Offensiv forsvarstræning Fredag d. 31. oktober 2008 JHF kreds 4 Anders Thomsen Ass. Træner - SK Aarhus Elitehåndbold A/S anderslthomsen@tdcadsl.dk - +45 20104014
Forsvarstræning en holdning. En klog mand har engang sagt Det bedste forsvar er angreb Jeg mener nu at sætningen også kan vendes til Det bedste angreb er forsvar Efter min opfattelse er godt forsvarsspil grundlaget i alle sejre, og uden godt forsvarsspil kan resultatmæssig succes ikke opnås. Alligevel vrimler det med masser af gode spillere i dansk håndbold som skal ud på bænken i forsvaret eller skal dække op i fløjen, fordi de ikke kan dække op andre steder. Ofte begrundes disse spillers manglende interesse i ungdomsårene for at tilegne sig de nødvendige færdigheder med, at forsvarstræning er kedeligt og egentlig kan man vel godt følge dem noget af vejen. Forsvarstræning skal være sjovt og spændende, og skal appellere til børnenes lyst til at ville dække op, der skal altså være noget motiverende i at kunne dække godt op. Ofte ser jeg øvelser hvor man belønnes når man scorer så får man bolden igen, eller plusbold ved spil til 2 mål når man scorer på contra. Hvorfor belønner man ikke godt forsvarsspil? - hvis det lykkes Jer at dække godt op så får I lov til at dække op igen, eller så får I lov til starte i forsvaret næste gang vi skal spille til 2 mål. Jeg tror det handler om en holdningsændring, hvor vi som trænere fokuserer på, at det er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at kunne dække op. Hvis forsvarstræning skal være sjovt, så skal det være en aktiv aktivitet i stedet for en passiv aktivitet, dvs. at stille 6 spillere på buen og bede dem stikke hænder i luften ikke er en god løsning. Hvis børnene skal synes at det er sjovt at dække op, så skal de naturligvis være gode til det, dvs. at de skal have nogle redskaber i værktøjskassen det jeg er god til - synes jeg er sjovt Godt forsvarsspil, specielt i ungdomsårene, er primært benarbejde, og ikke et spørgsmål om hvor højt jeg kan strække mine arme. Hurtige bevægelser og korrekt placering i forhold til de angribende spillere og bolden er nøgleord i alt forsvarsarbejde, og det er fundamentalt element i rigtigt forsvarsspil når nu børnene får lov til at dække rigtigt op (bryde afleveringer) Dvs. at man i forsvarstræning skal forsøge at være meget bevægelig, flytte og placerer sig derhen, hvor bolden er eller hvor den kommer om lidt (læse spillet)
Det er min klare opfattelse at man i ungdomsårerne skal fokusere på at træne de forskellig elementer som forsvarsspil indeholder, frem for konkret 6:0, 5:1 eller 3:2:1 eller hvad man nu synes virker. Endvidere tror jeg det er meget vigtigt, at man ikke kategoriserer børnene fra 8 års alderen, hverken som forsvarsspiller eller som angrebsspiller, men at man giver dem mulighed for at tilegne sig erfaringer og færdigheder fra mange forskellige pladser det giver bonus i fremtiden og gør håndboldspillet langt mere spændende. Kompetencer som man bør fokusere på i forhold til forsvarstræning med ungdomsspillere: Balance Lavt tyngdepunkt Skråstilling Fodstilling Placering i forhold til skudarm Eksplosive bevægelser Kommunikation Splitvision Korrekte tacklinger Samarbejde Aktivitet frem for passivitet Taktisk analyse Råstyrke Koordination af ben og arme Der er sikkert mange flere
Teori - Forsvar 3:2:1 3:2:1 forsvaret bygger på tanken om at presse spillet længere væk fra målet, samt at sikre at afslutningerne tæt på mål samtidig er i så spids en vinkel så muligt. Variationer af 3:2:1: Defensiv formation - mindske områder mellem forsvarsspillerne - give mindre rum til indspil til stregspilleren - hurtigere opbakning - visuelt mere kompakt - sikre hurtige skrift ved kryds/overgangsspil Offensiv formation - ligge hurtigere pres på boldholder og boldmodtager - sikre stor afstand mellem angrebsspillere - øge afstanden til målet for skud fra distancen Bolderobrende - ligge fælder ud som angrebsspillerne løber ind i - gode muligheder for at stoppe spillets rytme - tvinge angrebsspillerne til at vælge lange afleveringer som kan erobres - contra orienteret 3:2:1 forsvar kræver taktisk forståelse derfor vil man først få et effektivt udbytte i 12-14 års alderen da den taktiske sans først dér udvikles hos unge spillere. Men derfor kan man sagtens træne delelementer tidligere, så de besidder disse egenskaber. 3:2:1 forsvar kræver meget god fysik. Løbefærdigheder, retningsskift, udholdenhed, eksplosivitet er vigtige og nødvendige færdigheder som spillerne må have. Løsningsmodeller mod overgangsspil: a) falde tilbage i 6:0 formation b) arbejde frem i 4:2 formation c) pakke ned i defensiv 3:2:1 eller 5:1 Vigtigt i alle variationer at have en general som bestemmer og som kan kommunikere med de andre spillere.
Teori - Forsvar 4:2 4:2 forsvaret bygger ligeledes på tanken om at presse spillet længere væk fra målet, men også om at skabe en konstant forsvarsmæssig overtals situation. Variationer af 4:2 forsvar Defensiv formation - mindske områder mellem forsvarsspillerne - give mindre rum til indspil til stregspilleren - hurtigere opbakning - visuelt mere kompakt - sikre hurtige skrift ved kryds/overgangsspil Offensiv formation - ligge hurtigere pres på boldholder og boldmodtager - sikre stor afstand mellem angrebsspillere og stregspiller - øge afstanden til målet for skud fra distancen - skabe mange rytmebrud Bolderobrende - ligge fælder ud som angrebsspillerne løber ind i - gode muligheder for at stoppe spillets rytme - tvinge angrebsspillerne til at vælge lange afleveringer som kan erobres - contra orienteret 4:2 forsvar kræver stor taktisk forståelse derfor vil man først få et effektivt udbytte i 12-14 års alderen da den taktiske sans først dér udvikles hos unge spillere. Men derfor kan man sagtens træne delelementer tidligere, så de besidder disse egenskaber. 4:2 forsvar kræver meget god fysik. Løbefærdigheder, retningsskift, udholdenhed, eksplosivitet er vigtige og nødvendige færdigheder som spillerne må have. Løsningsmodeller mod overgangsspil: a) falde tilbage i 6:0 formation b) arbejde frem i dobbelt mandsopdækning Vigtigt i alle variationer at have en general som bestemmer og som kan kommunikere med de andre spillere.
Forsvarsøvelser i praksis. Slidebevægelser 2 og 2 Angrebsspilleren dribler i zig-zag mens forsvarsspilleren slider bagud og forsøger at ligge sig foran bolden. NB. Lavt tyngdepunkt og armene oppe. V-bevægelser spare et skridt Forsvarsspilleren arbejder med sidebevægelser op til toppunktet og ned til den anden side. NB. øverste ben flyttes tilbage i én bevægelse V-bevægelser 2 og 2 Angrebsspillerne stempler på mens forsvarsspillerne arbejder med sidebevægelser frem og markerer en tackling Eksplosive fremadrettede bevægelser Angrebsspillerne stempler på mens forsvarsspillerne arbejder med eksplosive bevægelser frem og sidebevægelser tilbage. Samarbejdsøvelse 3 mand på arbejde Angrebsspillerne spiller bolden rundt. Forsvarsspillerne arbejder frem til egen angrebsspiller, mens sidemændene lukker af for stregspilleren.
Basisøvelse Mand til mand situation i zone 2. Vigtigt at forsvarsspilleren har fokus på at bestemme angrebsspillerens muligheder via kropsstilling og arbejde meget med at flytte fødderne. Timeing er vigtig Basisøvelse Samme som ovenfor blot 3 mod 3, med skifteregler ved fx krydsspil Mand til mand situation i zone 2. Vigtigt at forsvarsspilleren har fokus på at bestemme angrebsspillerens muligheder via kropsstilling og arbejde meget med at flytte fødderne. Timeing er vigtig Basisøvelse uden arme Samme som ovenfor blot 4 mod 3, med skifteregler ved fx krydsspil og overgangsspil. Mand til mand situation i zone 2. Vigtigt at forsvarsspilleren har fokus på at bestemme angrebsspillerens muligheder via kropsstilling og arbejde meget med at flytte fødderne. Timeing er vigtig
Basisøvelse i forsvarsarbejde: Fokuspunkter er benarbejde, temposkift, korrekt kropsstilling og armføring ved kontakt til angrebsspiller. Arbejdsinterval 15-30 sek. afhængig af niveau og intensitet. Forskellige variationer i arbejdsopgaverne for forsvarsspilleren Boldorientering i 1 mod 1 spil Angrebsspilleren forsøger at drible forbi forsvarsspilleren i høj fart. Forsvarsspillerens opgave er at styre angrebsspilleren således at hun løber til en bestemt side så bolden er tæt på forsvarsspilleren, således at man har mulighed for at erobre bolden ved at afdrible angrebsspilleren. Bolderobrings timing og samarbejde Forsvarsspillerne afventer afleveringen og timer deres frembrud således at de kan bolderobre aflevering ved 1. Gribe bolden og drible efterfølgende 2. Slå bolden frem og dernæst drible den op. Hvis den ene forsvarsspiller misser sin bolderobring, skal næste forsvarsspiller lykkes med hendes forsøg. Hvis den første forsvarsspiller slår bolden frem, skal næste forsvarsspiller løbe med som afleveringsmulighed.
Bolderobring fra 2 eren. Efter at 1 eren har taget initiativ til at fremtvinge den lange fløj til playmaker aflevering arbejder 2 eren frem og bolderobre Bolderobring fra fløj Efter at 1 eren har taget initiativ til at fremtvinge den lange back til back aflevering arbejder fløjen frem og bolderobre. NB. 2 eren må være klar på at skulle arbejde helt ud mod angrebsfløjen for at hjælpe. 4:2 forsvar på hel bane De to fremskudte spillere forskyder hele tiden deres position således at de ligger fremme på backen og playmakeren i den siden hvor bolden befinder sig.
Egne notater: