Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo



Relaterede dokumenter
Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Årsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo

Årsplan 2014 Mosebo/Pilebo

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Velkommen i vuggestuen Manegen

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Evaluering af læreplaner 2013

Inklusion i Hadsten Børnehave

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Politik for udviklende fællesskaber

De pædagogiske pejlemærker

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Læreplaner. Vores mål :

B A R N E T S K U F F E R T

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Læring og Samarbejde

Inklusion i Dagplejen

Indhold. Dagtilbudspolitik

Klatretræets værdier som SMTTE

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

I Assens Kommune lykkes alle børn

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Masterplan for Galaksen

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Pædagogiske læreplaner isfo

Struktureret tematisk sprogarbejde

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

7100 Vejle 7100 Vejle

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Evaluering Opland Netværkssted

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Årsplan for Børnehusene Nivå

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

forord I dagplejen får alle børn en god start

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Praktikstedsbeskrivelse

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Velkommen I dagpleje hos Idræts dagplejer Heidi Lehné

Lighed & socialt ansvar

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Nyhedsbrev Oktober 2014

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Transkript:

SOLRØD KOMMUNE BØRNEINSTITUTIONEN PARKBO Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo Kerneopgaven i Parkbo: En pædagogisk tilgang der tager vare på Barnets selvfølelse Positive udvikling Sociale kompetence

1. Indledning Parkbo er bygget i 1974 og er indrettet med 4 stuer i børnehaven og 2 stuer i vuggestuen. I 2015 er institutionen normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Åbne døre i et stueopdelt miljø Når børnene starter i Parkbo får de tildelt en stue, hvor der er tilknyttet mindst 2 faste voksne. Det skaber tryghed og nærhed for både forældre og børn, at de har en base at bevæge sig ud fra. Samtidig med at husets opbygning skaber mulighed for de nære og små grupper, arbejder vi dog også med åbne døre, således at børn, forældre og personalet tager hele huset til sig og føler sig hjemme - uanset hvor i huset de opholder sig. Vi arbejder ud fra at tryghed både for børn, forældre og indbyrdes i personalegruppen skabes, når man har kendskab til de omgivelser og de mennesker man omgås med. Anerkendelse som pædagogisk udgangspunkt I Parkbo er vores pædagogiske udgangspunkt anerkendelse. Anerkendelse kan forstås på mange måder, men hos os i Parkbo, arbejder vi ud fra den forståelse af anerkendelse som Berit Bae og Anne Lise Løvlie Schibbyes har beskrevet. Anerkendelse er: at tage den andens (f.eks. barnets) perspektiv, gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik, uden at prøve på at ændre den andens perspektiv eller forståelse eller tillægge den værdi (f.eks. god, dårlig, umoralsk). Fastholde den andens perspektiv ved at kunne skelne mellem hvad der mit og hvad der er den andens i relationen. Anerkendelse indebærer følgende fem delelementer: Forståelse og indlevelse Genkende oplevelsen i sig selv Bekræftelse Åbenhed Selvrefleksion og afgrænsning 1

2. Institutionens/afdelingens væsentligste udfordringer i 2016 Den nye ledelse efter det 2. år. I Parkbo har vi i 2014 og 2015 mærket konsekvenserne af det faldne børnetal i Solrød kommune. Vi har måtte foretage budgetmæssige nedskæringer, samtidig med at vi har skullet finde hinanden i en ny arbejdskultur. Vi har mærket hvordan vores samfund i dagens Danmark ikke giver tid til omstilling før end en ny er påkrævet. Vi har arbejdet med at skabe et nyt fælles værdigrundlag og en fælles forståelse af, hvad vores kerneopgave for arbejdet i Parkbo er. Året 2016 bliver et hvor kerneopgaven skal finpudses og hvor værdigrundlaget skal bæres og kunne føles af vores brugere - nemlig af børn og forældre. Udfordringen bliver således, at få ordene til også at være mærkbare i praksis af både børn og forældre, på en måde så alle oplever en ensartet pædagogisk praksis, uanset hvilken stue eller hvem i Parkbo de taler med. Vi har arbejdet med tillid og samarbejde blandt personalet og det vil fortsat være nøgleord for det næste års pædagogiske arbejde, både i vuggestuen og i børnehaven, for at bevare den gode motivation og arbejdsglæde og troen på det fælles mål om Ét hus, én pædagogik. Husets opbygning Igennem 2015 har vi arbejdet med forskellige måder at dele personaler og børn op, således at vi udnytter/benytter alle m2 i institutionen. Huset er stort og langt med mange rum i. Det gør det muligt at skabe mindre grupper, men vi har også oplevet hvordan de mange rum hurtigt kan betyde, at personaler bemander rum nærmere end børn! Vi kommer derfor til løbende - også igennem 2016 - at evaluere og nytænke rummenes brug og betydning for børnenes leg. Vi har bestilt ideer fra flere arkitekter, i håb om at nye kreative øjne kan se hvordan vi kan lave rum der bedre understøtter de små miljøer, men med mulighed for åbne døre i konkret og overført betydning. 3. Mål for 2016 3.1 Politiske mål for 2016 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Målopfyldelse Alle medarbejdere i vores 0-6 års institutioner skal i årene 2014-2017 uddannes i LP, der er en pædagogisk analyse model. Resultaterne baserer sig på forskning i Alle medarbejdere skal deltage i 3 uddannelsesaftener hvert efterår, og temadage tilknyttet uddannelsen. Alle medarbejdere skal ud over uddannelsesaftenerne arbejde aktivt i Alle medarbejdere deltager i LP-uddannelsen og gennemfører LP-møder, hvor de øver sig på at anvende LP-modellen på hverdags praktiske problemstillinger. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2016] 2

forståelse af læringsmiljøets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. Alle dagtilbud skal arbejde med at styrke børns sproglige kompetencer via mere struktureret sprogstimulering. Det er særligt disse tre sprogindsatser der er i fokus: Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Samtaler i hverdagen Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier LP grupper ude i de enkelte institutioner Alle LP grupper skal samarbejde med en vejleder, ansat i BUR. Alle institutioner har struktureret deres hverdag, så der arbejdes med dialogisk læsning systematisk. Sprogtræning indgår i temaer og projekter hen over året Samtaler i hverdagen understøttes af åbne spørgsmål og fysiske konkreter. Til alle sprogindsatser anvendes understøttende sprogstrategier. LP-vejleder fra BUR anvendes på mindst ét møde i 1. halvåf til at finpudse brugen af LP-modellen i praksis. Der arbejdes med dialogisk læsning i mindre grupper af børn flere gange om ugen. Personalet benytter sig desuden af metoderne bag dialogisk læsning til generelt at højne kvaliteten af historiefortællingerne for børnene i Parkbo. I børnehaven deltager to pædagoger med hver en børnegruppe på 4-5 børn i dialogisk læsning i programmet Vi lærer sprog, et kursus i samarbejde med talepædagogerne i Solrød kommune. Pædagogerne udføre pædagogisk læsning med børnegruppen 2 gange om ugen i 20 uger. Tematisk sprogarbejde understøttes igennem året af de forskellige temaer som institutionen arbejder med. Udover de faste traditioner såsom fastelavn, Påske, Halloween og jul arbejder vi tematisk med sproget gennem vores to temamåneder, der i år i april er Havet og i september er Cirkus. Herudover fastholder vi et konstant pædagogisk fokus på at sproget ledsager handlinger og der anvendes konkreter i både historiefortællinger, i sange og i sanglege. 3

Alle dagtilbud skal arbejde ud fra et større fokus på drengepædagogik med henblik på at styrke drengenes udvikling i forhold til trivsel og den kommende skolestart Strategien for arbejdet med drengepædagogik skal indgå i institutionernes pædagogiske læreplaner. Vi arbejder løbende på at fastholde og udvikle vores fokus på drengepædagogik og arbejdet vil indgå i læreplansarbejdet igennem året. 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2016 Overordnet mål Konkret mål Hvordan skal målet opfyldes? Målopfyldelse Opfølgning på Trivselsundersøgelsen 1. Alle I/A er skal formulere tre konkrete indsatsområder som opfølgning på trivselsundersøgelsen. 2. Indsatsområderne skal formuleres i årsplanen, og mindst ét af disse være iværksat seneste ultimo 2016. Opfølgning på trivselsmålingen via indsatsområder. Effektivitet og samarbejde. Med udgangspunkt i punkterne: nr. 4, 21, 22, 23, 33, 34 vs. 20, 19, 56 + 3, 6, 7, 55, 58 og 60 skal vi kigge på hvordan vi optimerer vores effektivitet, således at flere oplever at Parkbo er en effektiv arbejdsplads, hvor alle bidrager til en fælles pædagogisk praksis. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2016] At lære nyt og uddannelse: nr. 14, 17, 42. Vi skal have fokus på at alle medarbejdere oplever at de kan udvikle sig fagligt på deres arbejdsplads. Både ved at give inspiration og mulighed for at lære nyt, men også ved at undersøge nærmere hvad der ligger bag oplevelsen 4

hos personalet af at der er plads til forbedringer på dette punkt, særligt taget i betragtning af at alle medarbejdere deltager i LPuddannelsen, der er ny for alle. Balance mellem job og privat. Nr. 5, 24,25,26,39,40,42. Vi skal arbejde med hvordan der kan opnås bedre balance mellem job og privatliv, men også arbejde med hvilken balance der egentlig er den optimale for et arbejdsfællesskab. Der skal være plads til begge. Den samlede sygefraværsprocent skal højst være 4,75 % Fokus på kerneopgaven 1. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducere fraværet med 20 % i forhold til året før. 2. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. 3. Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. 1.Hver I/A skal fortsætte arbejdet med at formulere kerneopgaven fra DIA konferencen 2015. 2.Det skal i årsplanen fremgå, hvordan der løbende arbejdes med at formulere og definere kerneopgaven i institutionen/afdelingen. Institutionens sygefravær var i 2015 5,30% Måltallet for 2016 er derfor 4,77%. Ved klar syge/rask meldingsprocedure og løbende samtaler med ledelsen omkring muligheder for at vende tilbage til arbejdet fortsætter vi med at nedbringe sygefraværet. Formulering af kerneopgaven er et arbejde vi startede med i Parkbo i første halvår af 2014. Vi har igennem årene siden arbejdet med vores pædagogiske værdigrundlag og med afsæt i materialet 5

Udgangspunktet for opgaven er materialet fra DIA-konferencen 2015. fra DIA-konferencen i 2015 skal vi arbejde på at forenkle vores kerneopgave yderligere. På flere personalemøder igennem året skal vi finpudse og nå til en endnu mere skarp formulering og forståelse af arbejdet i Parkbo og ikke mindst den anerkendende tilgang. Implementering af handlekatalog 2016-2019 Udarbejdelse af handlekatalog 2017-2020 Alle I/A er skal implementere de relevante tiltag fra handlekataloget. I lyset af arbejdet med kerneopgaven i fokus, skal alle I/A er bidrage til at finde nye måder at arbejde mere effektivt på. I årsplanen skal formuleres procesmål for, hvordan der arbejdes i de enkelte I/A er. I Parkbo er de tiltag der skal implementeres en økonomisk tilrettelæggelse efter ændringer i tildeling af syge og seniorpuljen, da Parkbo har fået en del penge fra refusioner af denne karakter. Der arbejdes løbende med økonomi konsulenten for at tage højde for det nye budget. I Parkbo skal vi arbejde yderligere med at definere strukturer, der øger effektivitet, men med et konstant fokus på at resultatet af en øget effektivitet skal være en øget oplevelse af kvalitet for børnene og forældrene i vores institution. På baggrund af trivselsundersøgelsens resultater viser personalets besvarelse, at der er oplevelser af, at effektiviteten kan forbedres disse oplevelser skal afdækkes og kigges på måske der ligger guld der at finde. Vi skal endvidere ar- 6

bejde med at gøre vores LEAN tavle i børnehaveafdelingen mere simpel. 3.3 Institutionens/afdelingens egne mål for 2016 Overordnet mål Konkret mål Målopfyldelse Fokus på Krop og bevægelse: Rummenes betydning, betydningen af arrangering af legetøj for barnets leg, udvikling og trivsel Vi skal fortsætte arbejdet med Rend og Hop med Oliver og Ida. Bl.a. ved opsamlende teoriundervisning af konsulenten i marts måned. Vi påbegynder børneyoga uddannelse i første omgang af personale fra vuggestuen. Håber på at der bliver plads til kursus af flere personaler evt. igennem den sundhedsfremmende pulje. Vi skal lære om rummenes betydning og betydningen af arrangering af legetøj for barnets leg, udvikling og trivsel. Herunder plads til de vilde lege fra vores LP efterår 2015. Igennem teoriundervisning, litteratur og praktiske arrangeringer med efterfølgende observationer af børnenes leg, skal vi se på hvordan arrangering af legetøjet har betydning for børnenes lege og skabe spændende og lærerige legemiljøer for børnene. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2016] Forældresamarbejde Fysisk arbejdsmiljø og ergonomi Vi skal arbejde med hvad der er kendetegnet for det gode forældresamarbejde hvordan formidler vi vores kerneopgave til Parkbos forældre? og hvordan kan vi benytte os af forældrenes oplevelser til at styrke vores samarbejde. Igen i år fortsætter vi med at have fokus på det fysiske arbejdsmiljø og på den ergonomiske bevidsthed i det pæ- 7

dagogiske arbejde. Der er stadig plads til forbedringer og vi skal igennem sjove og spændende ergonomiske øvelser og sessions blive ergonomiske superbrugere. Det fysiske arbejdsmiljø i form af bedre fysiske forhold skal fortsat have vores opmærksomhed også i 2016. Alle medarbejdere skal tage del i at komme med ideer til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, ikke mindst i den fysiske APV der udarbejdes inden 31. marts 2016. 8