Demografisk udvikling presser kommunerne hårdt

9 04: Plejehjemsbeboere er blevet svagere 07: Nedlagte hæveautomater plager ældre og turister 09: Vasketoiletter vinder indpas i ældres hjem 12: Leder: Kommuner i økonomisk dobbeltpres MOMENTUM. 8. ÅRGANG. 9. UDGAVE KL. 3. MAJ 2016 Demografisk udvikling presser kommunerne hårdt 66 procent af kommunerne forventer, at den demografiske udvikling vil øge driftsudgifterne i 2017, viser ny Momentum-rundspørge. Det er ikke mindst på ældre-, sundheds- og socialområdet, at kommunerne mærker et pres. Det bliver svært at undgå serviceforringelser, vurderer kommuner og forsker.»vi lever længere, og det er rigtig godt. Vi prøver at få borgerne til at mestre deres eget liv så lang tid som muligt, men det giver selvfølgelig et pres på de kommunale udgifter på ikke mindst ældre- og sundhedsområdet. Også på handikap- og psykiatriområdet ser vi heldigvis, at folk lever længere end førhen. Men alt dette lagt sammen giver et kæmpepres, når vi samtidig skal løse udfordringen for dybest set færre penge,«siger H. C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune. Også i Egedal Kommune mærker man presset fra de store årgange, der bliver ældre i disse år. 4 Udviklingen i befolkningssammensætningen kommer til at gøre ondt på kommunernes økonomi i de kommende år. Det viser en ny rundspørge blandt kommunernes økonomidirektører. Her svarer 66 procent, at de forventer øgede driftsudgifter i 2017 på grund af den demografiske udvikling. Især ældreområdet forventes at skabe øgede driftsudgifter. Hele 84 procent af kommunerne forventer at få øgede driftsudgifter på ældreområdet, mens 69 procent forventer, at udgifterne på sundhedsområdet stiger, og 56 procent vurderer, at den demografiske udvikling vil give øgede udgifter på socialområdet. Holstebro Kommune er en af de kommuner, der i disse år oplever et økonomisk pres på grund af demografiudviklingen. Hvordan forventer du, at den demografiske udvikling i din kommune samlet set vil påvirke driftsudgifterne i din kommune i 2017? (%) Øgede driftsudgifter - 66 Lavere driftsudgifter - 12 Ved ikke - 6 Uændrede driftsudgifter - 16 Kilde: Momentum. Rundspørge til kommunale økonomichefer. 91 procent af kommunerne har svaret

Økonomi Hvordan forventes den demografiske udvikling at påvirke driftsudgifterne i din kommune på hvert af følgende områder i 2017? (%) Øgede driftsudgifter Uændrede driftsudgifter Lavere driftsudgifter Ved ikke Ældre 84 12 2 1 Sundhed 69 25 2 4 Socialområdet 56 34 3 7 Skole 37 24 36 3 Dagpasning 33 21 44 2 Kultur og fritid 6 81 7 7 Administration 4 79 12 4 Veje 2 91 3 3 Øvrige 3 56 7 34 Kilde: Momentum. Rundspørge til kommunale økonomichefer. 91 procent af kommunerne har svaret Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk»inden for de kommende år vokser vores gruppe af +85-årige til det tredobbelte. Det er jo ikke noget, man lige hurtigt planlægger sig ud af. Vi er selvfølgelig i gang og har lige indviet et plejecenter med 72 plejeboliger. Men arbejdet er slet ikke slut, og vi planlægger allerede det næste ældrecenter, men det tager tid og koster mange penge. Derfor bekymrer det mig meget, at vi i den grad er under pres på tiden,«siger Willy Eliasen. For Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er der ingen tvivl om, at de markante demografiske forskydninger i disse år vil komme til at påvirke kommunernes økonomi. Det gælder både via flytninger mellem kommunerne, og at der bliver en større andel af ældre inden for kommunen.»i de forgangne 10 år er det primært blandt de 65-75-årige, der har været en vækst i ældrebefolkningen, men den aldersgruppe rykker taktvis længere og længere op i årene. Det vil få en afsmittende effekt på udgifterne på ældre og sundhedsområdet, som er der, hvor de demografiske ændringer slår mest markant igennem. Og det gør det ret entydigt på : De budgetter, vi står overfor nu, er de sværeste i alle de år, jeg har været med i lokalpolitik, fordi der er så mange ubekendte H. C. Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune tværs af alle kommuner. Der er jo kun ganske få, der forventer lavere udgifter på de områder,«siger Kurt Houlberg. Svær budgetlægning Kommunerne skal dog ifølge Kurt Houlberg næppe forvente den store økonomiske hjælp til at klare den demografiske udfordring.»som det landspolitiske billede tegner sig på nuværende tidspunkt, skal kommunerne ikke forvente flere penge til at løse opgaverne. De kommuner, der står i den situation, at de har behov for at tilpasse udgifterne til deres demografi, vil et langt stykke hen ad vejen skulle gøre det via effektiviseringer og omprioritering,«siger Kurt Houlberg. I Holstebro ser borgmester H. C. Østerby heller ikke frem til den kommende tid, hvor kommunen skal lægge budget for 2017. Ikke mindst det omprioriteringsbidrag, som et flertal i Folketinget har vedtaget, og som betyder, at kommunerne skal skære én procent af driftsudgifterne hvert år frem til 2019, sætter kommunen i en ekstremt vanskelig situation.»de budgetter, vi står overfor nu, er de sværeste i alle de år, jeg har været med i lokalpolitik, fordi der er så mange ubekendte. Der er omprioriteringsbidraget samt finansieringstilskuddet og anlægsrammen, man måske vil pille ved. Og de ting kombineret med den demografiske udvikling gør, at vi i den grad er under pres,«siger H. C. Østerby. Heller ikke i Egedal Kommune bliver det nemt at få budgetterne til at hænge sammen, i takt med at andelen af ældre i kommunen vokser, forklarer borgmester Willy Eliasen (V).»Vi har allerede effektiviseret rigtig meget, hvilket har gjort det muligt at holde vores udgifter så langt nede, som de er. Men i forbindelse med den kommende budgetlægning har vi allerede overskredet budgetloftet med 43 millioner, som vi skal ud at finde. Det gjorde vi også sidste år, og det er virkelig svært. Så jeg glæder mig ingenlunde til de kommende budgetforhandlinger,«siger Willy Eliasen og tilføjer:»omprioriteringsbidraget og flygtningesituationen har jo ikke gjort det nemmere at få tingene til at hænge sammen. Vi 2 - MOMENTUM 9-3. MAJ 2016

har ingen kanin, vi kan trække op af hatten. Det kræver hårdt arbejde at skabe det økonomiske råderum, for effektiviseringer er jo lig med nedskæringer i personalet.«serviceniveau må til diskussion På Christiansborg anerkender finansordfører for Venstre Jakob Jensen, at kommunerne står over for en demografisk udfordring i de kommende år, men han slår samtidig fast, at den nuværende økonomiske situation ikke giver mulighed for økonomisk hjælp til kommunerne til at håndtere udfordringen. I stedet peger han på to veje, der kan gøre det nemmere for kommunerne at klare demografiudfordringen.»der er fuldt fokus på udfordringen, men vi har en stram økonomi, der ikke bliver bedre i de kommende år, hvis vi ikke gør noget politisk. Derfor vil vi med 2025-planen lægge op til reformer, der både kan skabe et økonomisk råderum, man politisk kan disponere over i forhold til eksempelvis denne her udfordring, samt få flere i arbejde, hvilket også vil hjælpe kommunernes bundlinje,«siger Jakob Jensen. Han fastslår dog samtidig, at kommunerne også skal blive bedre til at få mere ud af de midler, de har.»det gør kommunerne i vid udstrækning allerede, men det bliver fortsat nødvendigt at sige til sig selv og alle andre, at der er ting, som vi i dag har mulighed for at gøre, som vi ikke har : Det kræver hårdt arbejde at skabe det økonomiske råderum, for effektiviseringer er jo lig med nedskæringer i personalet Willy Eliasen (V), borgmester i Egedal Kommune mulighed for at gøre i morgen. Samtidig er der stadig uudnyttede potentialer i konkurrenceudsættelse af opgaver, hvor godt en fjerdedel bliver markedsprøvet i dag. Ligesom der på udvalgte områder er store potentialer, hvis man skeler til sammenlignelige kommuners måde at klare opgaverne på,«siger Jakob Jensen. Kurt Houlberg, kommunalforsker ved KORA, tvivler på, at det er muligt for kommunerne via omstillinger og effektiviseringer at hente de midler, der er nødvendige for at klare den ændrede demografi.»de markante demografiske ændringer er en betydelig udfordring i de fleste kommuner, og derfor er det langt fra usandsynligt, at de enkelte borgere vil opleve, at konsekvenserne af dette her bliver mindre service til den enkelte på de enkelte områder. Det er muligt, at de samlede udgifter til ældre går op, men det, der bliver brugt på den enkelte, vil formentlig blive mindre,«siger Kurt Houlberg. For H.C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune, er der heller ingen tvivl om, at det bliver nødvendigt at drøfte, hvilket serviceniveau kommunen kan tilbyde, i takt med at det demografiske pres øges, og kommunerne oven i købet skal finde penge til at aflevere et omprioriteringsbidrag til staten.»vi skal selvfølgelig fortsætte med at udvikle nye metoder, men for at klare den demografiske udfordring skal der skabes et økonomisk råderum. Og det er jo kun på antallet af medarbejdere, man rigtig kan spare i kommunerne. Og hvis der overhovedet har været noget fedt, så er det skåret væk for længst. Det tror jeg en gang imellem, man glemmer på Christiansborg, når vi snakker om denne her udfordring,«siger H.C. Østerby og fortsætter:»der er en kerneydelse, vi skal levere, men vi kommer til at forholde os til, hvor meget vi kan levere. Vi bliver nødt til at diskutere det med hinanden, og det gælder også politikerne på Christiansborg. Hvis vi skal sikre, at dem, der virkelig har brug for hjælp, får den hjælp, de skal have, så er vi nødt til at tage snakken om, hvordan samfundet skal udvikle sig i de kommende år, hvor demografien kun kommer til at presse endnu mere.«momentum 9-3. MAJ 2016-3

Ældre Plejehjemsbeboere er blevet svagere Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Ældre på plejehjem bliver oftere indlagt og har oftere brug for den praktiserende læge. Fra 2008 til 2014 er begge dele steget med 14 procent, mens forbruget af sundhedsydelser har været konstant for andre ældre. Det vidner om, at plejehjemsbeboerne som gruppe er blevet svagere. Frem mod 2050 vil antallet af +80-årige stige med 150 procent, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, mener både ekspert og ældrechef. Plejehjemsbeboere tilses mere af lægen og bliver oftere indlagt end for blot få år siden. En ny Momentum-analyse viser, at antallet af plejehjemsbeboeres kontakter til almenpraktiserende læge årligt er steget med 14 procent fra 2008 til 2014. 42 procent af plejehjemsbeboerne var indlagt på hospital mindst én gang i 2014, hvilket også er en relativ stigning på 14 procent i forhold til 2008, hvor 37 procent var indlagt. For ældre i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem, var andelen kun cirka 29 procent i hele perioden fra 2008 til 2014. Stigningen i læge- og hospitalsforbrug viser, at plejehjemsbeboere som gruppe har fået et svagere helbred. Det mener Allan Krasnik, professor på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.»Plejehjemsbeboere er blevet mere og mere selekterede. De er mere og mere syge end den generelle befolkning i aldersgruppen, for der skal mere til for at komme på plejehjem i dag, end der skulle for 10 eller 20 år siden. Gruppen har ændret sig og er en mere syg og krævende gruppe sundhedsmæssigt, end den var før,«siger Allan Krasnik. Hos Ældre Sagen mener plejehjemskonsulent Anna Wilroth også, at stigningen til dels kan forklares med, at gruppen, som er på plejehjem i dag, er en anden, end den var tidligere.»man skal være meget syg for at komme på plejehjem, og det skyldes til dels den velfærdsteknologi, vi har set udvikle sig i hjemmene. Der er flere, der kan blive hjemme ved hjælp af telemedicin, velfærdsteknologi og nye boliger, der er mere tilgængelige og lettere at bo i, så det er kun de allersvageste, der kommer på plejehjem,«siger Anna Wilroth. Ifølge professor Allan Krasnik kan ny teknologi og nye muligheder i sundhedsvæsenet også være medvirkende til, at forbruget af sundhedsydelser er steget.»det er også et spørgsmål om ikke bare et øget behov, men også om de tilbud, som sundhedsvæsenet kan give i dag. I ældregruppen med meget tunge helbredsmæssige problemer kan man give tilbud, som førhen ikke var så effektive,«siger Allan Krasnik. Sund aldring løser ikke alle problemer Gennemsnitsalderen for beboere på de danske plejehjem er 84 år. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger viser, at der i 2017 vil være godt 251.000 danskere over 80 år, mens det i 2030 vil være steget til over 437.000 og i 2050 til knap 629.000 +80-årige. Udsigterne til en kraftig stigning i antallet af ældre kombineret med den nye viden om, at plejehjemsbeboere bliver svagere, skaber bekymrede miner hos Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL s Socialog Sundhedsudvalg.»De ældre, der kommer på plejehjem, vil stadig være meget svage og have komplekse sundhedsmæssige problemstillinger. Sund aldring gør måske, at udfordringerne med flere ældre ikke bliver lige så store, som de kunne være blevet, men den gruppe, som kommunen har kontakt med, vil stadig være meget krævende. Kommunerne står derfor med en stor 4 - MOMENTUM 9-3. MAJ 2016

opgave, som kræver mange ressourcer både økonomisk og personalemæssigt,«siger Thomas Adelskov. Ældre Sagen mener ikke, at det kommunale ældreområde nødvendigvis bliver meget mere presset, selv om der bliver flere over 80 år, og plejehjemsbeboerne ser ud til at blive mere syge.»vi bliver ældre, og vi bliver også svækkede, jo ældre vi bliver. Men vi kan også se en udvikling i det, vi kalder den sunde aldring. I samfundet har vi et større fokus på forebyggelse i dag, og der er rigtig mange ældre, der lever et mere sundt og aktivt liv. Vi er også gode til at forebygge demens. Så på den måde tror vi ikke, at vi nødvendigvis kommer til at se en eksplosion i tallene om nogle år,«siger Anna Wilroth. I Ringsted Kommune er centerchef for Sundhed og Omsorg Mona van Gaever Larsen naturligvis glad for, at ældre generelt får flere år med et godt helbred i disse år. Men hun forventer ikke, at sund aldring vil gøre plejehjemsbeboerne til en mindre kompleks gruppe i fremtiden.»det vil stadig være den del af aldersgruppen, der har det dårligst, der bor på plejecenter. Og da der generelt bliver flere ældre, kommer vi også til at kunne mærke et øget pres på plejecentrene,«siger Mona van Gaever Larsen. I 2008 havde plejehjemsbeboere i gennemsnit 21 kontakter med den alment praktiserende læge, men i 2014 var det steget til 24 kontakter. Ældre i egen bolig med samme kønsog aldersfordeling som plejehjemsbeboerne har til sammenligning kun 14 kontakter årligt, og de har ikke haft et stigende forbrug af lægekontakter i perioden. I Ringsted Kommune oplever sundheds- og omsorgschef Mona van Gaever Larsen også, at plejehjemsbeboerne har øget behov for hjælp fra læger og hospitaler. Hun oplever, at behovet for hjælp fra almen praksis især opstår, når plejehjemsbeboerne kommer hjem fra en indlæggelse.»når de har været indlagt på sygehuset, siger man jo, at de er medicinsk færdigbehandlede, men vi vil hellere sige, at de 4 Andel af plejehjemsbeboere med mindst én årlig hospitalsindlæggelse 2008-2014 50 Plejehjemsbeboere Ikke plejehjemsbeboere i samme aldersgruppe 42,4 Gennemsnitligt antal kontakter pr. år til almen praksis 2008-2014 (%) 25 23,6 40 37,2 20 20,8 Plejehjemsbeboere Ikke plejehjemsbeboere i samme aldersgruppe 30 28,3 15 14,5 28,7 14,3 20 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 10 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik MOMENTUM 9-3. MAJ 2016-5

Befolkningsfremskrivning 2015 for hele landet efter alder og tid 2017 2030 2040 2050 80-89 år 206.267 371.215 399.754 490.349 90-99 år 43.770 64.339 114.096 132.383 100-109 år 1.131 1.883 3.142 6.138 I alt 251.168 437.437 516.992 628.870 Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik Om undersøgelsen Analysen er lavet blandt 65-95 årige plejehjemsbeboere og en sammenligningsgruppe af ældre, som ikke bor på plejehjem, men har samme køns- og aldersfordeling. Plejehjemsbeboere er identificeret delvist ud fra kommunale indberetninger og delvist ud fra Danmarks Statistiks identifikation af plejehjemsbeboere ud fra informationer om bopælsadresse og alder, hvilket er forbundet med usikkerhed. Repræsentativiteten af plejehjemsbeboere i analysen vurderes dog ikke at have ændret sig over tid. er færdigbehandlede i speciallægeregi, men ikke i almenmedicinsk regi. Det betyder, at vi er nødt til at have den praktiserende læge ind over for eksempelvis at vurdere, om borgeren er på rette kurs efter en indlæggelse, eller om der er behov for at monitorere tilstanden via eksempelvis blodprøver,«siger Mona van Gaever Larsen. Brug for nyt personale Forholdene for den ældre medicinske patient er en del af udvalgsarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som finder sted i disse måneder. Forhandlingerne skal blandt andet resultere i en løsning på de problemer, som kan opstå, når opgaver, der før blev løst i regionerne, skal løses i kommunerne. Nogle har talt om opgaveglidning, men det er ikke et ord, som sundheds- og omsorgschef i Ringsted Kommune Mona van Gaever Larsen kan lide.»jeg vil meget hellere tale om opgaveoverdragelse, for så bliver det gjort bevidst, og det bliver defineret, hvad vi skal overtage i kommunerne. Det betyder også, at vi i et eller andet omfang skal kompenseres for det. Udviklingen betyder jo : Udviklingen betyder jo blandt andet, at vi kompetencemæssigt får brug for en anden sammensætning af vores medarbejdere Mona van Gaever Larsen, sundheds- og omsorgschef i Ringsted Kommune blandt andet, at vi kompetencemæssigt får brug for en anden sammensætning af vores medarbejdere,«siger Mona van Gaever Larsen. I Ældre Sagen er konsulent Anna Wilroth enig i, at de nye sundhedsopgaver kræver nye personalekompetencer i kommunerne.»vi skal have en bedre normering i kombination med et sundhedsfagligt løft blandt personalet, for det er jo nogle af de mest svækkede borgere i samfundet, der bor på plejehjemmene. Så vi skal give dem den omsorg og pleje, som de har brug for,«siger Anna Wilroth. Ringsted Kommune har allerede øget andelen af sygeplejersker som en konsekvens af, at plejehjemsbeboerne er blevet svagere.»derudover har vi blandt andet lavet et team målrettet hjemmeboende borgere. Teamet tager imod borgerne, når de kommer hjem fra sygehuset, som tager sig af overgangsproblematikker med medicinering og følger op på, at borgerne kommer ordentligt hjem. En del af det er også at melde eventuelle problemer tilbage til hospitalet,«siger Mona van Gaever Larsen. Professor Allan Krasnik mener, at der er behov for bedre sammenhæng mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, hvis behandlingen af de ældste skal forbedres og være solid nok til fremtidens store antal.»det gælder for både plejehjem og ældrebefolkningen generelt, at der er behov for, at hospitalsvæsenet og det specialiserede sundhedsvæsen bliver bedre til at understøtte de sundhedsydelser, der foregår uden for hospitalet. Det kan eksempelvis være koordinerede indsatser, hvor de praktiserende læger får bedre hjælp til at håndtere mere komplicerede sager, der ellers vil kræve specialisering og indlæggelser,«siger Allan Krasnik. Han peger også på faste plejehjemslæger som en oplagt forbedring. Det er der bred enighed om, og for nylig blev der afsat 100 millioner kroner i satspuljen til udbredelsen af fasttilknyttede læger på plejehjemmene. 6 - MOMENTUM 9-3. MAJ 2016

Landdistrikter Nedlagte hæveautomater plager ældre og turister Af Peter Mulvany Antallet af bankfilialer og hæveautomater er faldet drastisk i de senere år, og Danmark er nu et af de lande i Europa, der har færrest hæveautomater målt pr. indbygger. Det viser ny Momentum-kortlægning. Det går hårdt ud over landdistrikter. Der er blevet længere og længere mellem steder, hvor man kan hæve kontanter i de senere år. Ved udgangen af 2015 havde pengeinstitutterne kun 1.029 bankfilialer og 2.449 hæveautomater i Danmark. Dermed er der forsvundet 968 bankfilialer og 554 hæveautomater siden 2005, hvilket svarer til næsten en halvering af antallet af filialer og et fald på 18 procent i antallet af hæveautomater. Også i et internationalt perspektiv er udviklingen bemærkelsesværdig: Fra 2010 til 2014 er Danmark gået fra en 19. til en 23. plads blandt EU-landene på listen over antallet af hæveautomater pr. indbygger. Det betyder, at antallet af danske hæveautomater pr. indbygger er faldet fra 60 procent af EU-gennemsnittet til blot 47 procent. Det viser en kortlægning, som Momentum har foretaget på baggrund af tal fra Finansrådet og Den Europæiske Centralbank. Udviklingen er gået rigtig stærkt de seneste år, og hvis man alene kigger på udviklingen i 2010 erne, er der i gennemsnit lukket 117 bankfilialer og 85 hæveautomater hvert år. Der findes intet samlet overblik over, hvor de mange hæveautomater er blevet nedlagt. Men Momentum har fået adgang til en liste over hæveautomaterne i SDC-samarbejdet, et it-samarbejde mellem mindre banker og sparekasser. Mellem 2008 og 2014 har deres automater til sammen forladt 38 forskellige byer landet over. Og tendensen er klart, at det primært er små lokalsamfund langt væk fra de store byer, hvor der bliver meget længere til kontanterne. Sparekassen Sjælland har eksempelvis siden marts 2013 fjernet hæveautomaterne i seks byer, så blandt andet Herlufmagle med 1.300 indbyggere nu er uden hæveautomat, og beboere og turister må i stedet rejse til næste by for at hæve penge. Og i midtjyske Hovborg lukkede Sparekassen Kronjylland i marts 2015 byens sidste hæveautomat. Det ærgrer i den grad indehaveren af den lokale campingplads, Ove Sejer Pedersen, som nu må sende sine gæster til Billund for at hæve kontanter. Og dermed mister både han og byen omsætning, hvilket har presset ham til at øge sin kassebeholdning og fungere som bank for kontantløse gæster.»det er ikke rart og gør os mere utrygge at ligge inde med så store beløb, og vores bank mener også, at det er farligt for os på grund af tyverifaren. Vi kunne godt undvære at have så mange penge liggende,«siger Ove Sejer Pedersen. Campingpladsen har årligt 15.000 overnatninger, hvoraf mange besøger det nærliggende Legoland. Særligt de tyske gæster undrer sig over, at de ikke kan hæve penge i byen, siger han.»nogle gæster spørger, hvor de kan køre hen for at komme til en hæveautomat, og så bruger de pengene dér. Det er selvfølgelig ikke godt for min forretning,«siger Ove Sejer Pedersen. Rammer små byer hårdt Hovborg ligger i Vejen Kommune, hvor borgmester Egon Fræhr (V) også beklager, at den sidste hæveautomat forsvandt fra byen sidste år. Det går ud over både turister og borgere, fastslår han.»det er en stor serviceforringelse for ældre borgere og familier, som oplever mere dagligt besvær uden en hæveautomat,«siger Egon Fræhr. I bankernes organisation Finansrådet peger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen på, at hæveautomaterne bliver nedlagt, fordi de er for dyre i drift, i forhold til hvor mange kontanter kunderne hæver. Både kunder og butikker er glade for Dankort og mobilbetalinger, og ude på landet skal man ifølge Michael Busk-Jepsen lede længe efter en gårdbutik, der ikke tager mod betaling med MobilePay eller Swipp. Han regner 4 MOMENTUM 9-3. MAJ 2016-7

60 Antal bankfilialer og hæveautomater 1991-2015 3500 Bankfilialer Hæveautomater 3000 2658 2500 2449 Andel hæveautomater i Danmark i forhold til EU-gennemsnittet (%) Målt pr. million indbyggere 60 59,8 50 2000 50 1500 1000 1085 1029 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 40 45 2010 2011 2012 2013 2014 46,7 Kilde: Finansrådet Kilde: Momentum på baggrund af Den Europæiske Centralbank 40 derfor også med, at antallet af hæveautomater vil fortsætte med at falde.»kontanter har vi haft i flere tusinde år, så de skal nok blive her lidt endnu. Og også hæveautomater. Men vi skal til Antal hæveautomater i EU-landene (pr. million indbyggere) Frankrig Portugal Spanien Storbritannien Tyskland Østrig Kroatien EU total Belgien Luxembourg Slovenien Italien Bulgarien Grækenland Rumænien Irland Cypern Estland Letland Polen Slovakiet Ungarn Malta Danmark Litauen Holland Tjekkiet Finland Sverige 333 579 Kilde: Den Europæiske Centralbank 635 570 550 549 535 533 500 495 484 448 438 425 422 405 821 898 878 817 776 1086 1074 1037 1021 997 960 1516 1736 at vænne os til, at der formentlig bliver færre af begge dele,«lyder det fra Michael Busk-Jepsen. Nedlægningen af en hæveautomat går særligt ud over ældre uden bil. De ældre er både bevægelsesmæssigt og teknologisk hæmmede i forhold til resten af befolkningen og mærker afstanden til de tilbageværende hæveautomater. De er ofte afhængige af en bus, der kører sjældent, og de bruger netbank i mindre grad end de yngre. Ifølge beregninger baseret på Danmarks Statistiks redegørelse om de ældres it-brug er der 429.000 ældre over 65 år, der ikke bruger netbank. Uden hæveautomater bliver de ældre mere marginaliserede i samfundet, hævder souschef Jens Højgaard hos Ældre Sagen.»Dette er endnu en forhindring for de mennesker, der bor i yderområderne og ikke er digitaliserede. Der vil ske det, at de ældre vil få en større risiko, når de skal have flere kontanter liggende, fordi det bliver vanskeligere for de ældre, når de skal rejse til den nærmeste by for at få kontanter,«siger Jens Højgaard. Banker må tage ansvar Han opfordrer derfor bankerne til at beholde automaterne, hvor der ingen bankfilialer er, og til at høre lokalbefolkningen om deres behov, inden der nedlægges flere hæveautomater. Vejens borgmester, Egon Fræhr, mener også, bankerne må tage et større ansvar og behandle deres kunder ordentligt med hæveautomater i landdistrikterne uanset omkostningerne.»hæveautomaterne er nødvendige for at fastholde bosætningen i små samfund. Ellers viser bankerne manglende respekt for deres kunder,«siger Egon Fræhr. Finansrådets Michael Busk-Jepsen mener ikke, at nedlæggelsen af hæveautomater er manglende respekt for kunderne. Han peger i stedet på, at kunderne netop efterspørger digitale betalinger med kort, netbank og mobiltelefon.»vi efterspørger som forbrugere stadig færre kontanter, samtidig med at vi bruger Dankortet som aldrig før. Derfor er det en naturlig udvikling, at der bliver færre hæveautomater,«siger Michael Busk-Jepsen. 8 - MOMENTUM 9-3. MAJ 2016

Velfærdsteknologi Vasketoiletter vinder indpas i ældres hjem Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk Flere og flere borgere får vasketoiletter i deres hjem på kommunens regning, viser ny undersøgelse. Der kommer også flere og flere loftlifte og spiserobotter, viser ny undersøgelse fra Center for Velfærdsteknologi. Samlet har kommunerne i de seneste år sparet over 400 millioner kroner på tre udvalgte teknologier, men de største besparelser er formentlig også høstet nu. Når benene begynder at svigte, og førligheden ikke er, hvad den har været, kan det være svært at klare toiletbesøgene alene. Vasketoiletter, der både skyller og tørrer en bagi, kan udskyde hjælpen fra en kommunalt ansat, og en ny undersøgelse fra KL s Center for Velfærdsteknologi viser, at vasketoiletterne bliver mere og mere udbredt i ældres hjem. I dag er vasketoiletterne enten implementeret eller under implementering i 66 procent af kommunerne, hvilket er en stigning på 68 procent siden 2015 og dermed gør vasketoiletter til den teknologi, der er mest i fremgang af de tre teknologier, der er målt på i undersøgelsen. I alt står der 3.579 kommunalt betalte vasketoiletter på plejecentre og i private hjem rundt omkring i Danmark. Loftlifte og spiserobotter vinder også mere og mere indpas i kommunerne. Loftlifte og andre forflytningsteknologier er den mest populære teknologi og er implementeret eller under implementering i 85 procent af kommunerne. Det er en stigning på 17 procent fra 2015. Spiserobotter viser også fremgang, men er ikke lige så populære som de to andre teknologier. I 2016 er spiserobotter implementeret eller under implementering i 20 procent af kommunerne. Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, kan sagtens se fornuften i, at flere og flere kommuner implementerer forskellige former for velfærdsteknologi.»det er en win-win-situation, fordi der ligger en gevinst i, at når man har investeret nogle penge i teknologien, så sparer man nogle penge på driften på længere sigt. Så det er en gevinst for den kommunale sektors økonomi, men det er også en gevinst for de medarbejderes rygge, der ikke bliver ødelagt, og for de borgere, som føler sig mere selvhjulpne og trygge. Hvis man gør det rigtigt og ordentligt, så er der en gevinst for alle parter,«siger Bent Greve. Godt for både borgere og medarbejdere Vasketoiletter er et godt eksempel på en teknologi, som giver flere gevinster. Økonomisk, fordi man kan udsætte hjemmehjælp til nogle borgere, men også for borgerne og medarbejderne. Det mener sektorformand i fagforbundet FOA Karen Stæhr.»Vasketoiletter giver borgerne livskvalitet, fordi de ikke er afhængige af, at der kommer en og tørrer dem. Det giver også livskvalitet, at de selv kan beslutte, hvornår de vil på toilettet. Det giver samtidig medarbejderne en mulighed for at undgå de vrid, der kan opstå, når man skal hjælpe en borger på toilettet, og man undgår de løft, der kan være nødvendige for at få borgeren af og på toilettet. Så det er kun en win-win-situation,«siger Karen Stæhr. I undersøgelsen, hvor der er kommet svar fra ledere på ældre- og handikapområdet i 87 af landets 98 kommuner, fremgår det også, hvilke gevinster de enkelte teknologier giver. 83 procent svarer, at vasketoiletter gør borgerne mere selvhjulpne og aflaster ægtefæller eller andre pårørende, mens 74 procent mener, at de højner livskvaliteten for borgerne. Viborg Kommune har arbejdet strategisk med velfærdsteknologi siden 2010, og her har erfaringerne med vasketoiletter også været gode, forklarer velfærdsteknologisk konsulent Jette Hede Skytte. 4 MOMENTUM 9-3. MAJ 2016-9

Hvor langt er kommunerne i implementering af spiserobotter? (%) 35 38 4 2 13 26 4 1 24 27 23 18 11 9 10 2014 2015 2016 Fuldt implementeret Under implementering Under afprøvning Planlagt aktivitet Påtænker ikke aktivitet Kilde: KL s Center for Velfærdsteknologi. Undersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi»vi arbejder primært med, at borgerne bliver selvhjulpne via et skylle-tørre-toilet, men som en sidegevinst har vi også set, at det har reduceret antallet af urinvejsinfektioner hos nogle af de borgere, der har lidt af det,«siger Jette Hede Skytte. Som et led i at udbrede og afmystificere vasketoiletterne har Viborg Kommune opsat otte demonstrationstoiletter på forskellige aktivitetscentre, hvor ældre mødes.»her kan de ældre selv prøve dem, så de ved, hvad det er, inden de eventuelt selv får brug for dem. Samtidig har vi haft et projekt, hvor nogle medarbejdere har haft et særligt ansvar for i hver personalegruppe at kigge borgerne igennem for at finde dem, der kunne være i målgruppen,«siger Jette Hede Skytte. Kommunerne har taget ansvar I undersøgelsen har kommunerne også svaret på, hvor store varige økonomiske gevinster de har høstet på indførelsen af de tre velfærdsteknologiske løsninger. Alt i alt løber det op i hele 434 millioner kroner hen over perioden 2014-2016. I 2014 var det 111 millioner kroner, i 2015 var det hele 300 millioner, Hvor langt er kommunerne i implementeringen af vasketoiletter? (%) 11 19 29 19 7 11 2014 2015 2016 Kilde: KL s Center for Velfærdsteknologi. Undersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi 27 34 10 4 14 52 13 6 5 Fuldt implementeret Under implementering Under afprøvning Planlagt aktivitet Påtænker ikke aktivitet mens det i 2016 kun er 23 millioner kroner. En af årsagerne til det store hop i 2015 var, at mange af kommunerne realiserede gevinsterne ved indførelsen af forskellige forflytningsteknologier, som betyder, at man kan gå fra to til en medarbejder, når en borger skal flyttes.»disse tal viser, hvor seriøst kommunerne har arbejdet med velfærdsteknologi, og hvor opsatte de er på at gøre driften af ældre- og plejesektoren mere effektiv. Men det viser også, at der er grænser for, hvor store beløb man kan forvente, at man kan hente på indførelsen af velfærdsteknologi. Nogle teknologier højner livskvaliteten for borgere og arbejdsmiljøet for medarbejdere, men giver ikke en besparelse på driften, så man skal ikke se på velfærdsteknologi som et guldæg,«siger Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL s social- og sundhedsudvalg. Professor Bent Greve synes ikke, det er overraskende, at størrelsen på de realiserede gevinster er faldet, fordi det er naturligt, at kommunerne først implementerer de løsninger, der giver besparelser på budgettet.»det går lidt langsommere, men det er nok udtryk for, at man har høstet de lette frugter først, som giver et hurtigt resultat. Det illustrerer, at når man har fået noget, der virker, så kan det godt være, at der går lidt tid, før det næste kommer, som for alvor skaber forandringer. Men det betyder ikke, at man skal stoppe. Der kommer hele tiden nye teknologier, som kan hjælpe os, så jeg mener ikke, at man har nået grænsen for potentialet på dette område,«siger Bent Greve. Ansatte glade for teknologi Som et led i at udbrede og afmystificere vasketoiletterne har Viborg Kommune opsat otte demonstrationstoiletter på forskellige aktivitetscentre, hvor ældre mødes.»her kan de ældre selv prøve dem, så de ved, hvad det er, inden de eventuelt selv får brug for dem. Samtidig har vi haft et projekt, hvor nogle medarbejdere har haft et særligt ansvar for i hver hjemmeplejegruppe at kigge borgerne igennem for at finde dem, der kunne være i målgruppen,«siger Jette Hede Skytte. 10 - MOMENTUM 9-3. MAJ 2016

Om undersøgelsen Undersøgelserne er gennemført af KL s Center for Velfærdsteknologi som en internetbaseret dataundersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi. Der er gennemført stort set identiske undersøgelser i 2014, 2015 og 2016. 2016-undersøgelsen er gennemført fra den 16. januar til 12. februar 2016. 87 kommuner indsendte data, hvilket svarer til en svarprocent på 88 procent. Alle kommuner svarede dog ikke på alle spørgsmål, men alle spørgsmål er besvaret af minimum 76 kommuner. I Viborg Kommune var fokus i de første år at øge effektiviseringen og forbedre arbejdsmiljøet. Et stort implementeringstiltag omkring bad- og hygiejnesituationen opfyldte alle mål. Det forklarer velfærdsteknologisk konsulent Jette Hede Skytte.»Det er et af de områder, som belaster medarbejderne, og som vi bruger rigtig meget tid med. Det at vi implementerede helt nye produkter, kompetenceudviklede alle medarbejdere og skabte en anden kultur var helt fantastisk, og vore borgere oplevede også en helt anden værdighed i at skulle hjælpes af en i stedet for to personer. Budgetterne var reducerede, så medarbejderne tog også hurtigt teknologien til sig, fordi de kunne se, at den kunne være med til at gøre arbejdsdagen mindre presset. Vi oplevede også, at de gode historier begyndte at cirkulere i organisationen fra det første plejecenter, der var pilotprojekt, så de andre plejecentre blev utålmodige efter, hvornår det blev deres tur. De stod og trippede, fordi de havde hørt disse gode historier,«siger Jette Hede Skytte. FOA-sektorformand Karen Stæhr er enig i, at velfærdsteknologi kan være med til at gøre nogle plejeopgaver mindre personalekrævende end tidligere, men hun opfordrer til, at man skal beholde de frigjorte ressourcer på området.»teknologi kan ikke fuldstændig erstatte den menneskelige hånd, viden og observation. Der vil være nogle tilfælde, hvor man kan sige, at man kan spare noget på en opgave, men så skal det gives til et andet område, hvor der er mere behov for, at der kommer nogle flere hænder og mennesker, der kan observere, pleje og drage omsorg for dem, der ikke kan bruge velfærdsteknologi,«siger Karen Stæhr. I de næste 30 år vil antallet af ældre i Danmark stige dramatisk, og det sætter kommunernes budgetter til ældrepleje under pres. I den situation kan velfærdsteknologi også være en del af løsningen, forklarer velfærdsteknologisk konsulent i Viborg Kommune Jette Hede Skytte.»Vi arbejder på flere fronter. Dels arbejder vi meget med den rehabiliterende indsats. Når vi får en henvendelse fra en borger eller fra sygehuset, så ser vi altid på, hvad vi sammen med borgeren kan træne ham eller hende op til at kunne klare selv. Det næste skridt er at se på, om der er noget teknologi, der kan understøtte borgeren i at klare et så selvstændigt liv som muligt. Først som tredje skridt ser vi på, hvad vi rent fysisk skal hjælpe med via en medarbejder,«siger Jette Hede Skytte. Akkumulerede varige økonomiske gevinster ved udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne* (mio. kr.) 411 434 Brug af velfærdsteknologi i kommunerne (antal) 2014 2015 2016 Ibrugtagne loftlifte 25.626 26.840 28.191 Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole 2.645 6.942 5.048 Ibrugtagne vasketoiletter 2.255 2.744 3.579 Ibrugtagne toiletsædeløftere 491 530 495 Ibrugtagne spiserobotter 64 95 100 Kilde: KL s Center for Velfærdsteknologi. Undersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi 111 2014 2015 2016 * Der er kun medregnet gevinster ved de teknologier, der indgår i det fælleskommunale program Kilde: KL s Center for Velfærdsteknologi. Undersøgelse blandt ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi MOMENTUM 9-3. MAJ 2016-11

Leder Kommuner i økonomisk dobbeltpres Dagens tophistorie i Momentum fortæller, hvordan den demografiske udvikling giver et voldsomt pres på driftsudgifterne i de fleste kommuner. Det gælder ikke mindst på ældre, social- og sundhedsområdet, og hovedforklaringen er, at vi får flere og flere ældre i disse år. Heldigvis har mange af de ældre flere gode år med et godt helbred, end de havde tidligere, men det ændrer ikke ved, at langt de fleste på et tidspunkt får brug for en kommunal indsats. Det demografiske pres forstærkes af, at urbaniseringen for alvor har taget fart, så både land- og bykommuner skal tilpasse sig en ny virkelighed. I landkommunerne bliver der typisk færre erhvervsaktive og børn, mens andelen af ældre borgere stiger støt. I bykommunerne stiger antallet af ældre også, men det gør antallet af børn i den grad også med de stigende udgifter på børn- og ungeområdet, som det naturligt fører med sig. Den demografiske udvikling gør de kommunale budgetter til et kompliceret puslespil at få til at gå op. Og udfordringen bliver desto større med udgifterne til de mange tusinde flygtninge, som kommer til Danmark i disse år. Derfor har KL også igen og igen holdt regeringen op på, at kommunerne skal have økonomiske muligheder for at håndtere flygtningeudfordringen. Og da vi indgik topartsaftale med regeringen om flygtningeområdet i marts, var det en del af aftalen, at vi allerede i de forestående økonomiforhandlinger igen skal drøfte, hvordan flygtningeudgifterne udvikler sig, og i hvilken grad der er behov for økonomisk støtte til kommunerne. Flygtningeudfordringen og demografien gør det omprioriteringsbidrag, som et flertal i Folketinget har besluttet at lægge ned over kommunerne, endnu mere barokt. Mens kommunerne har nok at gøre med at omprioritere og effektivisere for at dække de stigende udgifter, vil staten over de kommende år samtidig indkassere tre procent af kommunernes udgifter og dele dem ud igen. Et folketingsflertal har samtidig besluttet, at de næste år vil sende pengene ud til kommunerne igen. Men det ændrer jo ikke ved, at kommunerne i første omgang skal skære ned for at finde de 2,4 milliarder kroner, der skal afleveres. Og det giver en stærkt uhensigtsmæssig situation, når vi senere får pengene igen på områder, hvor man nødtvungent har måttet spare for at kunne aflevere penge. Prioriteringen af de kommunale udgifter er kommunalpolitikerne de bedste til at foretage. Og de bør naturligvis kende de samlede rammer, når de lægger budgetterne. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 3. MAJ 2016. 8. ÅRGANG. 9. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på WWW.KL.DK/MOMENTUM REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE