Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning Modul 11 og 12

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1 og T 3 Indholdsfortegnelse 1 Studierammer i afdelingen/afsnittet... 2 1.1 Studietilbud... 2 Ugeplaner/Fokusområder... 2 Patientforløb... 2 Studiebesøg... 2 1.2 Studieforløb/-ophold og mål... 2 Ved afslutningen af modul 11 har den studerende opnået følgende lærings- udbytte:... 3 Målet er at den studerende i modul 11 kan:... 3 Forslag til studieaktiviteter i modul 11... 5 Fastlagt studieaktivitet i modul 11... 23 Ved afslutningen af modul 12 har den studerende opnået følgende lærings- udbytte:... 24 Målet er at den studerende i modul 12 kan:... 24 Forslag til studieaktiviteter i modul 12... 25 1.3 Klinisk undervisning og vejledning... 29 Refleksion... 29 Undervisningstilbud.... 29 2 Inspirationsmateriale og studiespørgsmål.... 29 2.1 Patienten personlig hygiejne... 29 2.2 Kredsløbet... 31 2.3 Respirationen... 32 2.4 Omsorg - egenomsorg - identitet... 33 2.5 Ernæring og væske... 33 2.6 Udskillelse af affaldsstoffer... 34 2.7 Mobilisering... 35 1

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1 og T 3 1 Studierammer i afdelingen/afsnittet 1.1 Studietilbud Ugeplaner/Fokusområder I afdeling T har vi et læringsredskab ugeplaner/fokusområder. En ugeplan er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje i relation til den patient du plejer. En ugeplan kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Ugeplanen kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. Ugeplanen kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Ugeplanen kan være med til at synliggøre, hvad det er der fokuseres på i den aktuelle uge, både for den studerende selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med ugeplaner anbefaler vi at du gør brug af nedenstående inspirationsmateriale og studiespørgsmål. Patientforløb Vi tilbyder alle studerende et patientforløb. Formålet med dette forløb er at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt få indsigt i hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. Et patientforløb betyder at du følger en patient fra indlæggelse til udskrivelse. Du deltager i alle aktiviteter, samtaler og undersøgelser der er aktuelle for patienten præ, post operativ. I denne forbindelse har du mulighed for at følge patienten på intensivafdelingen,vita. I dette forløb yder du helhedsplejen til den pågældende patient. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og for at dokumentere din sygepleje. Studiebesøg Du får mulighed for at komme på studiebesøg i ambulatoriet, køkkenet, patienthotellet og røntgentafdelingen. 1.2 Studieforløb/-ophold og mål For at gøre det mere overskueligt at opnå målene i modul 11-12 er følgende udarbejdet til inspiration for perioden. Det kan være individuelt hvad den enkelte studerende opnår af kompetence og selvstændighed og derfor er det også individuelt om den enkelte studerende følger planen kronologisk. Studiespørgsmålene kan med fordel anvendes som arbejdsredskab. Ligeledes anbefaler vi at du arbejder ud fra sygeplejeprocessen. 2

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1 og T 3 Ved afslutningen af modul 11 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Målet er at den studerende i modul 11 kan: Færdigheder: Kan argumentere for og begrunde forslag til intervention i forhold til komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ved sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver på baggrund af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden Kan argumentere for og begrunde vurderinger i forhold til komplekse sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden Behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer Kan analysere, vurdere og agere i komplekse patientsituationer og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet hertil i forhold til sygeplejerskens ansvars- og kompetenceområde Kunne diskutere komplekse kliniske patientsituationer med andre fagpersoner Kan anvende kliniske metoder, retningslinjer og standarder Kan reagere relevant og demonstrere overblik i komplekse og uforudsigelige situationer Behersker metoder og redskaber der anvendes i mundtlig og skriftlig formidling mono- og tværfagligt, samt tværsektorielt Kan mundtlig og skriftligt formidle og argumentere for iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og interventionsforslag med anvendelse af et tydeligt fagsprog Behersker medicingivning og lægemiddelregning på det pågældende kliniske undervisningssted Kan vurdere samt reagere relevant i forhold til virkning, bivirkning og interaktion Kan undervise og vejlede patienter og borgere i medicinadministration Kan indberette utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinadministration 3

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1 og T 3 Kan overholde det kliniske undervisningssteds retningslinjer for ansvar og kompetence ved medicinadministration Reflekterer over egen forforståelse og reaktionsmønstre i forhold til fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje Kan diskutere fagetiske dilemmaer og magtrelationer mono- og tværfagligt ud fra konkrete patientsituationer Kan håndtere tavshedspligten i forhold fagetiske dilemmaer og magtrelationer Kan reflektere over udført sygepleje med fokus på de moralske aspekter i egne sygeplejehandlinger i forhold til den enkelte patient/borger Kan reflektere over konsekvenserne af egne handlinger Kompetencer: Kan selvstændigt analysere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse i samarbejde med patienten Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov, opstille målsætning, udføre, evaluere og justere sygepleje til udvalgte patienter og grupper af patienter Behersker sygeplejehandlinger i komplekse patientsituationer Kan udøve sygeplejeprofessionen på baggrund af fagetiske overvejelser Kan udøve det sygeplejefaglige skøn med fokus på det moralske aspekt Kan demonstrere overblik ved planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer af den enkelte patient Kan yde omsorg til den enkelte patient i det konkrete undersøgelses- og behandlingsforløb Kan planlægge og koordinere undersøgelser, behandlinger og observationer for den enkelte patient Overholder etiske retningslinjer relateret til sygeplejerskens virksomhed 4

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1 og T 3 Forslag til studieaktiviteter i modul 11 For at gør modul 11 målene lidt mere forståelige har vi til hvert af områderne - Færdigheder og kompetencer, - konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Læringsudbyttet Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. Kliniske metoder/ Læringsstrategier Varetage grundlæggende sygepleje hos patienten med respekt for den enkeltes muligheder og behov (vilkår, ønsker og vaner) Vise faglig indsigt og træffe kvalificerede valg i situationen Varetage sygeplejeopgaver i forbindelse med modtagelse og udskrivelse af patienter. Identificere sygeplejebehov for en til flere patienter ved brug af sygeplejeprocessen. Varetage sygeplejen af den ikke komplekse patient. Arbejde med et typisk patientforløb følge patient fra indlæggelse til udskrivelse. Patientforløbsbeskrivelse (Gitte Bekker) Forslag til litteratur Virginia Henderson Klinisk uddannelsesenheds hjemmeside, intranet OUH: Sygeplejeprocessen Indsamling af data ved sygeplejefaglig vurdering Model til at lære praktisk sygepleje Munksgaard afsnit om hjerte-, lungeog karkirurgiske patienter Kirugi sygdomslære og sygepleje. Nyt Nordisk Forlag afsnit om hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter 5

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forsknings baseret viden Begrunde observationer og sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov: Kredsløb Respiration Udskillelse Smerter Ernæring Bøger om anatomi og fysiologi samt sygdomslære Intranet OUH kliniske retningslinjer DDKM - "Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for sygehuse" (2009):Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet Mv. Gøre brug af afdelingens specialeansvarlige/kliniske specialist. Være bekendt med den danske kvalitetsmodel (DDKM) Gøre brug af afdelingens kliniske retningslinjer/instrukser. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog. At anvende Cosmic (samt PDM i Vita). At anvende F-pas. Tydelig og systematisk kommunikation ved brug af ISBAR-metoden. Afpasse fagsproget i forhold til målgruppen. At vejlede og informere patienter i relation til sygdom og behandling. At undervise og vejlede andre uddannelsessøgende. www.sikkerpatient.dk Klinisk ordbog. Modulbeskrivelse for modul 4 Mål for assistentelever praktik 1 3 (sengeafdeling) Patientpjecer (sengeafdeling) Patientdagbog (afdeling Vita) 6

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur Medvirke til at føre dagbog (afdeling Vita) At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Under vejledning varetage sygepleje til patienter i komplekse situationer og indgå i relation med disse og deres pårørende. Deltage i akutte/kritiske situationer fra observerende til interagerende. Deltage i diskussioner om komplekse kliniske patientsituationer. Samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere. At anvende sygeplejeprocessen med inddragelse af praksis, -udviklings - og forskningsbaseret viden. Handle kvalificeret og træffe kvalificerede valg i situationen. Den akutte patient, Munksgaard 2007, s.25-35. J.M. Morse, kap. 6 - Lindring til den lidende patient. Akut, kritisk og kompleks sygeplejesamfunds og humanvidenskablige perspektiver. Af Mari Holen og Bodil Whinter. Munksgård 2009 Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapsi, http://www.retsinformation.dk/forms/r O710.aapx?id=114493 "Tværfagligt samarbejde-perspektiv og strategi" Lauås, Kristi; Lauås, Per. Klim,Århus 2006 At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. Kunne anvende teknisk udstyr: blodtryks- og pulsmåling SAT Tp Påsætte overvåg- Model for læring af praktisk sygepleje. Intranet OUH hygiejne komiteens retningslinjer. Klinisk retningslinje/instruks. 7

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier ning/monitoreringsu dstyr. Opsætte og betjene O2 samt sug samt fugterudstyr Kunne betjene epi-pumpe Sep af dræn, paceelektroder, invasive katetre, KAD. Rasering præ-oprerativt (sengeafdeling) Beherske sterile teknikker. Opøve håndelag. Undervisning i færdighedslaboratoriet. Kendskab til hjertebordet. Forslag til litteratur Div. betjeningsvejledning. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Varetage medicingivningen efter OUH s retningslinjer for sygeplejestuderende. Overholde eget ansvars- og kompetenceområde. Beherske lægemiddelregning. Anvendelse af iv-bog (Vita) samt medicin.dk. Observation af virkning, bivirkning og handle derpå. Overholde gældende retningslinjer Forholde sig kritisk til den ordinerede medicin i relation til patientens tilstand. Intranet OUH Klinisk uddannelsesenhed: Medicingivning i sygeplejerskeuddannelsen på OUH. www.medicin.dk Iv-bog (Vita) 20

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur Vejlede patienten om medicinens virkning samt bivirkning Være opmærksom på patientens kompliance i forhold til egen medicin (sengeafdeling). Kan dokumentere medicingivning. Kan indberette utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinadministration At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen af sygeplejen Magt og etik i udøvelsen af sygepleje identificeres og diskuteres Forholde sig reflekterende til de sygeplejefaglige handlinger, der ligger til grund for den udførte pleje Forholde sig kritisk til egen- og øvrige samarbejdspartneres sygeplejepraksis Reflektere over egen forforståelse og konsekvenserne af egne handlinger. Sundhedsloven www.retsinformation.dk, Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 Lov om sygeplejersker - LBK nr 759 af 14/11/1990 https://www.retsinformation.dk/forms/r 0710.aspx?id=46867 De sygeplejeetiske retningslinier DSR d. 26. maj 2004 http://www.dsr.dk/msite/text.asp?id=45 &TextID=4650 Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, juni 2001 http://www.videnscentergennembrud.rm.dk/files/sundhed/sundhedsstaben/cente r%20for%20kvalitetsudvikling/gennembrud/mmr/publikationer/res ume.pdf Birkler, J. (2003). Filosofi og sygepleje 21

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient. Kliniske metoder/ Læringsstrategier Kendskab til og anvendelse af de sygeplejeetiske retningslinjer Udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Overholde tavshedspligten og indberette utilsigtede hændelser Forslag til litteratur Etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard. Martinsen, K. (1993). Fra Marx til Løgstrup - om etikk og sanselighet i sykepleien. Forlaget Tano, s. 138-157 Scheel, M.E. (2005). Interaktionel Sygeplejepraksis. 3. Udg. Munksgaard, s. 175-189. Slettebø, Å. (2003). Etiske aspekter ved sykepleie som praksis. Vård i Norden, årg. 23, nr. 3, s. 16-20. Patientologi at være patient. Af Anne Mette Graubæk. Gads forlag 2009 www.dsr.dk - De sygeplejeetiske retningslinier www.retsinformation.dk - Sundhedsloven At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Klargøre patienten til operation (sengeafsnit). Modtage patient efter operation. Klargøre samt modtage og observere patient efter A-grafi (sengeafsnit). Bestille samt forberede patienten til røntgen undersøgelse. Medvirke ved anlæggelse af invasive katetre (Vita). Deltage i sygeplejerskens arbejde i ambulatoriet. Følge en patient fra indlæggelse Procedurebogen (Vita) Patientinformationer (sengeafdeling) Intranet OUH - Kliniske retningslinier/instrukser 22

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier til udskrivelse. Forslag til litteratur Fastlagt studieaktivitet i modul 11 Deltagelse i fastlagt studieaktivitet rettet mod udvalgt klinisk metode, som forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Den studerende skal vise, at hun kan udføre én af følgende kliniske metoder, under overværelse af den kliniske vejleder: Steril Intermitterende Kateterisation, SIK Seponering af dræn Steril skiftning Seponering af pace-elektrode Indlæggelsessamtale modtagelse af patient Udskrivelsessamtale - udskrivelse af patient Medicingivning til patienter Den studerende udarbejder et skriftligt materiale, som viser refleksion i relation til den kliniske metode. Den efterfølgende mundtlige refleksion og argumentation kan tage udgangspunkt i Model for praktiske færdigheder i sygepleje, Sygeplejersken nr. 17., 2007. 23

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Ved afslutningen af modul 12 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed Målet er at den studerende i modul 12 kan: Viden: Kan identificere muligheder og barrierer og disses betydning for kvalitets- og udviklingsarbejde Har viden om mulige handlemåder til at imødekomme barrierer for kvalitets- og udviklingsarbejde Færdigheder: Kan analysere sygeplejefaglige problemstillinger med udvalgte metoder Kan argumentere for valg af metode og perspektiv og vurdere valgets betydning for den sygeplejefaglige problemstilling Kan anvende udvalgte kliniske metoder i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger Anvender forskellige relevante dataindsamlingsmetoder og analyserer data ud fra relevante perspektiver Anvender de kliniske retningslinjer i forhold til patientens pleje og behandling Kan vurdere og anvende forsknings- og udviklingsarbejde i pleje og behandling Behersker den gældende dokumentationspraksis for det kliniske undervisningssted Behersker administrative procedurer som anvendes på det kliniske undervisningssted 24

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Argumenterer og forholder sig kritisk til den udførte sygepleje på baggrund af praksis- udviklingsog forskningsviden Deltager i implementeringsprocessen med kolleger, ledere og øvrige samarbejdspartnere Reflekterer over implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Kompetencer Selvstændigt kan søge relevant viden indenfor professionsområdet Selvstændigt kan tage stilling til og vurdere relevant videns betydning for professionsområdet Medvirker til at skabe og indgå i samarbejde tværfagligt, tværsektorielt og med andre institutioner Selvstændigt kan prioritere, koordinere og delegere sygeplejeopgaver på baggrund af faglig og etisk vurdering Medvirker til at planlægge, sikre og justere patient/borgerforløb på tværs af sektorer og institutioner Medvirker til at sikre patientsikkerhed, herunder i samarbejde med sektorer og institutioner Udøver professionel omsorg til patienter og pårørende med forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold Kommunikerer med patienter og pårørende med respekt for forskellige værdier, kultur samt intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger Forslag til studieaktiviteter i modul 12 For at gør modul 12 målene lidt mere forståelige har vi til hvert af områderne Viden, færdigheder og kompetencer, - konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis -, udviklings og forskningsbaseret viden med relevans for professions området. Aktivt forholde sig til aktuelle forskningsprojekter i afdelingen argumentere og forholde sig til udvalgte projekter og kritisk og reflektere over implementeringen. Orientering om igangværende forskningsprojekter ved projekt-sygeplejerske Susanne Petersen Vurderer validiteten af forsknings- og udviklingsresultater/artikler. Orientering om igangværende udviklingstiltag ved udviklingssygeplejerske Gitte Bekker/Christine Bagger Sygeplejeprocessen. I Kristoffersen, Nina Jahren. Almen Sygepleje 2 Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken nr. 17 2007 Projektbeskrivelser Evidensbaseret sygepleje - en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Af Ania Willlman, Peter Stolz og Christel Bathsevavi Evidens baseret praksis af Anne Nyland. I sygeplejersken 2007 nr. 9 DDKM - "Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for sygehuse" (2009):Institut for kvalitet og akkreditering i 25

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdningen af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Anvende sygeplejeprocessen. Anvende model for læring af praktisk sygepleje. Gøre brug af mindmap. Anvende VAS score Anvende ernæringsscreening (primær- og sekundærscreening). CAM-ICU (Vita) Anvende plejeplaner (Vita) sundhedsvæsnet Intra - og infonet OUH kliniske retningslinjer Intra - og infonet OUH kliniske retningslinjer Sygepleje fag, refleksion og handling. Kap 9 Af Mona Hansen: Sygeplejefagets kliniske dimension. Munksgaard, 1999 ISBAR -tjekliste kommunikation om patientbehandling. Dansk selskab for patientsikkerhed. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. Anvende kliniske retningslinjer. Anvende afdelingens standarder for sygepleje. Intra - og infonet OUH kliniske retningslinjer DDKM - "Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse" (2009):Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet Profession og professionalitet. Af Hanne Helleshøj. Undervisningsministeriet tidsskrift, Uddannelse 3, s24-33 SAMBO Samarbejde om borger/patientforløb region Syddanmark. 26

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og sikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Have ansvar for 2-4 patienter (sengeafsnit). Have ansvar for 1 intensiv patient eller 1-2 elektive patienter (Vita) Planlægge og udføre, justere og evaluere sygeplejen under hensyntagen til den enkelte patient. Udøve professionel omsorg med overholdelse af de sygeplejeetiske retningslinjer. Arbejde ud fra afdelingens målsætning og udvise ansvarlighed for de økonomiske ressourcer. Kendskab til samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Uddelegere relevante arbejdsopgaver under hensyn til den enkeltes kompetence og udvikling. Sikre kontinuitet i patientforløbet. Ansvarsbevidst i forhold til patientsikkerhed og herunder indberette utilsigtede hændelser. Indsamle relevante data ved modtagelse af ny patient. Planlægge udskrivelse/overflyttelse og videregive relevante data. Gøre brug af SAMBO. Organisation og ledelse i sygepleje. Jens Byrdam(2003) Den Akutte patient. Torben Callesen m.fl. Munksgaard DSI rapport 2010/01: Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. Kirsti Lauvås Og Per Lauvås. Uddannelsesplan og mål for social og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende. Funktionsbeskrivelse for social og sundheds assistenter Kommunikere med patienter og pårørende med respekt for forskellige værdier, kultur samt Kommunikasjon i relasjoner. Af Hilde og Tom Eide 27

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Læringsudbyttet Kliniske metoder/ Læringsstrategier Forslag til litteratur At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførsel af professionel omsorg intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger. Tage udgangspunkt i patient og pårørendes oplevelse af sygdom, indlæggelse, pleje, behandling og udskrivelse. Udvise empati. Resume af Patientens møde med sundhedsvæsnet. De mellem menneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, med inddragelse og kontinuitet. At redegøre for muligheder og barriere knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Dokumentere i COSMIC samt PDM (Vita). Reflektere over egen og andres udførte sygepleje. Medvirke til udvikling af sygeplejen med konstruktive forslag. De sygeplejeetiske retningslinier Udføre opgaver relateret til forskningsprojekter. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. 28

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO 1.3 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. Refleksion vil foregå ved gennemgang af ugeplaner/fokusområder enten fælles for sygeplejestuderende eller individuel. I forbindelse med konferencerne reflekteres der over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Der vil være mulighed for individuel planlagt refleksion. Du kan i afdelingen møde flere redskaber til refleksion, eksempelvis: PBL og Model for praktiske færdigheder i sygepleje (sygeplejersken nr. 17. aug. 2007) Modellen har fokus på læring af praktiske sygepleje. Ideen er at du som studerende bliver bevidst om modellens 8 elementer: procedure, guidning, hygiejnen sikkerhed, ergonomi, lethed, integration og omsorgsbegrebet. Undervisningstilbud. Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingen. Tilbuddene vil variere fra afdeling til afdeling. Emnerne kan være sårbehandling, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, fysioterapi mm. Du kan ligeledes møde andre læringsredskaber såsom mindmap, portfolio, dagsbogsnotat mv. 2 Inspirationsmateriale og studiespørgsmål. Inspirationsmaterialet er udarbejdet med udgangspunkt i Virginia Henderson. Det er tænkt som en guide for væsentlige områder for den sygepleje, der kan observeres, reflekteres og handles på hos de hjerte-, lunge og karkirurgiske patienter. 2.1 Patienten personlig hygiejne Sygeplejeopgaver: Soignering: - brusebad (præ- og postoperativt) - etagevask ved håndvask - sengebad - nedre toilette, - med og uden uretral kateter - patientens håndhygiejne - infektionsprofylakse - hårvask - neglepleje - navlevask / navlerensning - barbering 29

- make up - af - og påklædning - fodpleje / fodbad - hudpleje Mundpleje: - tandbørstning - tand proteser - mundskyldning - belægninger / svamp Øjenpleje: - øjenbadning - kontaktlinser / briller Ørepleje: - ørerensning - rensning af høreapparat - skiftning af batterier Næsepleje: - soignering efter plaster - observation for tryksår ved sonde Decubitus profylakse: - observationer af huden m.m. - profylakse - hjælpemidler til aflastning Præoperativ klargøring: - rasering af patientens behåring - præ operativt bad - operations tøj - opredning af patientens seng - neglelak, make-up, smykker Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Studiespørgsmål: Hvordan ser patientens hud ud? - Hvad observerer du? - og hvorfor? - Hvordan vedligeholder du huden? Hvordan vurderer du patientens behov for personlig hygiejne? - samt før- og efter kirurgisk indgreb? Hvilke overvejelser gør du inden du tilbyder din hjælp til patientens personlige hygiejne? Hvordan vil du samarbejde med patienten i forbindelse med personlig hygiejne? Hvordan oplever den nyopererede patient situationen i forbindelse med sin personlige hygiejne? Redegør for hudens opbygning Redegør for hygiejniske principper i forhold til personlig hygiejne.

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO 2.2 Kredsløbet Observation og dataindsamling omkring kredsløbet: -pulsfrekvens, fylde og regelsmæssighed -Blodtryk, - hyper, -hypotension -bleg, -kold, -varm, - tør, -svedende -svimmelhed -hovedpine -iskæmi, -kapilærrespons -smerter -ødemer -vægt -hudforandringer, - åreknuder -sår -EKG aflæsninger -dyspnoe, -chok Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: -BT måling, maskinelt og manuelt -palpere puls -trendelsenburgs leje -venepumpeøvelse, støttestrømper -vejning af patient -vejledning og støtte ved mobilisering -kostvejledning -vejledning i ændring af livsstil, eks rygeophør og motion -Blodtryksmedicin -væsketerapi Studiespørgsmål: Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens kredsløb? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens kredsløb? Hvad kan du gøre for at forebygge blodtryksfald hos patienten? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til patientens kredsløb? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til livsstilsændring? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer stabilt kredsløb? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af kredsløbsproblemer? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på kredsløbet? Hvilken indflydelse har det på patientens kredsløb at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på kredsløbet? Redegør for anatomi og fysiologi i relation til hjertekredsløbet.

2.3 Respirationen Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Observation af og dataindsamling omkring respirationen: - respirationen, - mønster, - lyde - frie luftveje - respirations frekvens - dyspnoe - respirations dybde - cyanose - hudfarve - hudtemperatur - bevidsthedsniveau - patientens psykiske tilstand (angst, konfusion) - lejring - hoste - ekspektoration (udseende, farve, lugt, mængde, konsistens) Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: - nasal ilt (O 2) - lomholdts fugter (LHF) - venturimaske - CPAP maske (Continuerlig Positive Airway Pressure) - PEP maske (Positive Espiratory Pressure) - SAT måler (måling af perifer iltkoncentration) - udluftning i lokalet - prøve fra ekspectorat til dyrkning og resistensbestemmelse (D/R) - vejrtrækningsøvelser - fysioterapi - lejring - mobilisering - vanddrivende medicin - bronchie-dilaterende medicin (tbl. eller inhalation på venturi-maske). Studiespørgsmål: Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens respirationsmønster? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens respiration? Hvilke konsekvenser får det for patienten? Hvad kan du gøre for at forebygge luftvejsinfektioner hos den kirurgiske patient? Hvilke andre faggrupper kan du samarbejde med i forbindelse med forebyggelse af luftvejsinfektioner? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til en sufficient respiration? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer patientens respiration og ekspectoration? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af sin respiration? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til respirationen? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på respirationen? Hvordan påvirker lejringen patientens respiration? - ekspectoration? Hvilken indflydelse har det på patientens respiration at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på respirationen? - ekspectoration? Hvilke hygiejniske foranstaltninger vil du overveje i forbindelse med patientens ekspectoration? (patienten / personalet). Redegør for anatomi og fysiologi i relation til lungerne.

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO 2.4 Omsorg - egenomsorg - identitet Observation og dataindsamling: - tillid / mistillid - angst / tryghed - mentale tilstand - stress / krise og forsvarsmekanismer - kropssprog - kropsbevidsthed - sygdomsforløb - afstand / nærhed - tillukkethed / åbenhed - træthed / gå-på-mod - depression / tro på fremtiden - sociale netværk - ressourcer / interesser - patientens selvbestemmelsesret Sygeplejehandlinger: - modtagelse af patienten - indlæggelsessamtale - kommunikation - empati / intuition (professionel adfærd) - omsorg / egenomsorg - urørlighedszone (patientens- og egne grænser) - sygepleje til patienter der er i krise - samspillet mellem patienten og plejepersonalet - samspillet mellem pårørende og plejepersonalet - patient og pårørende samspillet Studiespørgsmål: Hvordan observerer du patientens psykiske og fysiske tilstand i relation til egenomsorg og identitet? Faktorer der påvirker patientens psykiske tilstand? Er du bevidst om egne reaktioner i relation til patientens situation og reaktion? Hvordan oplever patienten sin situation? Hvordan oplever patienten sine ressourcer i forhold til de krav der stilles? Hvordan kan du hjælpe patienten til at genoprette balancen mellem ressourcer og krav? Hvilke overvejelser gør du dig for at skabe tid / ro og rum til den svære samtale? Hvad sker der i organismen når en patient er stresset? 2.5 Ernæring og væske Observation og dataindsamling af ernæringstilstand: - patientens ernæringstilstand og vægt(ernæringsscreening) - patientens appetit - ernæringsindtagelse - patientens kostvaner - kostregistrering / kostscreening - kostvejledning - diæter - kost restriktioner - faste og tørste regler

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Observation og dataindsamling af væskestatus: - patientens væskeindtagelse - føring af væskeskema (almindelig/udvidet) - hydreringsgrad (over-/underhydrering) - væskerestriktioner - væske- og elektrolytbalance Sygeplejeopgaver: - kostbestilling / kosttilbud - anretning / tilberedning / servering af mad og drikkevarer - opbevaring af mad og drikkevarer - hygiejne (håndvask) - patient hotellets tilbud - samarbejde med diætist - intravenøs væskeadministration - isotone væsker - infusionshastighed - droppleje - sondeernæring - ernæringspumpe - sondeprodukter - parenteral ernæring Studie spørgsmål: Hvordan er patientens ernærings- og væsketilstand? Hvilke data vil du indsamle for at vurdere patientens ernærings- og væsketilstand? Hvilken betydning har det kirurgiske indgreb på væske- og ernæringstilstanden? Hvordan udregner du patientens energi-, protein- og væskebehov? (i relation til det kirurgiske indgreb). Hvordan vil du vejlede og motivere patienten til sufficient væske- og kostindtagelse under indlæggelsen og efter udskrivelse? Hvordan vurderer du patientens oplevelse af spisesituationen? Hvordan kan patientens livsstil og levevilkår have betydning for ernæringen i forbindelse med det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning har kirurgiske indgreb, traumer og faste på kroppen? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i relation til patienter fra andre kulturer og multi-etniskegrupper i forbindelse med ernæring? Redegør for anatomi og fysiologi i forhold til fordøjelsen. 2.6 Udskillelse af affaldsstoffer Observation: - urin - fæces / flatus - opkast - sårsekreter - ekspektorat - sved - aspirat - drænsekreter

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Sygeplejehandlinger: - undersøgelser af urin - afføring- drænvæske - drænpleje - bækkengivning - forebygge og afhjælpe patientens kvalme og opkast - mobilisation i forhold til udskillelse af afaldsstoffer - dataindsamling for patientens vanlige defækation og miktion Studiespørgsmål: Hvordan ser patientens urin ud? Hvad skyldes dette udseende? Hvordan ser patientens afføring ud? Hvad skyldes dette udseende? Hvad fremmer og hæmmer defækation og miktion? Hvordan plejes patienter med urethralkateter? Hvilke overvejelser kan du gøre i forbindelse med patientens blufærdighed? Hvordan kan der i afsnittet skabes private rammer for patienter i forbindelse med defækation og miktion? Hvordan påvirker sengelejet tarmperistaltikken og blæretømningen? Hvordan påvirker kirurgi / narkose og smertebehandling defækation og miktion? Hvordan virker de forskellige laxantia? Hvordan virker de forskellige diuretica? Hvad betyder væskeindtagelse for udskillelse af affaldsstoffer? Redegør for nyrernes funktion 2.7 Mobilisering Sygeplejeopgaver: Observationer af: - patientens motivation til mobilisering - patientens smerter - hudens udseende - tryksår - patientens kredsløb - patientens respiration - funktionsdyspnoe - patientens muskelmasse og ledbevægelighed Mobilisering af patient: (mobiliseringstandard) - stol, skammel - gangtræning - samarbejde med fysioterapeut - motionscykel - rollator / bon-a-pied Forflytning af patient: - forflytningsteknik - seng / stol - operationsleje - hjælpemidler ved forflytninger og mobilisering - lift - glidestykke - brug af instruktør

Lejring af patient i seng: - sengens funktion / madrassen Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Vejlede patienten i venepumpeøvelser Vejlede patienten i brug af støttestrømper Tryksårsprofylakse Trykaflastende hjælpemidler: - madrasser - siddering / vandpude - lammeskind Samarbejde med fysioterareut Samarbejde med ergoterapeut Studiespørgsmål: Hvilken betydning har mobiliseringen for patienten set i fysiologisk perspektiv? Hvilken betydning har mobiliseringen for patienten i forbindelse med det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning og konsekvenser har immobilisering for patienten? Hvordan vurderer du patientens funktionsniveau / mobiliseringsniveau? Hvilke overvejelser gør du i forbindelse med at motivere og vejlede patienten til mobilisering efter det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning har din viden om ergonomi i relation til mobilisering af kirurgiske patienter? Redegør for immobilitetens risici 2.8 Sårbehandling Sygeplejeopgaver og observation: - patientens sår og den omkringliggende hud, herunder -farve, temperatur, ødem, sekretion herunder udseende og lugt - det kirurgiske sår - det kroniske sår (diabetes sår) - infektionstegn - sårsmerter - sårheling - patienten ernæringstilstand - patientens kostvaner - patientens kost- og væske indtagelse - patientens rygevaner - hygiejne (håndhygiejne, patientens vaner og alder, procedure) - sårpleje: - rene forbindingsskift / sterile forbindingsskift - afsnittets sårpleje /behandlings materialer - dokumentation af sårbehandling - personalets håndhygiejne 36

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Studiespørgsmål: Hvordan er patientens sår opstået? Hvordan er patientens oplevelse af sit sår? Hvordan skal patientens sår behandles og plejes? Hvordan reagerer patienten ved sårbehandling og pleje? Hvad er medvirkende til at patienten kan have en nedsat sårheling? Hvad er vigtigt for at patienten kan få en suffucient sårheling? Hvordan undgår personalet at pådrage patienten en infektion? Hvad har dit afsnittets sårbehandlings materialer? Hvad indebærer rene - og sterile principper? Hvilken information er relevant til patienter vedrørende plejen af såret ved udskrivelse? Hvordan er sammenhængen mellem hudens opbygning og sårheling? Redegør for betændelsesprocessen 2.9 Kommunikation / vejledning Observationer: - tiltaleform - kommunikationsmåder - ydre rammer - fysiske - patientens psykiske og fysiske tilstand - andre kulturer Sygeplejehandlinger: - etiske overvejelser - indlæggelsessamtale / udskrivelsessamtale - rapportsituation - mundtlig og skriftlig - vejledning / information til patienten og evt. pårørende - samtale med patienten og evt. pårørende Studiespørgsmål: Hvilke forudsætninger har patienten psykisk og fysisk i forhold til kommunikation? Hvilke faktorer hæmmer / fremmer kommunikation? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til adfærd / fremtoning i forhold til kommunikation? Hvilke overvejelser gør du dig inden rapport - om patienten - til samarbejdspartnere? Hvilke fordele og ulemper ser du ved henholdsvis mundtlig og skriftlig rapport? Hvordan tror du patienten oplever kommunikationen / vejledningen? Hvordan vil du dokumentere din kommunikation? Hvilke formelle krav er der til dokumentation? Hvordan sikre du dig, at patienten har forstået din information? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til kommunikation til fremmede kulturer? 2.10 Stress - mestring / Sociale behov Sygeplejeobservationer: - Patientens ressourcer - fysisk, psykisk og socialt - Patientens livssituation (baggrund) 37

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO - Patientens netværk - Patientens kulturelle - og sociale baggrund - Patientens forventninger og krav - fysisk, psykisk og socialt Studiespørgsmål: Hvordan oplever patienten sin nuværende situation - mhp. stress og mestring? Hvad er symptomer på stress? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens stressniveau? Hvilke sociale behov giver patienten udtryk for? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens sociale behov? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til udskrivelse af patienten? Er der flere slags stress? Hvilke? Forskelle? Hvad sker der med kroppen fysiologisk, når patienten er stresset? Hvorfor kan nogle patienter bedre psykisk mestre indlæggelse og operation end andre? 2.11 Smerter Observation af smerter: - smertens karakter (turevise, murrende, stikkende, borende, jagende, pressende, værkende, krampelignende, kriblende) - sårsmerter - drænsteds smerter - +/- respirationssynkrone smerter - dybde / overfladiske smerter - muskelsmerter / knoglesmerter / neurogenesmerter / cancersmerter - patientens angst / tryghed - patientens smerteoplevelse - patientens smertetærskel - patientens kropsbevidsthed / kropssprog - patientens socio - og kulturelle forhold - patientens holdning til smertebehandling og alternativ smertebehandling - smertebehandling Studiespørgsmål: Hvordan er patientens oplevelser af sine smerter? Hvorledes kommer patientens smerter til udtryk? Hvilke observationer vil du fortage dig ved den smertepåvirkede patient? Hvordan er patientens smertemønster? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens smerter? Hvilke fysiologiske - og psykiske områder bliver berørt når patienten har smerter? Hvilke konsekvenser har smerterne for patienten? Hvordan vil du samarbejde med den smertepåvirkede patient? Hvilke handlinger vil du foreslå / iværksætte hos den smertepåvirkede patient? Hvordan kan du forebygge at patienten får smerter? Hvorledes virker smertebehandlingen på patienten? Hvordan har patienten det med at få smertestillende medicin? Hvorledes mestrer patienten sine smerter? Redegør for smertens fysiologi 38

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO 3 Litteratur i forhold til det enkelte modul Henvisning til modulplan og materialet i uddannelsesplanen, som er udarbejdet til henholdsvis modul 11 og 12. Desuden henvises til Afdeling T s informationer og retningslinier på www.ouh.dk 4 Litteratur i afsnittet/afdelingen Almås, Hallbjørg, (red.). Klinisk sykepleie. 3. utgave, bind 1, Universitetsforlaget 2001. Kap 8; Gererell preoperativ sykepleie, s. 154 170. Kap 9; Peroperativ sykepleie, s. 171 195. Kap 10; Generell postoperativ og posttraumatisk sykepleie, s. 198 230. Kap. 16. Sykepleie til pasienter som er skadet eller operert i toraks, s. 366 384 Kap. 18. Sykepleie til pasienter med hjertelidelser, s. 410 445 Kap. 19. Sykepleie til pasienter med svikt i blodsirkulasjonen, s. 446 468 Bagger, Christine. Væske- og elektrolytbalancen, kap. 28. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 198-218. Bruselius Eva. Præ- og postoperativ sygepleje. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s. 440-457. Dansk Sygeplejeråd. ICN s kodeks for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, København 2001. Davidsen- Nielsen, Marianne. Blandt løver. Gyldendal uddannelser, 1. udgave 1995, 7. oplag, 2001 Davidsen- Nielsen, Marianne og Nini Leik. Den nødvendige smerte - om sorg, sorgterapi og kriseintervention. Gyldendal 1987, s. 39-85. Davidsen, Mette-Marie. Da hjertelægen blev patient. Hjertenyt nr. 1, februar 1997. Det sygeplejeetiske råd. Sygeplejeetiske retningslinier. Dansk Sygeplejeråd, København 2004. Elnegaard, I.L., Larsen, L., Mogensen, G., og Aahauge, G., Kliniske retningslinier for medicingivning i Sygeplejerskeuddannelsen, september 2006. Halborg Jytte. Kredsløbet, kap. 27. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Hatfield, Anthea og Tronson, Michael. Opvågnings sygepleje i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 2003. Hygiejnekomiteen Fyns Amt. Se www.ouh.dk under hygiejnekomiteens retningslinier. Instruksbog for OUH om - Diabetes Mellitus. Endokrinologisk afdeling M, OUH 2002. Jensen, Bent Skov. Karkirurgi. Fadl s Forlag 2001 Jensen, Troels Staehelin, Dahl, Jørgen B., Arendt-Nielsen (red.). Smerter. FADL s Forlag 2003. 39

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Jørgensen, Svend Juul (red.). Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, København 2003. www.kliniskenhedforforebyggelse.dk Kildeberg-Paulsen (red.). Thoraxkirurgi. Foreningen af danske lægestuderende, 2001. Kounstrup, Pia. Sår, kap. 32. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 303 324. Knoth, Erik. Omvej til livet. Frydenlund, 1993 Kristoffersen, Nina Jahren, Red. Almen sygepleje 1, (gul), Fag og funktion, udvikling, værdier og viden. Afsnit: Love med relevans for sygeplejen. København: Gads Forlag 1998: s. 93-97. Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 2 (blå). Kap. 1: Sygeplejeprocessen, kap. 2: Kommunikation, kap. 3: Behovet for hjælp under sygdom, kap. 7: Sygepleje ved livets afslutning. Gads Forlag 1996. Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 3 (brun). Kap. 5: Væske og ernæring. Gads Forlag 1996. Lovring, Iben og Rasmussen, Vivi Brandt. Medicingivning og sygepleje, kap. 35. Sygeplejens fundament 2, 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005. Lynggaard, Kjeld, m.fl. Hjertekarsygdomme. Munksgaard, 2000. Lungecancer. Referenceprogram 2001. Dansk Lungecancer Gruppe. Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag - refleksion og handling, bind 1. Kap. 10: Sygeplejefagets pædagogiske dimension - af Hanne Helleshøj. Munksgaard 1998, s. 356-384. Lægemiddelkataloget - den generelle- og den specifikke del. Danmarks Apotekerforening. www.medicin.dk Madsen, Birgit, Hvidkjær Anette og Peter Olesen (Redaktion). Så længe mit hjerte slår. Kroghs Forlag. Hjerteforeningen. Medicinskema for OUH og SHF, Områdeledelserne, maj 2003. Pedersen, Jim Thuesen. Lungesygdomme. Munksgaard, 1990. Pettersom, Gösta, m.fl. Mit hjerte skal opereres. Hjerteforeningen, 1999 Pjecer fra Hjerteforeningen, www.hjerteforeningen.dk Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, omkring spiserør og lunger. www.kræftensbekæmpelse.dk Poulsen, Ingrid. Ernæring og sygepleje, kap. 29. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Skiveren, Jette. Præ- og postoperativ smertebehandling. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s. 458 467. 40

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Sorknæs, Anne Dichmann. Respirationen, kap. 26. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Solrung G. Holm. Administrering af intramuskulære injektioner. Sygeplejersken, nr. 46 / 2001. Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. Lov nr. 759 af 14. november 1990. Sundhedsministeriet, København 1990. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af 30. juni 2006. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patientens pårørende. Sundhedsstyrelsen, 1997. Vejledning om medicinhåndtering, OUH 2006 41