Generel Klinisk Studieplan Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Februar 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 1: Sygepleje, fag og profession Afsnit Børneambulatoriet B26 Regionshospital Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionshospitalet Viborg, Skive ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientpleje, patientbehandling og hospitalsdrift. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisation af hospitalernes samlede virksomhed. Se link her: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/om+hospitalet/hospitalets+ledelse Børneambulatoriet er en del af børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive og er placeret på Regionshospitalet Viborg. Børneafdelingen er opdelt i 3 sengeafdelinger, et akut modtagerafsnit og et ambulatorium. Det daglige hovedansvar for afdelingens drift ligger i Afdelingsledelsen, der består af oversygeplejerske og ledende overlæge. Den daglige ledelse af børneambulatoriet varetages af afdelingssygeplejerske og souschef. Børneambulatoriets hjemmeside: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/afdelinger/b%c3%b8rneafdeling/b%c3%b8rneambulatorium+b26? Samarbejdsrelationer Der er et tæt samarbejde med de øvrige børneafsnit på Regionshospital Viborg omkring det enkelte barn og familie. Der løses også serviceopgaver i form af diverse undersøgelser for sengeafdelingerne. Der er teamrelaterede samarbejde med de øvrige børneafdelinger i Region Midt. Der er samarbejde med: Praktiserende læger Fys-/ergoterapeuter i kommunalt regi (BUR) Fys- /ergoterapeuter ansat på Regionshospital Viborg. Børneortopædkirurisk overlæge fra Regionshospital Ålborg Overlæge med speciale indenfor genetik Sundhedsplejersker Patient/borger kategorier Børneambulatoriet modtager børn og unge fra 0-15 år, samt enkelte patientkategorier, f.eks.handicappede til de er 18 år. Børnene henvises fra barnets egen læge eller en anden børneafdeling. Der modtages børn med alle medicinske sygdomme til undersøgelse og HR- afdeling, Uddannelse Side 1 af 9 Kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig afd. B
behandling. Sygdommene opdeles i følgende områder: Cardiologiske sygdommed f.eks. mislyd ved hjertet eller medfødte misdannelser Astma/allergi f.eks. høfeber og eksem Neonatalogi (for tidligt fødte og syge nyfødte børn) Endokrinologi (sygdomme i hormonproducerende kirtler f.eks. for tidlig eller for sinket pubertet, væksthormonmangel) Diabetes Neuropædiatri (børn med neurologiske sygdomme f.eks. epilepsi, migræne, udviklingsproblemer, medfødte/erhværvede hjerneskader, forskellige syndromer og muskelsygdomme) Nefrourologi (urinvejssygdomme) Inkontinens (børn med ufrivillig vandladning) Almen pædiatri (f.eks. trivsels problemer, træthed) Psykosomatik (mavesmerter, hovedpine, fæcal inkontinens) Mave/tarm sygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Crohn, medfødte misdannelser, glutenallergi, fordøjelsesproblemer) I børneambulatoriet tilbydes endvidere diabetesskole, astmaskole og epilepsiskole med tilbud om undervisning til børn, forældre, lærerer pædagoger og sundhedsplejersker. Centrale kliniske problemstillinger Børneambulatoriet sætter børn og familier i centrum og ser familien som en helhed. I dette samspil er det vigtigt at formidle viden i form af undervisning og oplæring tilpasset den enkelte, så familien bliver i stand til at mestre barnets sygdom. Generelle problemstillinger: Sygepleje til børn og forældre Sygepleje til kronisk syge børn Vejledning og undervisning til børn og forældre Sygeplejerskens arbejde i et ambulatorie Den ambulante patient Korttidssygepleje Mere specifikke problemstillinger: Sygepleje til børn med astma/allergi Sygepleje til børn med stofskiftesygdomme (f.eks.diabetes, forsinket eller for tidlig pubertet væksthormommangel og hypofyse insufficiens) Sygepleje til børn med neurologiske sygdomme (f.eks.epilepsi migræne udviklingsproblemer medfødte/erhvervede hjerneskader forskellige syndromer og muskelsygdomme) Sygepleje til børn med urinvejssygdomme (f.eks. urinvejsinfektioner, inkontinens, enuresis og misdannelser) Sygepleje til børn med cardiologiske sygdomme (f.eks. mislyde ved hjertet, medfødte misdannelser) Sygepleje til børn med neonatale sygdomme (f.eks. iltmangel ved fødslen kontrol af udvikling hos for tidligt fødte) Sygepleje til børn med mavetarmsygdomme (f.eks. colitis ulcerosa, morbus Chron, medfødte misdannelser, gluten allergi, fordøjelsesproblemer) Sygepleje til børn med psykosomatiske sygdomme (f.eks. mavesmerter ) Sygepleje til børn med facal incontinens Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 2 af 9
Sygepleje til overvægtige børn Sygepleje til børn der kommer til klinisk kontrol efter indlæggelse Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Børneambulatoriet er der ansat i alt 12 sygeplejersker. Fordelt på følgende måde 1 afdelingssygeplejerske, 1 sygeplejerske med souschef funktion, 1 sygeplejerske der er leder af astmaskolen, yderligere 9 sygeplejersker. Børneambulatoriet afvikler ambulante besøg i tæt samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Besøgene er delvist inddelt efter sygdomskategori, således at at de enkelte læger og sygeplejerskers specialviden udnyttes bedst muligt. Sygeplejerskerne har også selvstændige patient konsultationer. Der arbejdes efter kontaktpersonordning så alle familier har mindst en kontaktperson og ofte både en sygeplejerske og en læge. Praktisk er det organiseret så vi følger et 10 ugers rulleskema. Der arbejdes tæt sammen med afdelingens sekretærer, socialrådgiver, psykologer, diætist, samt hospitals klovne. I børneambulatoriet arbejder personalet sammen i forskellige tværfaglige teams omkring de forskellige sygdomskategorier: Astma/allergi, diabetes, inkontinens, allergivaccination, neuropædiatri, botox, psykosomatik og endokrinologi. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Børn, der er henvist fra egen læge eller anden børneafdeling kommer til en børne forundersøgelse (BFU) i ambulatoriet. Nogle børn bliver afsluttet efter det første besøg, mens andre har et længere forløb i ambulatoriet. Nogle kommer til kontrol efter at have været indlagt på et af de andre afsnit i børneafdelingen. Sygeplejersken vejer og måler barnet, og værdierne bliver registreret på en højdevægtkurve i barnets journal. Dette gøres for at se, hvordan barnets trivsel er. Herefter bliver familien kaldt ind til lægen og sygeplejersken. Er det en forundersøgelse (BFU) spørger lægen og sygeplejersken til barnets forhistorie, hvad det aktuelle problem er, graviditet, fødsel, arvelige sygdomme, medicin mm. Er det en kontrol (BEU) hos et barn, der følges i ambulatoriet, spørger lægen og sygeplejersken til barnets tilstand, og der kan være svar på diverse undersøgelser. De fleste børn kan inddrages i samtalen. Samtidig med denne snak tager sygeplejersken vare på barnet, f.eks. vil nogle børn gerne tegne eller lege. Imedens observeres barnets udviklingsniveau. Sygeplejersken kan ved at finde relevant legetøj understøtte barnets leg så relevante observationer kan gøres. Efter indledende snak og spørgsmål bliver barnet undersøgt af lægen. Sygeplejersken hjælper med til at undersøgelsen kan gennemføres. Lægen fortæller derefter om undersøgelsens resultat, og familien bliver informeret om, hvad den videre plan er Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 3 af 9
med deres barn. Det kan f.eks. være diverse undersøgelser, blodprøver, urinprøve, registrering af barnets symptomer i en periode, opstart eller regulering af medicinsk behandling. I den forbindelse kan sygeplejerskens opgave være at lave undersøgelser på barnet (f.eks. priktest, lungefunktionsundersøgelse, måle blodsukker, urinflow, blærescanne). Derudover vejledes og undervises omkring sygdommen og informeres om eventuelle forholdsregler familien skal tage. Der vejledes også om medicin administrationsmåde. Hvis barnet skal ses i ambulatoriet igen, får familien en ny tid med fra sekretæren. Sygeplejerskerne har også selvstændige kontakter. Det kan være opfølgning på et ambulant besøg hvor der skal gives yderligere vejledning, kontrol af hvordan en behandling virker eller undersøgelser der skal laves. Indenfor inkontinensområdet er patientforløbene tilrettelagt således at sygeplejerskerne har den første kontakt med familierne og opfølgning sker sammen med en læge. Har børnene udelukkende enurisis varetages patientforløbet af sygeplejersker. Sygeplejefaglige opgaver Den studerende følges med en klinisk vejleder/sygeplejerske i udvalgte arbejdssituationer. Observere og reflektere over sygeplejerskens arbejdsområde Patientkontakt Grundlæggende sygeplejehandlinger, observationer ved normale tilstande samt ved afvigelser og indsamling af fysiologiske data, herunder udseende, ernæringstilstand, hudfarve, måling af f.eks. BT, puls, temperatur, urinstiks, mv. børne forundersøgelse, børne efterundersøgelser (kontrol), sygeplejekontakter, samtale, lægeundersøgelse af barnet undersøgelser f.eks. lungefunktion, urinflow, blodsukkermåling samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, medicinadministration mm Udføre korrekt håndhygiejne, udvise korrekt uniformsetikette og have kendskab til retningslinjer herfor på e-dok Indlede en patientkontakt og foretage en dataindsamling af patientens oplevelse af egen krop og det at være patient Indlede en patientkontakt Patientens oplevelse af egen krop og det at være patient, f.eks.: o at have behov for hjælp i forbindelse med sygdom o at have en kronisk sygdom o at have et barn med en kronisk sygdom o hvilken betydning påklædning har for patienten o tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer, vaner, ønsker og blufærdighed i forbindelse med undersøgelse Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Vi har Astmaskole, Diabetesskole og Epilepsiskole, der konstant er under udvikling. Der arbejdes med et nyt tilbud til overvægtige børn. Det sker i et tværfagligt samarbejde mellem sygeplejesker, læger, diætister og psykologer i børneafdelingen og Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 4 af 9
fagfolk fra kommunen samt de lokale idrætsforeninger Omkring psykosomatik er der udviklet en teamfunktion til at hjælpe familierne. Dette team er sammensat på tværs af afsnit og faggrupper. I dette team foregår også visitationen af børnene så de tilbydes den mest optimale hjælp fra starten. Børn med diabetes tilbydes i stigende grad insulinpumpe. Der er også mulighed for kontinuerlig blodsukkermåling og der sker hele tiden udvikling indenfor området. Et nyt tiltag er at en diabetessygeplejerske er ansat til at arbejde på tværs af afsnit. Indenfor astmaområdet arbejdes der med at indføre nye undersøgelsesmetoder som bruges i udredningen af om børn har astma. Som et andet nyt tiltag skal astmasygeplejerskene lave anstrengelsestest på børnene (AUA), det er en opgave der tidligere er varetaget af fysioterapeuter. Der er arbejdsgrupper inden for alle specialeområder som arbejder med udarbejdelse af materiale til E-dok samtidig står de for udvikling af informationsmateriale til børn og forældre f.eks. pjecer. Der er en arbejdsgruppe der arbejder med dokumentation af sygeplejen. Der arbejdes på at implementere modellen ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunikation. Vi arbejder på at forbedre rulleplanen så kontaktpersonordningen forbedres. I rulleplanen er der fremover flere sygeplejespor, hvor sygeplejersker har individuelle patientkontakter. Udarbejdelse af af uddannelsespapirer til sygeplejerskeuddannelsen 2008. Fællesintroduktion og undervisning for nyansatte i børneafdelingen. Intern efteruddannelse af børnesygeplejersker. Børneafdelingens hjemmeside er under udarbejdelse. Der er altid igangværende kliniske projekter (Clinical trial i samarbejde med medicinalindustrien). I efteråret 2010 flytter ambulatoriet til nye lokaler, der arbejdes med at finde den mest optimale indretning i forhold til arbejdsopgaver og ressourcer i det nybyggede afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I det daglige arbejde med barn og familie gøres der brug af sygeplejeprocessen Der bruges E-dok og elektronisk patientjournal Ved vurdering af barnets trivsel bruges vækstkurver Ved vurdering af barnets udskillelser anvendes væskevandladningsskemaer og Bristol score skema ISBAR i forbindelse med sikker mundtlig kommunation Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 5 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I hospitalets HR-uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Se kontaktpersoner på uddannelsesansvarlige og uddannelseskoordinator her: http://www.regionshospitalet-viborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kontakt+os Kliniske vejledere i børneambulatoriet: http://www.regionshospitaletviborg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske/kliniske+vejledere/klinisk+vejledere+i+afdelingerne/b%c3% b8rneambulatorium?edition=1 Introduktion til klinisk undervisning undervisning foregår før hvert modul og varetages af de uddannelsesansvarlige og koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. I afsnittet bliver den studerende tilknyttet en klinisk vejleder. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Den kliniske vejleder sender velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før start på klinisk undervisning. Der forventes at den studerende giver tilbagemelding på modtagelsen af mailen. Velkomstmailen indeholder praktiske informationer. Ugeplanen for modul 1 ligger på studienet. Den første dag i afsnittet vil den studerende blive introduceret til afsnittet af den kliniske vejleder. Planlægningssamtalen: I løbet af den første uge afholdes planlægningssamtale med deltagelse af den studerende og klinisk underviser. Denne samtale bruges til at planlægge det kliniske undervisningsforløb med udgangspunkt i modulets læringsudbytte. Samtidige drøftes gensidige forventninger. Der laves aftale om brug af E-portfolie. Det forventes, at den studerende er velforberedt til samtalen. Den studerende har udarbejdet et skriftligt materiale (individuel klinisk studieplan) som udgangspunkt for samtalen som bl.a. indeholder præsentation af sig selv, stærke og svage sider samt forventninger til klinisk vejleder. Den kliniske vejleder vil sammen med den studerende planlægge hvilke børn og familie den studerende er med omkring, for at få de mest optimale betingelser for læring. I den periode er det mest hensigtsmæssigt at den studerende er sammen med den sygeplejerske, der har specialviden indenfor de sygdomsforløb de aktuelle familier har. I de konkrete situationer vil den studerende modtage vejledning fra den sygeplejerske hun følges med. Den studerende vil også være sammen med den kliniske vejleder, så der er mulighed for før-, under- og eftervejledning, refleksion og evaluering. Læringsmiljø /Studiemiljø I ambulatoriet har vi et læringsmiljø, hvor der er tid til fordybelse og refleksion både alene og sammen med personalet. Vi har et godt studiemiljø hvor alle er positive overfor læring, og det er legalt at spørge og stille spørgsmålstegn ved vante rutiner og forskellige måder at udføre og løse opgaver på. Det at den studerende er undrende giver mulighed for diskussion Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 6 af 9
og udvikling i afsnittet. I ambulatoriet er der kun ansat sygeplejersker, derfor vil den studerende altid følges en sygeplejerske og der vil være mulighed for at opleve flere forskellige rollemodeller. Den kliniske vejleder har hovedansvaret for planlægningen af uddannelsestilbuddene men de øvrige sygelejersker i ambulatoriet deltager også i undervisningen, da de er specialister indenfor hver deres fagområde. Ambulatoriet har et fælles sygeplejekontor. Her har hver sygeplejerske et skrivebord. Dette rum vil også fungere som den studerendes studierum og der vil være adgang til computere som deles med sygeplejerskerne. I hvert ambulatorie rum er der to computere som bruges under de ambulante besøg. Efter de ambulante besøg kan computerne bruges af den studerende. Der vil således være rig mulighed for adgang til IT. Computerne er opkoplet til internettet og der vil være adgang til E-dok. Den studerende vil have adgang til EPJ, AS 400, booking. I ambulatoriet er der litteratur der bruges til at vejlede patienter og faglitteratur som den studerende må benytte i den kliniske periode. E-portpolien vil være et vigtigt studieredskab. Her vil den kliniske vejleder følge den studerendes udvikling og læring og stille refleksive spørgsmål til det skriftlige materiale. Afsnittet forventer at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet Har sat sig ind i modulbeskrivelsen Har sat sig ind i afsnittets uddannelsestilbud Har udarbejdet skriftligt materiale til planlægningssamtalen Udarbejder individuel klinisk studieplan og ugeplaner Bruger E-portfolien som studie-, refleksionredskab og som kommunikationsredskab med klinisk vejleder og medvejleder Samarbejder aktivt og engageret med at nå læringsudbyttet Tager ansvar for egen læring Overholder aftaler Deltager i plejefællesskabet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan / ugeplan Den studerende får dagligt før-, under- og eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relation til sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder Fælles refleksion, hvor den studerende og uddannelsesansvarlig mødes og reklekterer med hinanden på tværs af afsnittene Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 7 af 9
give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Har vejlednings og undervisningserfaring Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på 30-50 sider pr. ects point. Pensum afspejler modulets læringsudbytte og bygger på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på ca. 45 sider. Derudover søger den studerende selv litteratur, bl.a. i forbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dokumenterer sit samlede pensum i e-portfolien. Bondesen, Anne (2005). Børn og unge sundhed og sygepleje kapitel 4 (side 73-74 + 212-217) Munksgaard, København (8 sider) Pedersen, Susanne Højlund (1998). Børne fortolkning af patientrollen I: Tidsskrift for sygeplejeforskning 1998/2 (side 8-27) (20 sider) Rath, U. (2007) Virksomhed som sygeplejerkse. I: Pedersen, S (red.) Sygeplejebogen 1. 1. del. Gads Forlag, 2.udg. (15 sider) Schiøtz, Peter Oluf og Skovby, Flemming (2006). Praktisk pædiatri. Munksgård Danmark, København Kapitel (side 19-26) (7 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 8 af 9
Opnå deltagelsespligten på et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagt studieaktivitet: Indlede patientkontakt og foretage dataindsamling. Dokumenteres i eportfolien Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 28.02.11 Skolens godkendelse: Udarbejdet af kliniske vejledere Børneambulatoriet og uddannelsesansvarlig for afd. B Side 9 af 9