folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en handleguide, der beskriver, hvordan et barn kan hjælpes, og hvornår forskellige faggrupper inddrages for at optimere indsatsen både internt i faggrupperne og tværfagligt, når lærerteam og/eller pædagoger bliver opmærksomme på et barn, der ikke trives. Fokusskemaet er det første værktøj i handleguiden, som lærere/pædagoger kan anvende til refleksion/sparring. Barnets/elevens resurser beskrives og der formuleres konkrete og realistiske delmål. Denne proces foregår på skolen eventuelt med konsultativ bistand fra PPR-psykologerne. Fokusskemaet bruges også, når eleven indstilles til udredning i PPR. Teksten nedenfor er udarbejdet i PPR Slagelse for at hjælpe lærere og pædagoger i deres overvejelser, når de skal udfylde fokusskemaet. Det er vores vurdering, at teksten også vil kunne bruges på skoler andre steder. Under alle omstændigheder vil vi gerne lægge op til en lærerfaglig diskussion af, hvilke overvejelser og refleksioner, der skal til, når man blive opmærksom på et barn, der ikke trives. Fra iagttagelse til beskrivelse af et barn/elev Når du bliver opmærksom på et barn, der vækker bekymring, anvender du fokusskemaet fra handleguiden - gerne i samarbejde med dine kollegaer. I skemaet omsætter du dine oplevelser eller iagttagelser af barnet til en skriftlig beskrivelse. Denne proces kan i få stor betydning for din egen og andres opfattelse af barnet og mulighederne for at hjælpe det videre. Vores oplevelse af virkeligheden og os selv er meget afhængig af andres reaktioner og beskrivelser af os såvel som de måder, vi beskriver os selv. Man kan sige at sprog og kommunikation er med til at skabe den virkelighed, vi lever i. Et barns selvopfattelse bestemmes i stor udstrækning af, hvordan vigtige personer i omgivelserne ser og beskriver barnet. Fx hvordan du som lærer eller pædagog kommunikerer om barnet både over for barnet selv og i forhold til andre vigtige omsorgspersoner, især barnets forældre. Vi oplever alle virkeligheden fra vores egen, private synsvinkel, hvorfra vi danner os et indtryk af os selv og andre. De briller, vi ser virkeligheden igennem, er med til at bestemme det vi ser. Som lærer oplever du fx barnet fra en helt anden synsvinkel end barnets forældre, kammerater, fremmede. Forskellige perspektiver giver forskellige muligheder for iagttagelse. Den ene iagttagelse er ikke mere sand end den anden, men afspejler forskellige synsvinkler. Når vi går fra oplevelser og iagttagelser til at skrive noget ned, har det ofte den konsekvens, at beskrivelsen får sandhedskarakter. Mens oplevelser typisk er konkrete, flertydige og under konstant forandring, bliver noget, der skrives ned, typisk mere generelt, entydigt og fastholdende.
folkeskolen.dk marts 2010 2/11 Oplevelse/iagttagelse Konkret, nu og her Flertydig, sammensat Personlig, fra én synsvinkel Flygtig, foranderlig Beskrivelse Generaliserende, altid/ofte, aldrig Entydig, specifik Abstrakt, objektiverende Fastholdene, muliggør opbevaring over tid Det er vigtigt at erkende, at dine beskrivelser har stor betydning for, hvordan andre og du selv ser på barnet. Beskrivelserne er med til at definere barnets virkelighed. Oplevelse Frederik går i 3.c på -købing. Han har lyst hår og mange fregner. Hans yndlingsfag er gymnastik, og han elsker at spille fodbold. Han er kæmpefan af Ronaldo. Han går tit til fodboldkamp med sin far i weekenden. Frederik kan godt li is. Han bygger på en hytte sammen med sin storebror. I skolen er Frederik bedsteven med Paw, og han er lidt forelsket i Amalie fra klassen; han kan godt lide hendes hårspænder. Han synes matematik er et underligt fag, selvom han er ret god til at tælle til 100. Han kan godt lide at lege med de andre og tænker på tit på at spille rundbold og holde frikvarter. Beskrivelse Frederiks matematiklærer er bekymret for Frederiks indlæring og adfærd i skolen. Han skriver i fokusskemaet: Frederik kan aldrig sidde stille. Han forstyrrer undervisningen og er meget urolig. Frederik har koncentrationsvanskeligheder I lærerens beskrivelse er der sket en kraftig indsnævring af sandheden om Frederik som individ. Mange sider af Frederik er ikke kommet med i beskrivelsen. En mere bred beskrivelse kunne skabe andre muligheder for at udforske, afklare og afhjælpe de problemer, som læreren oplever med Frederik. Hvordan beskriver man et barn? Når man formulerer sine iagttagelser skriftligt, er det vigtigt at skelne imellem, hvornår man faktisk beskriver, og hvornår man fortolker, fremsætter hypoteser - fx om årsagerne til barnets adfærd - eller kommer med løsningsforslag. En beskrivelse fokuserer på det konkrete, du som lærer oplever med barnet i dagligdagen. Beskrivelse Frederik rejser sig fra sin plads og går hen til Paw under gruppearbejde i en
folkeskolen.dk marts 2010 3/11 matematiktime, selvom han har fået besked på at sidde i sin egen gruppe og regne stykke 1-8 på s. 5. Han giver sig til at spille fodbold med en papirkugle, selv om læreren siger, at han skal gå ned på sin plads. Fortolkning Handleforslag Frederik har koncentrationsvanskeligheder og adfærdsvanskeligheder. Han har nok ADHD eller problemer med korttidshukommelsen. Han har ikke empati. Frederik skal testes for ADHD. Det vil være godt for ham at komme i en lille klasse med bedre lærerresurser. Beskrivelser af samme oplevelse kan være meget forskellige, alt efter hvilket perspektiv man iagttager barnet fra. Der er især stor forskel på, om man ser barnets vanskeligheder som udtryk for individuelle mangler eller i højere grad sætter fokus på barnets miljø og resurser. Individperspektiv Fokus på mangler eller vanskeligheder ved barnet Frederik har nok ADHD. Systemperspektiv Fokus på, hvordan barnet indgår i relationer til omgivelserne Frederik kan godt sidde stille i dansktimerne, når han har Dorte og sidder ved siden af Amalie. Frederik har svært ved at sidde stille i matematiktimerne med Henning og især under gruppearbejde, hvor klassen generelt er urolig, og mange af børnene taler højt eller bliver forvirrede over opgaverne. Mangelperspektiv Sætter fokus på de områder, hvor barnet adskiller sig fra det normale det der er i vejen med barnet Frederik er mere urolig end de andre, han sidder ikke stille, han har koncentrationsvanskeligheder. Resurseperspektiv Sætter fokus på barnets stærke sider, færdigheder og aktiviteter, hvor barnet fungerer godt Frederik er god til fodbold, han er en god kammerat, han er god til at arrangere fælles lege, han er god til at fordybe sig, når han er interesseret i et emne.
folkeskolen.dk marts 2010 4/11 Det er centralt i alt professionelt arbejde med børn at reagere, når man oplever en bekymring for et barns trivsel, udvikling og læring. Når man som professionel bliver bekymret for et barn og har vanskeligt ved at afhjælpe problemerne, kan det naturligvis vække frustration og afmagt. Bekymringen kan betyde, at man bliver meget fokuseret på barnets problemer og har svært at få øje på alt det, der går godt for barnet: hvad det kan, situationer hvor det fungerer og har det godt. Bekymringen, der naturligvis er udtryk for omsorg for barnet, kan komme til at overskygge alle barnets resurser og de situationer, hvor barnet fungerer godt. Men noget af det vigtigste for at kunne hjælpe, er at få øje på og sætte fokus på barnets resurser. Ikke mindst for barnet selv, er det afgørende, at de personer, som det har daglig kontakt med, ser og understøtter dets stærke sider. Samarbejde med hjælpesystemer Samarbejdet med andre personer i barnets netværk og hjælpesystemerne i kommunen er afhængig af, at du er grundig i dit arbejde med at beskrive barnet i forskellige situationer og fra forskellige sider. PPR ønsker ikke at underkende barnets vanskeligheder, men en nuanceret beskrivelse er forudsætningen for en kvalificeret psykologisk vurdering. Den pædagogisk psykologiske vurdering kræver en helhedsbeskrivelse af barnet, hvor det er en vigtig at få nformation om barnets resurser. En ensidig beskrivelse af barnets vanskeligheder, vil ikke bidrage til at barnets vanskeligheder afdækkes og afhjælpes. Det styrker samtidig samarbejdet med barnets forældre, at alle beskrivelser sætter fokus på barnet styrker og resurser. De fleste forældre ønsker at lykkes som forældre, være stolte af deres barn og opleve at personer, som er tæt på barnet også ser dets gode sider. Opstilling af delmål Beskrivelsen af barnet er første skridt i retning af at opstille en handleplan for at afhjælpe barnets vanskeligheder. Handleguiden anbefaler, at skolen opstiller delmål for en konkret indsats. Som beskrevet i handleguiden er der størst mulighed for at opnå succes med delmål som er: små konkrete realistiske Arbejdet med delmål kan med fordel tage udgangspunkt i, hvilke færdigheder barnet har brug for at lære hvilke ændringer i barnets miljø (hjemme, i klassen, i skolen som helhed), der kan understøtte barnets mulighed for at lykkes Eksempel Et overordnet mål for den pædagogiske indsats omkring Frederik er, at Frederik kommer til at deltage og lære noget i matematiktimerne Delmål kan være: at Frederik øver sig i at blive på sin plads i ti minutter ad gangen i matematiktimerne at Frederik øver sig i at sidde stille på sin plads at Frederik skal lave en halv side hver time
folkeskolen.dk marts 2010 5/11 Læreren kan samarbejde med Frederik om at nå delmålene ved fx at indrette klasselokalet, så Frederik og Paw ikke kigger på hinanden hele tiden, at sætte Frederik i gruppe med nogle elever, som han fungerer godt sammen med, at give Frederik opgaver, der passer til hans nuværende niveau, at have nogle særlige signaler/aftaler med Frederik, at rose Frederik, når han viser den adfærd, der ønskes, at snakke med forældrene om, hvordan det går og inddrage dem i processen. Læreren kan også overveje, hvordan klassen som helhed fungerer: er der ro? deltager eleverne generelt? er der andre elever, end Frederik, der er med til at skabe uro? osv. Læreren kan overveje sin egen relation til Frederik: er der noget, han kan gøre for at motivere Frederik mere i timerne? Sparring fra PPR PPR tilbyder gerne sparring i processen med at opstille handleplaner og delmål og indgår gerne i et tværfagligt samarbejde for at hjælpe eleven til bedre trivsel og læring. (Se to forskellige versioner af en beskrivelse af eleven Frederik i fokusskemaet nedenfor) folkeskolen.dk
folkeskolen.dk marts 2010 6/11 To tekstversioner med beskrivelser af Frederik Marts 2010 Grundoplysninger FOKUSSKEMA (VERSION 1) Dagtilbud/klub/SFO/skole: Kontaktperson: Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Dato: Frederik, 3.c, -købing Hvad er det der gør, at at barnet vækker vores bekymring? Hvad opleves som barnets kompetencer/resurser? I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) Hvad motiverer barnet? Hvad vil barnet gerne? Hvem er barnet helst sammen med? Afhængig af barnets udvikling, hvordan er barnets: Initiativ? Udholdenhed? Samarbejdsevne? Krav til egen indsats? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er vores kontakt til barnet? I hvilke situationer har vi den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Frederik er glad, når der er frikvarter, og han ikke skal lave noget. Vi er bekymret for, om han kan lære noget, når han ikke kan sidde stille i timerne. Frederik hører ikke efter, hvad der bliver sagt og han har glemt, hvad man fortæller ham. Han bliver hidsig og råber, når man siger, at han skal sidde stille.
folkeskolen.dk marts 2010 7/11 Udarbejd iagttagelser med fokus på barnets intention. Hvad gør barnet? (Adfærden) Hvad vil barnet? (Intentionen) Hvad tror du barnet oplever? (Aktørperspektivet) Frederik bliver hidsig, når han bliver bedt om at sidde stille. Han giver sig til at spille fodbold med en papirkugle, selvom læreren, siger at han skal sidde på sin plads. Han prøver at undgå at lave noget og virker ligeglad med matematik. Faglige funktioner (udfyldes kun hvis der er tale om et skolebarn) Hvilke fælles undervisningsmål har barnet nået? beskrevet fag for fag. Hvilke individuelle mål har barnet nået? - beskrevet fag for fag. Hvordan arbejder barnet alene, i grupper, med støtte? Hvordan klarer barnet bundne, ubundne opgaver? Hvordan har barnet været undervist indtil nu? Hvordan er undervisningen struktureret? Hvilke inklusionsmuligheder er forsøgt? Frederik har ikke nået målet for matematik og er ca. 2 år bagefter de andre. Han kan ikke arbejde i grupper eller alene og han bliver tit sat udenfor med en voksen, da han forstyrrer timerne. Frederik kan ikke koncentrere sig og får ikke noget ud af undervisningen. Han er forstyrrende for de andre. I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Hvordan kan barnets kompetencer udvikles yderligere? Overordnet mål: Frederik skal deltage i undervisningen og ikke forstyrre den for de andre. Konkret delmål (højst 3 delmål): Sidde stille. Lave sine opgaver. Ikke snakke i timerne. Hvad skal omgivelserne gøre for at støtte barnets læring? Hvad skal vi gøre? Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på om målene indebærer, at det er praksis og de voksne omkring barnet, der har fokus på at forandre sig mere end, at Overordnet mål: Frederik skal ikke forstyrre.
folkeskolen.dk marts 2010 8/11 barnet skal forandre sig). Konkret delmål (højst 3 delmål): Hvordan skaber vi den ønskede Der skal være en voksen, der støtter ham. fremtid? Han skal til skolepsykolog for at se om han har Hvordan sætter vi processer i gang, der ADHD. virkeliggør fremtidsbilledet? Han skal ikke sidde i klassen med de andre. Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Samarbejde med forældre Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagtilbudets, skolens og fritidsordningens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden? Samarbejdet med forældrene er ikke godt. De synes godt at Frederik kan koncentrere sig derhjemme om andre ting, men han har svært ved matematik og er ked af det, når han skal have matematik i skolen. FOKUSSKEMA (VERSION 2) Marts 2010 Grundoplysninger Dagtilbud/klub/SFO/skole: Kontaktperson: Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse: Moderens navn, cpr. nr., adresse og tlf.: Faderens navn og cpr.nr., adresse og tlf.: Hvem har forældremyndigheden: Dato: Frederik, 3.C, -købing Hvad er det der gør, at vi oplever, at barnet vækker vores bekymring? Hvad opleves som barnets
folkeskolen.dk marts 2010 9/11 kompetencer/resurser? Frederik er en glad dreng, der er vellidt i I hvilke sammenhænge er barnet glad og trives godt? (Beskriv hvad der sker i de sammenhænge) klassen og klarer sig godt i alle fag. I matematiktimerne har han dog svært ved at sidde stille og lave opgaverne, og Frederik Hvad motiverer barnet hvad vil barnet bliver meget frustreret og ked af det. gerne? Han er motiveret for at lære og vil gerne Hvem er barnet helst sammen med? deltage i undervisningen. Afhængig af barnets udvikling, hvordan er barnets: Initiativ? Udholdenhed? Samarbejdsevne? Krav til egen indsats? Hvordan er samspillet imellem barnet og omverdenen? Hvordan er vores kontakt til barnet? I hvilke situationer har vi den tætteste kontakt til barnet? Hvem, blandt de voksne og de andre børn, har den tætteste kontakt til barnet? I hvilke situationer får barnet mest opmærksomhed? Hvordan kommunikerer barnet? Hvordan er kontakten og relationen imellem barnet og andre børn? Hvordan kontakter andre børn barnet? Udarbejd iagttagelser med fokus på barnets intention. Hvad gør barnet? (Adfærden) Hvad vil barnet? (Intentionen) Hvad tror du barnet oplever? (Aktørperspektivet) Frederik er glad for sine lærere og de andre elever, og han fortæller Toke (matematiklæreren), at han er ked af, at han har svært ved at fælge med. Frederik vil gerne være med i timerne og bliver vred og ked af det, når han har svært ved det. Frederik bliver frustreret og ked af det, når han ikke kan følge med. Han føler sig udenfor og larmer i klassen, så de andre ikke skal lægge mærke til, at han har svært ved matematik. Han vil gerne være som de andre elever. Faglige funktioner (udfyldes kun hvis der er tale om et skolebarn) Hvilke fælles undervisningsmål har barnet nået? beskrevet fag for fag. Hvilke individuelle mål har barnet nået? - beskrevet fag for fag. Hvordan arbejder barnet alene, i grupper, med støtte? Hvordan klarer barnet bundne, ubundne opgaver? Hvordan har barnet været undervist indtil nu? Hvordan er undervisningen struktureret? Hvilke inklusionsmuligheder er forsøgt? Frederik klarer sig godt, når der er ro i klassen, og når opgaverne er blevet delt op i mindre dele. Han foretrækker visuelle opgaver og opgaver med hjælpemidler - såsom klodser. Frederik foretrækker, at sidde forrest i klassen og at få at vide på forhånd, hvad der skal ske i timen.
folkeskolen.dk marts 2010 10/11 I hvilken retning ser vi gerne barnet udvikler sig? Overordnet mål og konkrete delmål vær opmærksom på, at målene skal kunne evalueres. (Hav opmærksomhed på det barnet skal kunne, ikke hvad det skal holde op med). Hvordan kan barnets kompetencer udvikles yderligere? Overordnet mål: At optimere Frederiks læring i matematik, så han også trives i disse timer Konkret delmål (højst 3 delmål): At sidde stille i fem minutter ad gangen. At blive på sin plads i fem minutter ad gangen At lave en halv side i matematik bogen i hver lektion Hvad skal omgivelserne lære for at støtte barnets læring? Hvad skal vi gøre? Overordnet mål og konkret delmål. (Vær opmærksom på om målene indebærer, at det er praksis og de voksne omkring barnet der har fokus på at forandre sig mere end, at barnet skal forandre sig). Hvordan skaber vi den ønskede fremtid? Hvordan sætter vi processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet? Hvordan kan vi etablere aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer? Hvordan kan vi igennem organiseringen af den pædagogiske praksis tilbyde barnet nye roller og muligheder? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle gode voksen-barn relationer? Hvilke pædagogiske rammer har vi oplevet som positive for børns udvikling? Overordnet mål: Frederik skal trives bedre i matematiktimerne, så han får mod på at deltage og lære. Konkret delmål (højst 3 delmål): Struktur (Læreren skriver på tavlen, hvad der skal foregå i timen, så Frederik får mulighed for at overskue arbejdet.) Opgaver deles op i mindre dele, så de bliver nemmere at overskue, og så han kan se, at det går fremad. Frederik skal sidde forrest i klassen, så han er tættere på læreren. Samarbejde med forældre Hvordan oplever forældrene barnet? Hvad hæfter forældrene sig ved i forhold til barnets hverdag? Hvordan kan forældrenes og dagtilbudets, skolens og Forældrene kan se, at Frederik har svært ved matematik, og at han bliver ked af det, når han skal lave hjemmearbejde til matematik. Frederik er glad for skolen, og samarbejdet mellem skolen og hjemmet er godt.
folkeskolen.dk marts 2010 11/11 fritidsordningens fælles erfaringer med barnet supplere hinanden? Det er aftalt at Frederik for en periode ikke laver matematikopgaver derhjemme, men derimod laver flere lektier i dansk, så han kan få flere succesoplevelser. folkeskolen.dk