VIDEN VÆKST BALANCE Landbrugets kapitalforhold November 213
Side 2
Indledning Fødevaresektoren bidrager betydeligt til samfundsøkonomien og beskæftigelsen. Med en eksport på over 148 milliarder kroner årligt og med 183. beskæftigede er fødevaresektoren et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Produktionen i primærlandbruget har stor betydning for hele kæden, da det er her hovedparten af råvaregrundlaget skabes. Indtjeningen i landbrugserhvervet er steget betydeligt igennem de seneste år, og prognoserne for de nærmeste år viser gode forudsætninger for en pæn indtjening. På trods af den forbedrede indtjening oplever landbruget fortsat, at adgangen til lånefinansiering er forringet i forhold til årene før krisen. Erhvervets nettoinvesteringer var sidste år negative for fjerde år i træk, og der nedslides fortsat på produktionsapparatet. Det er derfor afgørende, at der iværksættes initiativer, der kan afbøde finanskrisens negative konsekvenser og få sat gang i nye investeringer og ejerskifter. Adgangen til kapital er afgørende for, at virksomhederne fortsat kan investere og udvikle sig. Nye investeringer er nødvendige for at udvikle produktionen og indføre ny teknologi, der kan opretholde konkurrenceevnen. På grund af øgede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter vil det både blive sværere og dyrere at låne via traditionelle kanaler. Der er derfor behov for at videreføre og styrke bl.a. Vækstfondens ordninger og Landbrugets Finansieringsbank, og der er behov for yderligere at afdække mulighederne for at anvende alternative finansieringskilder. Ligeledes er der et stort behov for at styrke de unges etableringsmuligheder i erhvervet. Det er de unge landmænd, der skal medvirke til at sikre dynamik og fornyelse i erhvervet. En ordning for yngre jordbrugere og en række initiativer på skatte- og afgiftsområdet vil i høj grad kunne bidrage til dette. I denne publikation kan du læse om landbrugets kapitalforhold. God læselyst Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 3
Side 4
Indholdsfortegnelse Aktiver, egenkapital og indtjening 6 Investeringer og ejendomsomsætning 8 Landbrugets låntagning 13 Kapitalomkostninger 18 Finansiel udvikling i Danmark 2 Vækstinitiativer 24 Skatter og afgifter 28 Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 5
Aktiver, egenkapital og indtjening Landbrugets indtjening steg markant i 212, og prognoserne for både 213 og 214 viser gode forudsætninger for en pæn indtjening. Egenkapitalen i landbruget faldt igen i 212 som følge af flere år med vigende ejendomspriser og stigende gæld. Aktiver og indtjening Værdien af landmændenes aktiver steg frem til 28, hvorefter aktivernes værdi har været faldende jf. Figur 1. De faldende værdier skyldes primært, at der er sket et fald i priserne på landbrugsejendomme fra midten af 28. Den samlede værdi af landmændenes aktiver er ultimo 212 opgjort til knap 588 mia. kr. mod 652 mia. kr. i 28. Specielt landbrugsaktiverne er faldet i værdi og udgjorde ved udgangen af 212 462 mia. kr. mod 53 mia. kr. i 28. 7 6 Figur 1 - Kontantværdien af landmændenes aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr. 4 35 3 25 2 Figur 2 - Landmændenes egenkapital ultimo kalenderåret, mia. kr. 15 Egenkapital, ultimo 1 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Danmarks Statistik Efter en årrække med ekstraordinært lave indkomster er heltidsbedrifternes samlede indkomst forbedret markant. Sektorindkomsten for heltidsbedrifterne udgjorde 9,3 mia. kr. i 212 jf. Figur 3. I 213 og 214 forventes indkomsten at blive hhv. 8,3 mia. kr. og 7,6 mia. kr. Forbedrede afregningspriser, færre tab på finansielle aktiver og et lavt renteniveau er nogle af forklaringerne på de forbedrede indkomster. Antallet af heltidsbedrifter er i perioden 2-212 faldet med 48 pct. Det har bidraget til at øge den gennemsnitlige indkomst på bedrifterne. I 212 var der 11.618 heltidsbedrifter mod 22.458 bedrifter i 2. 5 4 3 Aktiver i alt Landbrugsaktiver 2 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Danmarks Statistik Af de samlede aktiver udgør landbrugsaktiverne 78 pct. mod tidligere over 8 pct. De resterende aktiver fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem bolig, andre erhverv og finansielle aktiver. 1 8 6 4 2-2 -4-6 Figur 3 - Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr. -8 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213* 214* Kilde: Regnskabsdatabasen Anm: *Prognose Egenkapitalen voksede frem til 28 og udgjorde 351 mia. kr. i 28 jf. Figur 2. Landbrugets egenkapital faldt i 212 til 253 mia. kr. Faldet skyldes en kombination af svagt stigende gældsniveau samt vigende ejendomsværdier. Side 6
Antallet af heltidsbedrifter er i perioden 2-212 faldet med 48 pct. Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 7
Investeringer og ejendomsomsætning Heltidsbrugenes nettoinvesteringer var sidste år negative for fjerde år i træk, og investeringerne i svine- og kvægstalde er gået voldsomt tilbage. Det betyder, at produktionsapparatet nedslides, hvilket på sigt kan føre til manglende produktivitetsforbedringer, tab af konkurrenceevne og et vigende råvaregrundlag. Figur 5 viser antallet af tinglyste salg for ejendomme over 1 ha og omsatte hektar jord i denne størrelsesgruppe. Det ses, at ejendomssætningen i 212 faldt til 2.472 ejendomme. Til sammenligning blev der i 27 omsat 3.37 ejendomme. (Antallet af tinglyste salg ses på venstre side af figuren). Den lave ejendomsomsætning betyder, at strukturudviklingen bremses. Der er et opsparet behov for generationsskifter, og landmændenes gennemsnitsalder er steget. 35 325 3 Figur 5 - Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 1 ha 14 13 12 Den manglende ejendomsomsætning påvirker investeringsniveauet, da yngre landmænd typisk foretager større investeringer og tager ny teknologi i brug. Ejendomspriser og ejendomsomsætning De gennemsnitlige ejendomspriser på landbrugsejendomme over 1 ha lå i 212 ca. 42 pct. under toppunktet i 28 jf. Figur 4. Dog ses der en tendens til, at ejendomspriserne har stabiliseret sig. I 3. kvartal 28 var den gennemsnitlige ejendomspris 267. kr. pr. hektar, mens den i 2. kvartal 213 var 162. kr. pr. hektar. 275 11 25 1 225 9 Antal tinglyste salg Omsatte hektar 2 26 27 28 29 21 211 212 8 Kilde: Danmarks Statistik Antallet af omsatte hektar er ligeledes faldet og endte samlet på 91.254 hektar i 212. Det er et fald på 31 pct. i forhold til 27. (Antallet af omsatte hektar ses på højre side af figuren). Figur 4 - Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha 3 25 2 15 1 5 1993K1 1997K1 21K1 25K1 29K1 213K1 Kilde: Danmarks Statistik Ejendomsprisen er udtryk for ejendommens samlede pris. Det betyder, at bygningernes værdi er medregnet i den viste hektarpris. Side 8
Generationsskifte Den faldende ejendomssætning betyder, at der er et opsparet behov for ejerskifter. Samtidig er antallet af unge, der etablerer sig, faldet i de senere år. Figur 6 viser, at andelen af landmænd under 35 år er faldet drastisk siden år 2, mens andelen af landmænd over 65 år er steget. 3 Figur 6 - Bedrifter opdelt efter brugsalder, pct. Tvangsauktioner Antal tvangsauktioner i landbruget er steget gennem de seneste fem år. Antallet nåede i 212 op på 244, hvilket er på niveau med 211, hvor 236 ejendomme gik på tvangsauktion jf. Figur 7. Trods stigningen i antallet af landbrug på tvangsauktion, er niveauet fortsat væsentligt lavere end i starten af 199 erne. Dette gælder også, når der tages højde for strukturudviklingen. Andelen af landbrug på tvangsauktion er dermed fortsat lavere end i starten af 199 erne 25 2 15 Figur 7 - Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion 1 5 Under 35 år Over 65 år 1982 1988 1994 21 26 212 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Beregnet ekskl. gruppen med uoplyst alder Faldet i andelen af unge landmænd skyldes bl.a., at muligheden for at etablere sig som ung landmand er forringet de senere år. Der er et stigende krav til egenkapital fra den finansielle sektor. Samtidig er den tidligere yngre jordbrugerordning bortfaldet, hvilket gør det vanskeligt for unge landmænd at etablere sig. 14 12 1 8 6 4 2 1993 1997 21 25 29 212 Kilde: Danmarks Statistik Det er kapitaltungt at etablere sig som landmand, og der er behov for ordninger, der sikrer, at de unge kan etablere sig i konkurrence med etablerede landmænd. Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 9
...muligheden for at etablere sig som ung landmand er forringet de senere år. Side 1
Investeringer Landbrugets investeringer steg svagt i 212. De stigende investeringer nåede dog ikke op på samme niveau som afskrivningerne. Derfor blev landbrugets nettoinvesteringer i 212 negative for fjerde år i træk jf. Figur 8. De negative nettoinvesteringer betyder, at produktionsapparatet nedslides. På sigt kan det betyde tab af konkurrenceevne, da den nødvendige produktivitetsfremgang via indførelse af nye teknologier ikke opnås. Bruttoinvesteringer i driftsbygninger er faldet kraftigt siden 28. Specielt investeringerne i svine- og kvægstalde er gået voldsomt tilbage, mens andre driftsbygninger ikke er påvirket i samme omfang jf. Figur 1. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Figur 1 - Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. Kvægstalde Svinestalde Andre driftsbygninger 2 15 1 5 Figur 8 - Brutto- og nettoinvesteringer for landbrug, mia. kr. Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer,5, 25 26 27 28 29 21 211 212* Kilde: Danmarks Statistik og fremskrivninger på basis af regnskabsresultaterne Anm: Løbende priser *Skøn for 212 Det skønnes dog, at bruttoinvesteringerne i svinestalde er steget i 212, mens der er sket et fald i investeringerne i både kvægstalde og andre driftsbygninger. -5 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Danmarks Statistik Stigningen i investeringsniveauet i 212 skyldes især større investeringer i inventar og maskiner. Investeringer i fast ejendom ligger fortsat på et meget lavt niveau, og udgjorde i 212 5,8 mia. kr. jf. Figur 9. Figur 9 - Heltidsbrugenes investeringer, mia. kr. 21 18 Fast ejendom Investering i inventar 15 12 9 6 3 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Danmarks Statistik Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 11
Landbrugenes gældsprocent steg svagt i 212 Side 12
Landbrugets låntagning Landbruget oplever fortsat, at adgangen til lånefinansiering er markant forringet sammenlignet med før den finansielle krise. Landbrugets gæld steg dog med godt 4 mia. kr. fra 211 til 212. Variabelt forrentede lån udgør 89 pct. af restgælden i realkreditinstitutterne. Samtidig er andelen af realkreditlån med afdragsfrihed 62 pct. Landbrugenes gældsprocent steg svagt i 212 og nåede for det samlede erhverv op på 57. Den stigende gæld og vigende ejendomspriser er årsagen til dette. Lån med variabel rente i realkreditinstitutterne udgjorde 245,5 mia. kr. ultimo 212. Figur 12 viser, at de variabelt forrentede lån udgør 89 pct. af restgælden. Imidlertid faldt de variabelt forrentede låns andel af nye lån til 74 pct. i 212 fra 93 pct. i 211. At andelen af restgælden i variabelt forrentede lån alligevel er steget, skyldes højere afdrag på fastforrentet gæld samt, at der var en stigende omlægning af fastforrentede lån i 212. 1 Figur 12 - Variabelt forrentede låns andel af landbrugets låntagning og realkreditrestgæld, pct. 8 Spredningen i gældsætningen er stor, og 6 pct. af alle heltidsbedrifter har fortsat en gældsprocent under 7. Låntagning Landbrugets samlede gæld udgjorde ved udgangen af 212 knap 362 mia. kr., hvoraf heltidsbedrifterne tegner sig for 73 pct. Realkreditgælden udgør 76 pct. af gælden svarende til 275,8 mia. kr. jf. Figur 11. Den resterende gæld er fordelt med 64,7 mia. kr. til pengeinstitutter, 15,6 mia. kr. i varegæld, 3,3 mia. kr. i privat gæld, og de resterende 2,6 mia. kr. henføres til moms, skat mv. 4 35 3 25 2 15 1 Figur 11 - Landbrugets samlede gæld ultimo året, mia. kr. 5 Gæld i alt Gæld på heltidsbedrifter 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Realkreditinstitutterne, Regnskabsdatabasen og Danmarks Statistik. Anm: Omfatter bedrifter over 1 ha samt bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerier. Inkl. realkreditgæld på tilforpagtede aktiver. 6 4 2 Andel i nyudlån Andel af restgæld 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Realkreditinstitutterne Figur 13 viser, at realkreditlån med afdragsfrihed som andel af de nye udlån faldt i 212. Samtidig er andelen af restgælden med afdragsfrihed stabiliseret omkring 6 pct. af den samlede restgæld. 1 8 6 4 2 Figur 13 - Afdragsfrie låns andel af bruttoudlån til landbrug samt restgæld, pct. Bruttoudlån Restgæld 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Realkreditinstitutterne Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 13
Ved udgangen af 212 havde landbruget samlet set optaget lån med afdragsfrihed for 172 mia. kr.. Mere end halvdelen, knap 55 pct. af de afdragsfrie lån, er placeret i lån, hvor den tilbageværende afdragsfrie periode er mere end 5 år jf. Figur 14. Af figuren ses det, at restgælden på de afdragsfrie lån er størst på lån, hvor den resterende afdragsfrie periode varierer mellem 5 og 7 år. 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 14 - Restgæld på afdragsfrie lån og merydelse som følge af afdragsfrihedens ophør, mia. kr. Restgæld, afdragsfrie lån Akkumuleret merydelse 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 Kilde: Realkreditinstitutterne Udløb af den afdragsfrie periode kan blive en udfordring for landmænd med en høj belåningsgrad. Hvis afdragsfriheden bortfalder, vil det føre til et forøget likviditetstræk. Figur 14 viser et skøn for den merydelse, der skal betales, forudsat det ikke er muligt at videreføre afdragsfriheden på de pågældende lån. I 215 vil merydelsen være knap,95 mia. kr. og i 222 vil den kunne nå op på 6,35 mia. kr. Det forventes dog, at den finansielle sektor opstiller modeller, der kan imødegå det likviditetstræk, som merydelsen vil medføre. Renten på lån med rentebinding op til et år fortsatte sit fald og nåede et rekordlavt niveau i 212. I første halvdel af 213 har renterne holdt sig på det meget lave niveau. Den effektive rente på de korte rentetilpasningslån var i december 212 på 1,16 pct. og har holdt sig i spændet 1-1,5 pct. i 213 jf. Figur 15. 7 6 5 4 3 2 1 Figur 15 - Effektiv rentesats på lån med rentebinding op til og med 1 år, pct. 23M6 24M9 26M5 27M8 29M4 21M12 213M1 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 1 viser andelen af landbrugets realkreditgæld, der er baseret på pengemarkedsrenter. I forhold til 211 er den samlede pengemarkedsbaserede gæld faldet fra 62,8 mia. kr. til 61, mia. kr. Dermed udgør pengemarkedsbaseret gæld nu 22 pct. af realkreditgælden ultimo 212 mod 23 pct. ultimo 211. Andelen af lån, der er baseret på pengemarkedsrenter, forventes at stige i de kommende år pga. en reduktion i omfanget af F1-lån. CIBOR-renten ventes samtidig gradvist erstattet af CITA-renten. Tabel 1 - Realkreditgæld baseret på korte pengemarkedsrenter i 212, mia. kr. Realkreditgæld i alt Gæld baseret på korte pengemarkedsrenter - heraf baseret på EURIBOR - heraf baseret på CIBOR EURIBOR, pct. af realkreditgæld i alt CIBOR, pct. af realkreditgæld i alt Kilde: Realkreditinstitutterne 272,8 61, 48,4 12,6 17,5 4,6 Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne faldt i 212 og udgjorde ved årets slutning 64,7 mia. kr. Dette er et fald på 1 mia. kr. i forhold til året før, jf. Figur 16. Side 14
7 6 5 4 3 2 Figur 16 - Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr. 1 Låntagning i pengeinstituter 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik Gældsforhold Landbrugets gældsprocent er steget for tredje år i træk jf. Figur 17. For en gennemsnitlig landbrugsbedrift udgjorde gælden ultimo 212 53,5 pct. af værdien af de samlede aktiver. For heltidsbedrifterne udgjorde den gennemsnitlige gældsprocent imidlertid 61,5. 65 6 55 5 45 Figur 17 - Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo året Alle bedrifter Heltidsbedrifter 4 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Egne beregninger på grundlag af materiale fra Danmarks Statistik og regnskabsdatabasen Tabel 2 viser andelen af heltidsbedrifter i de tre hoveddriftsgrene plante-, kvæg- og svinebrug fordelt efter gældsprocenten. Som det fremgår af tabellen, har langt størstedelen af heltidsbedrifterne en gældsprocent under 7, dog med store forskelle mellem de tre driftsgrene. I 212 faldt andelen af heltidsbedrifter med en gældsprocent under 7, mens andelen med en gældsprocent over 1 er steget svagt. Tabel 2 - Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og produktionsgren i 212 Gældsprocent < 7 7-1 > 1 Plantebrug Kvægbrug Svinebrug 8,4 18, 1,5 48,7 39,3 12,1 45,1 46,8 8,1 Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Regnskabsdatabasen Særligt er antallet af insolvente kvægbrug steget gennem de seneste år. jf. Figur 18. Figuren viser antallet af teknisk insolvente bedrifter i de tre sektorer. Det stigende antal insolvente bedrifter i kvægsektoren kan forklares med lav indtjening samt vigende ejendomspriser. 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 18 - Antal teknisk insolvente heltidsbrug 29 21 211 212 29 21 212 211 29 21 211 212 Kvægbrug Svinebrug Plantebrug Kilde: Beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Regnskabsdatabasen Det skal understreges, at et landbrug ikke nødvendigvis er nødlidende, når gælden overstiger aktivernes værdi. En række insolvente bedrifter vil fortsat kunne honorere renter og afdrag. En analyse fra Videncentret for Landbrug viser, at andelen af heltidsbedrifter, der ikke kan skabe et likviditetsoverskud under neutrale konjunkturer og samtidig har en gældsprocent over 7, udgør 1.71 landbrug, svarende til godt 15 pct. af heltidsbedrifterne. Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 15
De 1.71 bedrifter med høj gæld og likviditetsbehov er sammensat af landbrug med hhv. høj og lav økonomisk effektivitet jf. Figur 19. Likviditetsbehovet opstår hos nogle på grund af lav effektivitet, mens det hos andre opstår på grund af høj gæld. Bedrifterne med høj effektivitet har på sigt mulighed for at generere likviditetsoverskud, og det vil ofte være muligt at finde en løsning for disse bedrifter. Modsat vil bedrifter med lav effektivitet fortsat have likviditetsbehov, og gælden øges yderligere. Det vurderes, at 844 bedrifter vil have mulighed for at finde en økonomisk løsning. Tilbage står således en gruppe på 866 bedrifter, svarende til 7,8 pct. af alle heltidsbrug, som har likviditetsbehov, høj gæld og lav effektivitet. Kun via en turnaround kan disse bedrifter fortsætte. Der er forholdsvis mange kvægbedrifter med lav effektivitet. Hele 516 kvægbedrifter svarende til 14,7 pct. har likviditetsbehov, lav effektivitet og høj gæld, som hindrer dem i at afdrage på gælden og udvikle virksomhederne. De tilsvarende tal for svinebrugene er 175 bedrifter, mens det for plantebrugene er 58 bedrifter. Figur 19 - Gæld og likviditet Gæld Høj gæld Likviditetsbehov Antal: 1.71 Andel: 15,4 pct. Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: 2.76 Andel: 24,8 pct. 7,8 pct. Lav effektivitet 7,6 pct. Høj effektivitet Lav gæld Likviditetsbehov Antal: 1.19 Andel: 1,7 pct. Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: 5.44 Andel: 49,1 pct. Likviditetsbehov Likviditetsoverskud Kilde: Videncentret for Landbrug Side 16
844 bedrifter vil have mulighed for at finde en økonomisk løsning Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 17
Kapitalomkostninger Realkreditinstitutternes bidragssatser steg igen i 212, mens pengeinstitutternes rentemarginal ser ud til at have stabiliseret sig på et højt niveau. Det betyder høje låneomkostninger i realkredit- og pengeinstitutter. Realkreditinstitutternes gennemsnitlige rentemarginal på nye udlån er siden 28 steget med,4 procentpoint. Låneomkostninger Realkreditinstitutternes rentemarginal udgjorde,9 pct. på nye udlån i 212. Det er det højeste niveau siden 21 og er tæt på en fordobling fra lavpunktet i 28 jf. Figur 2. 1,,9,8,7,6,5,4 Figur 2 - Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a.,3 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Kilde: Realkreditinstitutterne Bidragssatserne på eksisterende udlån steg ligeledes i 212 og udgjorde ultimo året i gennemsnit,66 pct. og,68 pct. for hhv. udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, jf. Figur 21. Landbrugets låneomkostninger er en blanding af de viste bidragssatser, da nogle landbrug er personligt ejede, mens andre er etableret i selskabsform. Indberetninger fra realkreditinstitutterne viser, at mere end 68 pct. af administrationsbidragene på nye udlån til landbruget forsat ligger i intervallet,5-1 pct. I 212 havde godt 25 pct. af lånene en bidragssats mellem 1,1 og 1,5 pct., hvilket er en fordobling i forhold til 211. Samtidig viser statistikken, at der findes en del tilfælde, hvor administrationsbidraget er mellem 1,6 og 2 pct.,8,7,6,5,4 Figur 21 - Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter, pct.,3 Husholdninger mm. Selskaber,2 dec/3 maj/4 okt/9 maj/6 sept/9 maj/8 sept/9 jan/11 maj/12 jan/13 Kilde: Danmarks Statistik Realkredit- og pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug fortsatte med at stige i 212 jf. Figur 22. Pengeinstitutterne havde samlet set tab på landbrug for 1,2 mia. kr., mens realkreditinstitutternes tab beløb sig til 285 mio. kr. Institutterne øgede i 212 hensættelserne til fremtidige tab på landbrug. Realkreditinstitutternes akkumulerede hensættelser udgjorde ultimo 212 1,1 mia. kr., mens pengeinstitutternes hensættelser nåede op på 11,3 mia. kr. 14 12 1 8 6 4 2 Figur 22 - Realkredit- og pengeinstitutternes tab på landbrug, mio. kr. Tab i realkreditinstitutter Tab i pengeinstitutter 27 28 29 21 211 212 Kilde: Finanstilsynet Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv steg i starten af 212, men faldt sidenhen lidt tilbage igen. Samlet set er rentemarginalen dog stadig mere end et procentpoint højere end før finanskrisens start jf. Figur 23. Pengeinstitutternes stigende rentemarginal betyder, at den lave pris på finansiering, som pengeinstitutterne har haft adgang til gennem Nationalbanken og hos indlånerne, ikke er slået igennem hos låntagerne. Side 18
Figur 23 - Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv, pct. Figur 24 - Renteudvikling for rentetilpasningslån, pct. 4,5 6 % 4, 5 % F1 F3 F5 3,5 4 % 3, 2,5 3 % 2, 2 % 1,5 1 % 1, jul/6 jul/7 jul/8 jul/9 jul/1 jul/11 jul/12 jul/13 Kilde: Danmarks Statistik % jan/3 jan/4 jan/5 jan/6 jan/7 jan/8 jan/9 jan/1 jan/11 jan/12 jan/13 Kilde: Nykredit Heltidsbrugenes renteudgifter er skønnet til 8,5 mia. kr. i 212 svarende til 3,2 pct. af den samlede gæld jf. Tabel 3. Renteomkostningerne er dermed faldet markant de senere år, hvilket primært skyldes lave realkreditrenter. Tabel 3 - Renteomkostninger for heltidsbrugene, mia. kr. Renteudgifter*, mia. kr. Samlet gæld, mia. kr. Renteudgifternes andel af gælden, pct. 21 211 212 11,1 9,5 8,5 27 26 264 4,1 3,7 3,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger *Renteudgifterne omfatter låneomkostninger, realiserede tab og kursregulering. Forpagtningsomkostningerne er i samme periode steget svagt og var i 212 skønsmæssigt 2,8 mia. kr. Da landbrugets realkreditgæld i stort omfang er optaget i korte og mellemlange rentetilpasningslån, har de faldende renter haft en positiv effekt på indtjeningen i erhvervet. Figur 24 viser udviklingen i renterne på rentetilpasningslån. Kreditorrenten på det populære F1-lån er faldet fra 5,1 pct. i januar 29 til,4 pct. i januar 213. Ved auktionen i oktober 213 endte denne rente på,5 pct. Tabel 4 viser de effektive renter på nye realkreditlån samt på kassekreditterne i pengeinstitutterne. Det ses, at de effektive realkreditrenter er faldet på trods af de stigende rentemarginaler. Kassekreditrenten for virksomhederne i personligt eje er derimod steget fra 6,2 pct. i 211 til 7, pct. i 212, mens kassekreditrenten for virksomheder i selskabseje er uændret på 4,7 pct.. Tabel 4 - Effektiv rente på nyoptagne lån, pct. p.a. Realkreditinstitutter Fastforrentede obligationslån Rentetilpasningslån i DKK. Kassekredit Personligt ejede virksomheder Virksomheder i selskabsform 21 211 212 5, 5,3 4,4 2,3 2,6 1,8 5,8 6,2 7, 4,6 4,7 4,7 Kilde: Danmarks Statistik, realkreditinstitutterne samt egne beregninger Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 19
Finansiel udvikling i Danmark Som følge af den finansielle krise er der i Danmark iværksat en række initiativer, hvis primære formål har været at sikre den finansielle stabilitet. Der er i alt indgået seks politiske aftaler i form af bankpakker siden finanskrisens udbrud. Finanstilsynet har siden krisens begyndelse skærpet tilsynet markant. Det har betydning for reglerne for, hvornår pengeinstitutterne skal foretage nedskrivninger og for, hvor stor nedskrivningen skal være. Rentetilpasning og afdragsfrihed Den store udbredelse af korte rentetilpasningslån i Danmark, hvor lange udlån finansieres med korte obligationer, og den store udbredelse af afdragsfrie lån har længe været diskuteret blandt økonomer, den finansielle sektor, politikere og ratingbureauerne. Figur 25 viser andelen af afdragsfrie lån og rentetilpasningslån af det samlede realkreditudlån i Danmark. Lån med afdragsfrihed udgør i dag 54 pct. af det samlede realkreditudlån, og lån med rentetilpasning udgør 72 pct. af realkreditudlånet. 8 6 4 2 Figur 25 - Rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed i pct. af det samlede realkreditudlån Rentetilpasningslån Lån med afdragsfrihed 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Kilde: Danmarks Statistik Realkreditinstitutterne har ved forskellige tiltag forsøgt at imødekomme den rejste kritik. Tidligere blev rentetilpasningslån udelukkende refinansieret i december, men nu ligger en stadig større andel af auktionerne på andre tidspunkter af året, jf. Figur 26. I 212 blev 42 pct. af rentetilpasningslånene refinansieret på andre tidspunkter end december. 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 26 - Omsætning på refinansieringsauktioner, mia. kr. december april og oktober 26 29 21 211 212 Kilde: Realkreditrådets beregninger på basis af data fra Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea, BRFkredit, DLR, Kommunekredit og Nationalbanken Realkreditinstitutterne forsøger ved at differentiere priser, gebyrer og rabatter at få låntagerne til at skifte til længere rentetilpasningsperioder, lån med afdrag og lån med fastrente. Særligt ratingbureauernes kritik af de danske rentetilpasningslån har skabt usikkerhed om lånetypens fremtid. De danske realkreditinstitutter har hidtil ikke kunnet overbevise ratingbureauerne om, at det danske realkreditsystem er robust og sikkert, trods omfanget af afdragsfrihed og rentetilpasningslån. Dette kan medføre en dårligere rating, hvilket kan gøre obligationerne mindre attraktive at investere i. I sidste ende vil det kunne betyde højere effektive renter for låntagerne. Realkredit Danmark præsenterede i juli et nyt låneprodukt, der skal afløse F1-lånet. Den nye lånetype er med variabel rente på basis af CITA-renten, og vil blive justeret hver sjette måned, i forhold til det gældende renteniveau. Lånet består af tre-årige obligationer og refinansieres hvert tredje år, som man kender det fra F3-lånene. Side 2
Finanstilsynets tilsynspraksis Finanstilsynet har siden krisens begyndelse skærpet tilsynet med de finansielle virksomheder. Retningslinjerne for værdiansættelse af landbrugsjord ved nedskrivninger blevet skærpet med det såkaldte julebrev i 211. Finanstilsynet tager udgangspunkt i, at prisen på produktionsjord ligger i intervallet 12-175. kr. pr. hektar afhængigt af regionen jf. Tabel 5. Tabel 5 - Finanstilsynets værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord Område Vendsyssel Himmerland/Thy/Mors Midtjylland Østjylland Vestjylland Nordvestjylland Sønderjylland Fyn Midt- og Vestsjælland Sydsjælland/Stevns/Møn Lolland/Falster Kr./ha 145. 15. 135. 145. 12. 14. 135. 14. 14. 15. 175. Der er behov for, at Finanstilsynet foretager en tilpasning af værdiansættelserne i takt med, at jord- og ejendomspriserne retter sig. Det er afgørende, at Finanstilsynets niveau for værdiansættelse af produktionsjorden ikke bliver prissættende. Finanstilsynet har også skærpet reglerne for, hvornår pengeinstitutterne skal foretage nedskrivninger og for, hvor stor nedskrivningen skal være. Det betyder for eksempel, at udlån til nødlidende ejendomskunder skal nedskrives til den værdi, som ejendommen vil kunne indbringe ved salg indenfor seks måneder. Formålet med de nye regler er at skabe større troværdighed om nedskrivningerne og dermed øge tilliden til bankernes regnskaber. Aftale om SIFI er Systemisk vigtige finansielle institutter, eller systemically important financial institution forkortes SIFI. Betegnelsen dækker over finansielle institutioner, som vurderes at have afgørende indvirkning på dansk økonomi, hvis de bliver økonomisk nødlidende. Erhvervs- og Vækstministeren nedsatte i 212 Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i Danmark (SIFI-udvalget). SIFI-udvalget skulle identificere de kriterier, der skal gælde for at blive udpeget som SIFI i Danmark, de krav der skal stilles til SIFI er, og hvordan SIFI er skal krisehåndteres. SIFI-udvalget afrapporterede i marts 213 til Erhvervs- og Vækstministeren med anbefalinger. Og i oktober 213 blev der gennem Bankpakke 6 opnået politisk enighed om kravene. Der stilles skærpede krav til de syv største penge- og kreditinstitutter i Danmark. Den politiske aftale om SIFI er omfatter Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank, BRFkredit, Nykredit samt DLR Kredit. I det oprindelige udspil fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter, var DLR Kredit ikke medtaget som SIFI. Aftalen stiller umiddelbart hårdere krav til Danske Bank end til de øvrige seks institutter. Dette skyldes, at Danske Bank er den absolut største bank i Danmark. Med aftalen skal Danske Bank øge kapitalgrundlaget med 3 pct. Dette skal ses i forhold til SIFI-udvalgets oprindelige udspil på 3,5 pct. 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Figur 27 - SIFI-kapitalkrav, pct. SIFI-kapitalkrav Hybrid og suppl. kapital Kapitalbevaringsbuffer Egentlig kernekapital Danmark Norge Sverige Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet Holland Østrig Schwiez Storbritannien Basel lll-krav Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 21
De krav, der stilles til de danske SIFI er betyder, at de danske krav vil være på niveau med kravene i de lande, der har indført SIFI-regler jf. Figur 27. Aftalen betyder også, at der oprettes en uafhængig bestyrelse i Finanstilsynet, der både fagligt og ledelsesmæssigt skal styrke tilsynets direktion. Ligeledes skal kravene til de store banker gennemgå et servicetjek i 217 for at sikre, at kravene i Danmark ikke er for skrappe. For at vurdere dette, skal de danske krav sammenlignes med kravene i en kurv af andre europæiske lande. Landbrugserhvervet er omtalt flere steder i rapporten. Særligt drejer det sig om udviklingen i ejendomspriserne og landbrugets gæld, herunder gæld optaget i schweizerfranc. Prisudviklingen på landbrugsejendomme beskrives for perioden 2 til 212. Prisudviklingen på landbrugsejendomme og enfamiliehuse fulgtes indtil begyndelsen af 27, hvor boligpriserne toppede, mens priserne på landbrugsejendomme fortsatte med at stige. Herefter har prisfaldet på landbrugsejendomme været markant større end på boliger. Den finansielle krise i Danmark Udvalget om finanskrisens årsager (Rangvid-udvalget) blev i 212 nedsat for at skabe et overblik over den finansielle krises årsager og konsekvenser. Udvalget afsluttede sit arbejde i september 213. Det er udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise. Men det vurderes samtidig, at omfanget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre. En række nationale omstændigheder gjorde, at dansk økonomi og de danske kreditinstitutter havde bragt sig i en sårbar position forud for krisen. Den væsentligste årsag til finanskrisen i Danmark var påvirkningen fra den internationale finansielle krise. Den danske finanspolitik lagde yderligere pres på økonomien og bidrog til overophedningen inden krisen, men finanspolitikken var ikke alene om at påvirke den danske økonomi. Rapporten fremhæver, at landbruget er tynget af høj gæld og lav indtjening. Uden en forbedring af indtjeningen i landbruget vil gældsudfordringen blive forstærket, når de afdragsfrie lån til landbruget udløber. Penge- og realkreditinstitutterne mere end fordoblede deres udlån til landbrug fra 2 frem til midten af 21. Frem til 28 blev en stigende del af landbrugets gæld optaget i schweizerfranc. Det gav betydelige tab fra midten af 27 og frem, og disse tab oversteg langt de gevinster, der var i årene forinden. De samlede nedskrivninger i pengeinstitutterne har i perioden 28-212 været 174 mia. kr.. Nedskrivningerne vedrører særligt ejendomsrelaterede engagementer og landbrug. Nødlidende pengeinstitutter har haft forskellig eksponering. Set under ét har de haft væsentlige nedskrivninger på ejendomsengagementer herunder engagementer, som involverede pantebreve og landbrug. De danske pengeinstitutter påtog sig større risici i årene op til krisen. Et fundamentalt skifte i pengeinstitutternes finansiering af udlån skete samtidig via opbygningen af et indlånsunderskud. Indlånsunderskuddet medførte, at danske pengeinstitutter skaffede likviditet på de internationale kapital- og pengemarkeder. Rangvid-udvalget er kommet med 18 anbefalinger til yderligere tiltag, der skal sikre, at fremtidige finansielle kriser kan undgås. Med anbefalingerne lægger udvalget op til en fortsat stramning af reglerne for de finansielle institutter. Hvis disse stramninger gennemføres, vil det kunne få betydning for landbrugets lånevilkår. Side 22
Penge- og realkreditinstitutterne mere end fordoblede deres udlån til landbrug... Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 23
Vækstinitiativer Den finansielle krise har haft stor betydning for de små og mellemstore virksomheders muligheder for at finansiere vækst og udvikling. Der er derfor iværksat en række tiltag i offentligt regi. Tiltag der har haft til formål at lette kreditklemmen for disse virksomheder. En række virksomheder i fødevaresektoren har ligeledes iværksat tiltag for at fremme investeringerne i primærsektoren. Vækstfonden Kreditpakken fra 212 skal øge udlånet til SMV erne med over 12 mia. kr. i perioden 213 til 215. Med kreditpakken blev Vækstfondens produktportefølje ændret således, at det blev muligt at opnå vækstlån, vækstgarantier, grønne lån, vækstkautioner samt ansvarlige lån. De nye vækstlån blev introduceret ved årsskiftet 212/213, og Vækstfonden havde den medio oktober 213 modtaget 276 ansøgninger om vækstlån, hvoraf 83 ansøgninger stammede fra landbruget. Samtidig var der modtaget 6 ansøgninger om små vækstkautioner til landbruget for et beløb på 77,5 mio. kr. Figur 29 viser, hvordan finansieringen gennem Vækstfondens ordninger er fordelt på de enkelte driftsgrene i landbruget. Som det fremgår af figuren, udgør husdyrbrugene langt størstedelen. Hele 94 pct. er anvendt til at finansiere husdyrproduktion, mens de resterende 6 pct. vedrører planteproduktion. Figur 29 - Fordeling af finansiering gennem Vækstfondens ordninger på driftsgrene 12 % 6 % Landbruget fik adgang til at anvende den tidligere Plantebrug Kvægbrug vækstkautionsordning i april 21, og muligheden er videreført med de nye vækstlån. Samlet set tegner landbruget sig for 34 pct. af Vækstfondens finansie- 43 % 39 % Svinebrug Andre husdyr ringsportefølje jf. Figur 28. Kilde: Vækstfonden Siden 21 har landbruget ansøgt om kautioner for mere end 1,4 mia. kr., og der var medio 213 udnyttede kautioner for 838 mio. kr. Figur 28 - Branchefordeling af ansøgte vækstkautioner under vækstkautionsordningen 2 % 5 % Vækstfondens ordninger har bidraget til at finansiere rentable investeringer og generationsskifter, der ellers ikke ville have kunnet finde sted. For at sikre den nødvendige fornyelse i erhvervet er det nødvendigt, at Vækstfondens ordninger fastholdes, og at der tilføres yderligere midler til ordningerne. 34 % 17 % Uoplyst Bygge og anlæg Detail- og engroshandel Landbrugets Finansieringsbank Udviklingspakken, Bankpakke 5, førte til etableringen 19 % 23 % Forretnings- og anden service Fremstilling Landbrug af Landbrugets Finansieringsbank A/S. Banken har til formål at hjælpe overlevelsesegnede landbrug ud af trængte banker med store landbrugsudlån og ud af Finansiel Stabilitet. Kilde: Vækstfonden Landbrugets Finansieringsbank fungerer på markedsmæssige vilkår og er etableret som et selvstændigt pengeinstitut med et kapitalgrundlag på 3 Side 24
mio. kr.. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr. Basiskapitalen stammer fra Finanssektoren, Finansiel Stabilitet og Landbrug & Fødevarer. Forudsætningen for at opnå finansiering fra banken er, at der er tale om en levedygtig og effektiv landbrugsdrift, hvor gælden kan forrentes og afdrages. LFB kan tilbyde anlægsfinansiering i følgende situationer: Rekonstruktion Dygtige og effektive driftsledere, som har en større gæld, end det er muligt at servicere fra bedriften, kan indgå i en rekonstruktion. Landbrugets Finansieringsbank har modtaget ansøgninger fra kunder i Finansiel Stabilitet og forventer at have færdigbehandlet disse ved årsskiftet. Når ansøgningerne fra Finansiel Stabilitet er færdigbehandlede, skønnes der at være udlånsmuligheder for 1,5 mia. kr. til nye investeringer og til generationsskifter. Fødevarevirksomhedernes finansieringsordninger Det faldende antal svineslagtninger og den voksende smågriseeksport har fået slagterierne til at iværksætte støtteordninger til svine- og kødkvægsproduktion. Danish Crown og Tican har en model til svineproducenterne, hvor andelshaverne garanteres et noteringstillæg på 15 øre pr. kg i fem år ved nybyggeri og 7,5 øre pr. kg ved ombygning af eksisterende stalde til slagtesvinproduktion. Der kan maksimalt gives tilskud til produktion af 8. grise pr. anlæg pr. andelshaver. Det er også muligt at få finansieret indkøb af smågrise til en rente på 4,5 pct. p.a. plus et administrationstillæg pr. gris. Ligeledes tilbyder de to slagterier, at andelshaverne kan få forudbetalt deres efterbetaling mod et forrentningskrav. Ordningerne har til formål at øge svineslagtningerne og dermed undgå yderligere fald i råvaregrundlaget for slagterierne. Rentable investeringer Dygtige og effektive driftsledere med driftsoverskud og evne til at betale deres gæld, men som alligevel ikke er i stand til at få finansieret rentable investeringer, kan opnå finansiering til vedligehold af eller udvidelse af produktionskapacitet. Generations- og ejerskifte Dygtige og effektive driftsledere, som har erfaring og de fornødne forudsætninger for at kunne etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende, men som ikke er i stand til at tilvejebringe finansieringen, kan opnå finansiering via LFB ved køb af en bedrift eller ved generationsskifte. For at fremme kødkvægsproduktionen gives der et tillæg på 1 kr. pr. kg til slagtekalve. Ligeledes gives der et nybygningstillæg ved opførelse af bygninger til slagtekalveproduktion samt et ombygnings- og genetableringstillæg, der øger produktionen. Tillægget udgør 5 øre pr. kg i 5 år. Derudover kan producenter, der indmeldes som andelshavere, opnå et introduktionstillæg på 1 kr. pr. kg de to første medlemsår. Rose Poultry og Danpo tilbyder slagtekyllingeproducenter finansieringsstøtte ved nybyggeri eller renovering af eksisterende stalde, således at leverancerne til slagterierne kan opretholdes. Ordningerne tilbyder op til 1. kr. til forundersøgelser af projekter, garantier overfor bankerne på op til 1,5 mio. kr. pr. kyllingehus, et tillæg til noteringen på kyllinger leveret fra nye stalde i en årrække samt garanteret indtjening i op til 7 år, således at der skabes større sikkerhed for, at renter og afdrag kan betales. Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 25
I minkproduktionen kan Kopenhagen Fur tilbyde finansieringsstøtte på op til 1 pct. af finansieringen ved overtagelse af en minkfarm. Lånet skal afdrages over 5 år og gives til gældende markedsrenter. Derudover yder Kopenhagen Fur en del af driftskreditten. Erhvervsobligationer Det er muligt for virksomheder at udstede obligationer med henblik på at fremskaffe kapital. Virksomhedsobligationerne skal ses som et alternativ til at skaffe kapital gennem aktieudstedelse eller banklån. Et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet afleverede i december 212 en rapport om, hvordan erhvervsobligationer kan anvendes som finansieringskilde i små og mellemstore virksomheder. Udvalget anbefalede, at det skal gøres lettere for mellemstore virksomheder at foretage enkeltudstedelser af virksomhedsobligationer, og at det skal være muligt at udstede obligationer på basis af puljer af SMV-lån. Med udgangspunkt i udvalgets anbefalinger blev der i august fremsat et lovforslag, der skal gøre det lettere at etablere særlige virksomheder, der kan fungere som mellemled mellem de virksomheder, der udsteder obligationerne og investorerne. Forslaget er inspireret af situationen i Norge, hvor brugen af erhvervsobligationer er meget mere udbredt end i Danmark. Den norske virksomhed Norsk Tillidsmand bistår virksomheden med at udarbejde prospekt mv. samt varetager en række opgaver for investorerne, bl.a. den løbende administration af betalingsstrømme. Det vurderes, at det fremover kan blive attraktivt at udstede erhvervsobligationer for virksomheder med et lånebehov ned til 5-1 mio. kr. For også at tilgodese virksomheder, som har et lånebehov under denne grænse, giver lovforslaget pengeinstitutterne mulighed for at sælge deres erhvervslån til et særligt selskab. Dette selskab ventes at kunne finansiere købet ved at udstede obligationer med sikkerhed i den købte pulje af erhvervslån. Fordelen for pengeinstituttet er adgang til likviditet og i visse tilfælde en kapitalaflastning. Den store usikkerhed knytter sig til, hvordan investorerne vil modtage denne type obligationer, og dermed om disse lån vil være attraktive for låntagerne. Dette problem kan evt. løses ved, at der stilles garantier. I EU drøftes netop mulighederne for via garantier at lette lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder. Ny etableringsordning Erfaringerne fra praksis viser, at det fortsat er meget vanskeligt at få finansieret ejer- og generationsskifter i landbruget. Det er stort set kun velkonsoliderede landmænd med en god driftsøkonomi, som kan finansiere tilkøb af en ejendom på det fri marked. Det er derfor nødvendigt, at der iværksættes tiltag, der kan lette de unges adgang til erhvervet ved at lette lånemulighederne. Der bør være mulighed for at anvende ordningen uanset den valgte besiddelsesform, så den tilgodeser de forskellige adgangsveje til erhvervet. Ordningen bør indeholde en statslig kaution for realkredit- og bankfinansiering udover realkredittens normale lånegrænse. Låntager bør betale en garantipræmie for deltagelse i ordningen, og ordningen bør tilstræbes at være selvfinansierende. For at undgå at de første brugere af ordningen vil blive ramt af store bidragsstigninger, bør en ny etableringsordning forsynes med en startkapital for at imødegå tab de første år. Herudover er der mulighed for via EU s nye landbrugsreform at give en midlertidig forhøjet enkeltbetaling, som kan styrke den unges indtjening i de første år efter etableringen. Side 26
Det er nødvendigt, at der iværksættes tiltag, der kan lette de unges adgang til erhvervet Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 27
Skatter og afgifter Skatte- og afgiftstrykket har direkte betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Det er vigtigt, at man ikke kun ser på enkelte afgifter eller skattesatser, men at man vurderer virksomhedernes samlede skatte- og afgiftsbelastning i forhold til erhvervets nærmeste konkurrenter. De danske afgifter bør omlægges, så de bedst muligt fremmer konkurrenceevne og vækst og samtidig tager hensyn til beskæftigelse, miljø og klima. Udskydelse af beskatning af ejendomsavance ved sælgerfinansiering Der bør indføres en mulighed for at udskyde beskatningen ved handler, hvori der indgår sælgerpantebreve. Formålet med forslaget er at give et alternativ til sælgers genanbringelse af ejendomsavancen i købet af et mindre produktionslandbrug med genanbringelse i en fordring i det produktionslandbrug, der sælges. Fordelen ved en sådan ordning er, at beskatningen kommer til at følge det tidspunkt, hvor sælgeren opnår midler til at betale skatten. Fordelen er også, at der sker en egentlig udskydelse af beskatningstidspunktet i forhold til beskatning på handelstidspunktet. Ordningen kunne ved opstilling af betingelser rettes mod den type af overdragelser, som man ønsker at tilgodese, f.eks. at ejendommen indgår i sælgerens aktive erhvervsvirksomhed, og at køberen skal anvende ejendommen i egen aktive erhvervsvirksomhed. Bo- og gaveafgiften bør lempes for erhvervsaktiver Boafgiften er en særskat, der bliver pålagt et bo ved skifte som følge af død. Hvis man efterlader sin virksomhed til sine børn, stedbørn eller adoptivbørn, skal der betales en boafgift på 15 pct. Hvis virksomheden overlades til tredjemand, så skal der betales en boafgift på 36,25 pct. af virksomhedens egenkapital. Der er således tale om et stort kapitaldræn for virksomheder ved generationsskifte som følge af død. Hvis bo- og gaveafgiften blev afskaffet, ville det fjerne det kapitaldræn, der kan være meget voldsomt, særligt ved arv til tredjemand eller en familiearving, der ikke er en del af nærmeste familie. En afskaffelse vil betyde, at det ikke risikeres, at virksomheden skal belastes yderligere af gæld for at kunne betale afgiften. Ved afskaffelsen af arveskatten i Sverige fra 25 blev det påpeget, at en afskaffelse ville være til særlig fordel for små og mellemstore virksomheder. Uventede dødsfald i ejerkredsen vil for alle virksomheder medføre store økonomiske tab, idet bo- og gaveafgifterne indebærer et kapitaldræn, og det vanskeliggør den fortsatte drift af virksomhederne. Afgifterne skal betales af virksomhedens overskud, og det betyder, at investeringer må udskydes eller opgives. I nogle tilfælde bliver konsekvensen af bo- og gaveafgiften, at virksomhederne helt må afvikles. Dette vil kunne mærkes særligt i landsdistrikterne, hvor der er hårdt brug for virksomhederne og beskæftigelsen. En lempelse af bo- og gaveafgiften vil medvirke til at sikre et nemmere generationsskifte og derved skabe nødvendig dynamik, flere arbejdspladser og mere beskæftigelse. Tiltaget ville være til stor gavn for erhvervslivet. EU-Kommissionen har i 1994 henstillet, at medlemsstaterne nedsætter beskatningen ved generationsskifte. Henstillingen er blevet fulgt op af status og undersøgelser flere gange siden. En række af EUmedlemsstaterne har allerede fulgt henstillingen og nedsat eller helt fjernet bo- og gaveafgiften, herunder lande som Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland og Finland, mens man i Danmark ikke har gjort noget. Side 28
Skatte- og afgiftstrykket har direkte betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 29
Lempelse af reglerne for succession Såfremt der konstateres en skattepligtig fortjeneste ved overdragelsen af en virksomhed, beskattes sælger. Det kan betyde, at der bliver et stort behov for likviditet hos sælgeren. Da denne likviditet i sidste ende vil skulle skaffes af køberen, som igen må finde likviditeten i den overdragne virksomhed, kan dette betyde, at virksomheden bliver vanskelig at videreføre eller i sidste ende må ophøre. Af de ovenstående grunde, er der i kildeskatteloven 33 C og aktieavancebeskatningsloven 34 og 35 indført mulighed for skattemæssig succession. Muligheden for succession er primært åben ved overdragelser inden for familien. I 22 blev det muligt at overdrage med succession til en nær medarbejder. Disse regler giver mulighed for, at køberen ved generationsskifte i levende live, kan succedere (indtræde) i overdragerens skattemæssige stilling under visse betingelser og i visse sammenhænge. Beskatning af sælgerens fortjenester udskydes og betales først senere af køberen, såfremt køberen afstår de relevante aktiver med fortjeneste. Køberen overtager i princippet en latent skattebyrde. I medarbejderkredsen giver anciennitetskravet anledning til store problemer, særligt for enkeltmandsbedrifter, hvor sælger ikke har behov for en medarbejder eller mindre bedrifter, hvor der ikke er behov for flere medarbejdere med driftslederegenskaber. Anciennitetskravet diskriminerer i realiteten mod succession i mindre bedrifter. En reduktion af anciennitetskravet i medarbejderkredsen evt. suppleret af krav om kvalifikationer, f.eks. uddannelse eller stilling kan lette finansiering af ejendomsoverdragelser. Side 3
Figurer Figur 1 Kontantværdien af landmændenes aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr. 6 Figur 2 Landmændenes egenkapital ultimo kalenderåret, mia. kr. 6 Figur 3 Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr. 6 Figur 4 Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha 8 Figur 5 Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 1 ha 8 Figur 6 Bedrifter opdelt efter brugeralder, pct. 9 Figur 7 Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion 9 Figur 8 Brutto- og nettoinvesteringer for landbrug, mia. kr. 11 Figur 9 Heltidsbrugenes investeringer, mia. kr. 11 Figur 1 Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. 11 Figur 11 Landbrugets samlede gæld ultimo året, mia. kr. 13 Figur 12 Variabelt forrentede låns andel af landbrugets låntagning og realkreditgæld, pct. 13 Figur 13 Afdragsfrie låns andel af bruttoudlån til landbrug samt restgæld, pct. 13 Figur 14 Restgæld på afdragsfrie lån og merydelse som følge af afdragsfrihedens ophør, mia. kr. 14 Figur 15 Effektiv rentesats på lån med rentebinding op til og med 1 år, pct. 14 Figur 16 Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr. 15 Figur 17 Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo året 15 Figur 18 Antal teknisk insolvente heltidsbrug 15 Figur 19 Gæld og likviditet 16 Figur 2 Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a. 18 Figur 21 Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter, pct. 18 Figur 22 Realkredit- og pengeinstitutternes tab på landbrug, mio. kr. 18 Figur 23 Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv, pct. 19 Figur 24 Renteudvikling for rentetilpasningslån, pct. 19 Figur 25 Rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed i procent af det samlede realkreditudlån 2 Figur 26 Omsætning på refinansieringsauktioner, mia. kr. 2 Figur 27 SIFI-kapitalkrav, pct. 21 Figur 28 Branchefordeling af ansøgte vækstkautioner under vækstkautionsordningen 24 Figur 29 Fordeling af finansiering gennem Vækstfondens ordninger på driftsgrene 24 Tabeller Tabel 1 Realkreditgæld baseret på korte pengemarkedsrenter i 212, mia. kr. 14 Tabel 2 Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og produktionsgren i 212 15 Tabel 3 Renteomkostninger for heltidsbrugene, mia. kr. 19 Tabel 4 Effektiv rente på nyoptagne lån, pct. p.a. 19 Tabel 5 Finanstilsynets værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord 21 Landbrugets kapitalforhold 212 - November 213 Side 31