Skatter og afgifter Pænt råderum til lavere selskabsskat Et nedsættelse af selskabsskatteprocenten samt virksomhedsskatteprocenten med 1 procent point koster ca. 1,1 mia. kr. 1 En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til svensk og norsk niveau på 28 procent vil således koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med det skattetilskud på 6 til 8 mia. kr., der gives i kraft af vores gunstige skattemæssige afskrivningsregler. Da skattetilskuddet er beregnet som nutidsværdien af de skattetilskud, som årets investeringer giver, vil afskrivningsreglerne kun skulle nedsættes gradvis. Det skyldes, at en nedsættelse af afskrivningssatserne i realiteten svarer til en fremrykning af den skattepligtige indkomst. Provenustigningerne ved en given nedsættelse af afskrivningerne vil således være størst på kort sigt, mens de delvist klinger af på lang sigt. En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. 1 Provenutabet er beregnet på baggrund af et selskabsskatteprovenu på ca. 30 mia. kr. samt en antagelse om, at opsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca. 9 mia. kr.
7 For det første synes størrelsen af den formelle selskabsskattesats at have en signaleffekt i forhold til internationale virksomheders lokalisering. Og her kan det blive et særskilt problem i relation til internationale virksomheders lokalisering i Øresundsregionen, at Sverige har en formel selskabsskat på 28 procent, mens den er 32 procent i Danmark. Endvidere favoriserer de nuværende erhvervsskatteregler de kapitaltunge virksomheder på bekostning af de videnstunge virksomheder. Man støtter så at sige via skattesystemet fortidens erhverv på bekostning af fremtidens erhverv. En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil i øvrigt i sig selv mindske de negative effekter, der er i kraft af, at de skattemæssige og økonomiske afskrivninger aldrig vil være ens. Det skyldes, at afskrivningsreglernes økonomiske betydning aftager ved en lavere selskabsskattesats. Endelig vil en bedre overensstemmelse mellem de økonomiske afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger, samt en mindre økonomisk effekt af afskrivninger som følge af en lavere skattesats løse en stor del af generationsskifteproblematikken. I dag, hvor de gunstige afskrivningsregler indebærer et betydeligt skattetilskud til virksomhederne, udløses dette skattetilskud ekskl. forrentning til betaling, når virksomheden afhændes. I skattejargon taler man om beskatning af genvundne afskrivninger og beskatning af ejendomsavancer. Hvis en virksomhedsejer kan overdrage skattetilskuddet til køberen, taler man om succession. I dag er dette muligt ved virksomhedsoverdragelse indenfor familien. 2 I realiteten er der tale om skattetilskud til sælgeren, ligesom opbygningen af store skattetilskud indebærer en risiko for skatteflugt, jf. bilag 1 og 2. Jo bedre overensstemmelse, der er mellem de økonomiske og skattemæssige afskrivninger, des mindre udskudte skatter vil der være i virksomheden. I den situation, hvor de økonomiske og skattemæssige afskrivninger er identiske, vil et salg af virksomheden eller dele af virksomheden slet ikke udløse beskatning af genvundne afskrivninger, og man behøver derfor overhovedet ikke tænke på skattevæsnet i forbindelse med et generationsskifte. 2 Mere præcist drejer det sig om børn, børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn, inkl. adoptiv- og stedbarnsforhold. De borgerlige (og tilsyneladende også SF) ønsker at udvide personkredsen der er omfattet af successionsreglerne.
8 BILAG 1 Eksempel: Kun sælger får sine penge! Hr. Hansen driver en virksomhed, der er 2.428.895 kr. værd, men som samtidig har latente skatter på 546.360 kr. Hr. Hansen og søn er enige om, at der af hensyn til de andre arvinger ikke skal gives nogen gave, og at sønnen derfor skal betale handelsprisen. Overdragelsen sker til aktivernes værdi på overdragelsestidspunktet. De eneste værdier, der er i bedriften, er jorden og bygningerne. Da der skal ske overdragelse med succession, skal der tages hensyn til, at sønnen overtager faderens latente skatter på ejendomme og jorden. De latente skatter på ejendommen og jorden er 546.360 kr. Men da den latente skat ikke udløses, opstår der en likviditetsfordel som følge af successionen. Hr. Hansens søn regner med at drive gården i mindst 15 år. Hvis den latente skat, som sønnen overtager, udløses om 15 år, svarer det til en skattebetaling på 262.809 kr., hvis den udløstes i dag. Hr. Hansen og søn bliver derfor enige om, at den skat, sønnen overtager, kun belaster virksomheden med 262.809 kr. ikke med hele den latente skat. Overdragelsessummen bliver herefter sat til 2.428.895 262.809 = 2.166.086 kr. Dette beløb er faderens nettoprovenu, da der ikke sker beskatning som følge af successionsreglerne. Den fordel, der opstår som følge af den fortsatte skatteudskydelse, som successionsreglerne medfører, kommer i eksemplet faderen til gode. Man kunne dog forestille sig, at faderen var villig til at lade noget af fordelen kommen sønnen til gode igennem en lavere overdragelsessum. Men hvis de andre arvinger skal have det samme, vil sønnen skulle give afkald på anden arv eller arveforskud, og dermed indirekte komme til at betale det samme. Uden for familiekredsen er der ikke grund til at tro, at sælger vil lade noget af fordelen komme køber til gode. I eksemplet ejer faderen noget, der er 2.428.895 kr. værd for ham på overdragelsestidspunktet. Den latente skat var imidlertid 546.360 kr. Netto besad faderen altså noget, der var 1.882.535 kr. værd, hvis han skulle realisere værdierne uden succession. Som følge af successionsreglerne får han imidlertid 2.166.086 kr. ud, svarende til aktivernes værdi plus værdien af skatteudskydelsen. Sønnen og dermed bedriften har ikke fået glæde af successionsreglerne. Staten har heller ikke fået den udskudte skat, der er akkumuleret i faderens ejertid, som følge af gunstige afskrivningsregler og værdistigninger. Samlet set har faderen således fået pengene ud af virksomheden og mere til. Det offentliges tilgodehavende forbliver i virksomheden. Sønnens muligheder for at drive virksomheden videre er ikke forbedret. Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår
9 BILAG 2 Eksempel: Risiko for skatteflugt Udskudte skatter indebæreren risiko for skatteflugt. Hr. Jensen ejer en række industriejendomme, der har en værdi af 10 mill.kr. Ejendommene er fuldt afskrevet skattemæssigt og gælden er betalt. Den latente skat er derfor 57,9 procent af 90 procent af fortjenesten altså 5.211.000 kr. Hvis hr. Jensen sælger ejendommene for 10 mill.kr., er der 4.789.000 kr. tilbage til ham selv. Hr. Jensen ønsker ikke at betale skatten og vil hellere leve i eksil i Sydamerika. Han går derfor i banken og låner 10 mill.kr. med sikkerhed i ejendommen. Dagen efter pakker hr. Jensen sin kuffert og tager de 10 mill.kr. med sig til Sydamerika. Når det går op for banken, hvad der er sket, sørger de for at sælge ejendommene, og får deres penge tilbage. Vel udløses der skat ved salget men der er ikke penge til at betale den, når banken har fået indløst pantet. Det offentlige, der har understøttet erhvervsdriften med gunstige afskrivningsmuligheder, får således ikke sine penge. Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår