Gak til myren Gang på jord

L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea

Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes opbygning: Dialogisk demokratisk undervisning 5 Blooms taksonomi 8 SMTTE-modellen 9 Wiki 10

Medborgerskab i teori og praksis Som beskrevet i seriens teoribog, Det er enhvers ansvar, er folkeskolen en central samfundsinstitution, når det gælder sikring af fremtidens medborgerskab. Globaliseringen og det flerkulturelle har påvirket samfundet både politisk-juridisk og i forhold til de kulturelle fortællinger. Skolen må som følge heraf medtænke disse ændringer og udvikle en medborgerskabskultur, hvor følelsen af at høre hjemme og søgen efter de rette fælles rammer for fællesskabet er fremtrædende idealer. Folkeskolens målsætning er ifølge den overordnede formålsparagraf at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. Dertil kræves, at hele skolens fagrække bidrager til elevernes udvikling af demokratiske og dialogiske færdigheder, hvor refleksion, samtale, diskussion og handling står i højsædet. I teoribogen Det er enhvers ansvar redegøres på side 15-16 for tre grundlæggende elementer i medborgerskabsbegrebet, nemlig et politisk og retligt et identitetsmæssigt et aktivt handlende Undervisningsmaterialet Gak til Myren og Gang på jord knytter an til især det identitetsmæssige og det aktivt handlende element i medborgerskab. I forhold til det identitetsmæssige inviterer materialet eleverne til at gøre sig overvejelser om, hvad det vil sige at være et menneske, og hvordan man som menneske dannes af og er med til at danne fællesskaber. Med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og refleksioner præsenteres de for både fortællinger fra danmarkshistorien i form af Bjørn Nørgaards gobeliner, og for kristendommen, andre religioner og livsforståelsers bud på, hvad det menneskelige fællesskabs grundlag er. Materialets opgaver og spørgsmål lægger op til at give eleverne mulighed for at høre, udtrykke og afveje forskellige synspunkter med og mod hinanden for derved at kunne etablere en fælles medborgerkultur. For at nå hertil må eleverne øve sig i at være aktive i samtale og lytning. Det er lærerens opgave at sikre, at alle elevernes meninger og fortællinger kommer til orde, men også at alle eleverne lærer at lytte og inddrage andre synsvinkler end deres egne. At kunne indgå i samtale og diskussion kræver, at eleverne behersker sprog og begreber. Derfor lægger materialet op til en række overvejelser om sprog og sproglige udtryk samt øvelser, hvor eleverne kan få brugt sproget ved at skulle forhandle om svar og tolkninger. Sluttelig fokuserer evalueringen på elevernes ordforrådstilegnelse som et udtryk for, hvorvidt de har tilegnet sig et brugbart sprog inden for det faglige område. 3

Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål Skolens overordnede formålsparagraf med vægt på elevernes demokratiske dannelse opfyldes i Fælles Mål II for kristendomskundskab bredt inden for alle fagets CKF er. I Gak til myren og Gang på jord, hvor medborgerskab eksplicit er sat på dagsordenen, står kundskabs- og færdighedsområdet Livsfilosofi og etik særlig centralt, og nedenstående punkter under trinmål søges opfyldt. Kristendomskundskabs særlige fokus er arbejdet med de eksistentielle og almenmenneskelige spørgsmål: Hvad er et menneske? Hvad er godt og ondt? Hvad er det gode liv? Til grund for ethvert fællesskab og samfund ligger eksplicitte eller implicitte svar på disse spørgsmål. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at samtale om spørgsmålene, gøre sig erfaringer med flere svarmuligheder og se svarene i samspil med, hvordan forskellige fællesskaber er funderede og udfolder sig. F.eks. at det har betydning, om mennesker bliver anset for mål i sig selv eller som middel for noget andet. Sidstnævnte forekommer, hvor man eksempelvis i en højere sags tjeneste udelukker mennesker af fællesskabet, deporterer dem eller sågar slår medborgere ihjel. Gak til myren Til mellemtrinnet er indholdet: menneske, fællesskab og mennesker i fællesskab. Eleverne kommer gennem spørgsmål, diskussion og øvelser rundt om emner som menneskelighed, gudbilledlighed, skabthed, fornuft, samvittighed, klassefællesskaber, trosfællesskaber og trosbekendelse. Trinmål efter 6. klassetrin (Kristendomskundskab, Fælles Mål II) Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler give eksempler på sammenhænge mellem værdier, normer og adfærd udtrykke sig om, hvad det vil sige at være menneske, samt hvilken betydning tro kan have for livsopfattelsen. Gang på jord Til overbygningen er indholdet medmenneske-medborger, Danmark i det 19. århundrede og verdensborgerskab og menneskerettigheder. Eleverne arbejder med relationer mellem mennesker, formulerer samtalens grundlov, ser på regel- og værdigrundlag, formelle og uformelle regler, de ti bud og den gyldne regel. Derudover inddrages forskellige menneskesyn fra det 19. århundredes store tænkere. I sidste del er emnerne: menneskerettigheder, børnerettigheder og himmelsk borgerskab. Materialet ønsker at fremme den flerstemmige dialog og elevernes evne til at kunne skelne mellem forskellige udsagn, sætte dem op over for hinanden og diskutere dem. 4

Trinmål efter 9. klassetrin (Kristendomskundskab, Fælles Mål II) Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Slutmål efter 9. klassetrin (Kristendomskundskab, Fælles Mål II) Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Materialernes opbygning: Dialogisk demokratisk undervisning I enhver undervisning drejer det sig om, at eleverne (gennem sprog) skal erobre nyt område. Eleverne skal inviteres til at undersøge og gå på opdagelse i det nye terræn, ved at læreren udfordrer elevernes nysgerrighed og vejleder dem undervejs i forløbet. Undervisningsmaterialernes opgaver og spørgsmål er tænkt som inspiration til dette. De er opbygget ud fra princippet om at begynde i elevverdenen. Elever på mellemtrinnet og i overbygningen har allerede gjort sig masser af almenmenneskelige erfaringer om livet, sig selv, hinanden, fællesskaber, ansvar, godt og ondt. Disse erfaringer skal møde andre erfaringer, både kammeraternes og fagets forskellige faglige positioner. Eleverne udfordres til at reflektere over deres egne udgangspunkter for at fremme deres adgang til selvstændig tænkning, til at organisere og reorganisere viden, til at skønne og at tage stilling. Begge undervisningsmaterialer har tre dele. Første del tager afsæt i overvejelser over gåden mennesket, mens tredje del udvider perspektivet til fællesskabet, lokalt, nationalt og globalt. For at eleverne kan gøre sig mange forskellige overvejelser over de almenmenneskelige spørgsmål og værdier i livet, bevæger opgaverne sig fra ordanalyse over filosofisk samtale og tankeeksperiment til læsning af tekster med både religiøse og sekulære udgangspunkter. 5

Det midterste afsnit har Bjørn Nørgaards gobeliner til dronningen som afsæt for undervisningen. Ved at benytte et kunstnerisk udtryk som materiale tilgodeses også elevernes mere kreative indlæringsevner. Forslag til forløb time for time Gak til myren 12-20 timer, gerne 2 timer pr. gang. 1. gang: Introduktion s. 4-7 Indledningen læses sammen. Spørgsmålene overvejes enten på klassen eller i mindre grupper. Mappe eller hæfte udleveres til wikien. 2. og 3. gang: Menneske og fællesskab s. 8-15 Indledning med billedlæsning (s. 9) og fælles samtale på klassen (s. 8). Eleverne arbejder i grupper med udvalgte opgaver fra Ordanalyse (s. 10-11). Filosofisk samtale med læreren som sokratisk vejleder (s. 11-12). I Tankeeksperiment (s. 12-13) uddeles roller til grupperne (Jørgen, Kristina, Muhammad og Athena). Grupperne fremlægger og argumenterer på klassen for de udsagn, de har valgt. Tekster (s. 13-14) består af to religionstekster, to sekulare tekster og en ateistisk tekst. Teksterne læses hver for sig og sættes dernæst i relation til hinanden. 4. gang: Gobelin s. 16-19 Eleverne kan inden have forberedt hjemmeopgaven (s.19). Er elevernes forældre ikke født og opvokset i Danmark suppleres med fortællinger fra deres respektive hjemlande. Flere oplysninger om gobelinen kan findes på http://www.bjoernnoergaard.dk/gobeliner/index.html 5. gang: Mennesker i fællesskab s. 20-23 Klassesamtale om sammenligningen mellem et myresamfund og et menneskesamfund. En biologikollega kan som gæstelærer uddybe, hvor forunderligt en myretue fungerer. Gruppearbejde om Klassefællesskaber (s. 21) med efterfølgende opsamling på klassen. Ordanalyse, Filosofisk samtale og Tankeeksperiment som beskrevet ovenfor (2. og 3. gang). 6. og 7. gang: Religions-fællesskaber, det nationale fællesskab, skole og fritidsfællesskaber s. 24-32 De mange slags fællesskaber præsenteres for eleverne. Her er en del læsestof, som gennemgås på klassen eller som gruppearbejde. I opgaven (s. 32) udarbejder eleverne en liste over de fællesskaber, de er en del af gerne som tegning, billede eller planche. 6

8. gang: Opsamling og Evaluering Eleverne fremlægger deres fællesskabslister for hinanden og sammenligner. Har man flair for statistik, kan der opstilles diagrammer og søjler. Hvor mange aktiviteter er repræsenteret i klassen? Læreren indsamler elevernes wikier inden sidste gang og skriver ordene på papirlapper. Eller læreren vælger selv en række ord brugt i forløbet. Klassen inddeles i grupper og på skift trækkes en papirlap med et ord. Derefter slås med en terning. Afhængig af hvad øjnene viser, skal eleverne: 1: Lave en sætning med ordet 2: Finde et synonym 3: Finde et antonym 4: Bøje ordet (ental/flertal eller nutid/datid) 5: Lave et sammensat ord 6: Forklare ordets betydning Svarer et hold rigtigt, får de point, ellers ikke. Bunken kan vendes op til flere gange. Man kan indføre regler som eksempelvis giver mulighed for kvit eller dobbelt eller andet, der pepper spillet lidt op. Reglerne aftales på forhånd, så alle er enige om, at de er retfærdige. Man bestemmer også på forhånd, hvor lang tid spillet tager. Det hold, der har opnået flest point, vinder. Gang på jord 12-20 timer, gerne 2 timer pr. gang. 1. gang: Introduktion. Medmenneske medborger, s. 4-7 Indledningen drøftes sammen. Overvej, hvordan klassen skal arbejde med en fælles wiki på papir eller computer? Eleverne kender Wikipedia fra nettet. Ideen er, at der i hver time lægges ord ind på wikien, som eleverne skiftes til mellem timerne at skrive videre på. I begyndelsen og slutningen af hver time opsamler læreren hvilke ord, eleverne arbejder med. De to opgaver (s. 6-7) løses individuelt, og resultaterne sammenlignes derefter i grupper. Hver gruppe kan lave en planche eller oversigt over gruppens aktiviteter, som kan fremlægges på klassen. 2. gang: Skrevne og uskrevne regler. Samtalens grundlov, s. 7-10 Opgaverne 1-4 kan både løses i grupper og i klassen. Ligeledes opgaven s. 9 om samtalens grundlov. Samtalens grundlov skrives på pap og hænges op på væggen i klasserummet. 3. gang: Vi er alle mennesker og borgere. Filosofisk eftertanke, s. 10-16 Opgaverne 1-6 kan løses i grupper og efterfølgende fremlægges på klassen. Filosofisk eftertanke (s. 12) er en klassesamtale med læreren som sokratisk vejleder. Dilemma 1 (s. 12) er et rollespil. Klassen inddeles i grupper. Hver gruppe vælger en by, de er byråd i. Som byråd tager de stilling til dilemma 1 (ca. 10-15 min). Efterfølgende fungerer læreren som journalist ved en lokal tv-station og interviewer grupperne. Vælger 7

en gruppe at trække lod, da de ikke kan prioritere mellem personerne, er det en flot idealistisk tanke. I det praktiske politiske liv skal de dog handle og derfor vælge. Hvad vælger de? Dilemma 2 (s.14) giver mulighed for, at grupperne kan afprøve endnu et dilemma mellem etik og politik. 4. og 5. gang: Bjørn Nørgaards Gobelin, s. 18-26 Gobelinen fremstiller begivenheder i det 19. århundrede, hvor især seks vigtige personer satte deres præg på tænkningen med forfatterskaber, hvorfra de markante citater er taget. Flere oplysninger om gobelinen kan findes på http://www.bjoernnoergaard.dk/gobeliner/index.html Gobelinen lægger op til en historisk beskrivelse af det 19. århundrede, men det er vigtigt, at dialogen om etik og værdier fastholdes både mellem eleverne og mellem eleverne og teksterne som en nutidig dialog. 6. og 7. gang: Verdensborgerskab og menneskerettigheder, s. 27-32 Opgaver og spørgsmål kan løses i grupper eller som fælles klassesamtaler. Spørgsmålene s. 29 om religion og menneskerettigheder kan eventuelt stilles til en inviteret gæst eller nogle udvalgte personer, som klassen kan blive enig om at spørge. Det kan være en præst, en imam, en politiker, en skoleleder eller kollega, der har særlig indsigt i området. De kan også sendes til spændende personer i Danmark eller udlandet. 8. gang: Opsamling og Evaluering, s. 32 Klassen inddeles i større eller mindre grupper og på skift trækkes en papirlap med et ord. Derefter slås med terningen. Svarer et hold rigtigt, får de point, ellers ikke. Bunken kan vendes op til flere gange. Man kan indføre regler som eksempelvis mulighed for kvit eller dobbelt eller andre, der pepper spillet lidt op. Reglerne aftales på forhånd, så alle er enige om, at de er retfærdige. Inden spillet går i gang aftales, hvor lang tid spillet tager. Det hold, der har opnået flest point, vinder. Blooms taksonomi I undervisningsmaterialerne er der en række opgaver og spørgsmål. Det er op til læreren at vælge, hvilke opgaver og spørgsmål eleverne skal arbejde med, og hvordan opgaverne skal løses og spørgsmålene besvares. Her kan Blooms taksonomi (se den lærerhenvendte bog i serien, Det er enhvers ansvar s. 51-54) indtænkes, således at eleverne øves i at anvende alle niveauerne. Se nedenstående eksempler. Gak til myren Teksterne s. 13-14 Spørgsmålene til teksterne bevæger sig op ad de forskellige trin på taksonomien: Viden: Eleverne præsenteres for teksterne og deres baggrund. Forståelse: Opgave 1 (s. 13) har spørgsmål, som kan besvares ud fra teksten. 8

Anvendelse: Opgave 1 (s. 13) har i sit første spørgsmål en mulighed for at anvende udsagnet gudbilledlighed til en drøftelse af, hvordan mennesker kan skabe, tale, herske som Gud. Analyse: Opgave 2 (s. 13) opfordrer eleverne til at analysere teksten. Syntese: Opgave 3 (s. 14) har en del spørgsmål, hvor teksterne skal sammenholdes. Vurdering: Opgave 4 (s. 14) kan lægge op til vurderende spørgsmål. Gang på jord Teksterne s. 22-24 Viden: Eleverne præsenteres for tænkerne finder dem evt. på nettet med billede. Forståelse: Opgave 1 (s. 24) lægger op til, at citaterne er forstået. Anvendelse: Hvem kunne udsagnet passe på? Analyse: Opgave 2 (s. 24) en analyse for at kunne formulere et modsat synspunkt. Syntese: Opgave 3 (s. 24) har som forudsætning, at eleverne kan sammenholde udsagnene. Vurdering: Opgave 4 (s. 24) kræver, at eleverne kan begrunde deres valg. SMTTE-modellen Modellen er et didaktiske redskab, der kan hjælpe med at holde den røde tråd fast i et forløb. Se gennemgang af SMTTE-modellen i Det er enhvers ansvar s. 55-59. Sammenhæng Vi lever i en globaliseret verden, hvor eleverne møder mange værdiudsagn, som de skal kunne forholde sig til. Mål At eleverne gennem en dialogisk og demokratisk undervisning får viden om og færdigheder i at kunne udtrykke, reflektere og diskutere forskellige værdi- og menneskesyn. Tegn At eleverns viden og ordforråd udvides og anvendes i samtaler og diskussioner på klassen. Tiltag Undervisningsforløb med vægtlægning på elevtid, hvor spørgsmål og opgaver lægger op til dialogisk og demokratisk undervisning med fokus på sproget. Evaluering Tilegnelsen af ord og begreber følges løbende ved elevernes brug af wikien. Forløbet afsluttes med en opsamling af ord brugt i forløbet i et spil. 9

Wiki I en dialogisk og demokratisk undervisning står sproget centralt. Undervisningen skal øge elevernes kendskab til verden gennem udvidelse af elevernes sprog om verden. Et stort ordforråd er med til at give eleverne mulighed for at forstå og fortolke, men også til at reflektere og diskutere fænomener i verden med hinanden. Et godt og stort ordforråd er vigtigt for at kunne føle sig aktiv som medborger og blive hørt som medborger. Undervisningsmaterialerne lægger op til, at eleverne skal lave en ordbog eller en wiki over udvalgte ord. Det kan gøres i hæfter eller på computer, afhængig af hvilke muligheder læreren og skolen har. Princippet er, at eleverne bliver nysgerrige og opmærksomme på nye ord i forhold til forløbets temaer, samler på dem og skriver dem ind i en ordbog ud fra ordenes funktion i brug. Se dette eksempel: Civil courage Man siger, at nogen har civil courage, når de tør sige deres mening. NN havde civil courage, da han turde sige nej til at drikke, selv om hans kammerater drillede ham. Civil courage er det modsatte af at være medløber. Man kalder det at udvise civil courage. Courage betyder mod, civil må betyde noget med ikke at være i uniform. Jeg ville ønske, at jeg kunne komme i en situation, hvor jeg kunne vise civil courage. Hav fokus på ord og begreber. Gør flere gange i timerne opmærksom på ordene og opfordr også eleverne til det. Lad eleverne skrive i deres wiki for eksempel i 1 min. flere gange i timen. Og lad dem skrive i hinandens. Indled og afslut timerne med brug af wikien, og lad eleverne læse deres ord og forklaringer op. Følg med i skriverierne og tilføj gerne kommentarer.