Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye år. Anledningen er, at den gamle kloak-hovedledning med tilhørende stik skal udskiftes, vandledningen omlægges og endelig skal vejen befæstes ned til 80 cm dybde. Det kræver naturligvis museets deltagelse, når vi ved, at byens middelalderlige Johanitterkloster, Skt. Hans kloster, lå i dette område. Klosteret blev efter reformationen ombygget og omdøbt til Stjernholm Slot, som ses på Resens stik fra 1670 (fig. 1). Slottet var ganske vist blevet revet ned 10 år tidligere, i 1660, men cirka sådan så det formentlig ud. Fig. 1. Resens prospekt af Horsens 1670. Bemærk nord er nedad. Stjernholm ses udenfor byen til venstre. Som det fremgår af Resens prospekt, ligger området udenfor den middelalderlige by og vold. Det skyldes, at klosteret blev grundlagt ved en kongelig donation, hvor Valdemar Atterdag i 1351 overdrager byens sognekirke, Vor Frue, til Johanitterne. Hvorfor ligger så selve sognekirken udenfor byen? Byen selv er uden tvivl opstået i vikingetid, for der er påvist vikingetidsbegravelser og grubehuse fra 900-tallet omkring det nuværende torv, og i 1000- tallet opføres et klassisk vikingehus af Trelleborg-type på det nuværende torv. Ved en udgravning i baggården til Ole Worms Gade 8-10 i 2001 blev der imidlertid fundet rester af et grubehus, der tyder på, at der i den tidlige periode også har været bebyggelse i dette område, og sognekirkens placering er dermed ikke så uforklarlig. Det var også med udgravningen i 2001, at vi for første gang fik mulighed for en regulær, om end lille, arkæologisk undersøgelse i Stjernholmkvarteret. Her fandtes et godt 1 m bredt
fundament samt o. 60 skeletter. Indtil da havde museet jævnligt fået indberetninger om fund af skeletter, og da kvarteret blev byggemodnet fra o. 1880, er der også efterretninger om, at arbejderne påtraf grave samt murrester i den sydlige del af gaden. Der er også indberetninger om skeletter fra parallelgaden Gersdorffsgade øst herfor, så kirkegården og klosterområdet omfatter mindst hele karréen mellem de to gader. Nærværende udgravning tog sin begyndelse, da der dukkede skeletter op i den sydlige del af Ole Worms Gade. Anlægsarbejdet blev stoppet, og vi har siden gravet os op gennem gaden i etaper. Fjerde og næstsidste etape bliver påbegyndt indenfor de nærmeste dage. Som det ses har der været andre før os. Der er omfattende forstyrrelser i form af kloak, vand, fjernvarme og bygas (fig. 2). Endvidere blev kvarteret som nævnt byggemodnet fra 1880, og alle ejendommene i Ole Worms Gade har kælder, så meget er fjernet ved den lejlighed. For arkæologerne er det et puslespil med manglende brikker. V a n d Fjernvarme K loak Gl. bygas Vand V and Fig. 2. Hele det indtil videre udgravede område (tre etaper). Gråt: Moderne forstyrrelser. Rødt: Begravelser. Blegrødt (nordlige del): Plyndret fundament. Grønt (nordligst): Område med fundament af teglbrokker og kampesten i ler.
Resultaterne kan opsummeres således: I alt o. 400 grave er udgravet. Skeletterne dukker først op et stykke fra bredden af det oprindelige åløb i Havneallé. Her følger de en NV-SØ-gående linie, som også ses i de nyere matrikelskel, og som igen svarer til gammelt vejforløb, som dermed kan føres tilbage til middelalderen (fig. 3). Det er en oprindelig forbindelse fra byen ned til havnen. Vi har dermed den vestlige afgrænsning af kirkegården, men længere mod nord breder kirkegården sig over hele gaden. Fig. 3a. Begravelserne i sydlige del af feltet følger en NV-SØ-gående linie. Fig. 3b. Begravelserne orienterer sig efter en gammel vej som endnu fandtes o. 1800. I de sydligste etaper fandtes et sort homogent lag, og her fremkom bl.a. klæbersten og en brønd. Det er antagelig spor efter den vikingetidige bosættelse, men egentlige husrester har vi desværre ikke fundet meget er ødelagt af begravelserne. Ældre end begravelserne er også en 1,5 m bred grøft, der senere bliver fyldt op med gult sand. Der er sandsynligvis tale om en ældre skelmarkering, hvis alder vi desværre ikke kan komme nærmere, end at den er ældre end begravelserne. Længst mod nord, i den sidst afsluttede etape, er vi nu ved at få bygningsrester. Dels findes en plyndret fundamentsgrøft, der er afsluttet mod øst. Dels findes et fundamentsforløb i form af en grøft fyldt med teglbrokker og kampesten i ler, hvori har stået stolper med regelmæssig afstand (fig. 4).
Fig. 4. Fundament af teglbrokker og kampesten i ler. Set fra nord. Sidstnævnte bygning er lidt gådefuld, da forløbet sandsynligvis danner et nordvest-hjørne, men vi har ikke nogen syd-mur hertil. Derimod findes spredte punkt-fundamenter, dvs. nedgravninger fyldt med store kampesten. Måske bliver vi klogere på denne bygning i den næste etape. Der er dog næppe tale om kirken, som vi forventer ligger inde i baggårdene til Ole Worms Gade og Gersdorffsgade. Der er ikke begravelser i området med bygningen, og vi ved fra en undersøgelse i Stjernholmsgade, at der ikke har været kirkegård så langt mod nord. Der må derfor komme en afgrænsning af kirkegård og kloster i en af de kommende etaper. Måske kan vi også her gøre os håb om at finde bevarede levn fra den vikingetidige bebyggelse. Når udgravningen er slut vil de mange skeletter blive sendt til antropologisk undersøgelse på Antropologisk Laboratorium ved Odense Universitet. Her er skeletterne fra Sejet (udgravet i 2006) og Klosterkirken i Horsens (2006/7) også blevet behandlet, og der opnås hermed en unik mulighed for at sammenligne befolkningsgrupper fra forskellige tider og miljøer. Det kan vi fortælle om en anden gang. Der er ingen tvivl om, at døde mennesker har en helt særlig fascinationskraft, og i sommer oplevede vi at få stjålet et kranium fra en grav, som ikke var færdigregistreret og derfor måtte ligge natten over (fig. 5). Vi er derfor gået lidt stille med dørene omkring udgravningen mht.presse, men alle er velkomne til at kigge forbi i de kommende måneder.
Fig. 5. Det stjålne kranium kunne bestemmes til en kvinde. Ovenpå låget af trækisten var lagt et spædbarn. Normalt begraves børn i graven sammen med den voksne, så hvorfor den lille i dette tilfælde blev lagt ovenpå låget, kan vi ikke forklare. Marie Foged Klemensen