Politik for Rådet for Socialt Udsatte

Politik for Rådet for Socialt Udsatte

Indhold Rådet for Socialt Udsatte side 3 Rådets opgaver side 3 Definition af udsatte side 3 Rådets arbejdsområde side 4 Bolig side 5 Bolig først side 5 Udfordringer side 5 Unge side 6 Økonomi side 6 Arbejde side 7 Tilgangen til den arbejdsløse side 7 Sammenhængende indsats side 8 Rummeligt arbejdsmarked side 8 Socialt netværk side 9 Relationer side 9 Forenings og fritidslivet side 9 Værestederne side 10 Sociale relationer i sammenhæng side 10 Sundhed side 11 Tilgængelighed side 11 Misbrug og alkohol side 11 Tandbehandling side 11 Ældre og handicappede side 12 Dobbeltdiagnose side 12 Opsøgende arbejde side 12 Kontaktoplysninger side 13

Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet et forslag til politik for Rådet for Socialt Udsatte. Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af Byrådet. Rådet består af brugere og medarbejdere på udsatteområdet. Brugerne har altid flertal og formanden er valgt blandt brugerne. Rådets opgaver Rådet skal: o Skabe opmærksomhed omkring løsningen af problemer for udsatte. o Høres i sager, der vedrører grupper af udsatte. o Være rådgivende og selv aktivt opsøge løsninger på problemer vedrørende udsatte. o Sørge for at udsattes erfaringer og meninger bliver hørt. o Udvikle metoder der sikrer brugerinddragelse og indflydelse. o Samarbejde med de frivillige interesseorganisationer på området. o Formidle og skabe opmærksomhed og vejlede bredt til offentligheden, for at forebygge stigmatisering og skabe rummelighed. o Vejlede politikere og beslutningstagere om spørgsmål vedrørende udsathed. o Lave en årlig redegørelse om udsattes situation i Haderslev kommune og foreslå relevante tiltag. Definition af udsatte Man er udsat når: Man ikke kan deltage i det normale sociale liv på grund af fattigdom, misbrug, psykiske problemer, handicap, eller social situation. Det gælder ikke mennesker, der i en kort periode har en svær økonomisk situation, som f.eks. studerende. Når man har svært ved at fastholde en bolig og tage vare på sundhed, livskvalitet, socialt liv og ikke kan skabe sig et netværk og sociale relationer, som er fremmende for psykisk og fysisk sundhed. Når der ikke er noget håb om, og evne til at kunne ændre sin situation.

Rådets arbejdsområder Bolig Der er brug for at udvikle anderledes boformer, med plads til at være anderledes og med sociale fællesskaber. Hjemløseproblematikken er en meget sammensat problematik. Undersøgelser og erfaring viser, at det ikke er nok at finde en bolig. For mange er problemet at fastholde boligen på grund af økonomi eller adfærd eller fordi det er svært at leve alene i sin egen bolig. Arbejde Der skal arbejdes på at udvikle nyttige og egnede arbejdstilbud til gruppen af udsatte. Alle vil gerne arbejde, opleve bekræftelse og føle selvværd, samt få sociale relationer gennem arbejde. Sundhed Der skal igangsættes sundhedstiltag målrettet udsatte. Gruppen af udsatte har en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Det gælder både psykisk og fysisk sundhed samt i oplevelsen af livskvalitet. Sociale relationer Der skal arbejdes med social inklusion. For mange udsatte er relationerne få. Det som definerer den udsatte er ofte det at være udenfor eller tilhøre en subkultur med andre udsatte og ressourcesvage. Relationer kræver kontakt og inklusion i fællesskabet. Oplysning, udvikling og rådgivning Der er brug for oplysning og brud på normer og fordomme, der står i vejen for viden og reel oplysning. Omtalen af udsatte er ofte præget af situationer der går galt. Psykisk syge der begår kriminalitet eller har truende adfærd. Hjemløse der ikke passer i gadebilledet eller tigger. Enlige mødre der gøres til genstand for underholdning. Udsatte er mennesker med ressourcer, drømme og viden, som kan være en ressource for samfundet. At værre udsat er ikke en dom der er bestemt af en bestemt problematik eller diagnose, men et livsvilkår som vi kan kompensere for og inddrage i et samfund, der har lyst til også at kunne rumme de anderledes og sårbare.

Bolig Forudsætningen for et godt liv med gode relationer er boligen. Alle har krav på et trygt sted at bo. Gruppen af hjemløse er meget forskellig, og problemerne ligeså: mennesker uden bolig, sofa gængere funktionelt boligløse, dårlige boliger, stor gæld, lejligheder smadret af gæster misbrug psykisk sygdom unge med adfærdsproblemer, manglende normer. Bolig først Ofte har der været fokus på, at man skulle igennem en proces for at få et sted at bo. Var man socialt udsat, skulle en del af de forhindringer, der gjorde borgeren udsat, løses. I dag ved vi, at det er lige omvendt. En lang række danske og udenlandske projekter viser, at grundlaget for forandringer er, at man har en bolig. Man skal så have støtte til at kunne beholde den, føle sig tryg i boligen og få hverdagen til at fungere. Ja faktisk forsvinder en del af problemerne alene ved at man får en bolig. De problemer man har som hjemløs kan være: økonomi, ofte har man været lang tid uden forsørgelse bank og betalingsaftaler skal etableres aftaler med kommunen budget - Økonomi styring - opsparing - Kreditorer udgifter til misbrug, det nytter ikke med en usynlig budgetpost til det. for de unge er det ofte umuligt at få økonomien til egen bolig sundhed - psykiatri - misbrugsbehandling blive i stand til at tage ansvaret for eget liv bedre klædt på til egne successer. Der er ikke så mange ting der er lykkedes Udfordringer bostøtter er der ventetid på 'der mangler netværk, når man flytter ud. Det gamle er væk, der skal etableres et nyt det er let at falde i tilbage gamle mønstre og adfærd, når man skal skabe netværk kontakt til myndigheder, er svært tilgængelig rette boform til borgeren er vigtigt man skal turde bo i egen bolig forsørgelsesgrundlaget skal være på plads og stabilt netværk kræver også et hjem man kan være bekendt der er behov for andre/flere alternative boformer det er trist at vide, der er forløb som man på forhånd ved går galt ikke alle problemer kan løses med mursten Det betyder ikke at man bare kan placeres i en bolig. Der skal være støtte til at få hverdagen til at fungere og denne støtte skal være over længere tid. Der er en lang række problemer, man støder ind i, som man skal have hjælp til på længere sigt selv at klare. 44 pct. af de hjemløse angives at have en psykisk sygdom. Andelen af hjemløse med en psykisk sygdom er således højere i 2011 end i 2009, hvor det for 37 pct. af de hjemløse var oplyst, at de havde en psykisk sygdom. Over halvdelen af gadesoverne, 56 pct., angives at have en psykisk sygdom. Også i gruppen af hjemløse, der overnatter på natvarme- stuer eller hos familie og venner, er andelen høj, idet 46 pct. i begge kategorier er oplyst at have en psykisk sygdom. 6

Projekt På Fode Igen Cafe Parasollen har indtil 2016 et tilbud om økonomisk rådgivning til udsatte borgere. Det er et projekt, hvor friville bankrådgivere, jurister og socialrådgivere tilbyder at hjælpe mennesker med at få overblik over deres økonomi, lave et budget, afvikle gældsposter og evt. gældssanering. Målet er, at den enkelte får afklaring omkring sin økonomi, hvilket er et stort og uoverskueligt problem for mange. Der er stor efterspørgsel og behov for denne hjælpe for udsatte borgere, som ikke oplever at kunne få økonomisk rådgivning mange andre steder. Antal hjemløse Antallet af i hjemløse i Haderslev var i 2011 44 mod 37 i 2009 målt i uge 6 begge år. Hovedparten af de personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er yngre eller midaldrende. 19 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 24 år. I 2009 var 633 hjemløse mellem 18 og 24 år, mens der i 2011 er 1.002 hjemløse i denne aldersgruppe. Således er næsten hver femte hjemløse mellem 18 og 24 år. Knap halvdelen af de unge hjemløse overnatter hos familie og venner. Samtidig udgør denne aldersgruppe 17 pct. af alle gadesovere. Det er i aldersgruppen 30-39 år og 40 49 år at vi finder den største gruppe af hjemløse. I alt 46 pct. af de hjemløse er mellem 30 og 49 år. Det er også i disse aldersgrupper at vi finder hovedparten af gadesoverne og de hjemløse, der benytter natvarmestuerne. Det er relativt få personer på 60 år og derover. Denne gruppe udgør 5 pct. af alle hjemløse. Unge Der er en stigning i gruppen af unge mellem 18-25 år på forsorgshjemmene. Der burde være andre kommunale tilbud for unge i denne aldersgruppe. Når man bliver 18 kan man sige fra overfor efterværn og pædagogiske tilbud. Det er en udfordring også selvom der er tilbud til de unge, oplever de en træthed overfor pædagogiske tilbud. Økonomi Ungetaksten er et problem, hvis man skal videre i en rimelig bolig, man kan betale. Der er mangel på billige ordentlige boliger. Den økonomiske skrue er svær at løfte, når man har en stor gæld bag sig. Der er ikke noget der hedder økonomisk rådgivning i kommunalt regi. Kommunen burde etablere en sådan rådgivning. Gerne i samarbejde med private aktører. Økonomi er også frihed og når det først er gået galt er man ufri. Derfor vil vi: Gøre ventetiden til bostøtter kortere så de problemer, som fører til hjemløshed, kan blive borgerens eget ansvar, og boligen kan fastholdes. Skabe netværk for borgere, der har hjemløshed og manglende netværk som problem. Gøre adgangen til hjælp fra det kommunalesystem lettere, hurtigere og enstrenget Arbejde for at fastholde i boligen og skabe et hjem man kan være bekendt, med gode relationer, også til naboer Skabe alternative boligformer, og billige boliger til unge Give økonomisk rådgivning, og hurtig hjælp til at få et forsørgelsesgrundlag Arbejde for et rådgivningstilbud cprnummer frit og anonymt Arbejde for at unge under 25 får andre tilbud end forsorgshjem

Arbejde Alle har ret til et arbejde, der giver mulighed for selv at forsørge sig og sine. De allerfleste ønsker et arbejde, der giver løn og selvstændig mulighed for at forsørge sig og sine. Det er bare ikke alle som kan finde et arbejde eller har de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Andre er ramt af sygdom, handicap, psykisk sygdom eller misbrug. For mange er de erfaringer, viden og og kvalifikationer, såvel fagligt som personligt, ikke til stede. Skolegang, opvækst, sociale forhold har betydning for den tilgang og de muligheder vi har for at få en solid forankring på arbejdsmarkedet. Derfor må en arbejdsmarkedsrettet udsatte politik tage udgangspunkt i at kompensere for disse problemstillinger. Ikke mindst fordi lovgrundlaget for forsørgelse og social indsat i dag er forankret på arbejdsmarkedsområdet. Tilgangen til den arbejdsløse Alle, der bliver udsat for arbejdsløshed, har krav på respekt og forståelse af netop de forhold, der står i vejen for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. En tilgang med moralsk vurdering, eller mistro hjælper ingen. Samtidig er det også vigtigt at borgeren oplever ansvar, kender rammerne og informeres tydeligt om de krav, der stilles, således at borgeren oplever sig medansvarlig og er i fokus. Alle kan arbejde og har godt af at arbejde. Derfor er der brug for indgange på arbejdsmarkedet, som er mere rummelige end i dag. Det tilstræbes sammen med virksomhederne at skabe arbejdspladser, som også kan rumme udsatte borgere med særlige problemstillinger. Det kan både være ordinære jobs, fleksjob eller skånejob. Der skal ske en information til virksomhederne om mulighederne for støtte til at beskæftige udsatte borgere. Herunder mulighederne for mentorer på arbejdspladsen, samt socialpædagogisk støtte til de problemstillinger, der er for borgeren og virksomheden. Støtten og kontakten for virksomhederne skal være kort og direkte, så det ikke opleves som unødvendigt besværligt at få støtte. Der skal være åbenhed om de problemstillinger borgeren har, så der ikke skabes urealistiske forventninger, eller oversælges erfaringer og kompetencer. Det er bedre at blive positivt overrasket end skuffet.

Projekt Brug for alle For kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3. I maj 2012 er der 364 borgere i denne målgruppe i Haderslev Kommune. Projektets særlige indsats består af: 1. Et indledende samtaleforløb 2. En tværfaglig afklaring og 3. En indsatsplan over de indsatser inden for beskæftigelses- og social- og sundhedsområdet, der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte nærmere job eller uddannelse. Jobcentrene skal løbende følge op på, at planens indsatser iværksættes og følges. Primært formål med initiativet er, at flere borgere i målgruppen kommer i job, uddannelse (unge) eller deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. Desuden er formålet at reducere antallet af borgere i målgruppen, der hverken deltager i tilbud på beskæftigelses-, social- eller sundhedsområdet. Samt øge samarbejdet afdelingerne imellem, så borgeren oplever en sammenhængende indsats. Sammenhængende indsats Indsatsen for borgeren skal være sammenhængende, der skal være en indgang til hjælpen. Den arbejdsmarkedsrettede indsats, bolig, økonomisk og behandlingsmæssig indsats skal være koordineret og understøtte hinanden. Udredningen af borgerens arbejdsmarkeds kompetencer skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats, så der kan ske en hurtig og korrekt matchning. Ofte vil borgeren i den første kontakt med jobcenteret nedtone problemstillinger, som ellers er kendte i andre kommunale støttetilbud. En korrekt matchning baseret på den fælles viden, sparer ressourcer, forhindrer nederlag og skaber den hurtigst mulige vej til varig beskæftigelse. Rummeligt arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitikken skal i højere grad tage udgangspunkt i også at skabe rummelighed for udsatte borgere. Virksomhederne og de faglige organisationer har et medansvar for at skabe et arbejdsmarked med plads til alle. Kommunen som arbejdsplads skal gå forrest, når det gælder rummelighed. Det bør overvejes om der skal være en kvote af medarbejder med handicap eller social og psykiske problemer. Aktivering skal kvalificere til rigtige jobs gennem uddannelse, træning og praktikker, der gør den enkelte i stand til at varetage rigtigt arbejde. Støtte til borgere, som er udsatte på arbejdsmarkedet, skal være længerevarende, viser alt erfaring. Mentorer og social støtte skal fortsætte efter borgeren er kommet i beskæftigelse, ofte op til 2 år. Det er bedst med arbejde på det ordinære arbejdsmarked, så der skabes en rummelighed og accept og den enkelte borger oplever at være produktiv. Dog kan der for enkelte være behov for særlige jobs i socialøkonomiske virksomheder, sociale væresteder m. m Det bør overvejes om der gennem private midler, eller erhvervsfremmende midler kan etableres en pulje til støtte for socialøkonomiske virksomheder og sociale entreprenører. Denne støtte kan ydes som lån der tilbagebetales, når virksomheden som forventet giver overskud. Micro lån til iværksættere har været brugt i Aarhus og Odense kommuner med stor succes, det bør undersøges om det også kan være igangsættende her. Derfor vil vi: Arbejde for at ledige behandles med respekt. Sikre at der arbejdes tværfagligt for at sikre den bedst mulige udredning og sammenhæng i arbejdet for at komme hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Sikre at støtten, når det er nødvendigt, i form af mentorer, tværfagligt samarbejde mv. er længerevarende, så den kan bære igennem til varig beskæftigelse. Arbejde for at arbejdsmarkedet kan rumme mennesker med særlige vanskeligheder og der skabes særlige initiativer, for at skabe oplysning om ressourcer i mennesker med særlige vanskeligheder Arbejde for socialøkonomiske virksomheder, micro lån og kommunal beskæftigelse af mennesker, der ikke finder plads på det ordinære arbejdsmarked Sikre at mennesker med få ressourcer, sygdom mv. fortsat kan få pension, hvis alle andre muligheder er udtømt

Socialt netværk Relationer Skabelse af sociale netværk sker overvejende gennem arbejde, bolig og sundhed. 3 områder hvor den udsatte typisk ikke er repræsenteret. Derfor er der en stærk sammenhæng mellem skabelsen af tilknytning til arbejdsmarkedet, etablering af bolig og fritidsliv. At være udsat er også at være uden sunde givende sociale relationer. Hvis der ikke skabes sociale relationer mellem mennesker med ressourcer og udsatte, får vi 2 samfund, der fungerer parallelt med hinanden. Det kan ingen ønske. Derfor er rummelighed og accept af forskellighed vigtig, også for mennesker med ressourcer, hvis de kvaliteter og menneskelige kvaliteter, gruppen af udsatte rummer, ikke skal gå tabt. Når det gælder faktorerne arbejde og beskæftigelse, har vi peget på løsninger i det ovenstående. Forenings og fritidslivet Der eksisterer i Haderslev et vidt forgrenet forenings og fritidsliv. Her er mange forskellige interesser og aktiviteter repræsenteret og der være burde tilbud, som kan interessere alle. Som udsat er der dog en del forhindringer for at kunne bruge disse tilbud: Økonomi Viden om og erfaringer med hvordan en forening fungerer. Angst for at være anderledes eller føle sig forkert sammen med andre, man ikke kender. Manglende åbenhed og vilje til inklusion af udsatte i foreningerne eller viden om, hvordan man kan inddrage udsatte i aktiviteterne, som en ressource Foreninger er ofte drevet af frivillige, der lægger mange kræfter i en forening, de gerne vil se fungere bedst muligt. Udsatte kan opleves som problematiske og krævende i en hverdag, der er travl nok Offentlig transport

Værestederne Haderslev Kommune har et godt udbud af væresteder. For mange udsatte er de det sociale netværk, hvor man føler sig tryg, har daglig kontakt til andre og føler sig velkommen, uden at være uden for eller anderledes. For de udsatte, der har base på værestederne, sker der også en del aktiviteter, hvor man kan øve sig, og føle sig tryg til at deltage i andre netværk, der ikke kun er for udsatte. Derfor er det vigtigt at værestedernes aktiviteter også forsøger at inddrage aktiviteter udenfor værestederne i de tilbud der skabes. Sociale relationer i sammenhæng Sociale relationer er en faktor der ikke kan stå alene. Sociale relationer opstår ud af arbejde, uddannelse, bolig og sundhed. Der skal være et indhold i relationerne. Det får den udsatte netop i sammenhæng med andre. Det stiller også krav til alle om inklusion, inddragelse og rummelighed. Hvis der på arbejdspladsen, i boligområdet, i fritidslivet er en forståelse for at man som borger har et medansvar for at ingen er udenfor fællesskabet og vi tør blande os i og forholde os til at give plads til udsatte. Rådet for Socialt Udsatte og alle, der arbejder med udsatte, skal oplyse og skabe debat om, hvordan vi alle kan bidrage til at inkludere udsatte. Ikke mindst er familien for de fleste af os den allernærmeste nærmeste sociale relation. Derfor må der være inddragelse og rådgivning af pårørende i arbejdet med udsatte, så de kan være en ressource, hvor det er muligt. Rent statistisk kan man påvise, at mennekser, som er udpræget ensomme, har en lige så høj risiko for tidlig død som mennesker, der ryger 20-30 cigaretter om dagen. OGH +RXVH - 6 Derfor vil vi: Skabe mulighed for at børn og unge fra udsatte familier får støtte til idrætstøj, kontingent og ekskursioner, så de på linje med andre børn får mulighed for deltagelse i fritidsaktiviteter. Støtte forældre i deltagelse i børnenes aktiviteter gennem introduktion til hvordan en forening fungerer og det fælleskab man kan blive en del af, både gennem støtte til børnenes aktiviteter og på længere sigt egen deltagelse i fritidslivet. Samarbejde med klubber og foreninger om at skabe viden om og metoder til at kunne rumme udsatte borgere i foreningerne. Rådet for Socialt Udsatte vil gerne være en del af et netværk, foreningerne kan trække på. Udsatte er afhængig af offentlig transport. De fleste aktiviteter finder sted om aftenen, hvor den offentlige transport har færrest afgange i de tyndt befolkede områder, hvor mange udsatte bor. Der bør arbejdes på, at der skabes flere afgange, evt. med minibusser eller samkørsel. Støtte og fastholde de ressourcer, den udsatte allerede har i sit netværk, familie, venner, naboer mv.

Sundhed Hvis en gruppe unge mænd i 20 erne får skizofreni, kan de forvente at leve i gennemsnit ca. 20 år kortere end deres jævnaldrende, psykisk raske mænd. Nogle af dem vil begå selvmord, men deres forkortede levetid skyldes først og fremmest, at de har mange flere og mere alvorlige fysiske sygdomme særligt hjertekarsygdomme og diabetes. Merete Nordentoft. ( Dagens medicin ) Overlæge på psykiatrisk center Bispebjerg Hospital. Derfor skal sundhedsvæsenet i højere grad komme til de udsatte end omvendt! Der skal være et opsøgende arbejde på gaden og de steder, hvor den udsatte kommer. Her kan banale sygdomme opdages inden de udvikler sig til alvorlige sygdomme. Et opsøgende arbejde blandt udsatte bør være en del af sundhedspolitikken. Tilgængelighed Som udsat er det svært at benytte sig af et tilbud med faste tidspunkter, som ligger langt ude i fremtiden. Der kan ske meget på en uge hvis man er psykisk syg, hjemløs, misbruger, eller har et liv der er præget af kaos. En aftale hos lægen eller hospitalet om en uge, er svær at overholde. Ofte er sundhed en af de ting, som prioriteres lavt, når livet er præget af problemer. Det har konsekvenser. Ofte opdages alvorlige sygdomme for sent, mindre alvorlige sygdomme udvik-ler sig, og den måde man lever livet på som udsat har konsekvenser for sundheden. Misbrug og alkohol Misbrug af alkohol og andre rusmidler burde være nævnt som den 5. folkesygdom. For mennesker, der lever livet som udsat, er rusmidler ofte tilstede. Det lindrer et hårdt liv, fjerner for en periode angst og psykotiske tanker. Tandbehandling Rådet for Socialt Udsatte oplever, at tandpleje for udsatte er et problem, der bør prioriteres højt. For psykisk syge er der en del af medicinen, som har alvorlige konsekvenser for tandsundheden. Tænderne kan smuldre væk og for mange andre i gruppen af udsatte, er tandhygiejnen dårlig. Udgifterne til tandbehandling er ofte uoverstigelige og umulige at finde penge til i en i forvejen dårlig økonomi. Men den dårlige tandsundhed har store konsekvenser sundhedsmæssigt fordi der støder andre sundhedsproblemer til på grund af dårlige tænder, betændelse d er breder sig m.v. Også for samfundet har det alvorlige konsekvenser. Udsatte præger udgifterne i sundhedssystemet langt højere end det burde være nødvendigt, hvis der var mere tæt og jævnlig kontakt til sundhedsvæsenet. Forskere fra SUND og Region Hovedstadens Psykiatri fulgte 32 000 hjemløse i over 10 år. Mere end 60% var psykisk syge eller misbrugere og det kan være årsagen til, at hjemløse dør 20 år tidligere end resten af den danske befolkning. Resultatet af studiet er offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet

I Perioden april 2009 til april 2011 deltog Haderslev Kommune i Projekt Forebyggelse på 4 væresteder. Projektet havde som formål at brugere og medarbejdere skulle sikres optimale muligheder for et røgfrit miljø på væresteder i Haderslev Kommune. Projektet bevirkede i projektperioden at tre ud af de fire væresteder blev røgfri (det sidste værested er blevet røgfi efter projektafslutning) og at antallet af rygere faldt fra 98% til 58 %. Det store fald i antal rygere skyldes til dels, at der i løbet af projektperioden er blevet afholdt 12 rygestopkurser med 112 deltagere, heraf var 35% af deltagerne røgfrie ved kursusafslutning, Projektet er efterfølgende videreført med midler fra Udvalget forsundhed og Forebyggelse. Smerter i munden er en alvorlig og for nogle kronisk lidelse. Desuden har tandsættet og udseende betydning for det sociale liv. Når man skal søge arbejde, deltage i sociale sammenhænge og være sammen med et netværk med andre som ikke har tandproblemer. For nogle fører det til en afvisning, alene på grund af udseendet. Eller man vælger som udsat at isolere sig. Der er en mulighed for at få dækket udgifterne til tandbehandling som en enkeltudgift. Det forudsætter at man får og selv betaler en udredende undersøgelse, der viser tandstatus og giver et overslag over udgiften. Udgiften til at få udarbejdet dette overslag og angsten for smerter og tandbehandling sammen med det faktum at mange udsatte har gæld hos tandlægen og ikke kan komme der, gør at mange aldrig kommer så langt med tandbehandlingen, at de kommer til denne undersøgelse. Derfor skal der arbejdes på et kommunalt tilbud, som kan foretage denne undersøgelse i samarbejde med væresteder, kontaktpersoner og andre, som kan støtte i behandlingen. Ældre og handicappede Det er et ønske, at man målretter indsatsen til socialt udsatte ældre, handicappede, og plejekrævende. Der kunne laves teams, der er uddannet til, og målrettet udsatte med pleje- og omsorgsbehov. Således at der hos personalet er viden og evne til at varetage opgaven tilpasset denne gruppe, der er svær at rumme i de nuværende tilbud. Heldigvis bliver udsatte i dag ældre og får andre behov. Dobbeltdiagnose Halvdelen af mennesker med psykiske problemer har et misbrugsproblem og halvdelen af dem, der har et misbrug, lever med ofte ikke diagnostiserede psykiske sygdomme eller adfærdsforstyrrelser. Misbruget ser ud til at være den selvmedicinering, man griber til. Derfor er der en tæt sammenhæng mellem denne politik for udsatte og misbrugspolitikken, udarbejdet i Haderslev kommune. Der bør arbejdes for at etablere et tilbud, evt. i regionen, for personer med dobbeltdiagnoser, altså mennesker der både har et misbrugsproblem og en psykiatrisk lidelse. Som det er nu, kan man ikke som misbrugende få en psykiatrisk behandling eller en udredning og diagnose, hvis man har et misbrug, der i øvrigt ofte dækker over en selvmedicinering, Opsøgende arbejde Vi mener, at varmestuer kan etableres i forbindelse med etablerede tilbud. De kan også rumme sundhedstilbud med opsøgende sundhedspersonale. Vi mener, at der også skal være fokus på at udbyde sundhedstilbud som er opsøgende. Sundhedscentre er en god ide, men med det forbehold, at der skal være en opsøgende indsats i forhold til udsatte. Desuden er der behov for, at der efter behandlingen af tænderne, sker en introduktion til vedligeholdelse, og tandhygiejne. Derfor vil vi: Arbejde for at tilbud om sundhed, sygdomsbehandling og forebyggelse bliver let tilgængelige Samarbejde om forebyggelse af misbrug. Skabe tilbud om tandbehandling, der er økonomisk mulige og tilgængelige for udsatte. Arbejde for pleje- og omsorgstilbud, der også har plads til og viden om udsattes behov, og særlige problemstillinger Sætte fokus på sammenhængen mellem psykiatrisk behandling, misbrug, hjemløshed, kriminalitet Arbejde for behandlingstilbud for mennesker med både misbrug og en psykriatrisk diagnose Øge sundheden blandt udsatte så levealderen øges Skabe opsøgende tilbud, der når gruppen af udsatte, som opsøgende og på de steder hvor udsatte kommer

Kontaktoplysninger Rådet for Socialt Udsatte Formand Martin Christensen Kontaktperson Kristian Bennedsen Rådgivningscentret Teaterstien 9a, 6100 Haderslev Telefon 7452 7616 Email krbe@bennedsen.dk Rådgivningscenteret Teaterstien 9a 6100 Haderslev Tlf: 7452 7616 www.misbrug.haderslev.dk Godkendt i Byrådet den 19. marts 2013