Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi, Randers ISBN: 87-7955-400-8 1. udgave, Århus 2005 Forlaget Klim Ny Tjørnegade 19 DK-8200 Århus N Tlf.: 8610 3700 Fax: 8610 3045 forlaget@klim.dk www.klim.dk Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.
Indhold Forord 9 1: Filosofien og hverdagen 11 Hvad handler filosofien om? 2: På sporet af Sokrates 15 3: Når vi bliver ved at stille spørgsmål 21 4: Besværlige spørgsmål uden endegyldige svar 27 5: At finde filosofien i din hverdag 31 Øvelser 37 Hvordan filosoferer man? 6: At filosofere 43 7: Mening, sprog og filosofi 49 8: I filosoffernes fodspor 57 Øvelser 66 Hvorfor skulle jeg filosofere? 9: Filosofiens værdi 75 10: Det filosofiske verdensbillede 81 11: Filosofien i hverdagen 87 Øvelser 93 Litteratur 97 Ideer til videre læsning 98 Register 100
At jagte skildpadder betød altså at lede efter de fundamenter, lærerne byggede deres teorier på, det nav, hele deres undervisning drejede sig omkring, for nede under de hårdeste og reneste fakta ligger der altid en fiktion, en skildpadde så stor som en folkevogn. Jan Kjærstad
Forord Hvad er filosofi egentlig? Og hvordan er filosofien forbundet med vores helt almindelige hverdag? Denne bog giver svar på disse to overordnede spørgsmål. Svarene søges i bogens tre dele: Hvad handler filosofien om? Hvordan filosoferer man? Og hvorfor skulle jeg filosofere?, og i forlængelse heraf præsenteres en række øvelser og værktøjer til brug for den, der selv ønsker at bruge filosofien aktivt i sin hverdag. Med hverdagen menes både arbejdslivet og privatlivet. Bogen henvender sig derfor til enhver professionel praktiker, der ønsker at udfordre og udvikle sit fag og sin praksis gennem filosofien. Bogen kan fx bruges af læreren, der ønsker at inddrage den filosofiske dimension i undervisningen, den kan bruges af sygeplejersken, der ønsker at forholde sig filosofisk til sit fag og sin praksis, eller den kan bruges af lederen, der ønsker nye ideer i forhold til ledelsen og udviklingen af sin organisation. Endvidere kan bogen bruges af ethvert menneske, der ønsker at bruge filosofien aktivt i forbindelse med et eller flere af privatlivets mange forhold og problemer (fx i parforholdet, som forældre, som ven, som forbruger, eller i forbindelse med en af livets mange udfordringer og forandringer). Bogen er kort og let læst. Den bygger imidlertid på, hvad en lang række fremtrædende filosoffer fra forskellige lande og forskellige filosofiske traditioner har sagt om filosofiens særlige kendetegn. Og på denne baggrund gives såvel dybe og grundlæggende, som praktiske og anvendelige svar på spørgsmålene om filosofiens indhold, fremgangsmåder og formål. Forord 9
1. Filosofien og hverdagen Alle mennesker har, om de ved det eller ej, en filosofi eller en række filosofiske opfattelser af sig selv og den omkringliggende verden. Der er filosofi at finde alle steder, hvor der er mennesker. Og filosofien vedrører både det enkelte menneskes personlige liv og de virksomheder, institutioner og organisationer, mennesker arbejder og engagerer sig i. Et menneskes filosofi har afgørende betydning for, hvordan det tænker og handler i hverdagen. Det er derfor på ingen måde ligegyldigt, hvilken filosofi du har. Og bl.a. derfor har skolefaget filosofi de senere år holdt sit indtog på mange gymnasier, højskoler og aftenskoler, og det er blevet almindeligt at inddrage den filosofiske dimension på professionsskoler som fx handelshøjskoler, sygeplejeskoler og lærerseminarier. Mødet med skolefaget filosofi kan imidlertid let blive en skuffende oplevelse. Filosofisk undervisning fokuserer ofte på problemstillinger fra filosofiens lange historie. Disse kan for så vidt være vigtige og spændende nok. Men der er ingen garanti for, at det også er de filosofiske spørgsmål og problemer, der i dag vedrører det liv og den hverdag, du forsøger at få det bedste ud af. Mødet med filosofisk undervisning bliver derfor ofte en skuffelse, når filosofien mere handler om faget filosofi end om filosofien i din egen hverdag. Denne bog er derfor ikke en almindelig filosofiintroduktion om filosofiens historie. Det er i stedet en bog, der holder fast i den kendsgerning, at filosofien altid har hentet sit råstof fra menneskers liv og møde med verden. Filosofien bør i sit udgangspunkt ikke været noget, du læser om i fortidens filosofiske skrifter. Filosofiske spørgsmål og problemer er i stedet noget, du kan støde på i din hverdag. Oplevelser, erfaringer og spørgsmål fra dit eget liv bør derfor være udgangspunktet, Filosofien og hverdagen 11
Filosofien i hverdagen 12 når du giver dig tid til filosofisk eftertanke. For hvis de filosofiske spørgsmål ikke vedrører dit liv og din hverdag, hvorfor så bruge tid på at filosofere? Efter at have levet et langt liv som filosof spørger den franske filosof Gilles Deleuze (1925-1995) en dag sig selv: Men hvad er det, jeg har lavet hele mit liv?. Og forundret over ikke tidligere at have stillet sig selv spørgsmålet Hvad er filosofi egentlig?, funderer Deleuze videre: Måske kan man først stille spørgsmålet Hvad er filosofi? sent, når alderdommen kommer, og det er tid til at tale konkret. Spørgsmålet: Hvad er filosofi egentlig? er i sig selv et filosofisk spørgsmål. Hvis du ønsker at finde ind til filosofien i dit eget liv, og hvis du ønsker at bruge filosofien aktivt i din egen hverdag, er det måske ligefrem filosofiens vigtigste spørgsmål. Efter min mening er det derfor afgørende, at vi ikke venter med at tale konkret om filosofien til alderdommen. Spørgsmålet Hvad er filosofi egentlig? må være i centrum allerede i begyndelsen af den enkeltes beskæftigelse med filosofien: For hvad handler filosofien egentlig om? Hvordan gør man? Og hvad kan filosofien bruges til? Spørgsmålene om filosofiens væsen er filosofiske spørgsmål, der ikke kan besvares fuldt og endegyldigt. Men at de fulde og endegyldige svar ikke kan gives, betyder ikke, at der intet klart og grundlæggende kan siges om dem. Ved i denne bog at tage udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad filosofi egentlig er, håber jeg, at bogen kan være en hjælp til at sætte fokus på filosofien i dit liv og i din hverdag. Og jeg håber endvidere, at bogen kan hjælpe dig med at tage livtag med de filosofiske problemstillinger, du finder her. Som nævnt er der hentet inspiration til denne bog fra vidt forskellige filosoffer og filosofiske traditioner. Min vigtigste inspiration har jeg imidlertid hentet fra filosofiens vugge, hos Sokrates i det antikke Grækenland. Sokrates var den første, der forstod, at filosofien har noget at sige til ethvert menneske. Derfor skal vi nu på sporet af Sokrates.
Hvad handler filosofien om?
2. På sporet af Sokrates Filosofi er et ord, som de fleste af os af og til anvender. Det er fx helt almindeligt at bruge vendinger som: Det må vi hellere filosofere lidt over eller Det er min filosofi, at. I den daglige tale har ordet filosofi to forskellige betydninger: at filosofere betyder at tænke sig grundigt om, og en filosofi er et menneskes forståelse af en bestemt del af sit liv eller den omkringliggende verden. Et menneske kan på denne måde have sin egen filosofi om alt fra madlavning til fodbold. Men i en mere grundlæggende forstand kan enhver grundig overvejelse og ethvert sæt meninger ikke kaldes for filosofi. Fx filosoferer jeg ikke, selvom jeg tænker grundigt over et svært regnestykke, eller over hvorfor min kæreste mon blev sur på mig, eller over om jeg skal lave kartofler eller pasta til aftensmaden. Og det at jeg har en bestemt mening om madlavning, fodbold, politik eller mode, gør mig ikke uden videre til filosof. Vi må derfor gå videre end til den daglige brug af ordet filosofi for at blive klogere på, hvad filosofi egentlig er. Ordet filosofi har sin rod i det græske ord philosophia, der betyder kærlighed til visdom eller ven af indsigt. Filosofi drejer sig altså ikke bare om at have en mening om forskellige ting i livet, men om at søge visdom eller indsigt. At kalde filosofi for kærlighed til visdom kan lyde meget flot, men det er langt fra selvindlysende, hvad kærlighed til visdom mere konkret vil sige. For hvad skal vi søge visdom om? Og hvordan opnår vi denne visdom? Vil man undersøge, hvad filosofi egentlig er, kan man derfor ikke blive stående ved denne korte definition. På sporet af Sokrates 15
Filosofien i hverdagen 16 Filosofien kan handle om mange forskellige spørgsmål knyttet til vidt forskellige aspekter af vort liv og verden omkring os. Fx kan den handle om så forskellige spørgsmål som: Hvad er et godt liv? Har vi en fri vilje? Hvad er kærlighed? Hvad er et godt venskab? Bør vi lovliggøre aktiv dødshjælp? Hvad er god ledelse? Hvad er tid? Hvori består værdiernes grundlag? Er nogle(s) værdier bedre end andre(s) værdier? Hvad bestemmer historiens udvikling? Hvad kan jeg med sikkerhed vide? Hvad kan jeg vide om andre menneskers tanker? Hvilken betydning har seksualitet i moderne menneskers liv? Hvad er sandhed? Hvilke genteknologiske behandlingsformer er etisk forsvarlige at indføre i sundhedsvæsenet? Hvori består døden? Hvad er et retfærdigt samfund? Hvad er ligestilling? Der findes mange flere filosofiske spørgsmål end disse. Ja, måske er der i vores liv og hverdag flere filosofiske spørgsmål at finde, end vi kan forestille os. Og vi bliver næppe meget klogere på, hvad filosofien handler om ved at lave lister med eksempler på filosofiske spørgsmål. Ofte bliver filosofien opfattet som svært tilgængelig og derfor som forbeholdt en snæver gruppe af intellektuelle filosoffer. Opfatter man filosofien som meget vanskelig og kompliceret, tænker man sikkert på den filosofi, der er at finde i filosofiske
bøger skrevet af historiens store filosoffer som fx Platon, Aristoteles, Kant, Hegel, Kierkegaard, Nietzsche, Wittgenstein eller Derrida. Disse bøger er yderst vanskelige og komplicerede og ofte meget svære for det almindelige menneske at give sig i lag med. Forståelse af sådanne bøger kræver tid og ikke mindst filosofiundervisning på en skole eller et universitet. Filosofi er derfor både blevet et skolefag og en kompliceret videnskab, der forskes i på universiteterne. I skolefaget filosofi og på universiteterne beskæftiger man sig med filosofiske discipliner som filosofihistorie, erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi, logik og videnskabsteori. Men en opregning af forskellige fagfilosofiske discipliner besvarer heller ikke spørgsmålet om, hvad filosofien handler om. For dette spørgsmål er netop også et spørgsmål om, hvad der gør fagfilosofiens forskellige discipliner til filosofiske discipliner. Og at sige, at filosofien handler om filosofiske discipliner, er et cirkulært og ikke særligt oplysende svar. Oprindeligt var filosofi slet ikke et skolefag, men en måde at tænke og samtale på, der opstod i Grækenland for mere end 2000 år siden. Den mest kendte af datidens filosoffer er Sokrates, og ifølge ham er filosofi noget, der angår alle mennesker, og som enhver kan tænke over og tale med om. Sokrates går derfor rundt på gader og markeder i Athen og filosoferer med de mennesker, han møder på sin vej. Sokrates omtales billedligt både som en hestebremse og en jordemoder. For som hestebremsen prikker og bider den stillestående hest, prikker og bider Sokrates sine medmennesker og vækker dem derved fra deres ofte veltilfredse, overfladiske og uigennemtænkte livsførsel. Og som en jordemoder hjælper børn til verden, hjælper Sokrates også sine medmennesker til fødsel af nye, filosofiske tanker. Hos Sokrates udspringer den filosofiske samtale som regel af en konkret problemstilling, som presser sig på blandt de mennesker, han omgås. Med det udgangspunkt går Sokrates nysgerrigt og ihærdigt på undersøgelse i forskellige, bagvedliggende filosofiske På sporet af Sokrates 17
Filosofien i hverdagen 18 ideer og principper. På den måde kan en samtale om to venners indbyrdes problemer ende som en filosofisk samtale om, hvad et godt venskabs motiv, væsen og mål er. Eller en samtale om en problematisk valgsituation kan ende som en filosofisk samtale om, hvad retfærdighed er. Og på samme måde ender samtaler med Sokrates ofte med at blive filosofiske samtaler om det gode liv. Sokrates finder filosofiens spørgsmål liggende lige under eller i direkte forlængelse af problemstillinger i almindelige menneskers hverdag. Mange af eftertidens filosoffer har imidlertid valgt at specialisere sig og skrive filosofiske bøger henvendt til en lille, filosofisk elite, og derigennem er filosofien blevet til en videnskab. På den måde har en række af historiens store filosoffer beriget vores vestlige kultur med forskellige nye og væsentlige indsigter vedrørende mennesket og den verden, vi lever i. Men ofte har filosofien i samme bevægelse mistet forbindelsen til almindelige menneskers liv og hverdag og i stedet beskæftiget sig med problemer, som er fjernt fra dagligdagens problemer. Det er derfor vigtigt i dag ikke at glemme Sokrates og den filosofi, der mere direkte handler om dit og mit liv. Det er vigtigt ikke at glemme den filosofi, der ikke skal findes i filosofibogen eller på skolebænken, men i stedet i vore egne tanker og fælles samtaler om livet, hverdagen og verden omkring os. Mennesker, der forstår filosofi som en videnskab, anser ofte almindelige menneskers filosofiske tanker uden for universitetets vægge som lommefilosofi, dvs. som ikke rigtig filosofi. Men filosofi er først og fremmest at gøre sig filosofiske tanker og ikke at læse filosofi. Og derfor er filosofien ikke forbeholdt de få, der læser filosofi. Ja, faktisk er der ingen garanti for, at universitetsfilosoffen selv filosoferer. For man kan læse bøger om filosofi uden selv at filosofere, og man kan filosofere uden at læse bøger om filosofi. Filosofien angår enhver, fordi filosofien handler om ting i livet, vi alle på en eller anden måde kender til, og som kan have betyd-
ning for det liv, vi hver især lever. For det har altid været menneskers oplevelser, erfaringer og problemer, der udgør filosofiens råstof. Når mennesker fx har gjort sig filosofiske tanker om det gode liv, den frie vilje, kærlighed, venskab, værdier, ledelse, tid, historiens udvikling, viden, andre menneskers tanker, seksualitet, sandhed, etik, døden, retfærdighed og ligestilling, skyldes det, at de har gjort sig erfaringer med gode og dårlige liv, svigtende viljesstyrke, kærlighed, venskaber, værdier, mangelfuld ledelse, mangel på tid, at være del af en historisk udvikling, man ikke kan gennemskue, begrænset og begrænsende viden, manglende forståelse af andre mennesker, seksualitetens glæder og problemer, forveksling af sandhed og usandhed, etiske dilemmaer, dødsfald og frygt for døden, retfærdighed og uretfærdighed, mangel på ligestilling osv. osv.. Filosofien kan handle om alt mellem himmel og jord, og der er filosofiske problemstillinger at finde alle steder, hvor der er mennesker. Sokrates hjælper sine medmennesker med at sætte filosofien på dagsordenen. Men hvordan kommer vi i dag selv på sporet af Sokrates og får sat fokus på filosofien i vore egne liv og vores egen hverdag? Skal vi i dag på sporet af Sokrates, forudsætter det en grundlæggende forståelse af, hvad filosofien handler om. De tre følgende små kapitler giver derfor svar på spørgsmålene: Hvad er et filosofisk spørgsmål? Hvorfor og hvordan støder vi mennesker ind i filosofiens spørgsmål? Og hvordan finder jeg ind til filosofien i mit liv og min hverdag? På sporet af Sokrates 19