Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999
/.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg 26 8800 Viborg Oplag: 1.500 eksemplarer. Sats; Sats & Tegn, Viborg. Tryk: Repro & Tn/k, Skive. Henvendelse vedrørende publikationen: Viborg Amt, Miljø og Teknik Telefon 87 27 13 36
Genopretning af vådområder Tillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amt
Indhold Indledning... side 5 Tilføjelser til Regionplan 1997-2009... side 6 Redegørelse for regionplantillægget... side 7 Kort over potentielle vådområder... side 10
Indledning Med baggrund i vedtagelsen i Folketinget af Vandmiljøplan II blev det bestemt, at amterne, i form af et tillæg til deres regionplaner, skal udpege arealer, som det kunne være fornuftigt at genoprette som vådområder ved en hævning af vandstanden. Som en konsekvens heraf udsendte Viborg Amtsråd et debatoplæg vedrørende udpegning af mulige vådområder i september 1998. Den første offentlighedsfase forløb fra den 23. september til den 23. november 1998. Amtsrådet offentliggjorde herefter et egentligt forslag til regionplantillæg til offentlig debat i perioden 1. april til 31. maj 1999. De to debatfaser affødte henholdsvis 37 og 29 indsigelser/bemærkninger. Holdningen i kommunerne, de organisationer, der ytrede sig i debatten, og i offentligheden i øvrigt har i begge faser været positiv i forhold til genoprettelse af vådområder i amtet. For nærværende er der allerede iværksat teknisk og landbrugsmæssig forundersøgelser i to områder. Amtsrådets holdning Amterne omkring Limfjorden har i samarbejde med kommunerne og private virksomheder gjort en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i Limfjorden. Der er investeret milliardbeløb i eksempelvis rensning af spildevandet fra byerne og gylletanke. Målet er en halvering af næringsstofbelastningen til fjorden. Resultaterne kan ses, men belastningen med næringsstoffer, specielt kvælstofforbindelser der udvaskes fra landbrugsjorden, er fortsat for høj. Det er derfor Amtsrådets håb, at det nu vil lykkes at få genoprettet en række tidligere vådområder i fjordens opland således, at udvaskningen af næringsstoffer til fjorden kan blive yderligere reduceret. Ved vurderingen af de modtagne forslag til genopretning af vådområder har Amtsrådet på den baggrund prioriteret områder i oplandet til Limfjorden - herunder specielt de indre dele af fjorden højest. Næsten alle de områder, Amtsrådet peger på, opfylder denne betingelse. En vigtig undtagelse er udpegningen af dele af Nørreådalen, som er medtaget af hensyn til at muliggøre gennemførelse af projekter i Århus Amt. Amtsrådet har tillige vurderet de modtagne forslag i forhold til de krav, der fra Folketinget er stillet til de mulige projektområder - j f r. cirkulære af 15. juli 1999 fra Miljø- og Energiministeriet. Den endelige udpegning af potentielle vådområder omfatter i Viborg Amt i alt 14.214 hektar. Regionplantillægget er endeligt vedtaget af Amtsrådet på mødet den 23. august 1999. i
Tilføjelser til Regionplan 1997-2009 Regionplan 1997-2009 for Viborg Amt indeholder en række retningslinier og nogle tilhørende redegørelsestekster, som uddyber baggrunden for retningslinierne. Med dette tillæg til regionplanen fastlægges der nedenstående tilføjelser til retningslinie 23 og den tilhørende redegørelsestekst om naturgenopretning og naturpleje. Til retningslinie 23 tilføjes følgende: Der reserveres arealer til genopretning af vådområder i lavbundsarealer. Inden for disse arealer kan der ikke meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m.v, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Til redegørelsesteksten til retningslinie 23 tilføjes følgende: Som en konsekvens af Folketingets Vandmiljøplan II skal der genoprettes vådområder i tidligere lavbundsarealer. Dette har foruden naturgenopretning til formål at reducere udvaskningen af kvælstof fra det åbne land. Udpegningen af arealer til genopretning af vådområder er sket i Tillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009. For en nærmere beskrivelse af baggrunden for udpegningen og vilkårene for gennemførelse af konkrete projekter om genopretning af vådområder henvises til dette regionplantillæg. Reglen om, at der inden for de arealer, som er udpeget som mulige vådområder, ikke kan meddeles tilladelse til byggeri, anlæg m,v, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, følger af Miljø- og Energiministeriets cirkulære af 15. juli 1998. Inden det enkelte projekt gennemføres skal der foretages en teknisk og landbrugsmæssig forundersøgelse. Med baggrund i disse vil konsekvenserne af projektet blive afvejet. Et projekt kan afvises på dette stadie, hvis det strider mod andre udpegninger, eksempelvis EU-habitat-områder. Når forudsætningerne i Vandmiljøhandlingsplanen om udlæg af vådområder og nitratfjernelse er opfyldt, påregnes cirkulæret ophævet. Amtsrådet vil herefter udtage de potentielle vådområder af regionplanen. l
Redegørelse for regionplantillægget Vandmiljøplan l og II Vandmiljøplan I blev vedtaget af Folketinget i 1987. Et af målene i planen var at reducere mængden af kvælstof, der tilføres vandmiljøet fra markdriften (markbidraget), fra 230.000 tons kvælstof til 130.000 tons kvælstof. Målinger og modelberegninger i det tilhørende overvågningsprogram viste imidlertid, at reduktionen ikke kan forventes at blive mere end 63.000 tons kvælstof pr. år. Udvaskningen mangler således at blive reduceret med 37.000 tons kvælstof om året. Især i fjordene er der stadig hyppige algeopblomstringer og iltsvind som følge af den store tilførsel af næringsstoffer. Folketinget vedtog på den baggrund Vandmiljøplan II i februar 1998. Målet er at iværksætte tiltag, der yderligere kan reducere udvaskningen med 37.000 tons kvælstof om året. Midlerne er følgende: Etablering af permanente vådområder inklusive våde enge Ændring af ordningen om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ-orcmingen) Øget indsats for udtagning af landbrugsjord til skovrejsning Reduktion af gødningsforbruget Bedre foderudnyttelse Skærpede harmonikrav Skærpelse af kravet til udnyttelse af kvælstof i hu sdyrgødning Krav om efterafgrøder En øget indsats for fremme af økologisk jordbrug Genopretning af vådområder er således kun ét af flere tiltag for at reducere udvaskningen af kvælstof. Der regnes i Vandmiljøplan II med, at der på landsplan skal genoprettes ca. 16.000 ha. som permanente vådområder. Det er forudsat, at udvaskningen af kvælstof derved vil kunne reduceres med 5.600 tons om året, eller i gennemsnit med 350 kg. kvælstof om året pr. ha. vådområde. Hvor store arealer skal udpeges? Folketinget har forudsat, at der i hele landet skal genetableres 16.000 ha. vådområder, og at der i første omgang skal udpeges ca. 80.000 ha. egnede arealer. Viborg Amt rummer ca. 10 % af Danmarks landbrugsjord. Skal der også etableres 10% af vådområderne, vil det altså dreje sig ca. 1.600 ha. Regionplantillægget udpeger i alt ca. 14.000 ha. potentielle vådområder. Hvorledes startes et konkret projekt? Etableringen af de nye vådområder skal foregå i konkrete projekter. Initiativet til et konkret projekt kan f.eks. tages af lodsejerne i området eller en gruppe af interesserede borgere. Det næste skridt vil ofte være et møde, hvor lodsejere inviteres og orienteres om de muligheder, der kan være i et projekt. Hvis stemningen blandt lodsejerne er positiv, og det skønnes, at vilkårene for et vådområdeprojekt kan opfyldes, vil amtet udarbejde en ansøgning om midler til en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse. Disse to undersøgelser vil være det faglige grundlag for at kunne vurdere om et projekt kan realiseres eller ej. Viser forundersøgelserne, at projektet er muligt, kan der indsendes en ansøgning om at gennemføre det konkrete projekt. Projektet omfatter gennemførelsen af de fysiske ændringer, evt. jordfordeling og aftaler med den enkelte lodsejer om kompensation. Kriterier for vådområdeprojekter Projekterne skal opfylde en række betingelser for at kunne få tilskuet: Der skal kunne fjernes mellem 200 og 500 kg. kvælstof om året pr. hektar. Den naturlige hydrologi i området skal genskabes. Der skal være en positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv i området. Projekterne må ikke medføre en øget udvaskning af fosfor. Arealerne inden for projektområdet skal efter gennemførelsen permanent henligge som vådområde. Der må ikke dyrkes energipil eller andre afgrøder. Områderne må ikke tilføres gødning, pesticider m.v., og må ikke omlægges.
Hvordan skal de nye vådområder se ud? Der er tale om permanente ændringer i tilstanden på de arealer, som indgår i et vådområdeprojekt. En radikal løsning vil f.eks. være, at pumpningen indstilles i et af vandet område, så det tilbageføres til en naturlig tilstand som sø, sump eller fjordarm. En løsning, som hyppigt kan bruges på engarealer langs åerne, vil være at afbryde dræn og grøfter. Engarealerne vil på den måde blive fugtigere og måske på visse årstider komme til at stå under vand. Vådområdernes naturlig plantevækst må anvendes til afgræsning, høslet, rørskær eller lignende, men områderne må ikke tilføres gødning, pesticider m.v. Tilskud til etablering af vådområder Etablering af vådområder finansieres al hhv. Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet. Til og med 2003 er der hvert år afsat 80 mill. kr. til finansiering af projekterne. Projekterne tænkes gennemført ved, at lodsejeren indgår en kontrakt med amtet om, mod erstatning, at acceptere en nærmere aftalt, permanent ændring af vandstanden på det pågældende areal - f.eks. ved at dræn afskæres, eller at pumpning indstilles. For arealer i projektområdet kan der ydes en éngangskompensation eller indgås én af de 20- årige MVJ-kontrakter med årlig udbetaling, der er mulige (Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften, Pleje af græs- og naturarealer, Udtagning af agerjord, Ændret afvanding og Udtagning af græsarealer uden for omdriften). Betingelsen for en MVJ kontrakt er, at arealet efter de 20 år fortsat skal henligge som et vådområde. Der kan også blive tale om, at ejerne sælger det kommende vådområde til det offentlige, som oftest vil videresælge det til private med visse klausuler efter, at ændringerne er gennemført. Projekterne gennemføres så vidt muligt i enighed med lodsejerne. Ekspropriation kan dog komme L
på tale, hvor enkelte lodsejere forhindrer et projekt, der i øvrigt er stor tilslutning til blandt lodsejerne. Jordfordeling Der vil oftest være tale om projekter, som omfatter flere lodsejere og dele af ejendomme. En jordfordeling vil derfor ofte være forudsætningen for, at projekterne kan realiseres. Derfor tilbydes de involverede lodsejere, at der kan gennemføres en jordfordeling, betalt af det offentlige. Jordfordelingen vil ske i et samarbejde mellem lodsejerne, Strukturdirektoratet (Fødevareministeriet) og Amtet. Via en jordfordeling kan opnås flere fordele. F.eks. kan det fremtidige vådområde samles til én eller nogle få ejendomme, som har interesse i arealerne til afgræsning eller af andre årsager. Det kan også indgå i jordfordelingen, at eventuelle harmoniproblemer for involverede ejendomme løses ved, at der tilbydes erstatningsjord for den jord, der afgives til vådområdeprojektet. Landsvale BM' Butsnudet frø Nældens takvinge Wie
Kort over de potentielle vådområder i Viborg Amt, se endvidere vedlagte kort i 1:100.000 Viborg Amt, miljø og teknik i Genopretning af vådområder. Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009. Mål: Ikke målfast Dato: 24.08.1999 Journalnr.: 8-50-11-2-6-S BILAG Baggrundsmateriale: KMS