klimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt, at hensyn til dette forhold i stigende grad integreres i udviklingen af samfund, industri og marked. Som førende fødevareproducent er Danish Crown koncernen bevidst om sit ansvar for at bidrage til at begrænse skadelige effekter på klimaet. Det bemærkes, at der på mange områder fortsat mangler kortlægning og viden indenfor området, som vanskeliggør præcise målsætninger på nuværende tidspunkt. Det må derfor forventes, at strategien justeres i takt med at det fornødne vidensgrundlag etableres. Klimapolitik og miljøpolitik Danish Crown ser klimaområdet som en integreret del af miljøarbejdet, og klimaområdet er derfor indarbejdet i Danish Crowns miljøpolitik specifikt med følgende punkter: Danish Crown koncernen vil: Aktivt forholde sig til vore produkters klimapåvirkning og arbejde for at minimere det bidrag, som hidrører fra koncernens aktiviteter Påvirke andre led i værdikæden til at fremme klimahensyn i vore produkter Den samlede miljøpolitik kan ses på Danish Crowns hjemmeside www.danishcrown.dk 3
facts om kød og klima De tre vigtigste drivhusgasser, som udledes gennem svinekødets værdikæde, er lattergas, CO2 og metan i nævnte rækkefølge. Lattergas kommer primært fra marker og gylleopbevaring, CO2 fra afbrænding af fossilt brændsel og metan fra stald og gyllelager. På slagterierne er de vigtigste kilder til drivhusgasudledning energi, emballage, køling og transport. Selvom ikke alle aspekter af kødproduktionens og kødforædlingens klimapåvirkning er kortlagt tilstrækkeligt præcist på nuværende tidspunkt, kan følgende facts fremhæves: Dansk landbrug har siden 1990 reduceret udledningen af drivhusgasser med 23% målt som CO2-ækvivalenter. Landbrugets drivhusgasudledning udgør 15% af Danmarks samlede drivhusgasudledning Produktionen af ét kg svinekød udleder 3,6 kg drivhusgasser, når foderproduktion, stald mv. inkluderes. Drivhusgasudledningen er generelt lavere ved produktion af 1 kg grøntsager sammenlignet med 1 kg kød Drivhusgasudledningen pr. kg dansk svinekød er reduceret med ca. 16% fra 1995 til 2005 Drivhusgasudledning fra dansk svinekøds værdikæde (som inkluderer foder- og kunstgødningsproduktion, svinebedriften, transport mm) er kortlagt, som det fremgår af nedenstående. Kg drivhusgasse (CO2-ækv.) Øvrige (1%) Metan (19%) Foder Stald og gødning Energi forbrugt i stald Slagteri Transport fra slagteri til UK Total Lattergas (44%) Drivhusgasudledning fra dansk svinekøds værdikæde er kendetegnet ved: Fossil CO 2 (36%) De enkelte drivhusgasser bidrag til svinekødets klimapåvirkning. Beregnet på basis af CO2-ækvivalenter. Udledningen af drivhusgas fra langdistancetransport af kød er lav set i forhold til drivhusgasudledning fra stald og foderproduktion Drivhusgasudledningen på slagterierne er lille - på trods af at der anvendes både elektricitet og varme - set i forhold til foderproduktionen Hovedparten af drivhusgasserne stammer fra foderproduktion, stald og gylle I takt med, at der indhentes øget viden på området, vil en fuld kortlægning af klimapåvirkningen fra Danish Crown koncernen blive mulig. Det vil samtidigt øge vore muligheder for at sætte ind med forbedringer og at præcisere mål for disse 4 5
Store forbedringer er allerede gennemført Selvom klimadebatten er af nyere dato, har Danish Crown arbejdet med miljøforbedringer gennem mange år forbedringer, som også har betydning for klimabelastningen. Gennem målrettede benchmark-programmer og udviklingsprojekter er der realiseret betydelige fremskridt, som indebærer at Danish Crown i dag har et bedre udgangspunkt end mange internationale konkurrenter. Specielt skal fremhæves følgende: 1) Fald i CO2-udledn ing per svineslagtning Målrettede tiltag for at reducere elektricitets- og varmeforbrug har bl.a. resulteret i at CO2-udledningen per svineslagtning er reduceret med 29% siden 1988, som det fremgår af nedenstående graf. 2) Genanvendelse af biprodukter Danish Crown har altid haft fokus på optimal udnyttelse af biprodukter. Der er dele af grisen, som af æstetiske og hygiejnemæssige årsager ikke afsættes til human konsum og der er dele, som er reguleret således, at de skal bortskaffes. Danish Crown sorterer disse restprodukter i forskellige klasser for at de kan udnyttes optimalt. Den senere udnyttelse bidrager til besparelse af fossilt energi og reduceret drivhusgasudledning, Biprodukterne anvendes primært til produktion af energi og dyrefoder. Danish Crowns og branchens seneste satsning på området er selskabet Daka Biodiesel, hvor det animalske fedt omdannes til biodiesel. Dette brændsel er dannet af reelle restprodukter, og der er således tale om et reelt klimavenligt alternativt brændsel. 3) Optimering af køleanlæg Proceskøling er den største elektricitetsforbruger på et slagteri, og derfor har vi gennem mange år sat fokus på effektiv drift af køleanlæggene. Der bliver bl.a. løbende optimeret på kondensatortryk i de eksisterende køleanlæg, og varmegenvinding er implementeret på samtlige svineslagterier. Ved indkøb af nye køleanlæg prioriteres energieffektivitet højt. Optimering af køleanlæg bidrager i høj grad til faldet i CO2- udledning pr. svineslagtning. 4) Armegenvinding En oplagt måde at spare energi på er at anvende varmen flere gange og det gennemføres mange steder på slagterierne. Varmegenvindingen i Danish Crown er steget fra ca. 2,2 til 4,1 kwh pr. svineslagtning i løbet af de sidste 4 år, som det er vist i nedenstående graf. Varmegenvindingen sker primært fra trykluftkompressorer, køleprocessen og svideovne. Den genvundne varme svarer til varmeforbruget i ca. 2.500 husstande. 5) Bioforgasning af biomasser Alle svineslagterierne i Danish Crown leverer biomasser til biogasanlæg. Biomasserne består primært af gødning og savsmuld fra lastbiler, mave-tarm-indhold og slam. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene produceres varme og elektricitet. På den måde bidrager svineslagteriernes biomasser til fortrængning af fossilt energi, og dermed reduceres CO2-udledningen. Den mængde af biogas der i 2006/07 kunne udvindes af Danish Crowns biomasser svarer til varmeforbruget i 800 husstande. 6) Forbrænding af animalsk fedt Tilbage fra 2000 har svineslagterierne i Ringsted, Blans og Horsens erstattet en del af den anvendte fossile brændsel med animalsk fedt. Animalsk fedt har både gode miljømæssige og brændselsmæssige egenskaber. Usikkerhed omkring regulering af fedtets anvendelses-muligheder har dog medført at ikke flere anlæg er blevet bygget om til fedtfyring, i stedet går en del af fedtet til biodieselproduktion. Kg CO2 udledt per svineslagtning 6 Varmegenvinding ved svineslagtning i Danish Crown i perioden 2002/2003 til 2006/2007. Enhed: kwh genvundet varme pr. svineslagtning. 7
koteletten og klimaet - lidt analogier Det er svært at forholde sig til proportionerne i de mange abstrakte tal og begreber som præger klima-området. Derfor et par simple sammenligninger: Dansk svinekøds klimabelastning i et internationalt perspektiv Det er vanskeligt at forholde sig til de mange facts om klimabelastning uden et standardiseret sammenligningsgrundlag. Derfor er det relevant at sammenligne Danish Crowns produkter i et internationalt perspektiv. Vi har her taget udgangspunkt i dansk svinekød, som er det absolut største hovedprodukt i koncernens sortiment. Danish Crown er én af verdens største svinekødseksportører. Hovedparten af det danske svinekød transporteres til andre markeder både til nabolande og fjerntliggende markeder som det japanske. Dansk svinekød som afsættes i f.eks. England transporteres betydeligt længere end engelsk svinekød. Alligevel er klimabelastningen pr. kg dansk Udgangspunktet er en almindelig dansk svinekotelet, som har en samlet klimabelastning på 360 g CO2 eq. Denne klimabelastning vil svare til, at man enten: drikker 4 kopper kaffe kører 1 km i personbil støvsuger i 25 minutter ser TV i 4 timer og 45 minutter tager ½ karbad (hvis vandet opvarmes med fjernvarme) Slagtesvins foderforbrug i forskellige lande. Enhed: Kg foder pr. kg slagtesvin. Omvendt svarer en ferierejse for 1 person til Thailand, hvor der udledes 2 ton CO2, til et forbrug af 5.555 koteletter. Den danske svineproduktion er blandt verdens absolut mest effektive hvilket i høj grad også smitter af på klimabelastningen, især gennem et lavt foderforbrug og miljørigtig håndtering af husdyrgødning. Foderforbruget per kg slagtesvin er lavere i Danmark sammenlignet med de øvrige storaktører på verdensmarkedet og de vigtigste markeder for danske svineprodukter. Den høje effektivitet i dansk svineproduktion har en positiv effekt på klimapåvirkningen pr. kg produceret kg svinekød og mindsker samtidig belastningen af vandmiljøet. svinekød ikke højere. Klimabelastningen fra den øgede transport er nemlig forsvindende lille i sammenligning med de forspring, der ligger især i den danske primærproduktion. Derfor giver det ikke ud fra en klimapolitisk betragtning mening at fokusere på food miles, som udelukkende er et udtryk for hvor langt fødevarer transporteres. Klimabelastningen skal ses som en helhed. 8 9
Strategi for yderligere reduktion af klimabelastningen Danish Crown vil i samarbejde med partnere i branche og omverden aktivt arbejde for at fremme følgende tiltag: Kortlægning af klimabelastning for forsyningskæden for vores produkter, herunder oksekød og forædlede produkter Udvikling af teknologi, processer og logistik som minimerer klimabelastningen fra stalddøren til koncernens kunder Via management og ibrugtagning af ny teknologi realisering af konkrete og målbare klimaforbedringer i koncernens produkter Udvikling af sammenlignelige og seriøse standarder for beregning af klimabelastning i kødproduktionen Forskning og udviklingsaktiviteter inden for klimamodeller i produktkæder, ressourceudnyttelse og teknologi til klimastyring og køling I samarbejde med andelshavere og leverandører aktivt fremme klimahensyn i råvarer, hjælpestoffer og tjenesteydelser I samarbejde med vore kunder inddragning af klimahensyn i udvikling af nye produkter og emballageringsformer Danish Crown har som virksomhed alene ikke ressourcer til at dække dette omfattende område. Det er derfor væsentligt, at der prioriteres eksterne forskningsressourcer til området, hvis væsentlige fremskridt skal realiseres. Samtidigt er det væsentligt, at den samlede forsknings- og udviklingsindsats på området tager udgangspunkt i den samlede værdikæde i kødproduktionen, og sættes ind på de områder, hvor forbedringspotentialet er størst. Vigtigste kilder Dalgaard, Halberg & Hermansen. 2007. Danish Pork Production. An environmental Assessment. Faculty of Agricultural Sciences. DJF Animal Science No, 82. Aarhus Universitet. International konkurrenceevne, produktivitet og økonomi -2006. Faglig Publikation. Notat nr. 0815. Dansk Svineproduktion. 11
Marsvej 43 DK-8960 Randers SOE Tel. +45 89 19 19 19 Fax +45 86 44 80 66 dc@danischcrown.dk www.danishcrown.com