December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget til at tilrettelægge et vej- eller broarbejde bedst muligt tidsmæssigt og med hensyn til at lede trafikken forbi arbejdsstedet. Mastra er derfor også et vigtigt værktøj for planlægning af vejarbejder hvor trafikkens afvikling er et vigtigt punkt. Med henblik på behovet for trafikdata i forbindelse med vej- og broarbejder foreligger i Mastra et særligt modul for vejarbejdsansvarlige. Formålet med modulet er at lette adgangen til relevante trafikdata og frigøre medarbejderen for selv at skulle tage stilling til for eksempel tidsmæssig og geografisk placering af foreliggende tællinger og disses brug i relation til et konkret vej- eller broarbejde. Modulet kan ligeledes estimere en kapacitet for nogle vejarbejdssituationer. Og endelig kan modulet beregne en vejarbejdssituations konsekvens for trafikafviklingen i form af kølængde og forsinkelse hvis trafikken mod arbejdsstedet overstiger kapaciteten af vejarbejdsstrækningen. 2. Login For at kunne anvende vejarbejdsansvarlig-modulet skal man være oprettet som bruger i imastra. Hvis man ikke er det, kan man rette henvendelse til Vejdirektoratet, Niels Moltved, nem@vd.dk, tlf. 7244 3182. Modulet omfatter i øjeblikket kun statsveje og er indtil videre ikke implementeret i kmastra. I browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra. 3. Modul for vejarbejdsansvarlige På forsidebilledet vælges fanen Vejarbejdsansvarlig, se figur 1. Der vises herefter et kort. Figur 1 imastra forsidebillede med fane til vejarbejdsansvarlig-modulet 4. Specificer vejarbejdet Man starter med at zoome ind på kortet til det område i landet hvor vejarbejdet skal foregå. Man kan zoome ind ved brug af zoom-skyderen i kortets øverste venstre hjørne, og man kan forskyde kortet ved musen med venstre museknap nede, - eller man kan zoome ind ved at holde shift-knappen nede og med musen afgrænse det aktuelle område. Man kan også øverst på kortet angive et vejnr. og trykke på søgeknappen
(lup-ikonet) for zoom til området ved vejen. Man kan tilvælge visning af frakørselsnumre og helkilometre på kortet, se boks i højre side. Dette anbefales for at lette stedfæstelse og tolkning af resultater. Vejarbejdet specificeres i den lille boks Filter, se figur 2. Der angives adm.vejnr., retning, fra ugenr. og til ugenr. for det planlagte arbejde. Der er tillige et felt hvor man kan angive om ramper ønskes medtaget. Når man starter modulet, er feltet afkrydset således at ramper ikke medtages. Man vælger den retning, - dvs. med eller mod kilometreringsretningen, hvor vejarbejdet især påvirker trafikken, eller man vælger totaltrafikken, dvs. trafikken for begge retninger tilsammen. Hvis vejen er med 4 spor eller flere, skal hver retning analyseres for sig. Man kan i Filter-boksen lade være med at angive et adm.vejnr. I så fald medtages alle statsveje i kortudsnittet. Man kan også i første omgang undlade at angive ugenumre for vejarbejdet, - for eksempel hvis man i første omgang ønsker et overblik over trafikkens fordeling over årets uger, se afsnit 5. Tryk Hent. 5. Nøgletal for trafikken på vejen for vejarbejdet Steder med trafiktælling vises som gule cirkler med årsdøgntrafikken, ÅDT, og året for seneste tælling. Den valgte vej vises med blå signatur, se figur 2. Man skal være opmærksom på at ÅDT i de gule cirkler er for totaltrafik, dvs. trafikken i begge retninger, uanset valget af retning i filterboksen. Dette advarer systemet også om i en lille boks som popper op hvis man har valgt en trafikretning. Figur 2 Skærmbillede med boks til at specificere vejarbejdet (Filter) og eksempel på visning af nøgletal for en valgt strækning (med grøn markering). Ved at pege med musen på tællested eller strækning får man den præcise stedfæstelse. Trykker man (med venstre musetast) på et tællested med gul cirkel eller en af de blå strækninger, suppleres med en række andre nøgletal og nogle links som alle vises i en boks, se eksempel på figur 2. Bemærk, at tryk på et sted på en strækning gør at delstrækningen som punktet ligger på, vises med grøn signatur.
6. Udtræk af trafiktal Der er i den fremkomne Stræknings-boks med nøgletal også link til Mastra s udtræksskærmbillede, til estimeret trafik, til fordeling over årets uger af ugedøgntrafik, UDT, og til dagtypeopdelte kurver over trafikfordelingen over døgn. Udtræksskærmbilledet er det sædvanlige skærmbillede som man også ville være kommet til ved at have valgt fanen Udtræk efter login til imastra. Der er derfor ikke taget specielt hensyn til brugerens rolle som vejarbejdsansvarlig, og man kan kun vælge blandt Mastra s tællesteder og ikke hele strækninger, og man kan kun se trafikfordelingen i de talte uger. Der er dog ved link til skærmbilledet forud valgt relevante trafiksnit nær den udpegede strækning eller tællested, og der er ligeledes forud valgt den specificerede trafikretning. I udtræk på dagtyper indgår fredage sammen med andre hverdage selvom trafikfordelingen på fredage normalt må behandles særskilt fra øvrige hverdage, se nedenfor. Ved brug af udtræksskærmbilledet, kan det være hensigtsmæssigt at gå ind i Vælg trafiksnit, og her fravælge nogle af snittene, fx for de enkelte kørespor, ved at fjerne fluebenene. Man kan herefter fra udtræksskærmbilledet vælge blandt alle imastra s rapporter og vælge perioder for udtræk. Man skal være opmærksom på at trafiktallene der fås via udtræksskærmbilledet, er for de pågældende snit, og de svarer ikke nødvendigvist til trafikken på selve vejarbejdsstrækningen. Estimeret trafik, PDF/Excel giver for den specificerede trafikretning en tabel for hver uge som blev specificeret for vejarbejdet. Et eksempel er vist i figur 3. Tabellerne viser trafikken i det tælleinterval som er anvendt, dvs. normalt kvarters- eller timeinterval. Foreligger tællingen i kvartersintervaller opnås den mest præcise beskrivelse af trafikfordelingen ved at anvende dette interval, men overskueligheden forringes. Derfor er det også muligt at specificere timeintervaller ved markering i feltet ved Timetrafik. Figur 3 Eksempel på tabel med estimeret trafik Tabellen indeholder trafiktal for alle dage i ugen og for hvert tidsinterval som tællingen foreligger i, dvs. typisk time- eller kvartersintervaller. Der er ligeledes en kolonne med den gennemsnitlige trafik for mandag til torsdag. Årsagen til at fredag ikke medtages i gennemsnittet, er at trafikkens fordeling over fredage ofte adskiller sig fra trafikfordelingen på øvrige hverdage og derfor bør vurderes særskilt. Der vælges Excel hvis man vil regne videre på trafiktallene.
I pdf-filen er én af kolonnerne med violet baggrund, og der er til højre i udskriften reserveret plads til kapacitets- og køberegning. Dette omtales i afsnit 8. Øverst i tabellens midterste kolonne er anført året som trafiktallene er fremskrevet til. Der fremgår også øverst i tabellen nogle mere tekniske oplysninger. Disse er til orientering, og man behøver ikke ved en konkret opgave at forholde sig til dem. Oplysningerne forklares dog her: Snitfaktor refererer til det tællesnit der anvendes som grundlag for fordeling af ugetrafikken på døgn og timer eller kvarterer, - i boksen på kortet kaldet Styrende tællesnit og i tabellens øverste venstre kolonne Lokalitet. Snitfaktoren er ugedøgntrafikken for pågældende uge og valgte retning i forhold til årsdøgntrafikken for begge retninger. Fremskriv faktor er faktoren som programmet har anvendt for at fremskrive trafikken til det angivne år. Faktoren er beregnet ved forholdet mellem trafikindeks for fremskrivningsåret i forhold til trafikindeks for året som strækningstrafiktallet hidrører fra. Fremskrivningsåret er indeværende år, men hvis der ikke foreligger indeks for indeværende år, fremskrives kun til foregående år hvilket således vil fremgå af tabellen. Strækning er stedfæstelsen af den valgte delstrækning med adm.vejnr., vejdel, fra kilometer og til kilometer. Bemærk at de fire sidste cifre i kilometerangivelse er meter. Ved ÅDT før fremskrivning forstås den udpegede stræknings årsdøgntrafik for begge retninger. Den hidrører fra vejman.dk s felt med årsdøgntrafik for strækninger. Fremskrivningen foretages fra året i vejman.dk s felt med årstal for årsdøgntrafik. Øverst i tabellen ses ligeledes i midterste kolonne tal for største værdi af ugedøgntrafik, døgntrafik og timetrafik med angivelse af hvornår de største værdier er indtruffet i løbet af de valgte uger. Til venstre i tabellens øverste del indgår oplysninger om det trafiksnit der ligger til grund for time- eller kvarterstrafikken som er genereret for strækningen. Til højre er vist andelen af store køretøjer med længde hhv. 5,8-12,5 meter og over 12,5 meter. Andelene er for hele årets trafik på strækningen. UDT søjlediagram viser ugedøgntrafikkens variation over året for den valgte trafikretning. Dette giver således et indblik i på hvilke tider af året trafikken er mindst og størst, og herved i hvilke uger man ud fra en trafikmæssig betragtning bør eller ikke bør gennemføre vejarbejdet. I muligt omfang kan man herved fastlægge ugerne for arbejdet. Figur 4 Eksempel på ugedøgntrafikkens variation over årets uger, blå søjler er talte uger og grønne beregnede
Figur 4 viser eksempel på diagrammet med ugedøgntrafikken. De blå søjler viser talte værdier. I mange tilfælde foreligger der ikke tælling for alle uger, og ikke talte uger er i stedet beregnet ud fra erfaringsværdier for trafikkens årsvariation. Sådanne uger vises med grønne søjler. I dette eksempel forekommer den laveste trafik i årets første og sidste uger, og det er ikke altid muligt at gennemføre vejarbejdet i disse perioder. Endvidere er trafikken i uge 28-33 lavere end omgivende uger hvilket her viser en lavere trafik i sommerferieperioden. For andre vejstrækninger der er særlig belastet med ferie- og fritidstrafik, vil det modsatte naturligvis gøre sig gældende, dvs. at der er særlig meget trafik i sommerperioden og ved ferier og helligdage. Dagtypeopdelte døgnkurver giver et godt indblik i fordelingen af trafik over dagtyper, dvs. ma-to, fr, lø og sø, og over døgnets timer. Et eksempel er vist på figur 5. Som det ses, er trafikken her størst midt på dagen, og især lørdag har meget trafik. Dette skyldes at den viste strækning har meget fritidsrelateret trafik og diagrammet gælder for starten af august. Ved strækninger med megen bolig-arbejdsstedtrafik vil der typisk være en spids i trafikken morgen eller eftermiddag. Har man en vurdering af kapaciteten i vejarbejdssituationen, kan man indlægge denne som en vandret linie i diagrammet figur 5 og konstatere om og i givet fald hvornår trafikken overstiger kapaciteten. Som eksempel er dette vist på figur 5 med en kapacitet på 520 køretøjer. I dette tilfælde begynder kødannelse ca. kl. 10:30 på mandag til torsdage, fredage og lørdage, mens der ikke forventes kø på søn- og helligdage. Figur 5 Diagram med trafikfordeling over døgn for dagtyper, eksempel med indlagt kapacitet i form af den vandrette blå linie. Trafik er i antal køretøjer 7. Estimer en kapacitet for vejarbejdsstrækningen Med henblik på at beregne konsekvensen af et planlagt vejarbejde er det muligt at specificere en kapacitet for vejarbejdsstrækningen, eller at lade Mastra beregne kapaciteten. Kapaciteten er altid i enheden personbilenheder pr. time Kapaciteten indlægges eller beregnes i kapacitetsboksen, tryk på + knappen hvis boksen ikke er udvidet. Vejtypen vælges øverst i kapacitetsboksen. Se figur 6. Man kan beregne kapaciteten i henhold til manualen Vejregel for kapacitet og serviceniveau. Kapaciteten før kø er den kapacitet som gælder ved normal glidende trafik. Kapaciteten under kø er kapaciteten når en kødannelse er indtruffet, og trafikken forbi arbejdsstedet udgår fra en langsomt kørende kø. Kapaciteten under kø er erfaringsmæssigt 5-10% lavere end kapaciteten før køen opstod.
Figur 6 Fastsættelse af kapacitet for vejarbejdsstrækningen Hvis vejen er 4-sporet, kan Mastra estimere kapaciteten. I dette tilfælde specificerer man vejarbejdsstrækningen vedr. overledning til modsatte kørebane, med antal åbne kørespor, den gennemsnitlige bredde af de åbne kørespor og med længden af arbejdsstrækningen. Ved tryk på de blå pile til højre for felterne med kapacitet udfyldes kapacitetsfelterne. Ved andre vejtyper, - eller hvis man ikke ønsker maskinel beregning, kan man selv inddatere kapaciteten i de to felter. Under kapacitetsfelterne kan brugeren specificere en afvigende kapacitet for udvalgte dele af døgnet. Der vælges en fra- og til-time, og strækningens kapacitet specificeres for dette tidsinterval. Mastra vil herefter anvende denne kapacitet for pågældende timer og den ovenfor specificerede eller beregnede kapacitet for øvrige timer på døgnet. Der er på figur 6 vist et eksempel hvor afspærringen ophæves tre timer morgen og eftermiddag, og hvor kapaciteten derfor er betydelig højere end når arbejdet foregår. Man kan ligeledes specificere antal spor i kømagasinet, dvs. den vejstrækning hvor køen dannes. Herved kan kølængden beregnes i antal meter. Endvidere kan trafikken op- eller nedjusterers i forhold til den trafik som Mastra har estimeret for det anførte årstal, - hvis der fx skrives 0,95 reduceres trafikken med 5%, ved 1,00 er trafikken som estimeret af Mastra, og ved 1,05 er den 5% større. 8. Beregn kølængde og forsinkelse Med en fastsat kapacitet for vejarbejdsstrækningen kan Mastra beregne konsekvensen af vejarbejdet for trafikafviklingen. Resultatet vises i tilknytning til den estimerede trafik for pågældende strækning, det vil sige at man trykker på Link til estimeret trafik i strækningsboksen, se figur 6. Den mest præcise beregning opnås ved korte tidsintervaller for trafikken, og derfor bør der ikke markeres i feltet Timetrafik. Man kan vælge udskrift i en pdf- eller Excel-fil. I pdf-filen er, - i modsætning til i Excel-filen, markeret visse felter med farvet baggrund, angivet beregningsforudsætninger og mulighed for link til diagram over trafik, se nedenfor. Beregningen gælder den dagtype som er valgt i kapacitetsboksen. I eksemplet figur 6 er der valgt mandagtorsdag.
Figur 7 Resultattabel Der er i figur 7 vist et eksempel på resultat af konsekvensberegning. Den dagtype som beregningen gælder, er markeret med violet baggrund. Kolonnerne med resultatet af kapacitetsberegningen er: Antal personbilenheder i kø, dvs. hvor mange køretøjer omregnet til personbilenheder som holder i kø i hvert tidsinterval. Tidsintervaller med kø er markeret med rød baggrund i pdf-fil. Den gennemsnitlige ventetid i minutter for trafik der ankommer i tidsintervallet som ses yderst til venstre i tabellen. Tidsintervaller med kø er markeret med rød baggrund i pdf-fil. Den fastsatte kapacitet i enheden personbilenheder pr. tidsintervallængde jf. tabellens venstre kolonne, dvs. normalt enten pr. kvarter eller time. Estimat for kølængden omregnet til meter hvilket blandt andet afhænger af antal spor i kømagasinet som brugeren har specificeret i kapacitetsboksen. Tidsintervaller med kø er markeret med rød baggrund i pdf-fil. Afviklet trafik i personbilenheder pr. tidsintervallængde jf. tabellens venstre kolonne, dvs. normalt enten pr. kvarter eller time. I højre kolonne i tabellens øverste del er angivet forudsætninger for beregningen, herunder kapaciteten og andelen af store køretøjer hhv. lastbiler/busser o.a. med længde 5,8-12,5 meter og lastbiler med påhæng og sættevogn med længde over 12,5 meter. Andelen af store køretøjer anvender Mastra til at omregne den ankomne trafik fra køretøjer til personbilenheder. Bemærk, at andelen er fastsat som middelværdi for årsdøgnet, og den varierer således ikke over tid hvilket andelen af store køretøjer ville gøre i praksis. I resultattabellen i pdf-format kan man trykke på Link til graf over ankommet/afviklet trafik, se figur 7. Der dannes herved et diagram over den ankomne og afviklede trafiks fordeling over døgnet som på figur 8. Her vil de trafikale konsekvenser af vejarbejdet tydeligt fremgå i form af at den røde ankomstkurve ses for de tider af døgnet hvor den ankomne trafik ikke kan afvikles straks ved ankomsten som følge af manglende kapacitet.
Figur 8 Diagram over døgnfordeling af ankommet og afviklet trafik. I den del af døgnet hvor trafikken er afviklet straks ved ankomsten til vejarbejdsstrækningen, dvs. hvor der ikke har været kø, er kurven for ankomster sammenfaldende for kurven for afviklet trafik. Den røde kurve med ankommet trafik ses på de tider af døgnet hvor der er kø foran arbejdsstrækningen 9. Bemærkninger til vejarbejdsansvarlig-modulet Nedenfor er anført forskellige bemærkninger som kan have indflydelse på brug af vejarbejdsansvarligmodulet og på vurderingen af trafikafviklingen ved en vejarbejdsstrækning. Man skal være opmærksom på, at ved tilslutningsanlæg på motorveje vil trafikken på motorvejen mellem ramperne være lavere end på omgivende strækninger. Som anført i lille pop-up boks gælder ÅDT i de gule cirkler på kortet for totaltrafik, dvs. begge retninger tilsammen. Det samme er tilfældet for de aggregerede trafiktal, ÅDT, HDT, JDT mv. i stræknings-boksen. I nogle tilfælde vil man komme ud for at der ved valg af link til estimeret trafik ikke genereres en matrix med tal, men i stedet anføres Ingen fuldt talte uger fundet. Dette skyldes at der ikke har kunnet findes en uge inden for de seneste fem år hvor der foreligger tælling for samtlige timer eller kvartersintervaller. Herved er der ikke grundlag for at fordele ugetrafikken på timer eller kvarterer. Som nævnt får man det mest præcise billede af trafikafvikling og kødannelse ved at der regnes i kvarterintervaller hvis dette er muligt, dvs. at der i skærmbilledet figur 6 ikke markeres i feltet Timetrafik. I tilfælde hvor der kun foreligger timetal, eller hvor man for overskuelighedens skyld markerer i Timetrafik-feltet, vil man dog normalt opnå tilfredsstillende resultater da planlægning af trafik ved vejarbejder normalt ikke tager højde for korte tidsintervaller på for eksempel et kvarter. Mastra beregner indtil videre kun kapacitet for veje med fire spor eller flere, dvs. typisk motorveje. Ved andre vejtyper må brugeren selv skaffe sig viden om kapaciteten, fx ved at bruge kapacitetsmanualen Trafikteknik, Kapacitet og serviceniveau, Vejdirektoratet. Trafikken bliver i Mastra lagret og udtrukket i antal køretøjer pr. tidsenhed. Kapaciteten af en vejarbejdsstrækning afhænger imidlertid af andel store køretøjer, og for at gøre kapacitetsværdien generel er den fastsat som personbilenheder pr. time. For at kunne relatere trafikbelastningen til kapaciteten må trafikken omregnes til personbilenheder. Dette gøres ved at store køretøjer ækvivaleres med et antal personbiler, fx på veje med 4 spor eller flere hvor enkeltlastbiler og busser ækvivaleres med 1,8 personbiler og lastbiler med påhæng eller sættevogn med 2,5 personbiler. Denne omregning foretager Mastra.