Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed

2

Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG REHABILITERING... 9 SUNDHED...10 ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER...10 BORGERE MED DEMENSSYGDOMME...11 ÆLDREBOLIGER... 12 VELFÆRDSTEKNOLOGI...14 RESSOURCER... 14 ØKONOMI... 14 ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING...14 EN AKTIV ALDERDOM ÆLDRE SOM EN STYRKE I CIVILSAMFUNDET...16 Oversigt over figurer og tabeller Figur 1: Befolkningsprognose for Horsens Kommune 2009-2019 Figur 2: Befolkningsprognose over den relative fordeling af aldersgrupper i Horsens Kommune, 2010-2040 Figur 3: Fordeling af ydelserne i hjemmeplejen i Horsens Kommune Figur 4: Fremskrivning af demensforekomst i Horsens Kommune Figur 5: Udviklingen i andelen af ældre med erhvervsindkomst, 2002-2008 Figur 6: To generationers begrundelser for tilbagetrækning Tabel 1: Benchmarking med andre kommuner (rangordnet efter dækningsgrad) Tabel 2: Fremskrivning af antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad på 18 % Tabel 3: 50+åriges holdning til velfærdsteknologi 3

Forord Fremtidsbillede Fremtidens ældre er aktive og ressourcestærke. De ønsker at være selvhjulpne og klare sig selv længst muligt. Fremtidens ældre Tab af funktionsevne skaber afhængighed. Afhængigheden bliver fulgt af nedsat selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag. Ingen ønsker at være afhængig af andre, især ikke til personlig pleje 1. Horsens Kommune ønsker at indrette den fremtidige indsats til ældre, så den understøtter de ældres ønske om at være uafhængige af hjælp og klare sig selv længst muligt. Fremtidens ældrepolitik skal bygge på, at de ældre i stigende grad har ressourcer. De har økonomiske ressourcer. De har et bedre helbred end ældre i tidligere generationer. Man er ikke nødvendigvis svag, fordi man er blevet ældre. Det skal de indsatser, som kommunen tilbyder afspejle. Selvhjulpenhed gennem kompetenceudvikling og samarbejde Kommunen vil gennem involverende processer og kompetenceudvikling styrke den enkelte borgers muligheder for at udnytte relevante tilbud i samfundet. Det kan ske ved: Informationskampagner Netbaseret indkøb, bankforretninger m.m. Digital selvbetjening i det offentlig Frivillige datastuer - Uafhængighed gennem velfærdsteknologi Ny teknologi kan i høj grad bidrage til, at ældre i fremtiden vil opnå større uafhængighed og mulighed for at beholde eller genvinde færdigheder. Lige nu arbejder vi med: Automatisk badekabine i samarbejde med Teknologisk Institut Robotstøvsugere i samarbejde med Ser vicestyrelsen Bidettoiletter i plejeboliger og dagtilbud for funktionsnedsatte Virtuel kommunikation CareTV Forebyggelse frem for pleje Horsens Kommune sætter fokus på den forebyggende rådgivning og oplysning, som gør det muligt for den enkelte borger at sikre sin fremtidige selvhjulpenhed og have et aktivt liv i fællesskab med andre. F.eks. arbejdes der med: Sundhedsforebyggende indsatser Træningsindsatser gennem hjælp til selvhjælp Fremtidssikret plejeboligplanlægning Inddragelse af frivillige og netværksressourcer. 4 1 Olsen, Henning, 2003: Ønsker og forventninger til det gode liv i alderdommen. Et litteraturstudie om hold ningsmålinger i dansk forskning, udredning mv., Socialforskningsinstituttet. Se også Servicestyrelsen, 2008: Trivsel og plejeboligens udformning.

5

Den demografiske udvikling - Udfordringer og muligheder Danmark står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre, og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. 2009 blev der anvendt 34 mia. kr. på ældreområdet, hvilket svarer til 62.507 kr. pr. borger over 65 år 2. Fortsætter denne udvikling skal man på landsplan bruge 10 mia. kr. mere på ældreområdet om 10 år. Om 20 år vil de samlede udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. 3. Ældre kommer til at udgøre en meget større del af befolkningen. Den økonomiske regnemodel, regeringen anvender, opererer med en forventet gennemsnitlig levealder i år 2050 på 84,4 år for mænd og 86,8 år for kvinder. Samtidig falder an delen af erhvervsaktive. Det bliver en udfordring at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Ikke mindst på ældreområdet, hvor en forholdsvis høj andel af medarbejderne i dag er over 50 år. Figuren viser den forventede demografiske udvikling i Horsens Kommune frem til 2019 opdelt i ældre under og over 80 år. Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med 16 %. Antallet af 65-79-årige forventes at stige med 39 % 4. Forventet demografisk udvikling for Horsens Kommune, 2009-2019 140% 120% 128 % (7115) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2010 2012 2014 2016 2018 Kilde: Danmarks Statestik 2011 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 0-24år 25-64år 65-79år 80år+ 69% (15670) 25% (32246) 15% (50266) Ovenstående graf bygger på tal fra Danmarks Statistik og ikke Horsens Kommunes egen befolkningsfremskrivning, da denne kun løber frem til 2019 6 2 Indenrigsministeriets nøgletal 2009 3 KL, 2010: KL s ældrepolitiske udspil 2010. Nye ældre, nye muligheder. 4 COWI, 2010: Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, maj 2010

Befolkningsprognose over den relative fordeling af aldersgrupper i Horsens Kommune, 2010-2040 Procent 100% 80% 60% 40% 20% 0% 80+ år 60-79 år 40-59 år 20-39 år 0-19 år 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Den demografiske udfordring er imidlertid ikke den eneste udfordring. Kommunerne løser i stigende grad nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i stigende omfang løser sundhedsopgaver. Det vil fortsætte i de kommende år. Ældrepolitikken skal tage udgangspunkt i de ældres ressourcer. Der vil altid være borgere, som har brug for passiv og kompenserende hjælp. Men det er vigtigt at have fokus på de ældres ressourcer, også når de har brug for hjælp. Hvis der skal frigøres ressourcer til flere ældre og nye opgaver, bliver der brug for at stille spørgsmål ved den måde, opgaverne løses på i dag. En væsentlig forudsætning for at gøre tingene på andre måder end i dag er, at de ældre fremover vil have flere ressourcer end tidligere generationer. De vil være rigere og have et bedre helbred. Udfordringer Det er nødvendigt at se på ældreområdet med nye øjne, hvis den demografiske udfordring skal håndteres. Der bliver færre til at forsøger flere. Ældrepolitikken tager udgangspunkt i, at de ældre fremover vil have flere ressourcer og et bedre helbred end i dag. Bliver der større pres på hjemmeplejen, træning og plejeboliger? 7

8

Forebyggelse, mestring og rehabilitering De ældre skal støttes i at styrke og bevare de fysiske ressourcer Behovet for hjælp stiger i takt med alderen. 6 % af borgerne i Horsens kommune i aldersgruppe 65-79år får personlig og/eller praktisk hjælp. De +80-årige får betydeligt mere hjælp end borgere under 80 år. Og de får i højere grad både personlig og praktisk hjælp. Det er dog stadig sådan, at 64 % af de 80-årige i Horsens Kommune klarer sig uden personlig eller praktisk hjælp. Fordeling af ydelserne i hjemmeplejen i Horsens Kommune (Antal modtagere i aldersgrupperne 65-79 år og +80 år) 65-79årige; 65-79årige; 216; 36% 114; 19% Modtager alene personlig hjælp 80+årige; 80+årige; 596; 53% 189; 17% Modtager alene praktisk hjælp 80+årige; 341; 30% 65-79årige; 271; 45% Modtager både personlig og praktisk hjælp Kilde: Horsens Kommune, Ledelsesinformation, Sundhed og Omsorg, 4.kvartal 2010. Funktionsevnen dækker over, hvorvidt en person er i stand til at udføre dagligdagens gøremål og aktivt deltage i det sociale liv. Man taler om fysisk, psykisk og social funktionsevne. De fleste ældre er kendetegnet ved, at de bevarer den fysiske funktionsevne højt oppe i alderen. De ældres sociale funktionsevne har også udviklet sig positivt. De sociale netværk er stærke: Færre sidder uønsket alene, og flere kan forvente hjælp fra deres netværk, hvis/ når der bliver brug for det 5. Det ældre borgere ønsker mest af alt, er et sundt og aktivt seniorliv. De ønsker at tage ansvar for eget liv og klare sig uden hjælp. Flere kommuner har gennem de seneste år valgt at omlægge indsatsen på ældreområdet. Fokus er flyttet fra passiv kompenserende hjælp til øget og målrettet træning og hverdagsrehabilitering. Indsatsen er både rettet mod borgere, som første gang henvender sig for at søge om hjemmehjælp og borgere, der allerede modtager lettere praktisk og personlig hjælp. I Horsens Kommune har projekt Direktør i eget liv som formål at fokusere på træning frem for en kompenserende indsats i hjemmeplejen. Mere træning og rehabilitering betyder, at borgerne hurtigt kan genvinde og vedligeholde funktioner, så borgerne kan klare sig selv uden hjælp. Samtidig udvikles der velfærdsteknologi og hjælpemidler, som kan understøtte, at borgerne i højere grad kan klare sig selv. 5 Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. 9

Udfordringer Fokus på træning og hverdagsrehabilitering. Der skal satses på ny teknologi, som kan gøre ældre selvhjulpne og mindske behovet for hjælp. Sundhed Danskerne kan forvente en længere levetid og en kortere del af levetiden med funktionsnedsættelse. Der er grundlag for ikke bare et længere, men også et mere aktivt liv 6. Mange vil imidlertid opleve en funktionsnedsættelse i de sidste leveår i form af kroniske sygdomme og demens. Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens Kommune, særligt forhøjet blodtryk, hjertekramper og kræft er steget fra 2006 til 2010. Ligeledes er befolkningsandelen med multisygdom, dvs. 4 eller flere kroniske sygdomme, steget fra 7 % i 2006 til 12 % i 2010. Det er den største stigning i Region Midtjylland. Således er Horsens Kommune i top 5, når det gælder den samlede sygdoms-belastning 7. På landsplan forventes en stigning i alle kroniske sygdomme. Godt 42 % af de langvarigt syge borgere vurderer, at de alligevel har en høj helbredsrelateret livskvalitet 8. Derfor har det selvvurderede helbred stort set ikke har ændret sig for borgerne i Horsens Kommune til trods for stigningen i forekomsten af kronisk sygdom. Oplevelsen af eget helbred er vigtig. Undersøgelser har dokumenteret, at en negativ vurdering af ens helbred medfører øget risiko for bl.a. tidlig død, kræft, hjertesygdomme, forringet funktionsevne, medicinbrug og et øget forbrug af sundhedsydelser. Et dårligt selvvurderet helbred kan således begrænse ens livskvalitet og muligheder. På landsplan forventer Sundhedsstyrelsen en stigning i den selvrapporterede sygdom pga. flere ældre og som følge af udviklingen af sygdomme. Ældre medicinske patienter Langt hovedparten af ældreområdets ressourcer anvendes til ældre borgere, som har omfattende funktionstab. Der er særligt tale om to grupper af borgere. Den ene er gruppen af ældre medicinske patienter. Den anden er gruppen af borgere med demenssygdomme. Kommunerne har et stort ansvar. Men kommunerne er ikke alene om ansvaret. Det er derfor helt afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem stat, regioner og kommuner om at udvikle indsatsen. Igennem flere år er der sket en markant opgaveflytning fra regioner til kommuner, som betyder, at kommunerne spiller en større rolle i forhold til den ældre medicinske patient. Den omfattende omlægning fra stationær til ambulant behandling er hensigtsmæssig, da borgerne spares for langvarige sygehusindlæggelser. 10 6 Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre. 7 Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, 2011: Hvordan har du det? 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til 2010. Voksne. 8 Sundhedsstyrelsens, 2010: Ældrebefolkningen sundhedstilstand i Danmark analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre.

På landsplan var 26 pct. af borgerne på 65 år og derover i kontakt med en medicinsk sygehusafdeling i 2008. er antallet af ældre borgere, der er blevet behandlet på medicinske afdelinger er steget fra 175.000 i 2001 til 220.000 i 2008 er den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 9,7 dage i 2001 til 7,4 dage i 2008 1. Borgere med demenssygdomme Forekomsten af demens bliver hyppigere med stigende alder. Så der bliver stadig flere borgere med demens i takt med, at der bliver flere ældre. Hos de 60-65-årige har mindre end 1 % demens. Mens der blandt 85-90-årige er over 20 % med demens. Fremskrivning af demensforekomst i Horsens Kommune Antal personer 1500 1000 500 0 60-69 70-79 80-89 90+ Alder 2009 2020 2040 Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, 2009 Demenssygdom rammer ikke kun borgeren. Sygdommen griber så voldsomt ind i den enkeltes livssituation, at både familie og andre pårørende bliver dybt involveret og påvirket af sygdomsforløbet. Ny forskning og viden har vist, at der er flere muligheder for både at lindre symptomer og udskyde alvorlige symptomer. Mange ældre borgere har symptomer på demens, der ved nærmere undersøgelse viser sig at have årsag i en anden sygdom, som ofte kan behandles. Der er derfor al mulig grund til at prioritere den tidlige indsats med fokus på information, opsporing og diagnosticering. På landsplan har 25 pct. af alle modtagere af hjemmehjælp demenssygdomme. 65-70 pct. af alle beboere på landets plejecentre har demenssygdomme 2. 11

Ældreboliger Pr. 1. januar 2011 er plejeboligkapaciteten i Horsens Kommune: 396 plejeboliger med centerfaciliteter 68 plejeboliger uden center faciliteter 97 demensplejeboliger 27 aflastnings- og akutpladser Fremtidigt behov for plejeboliger i Horsens Kommune For at vurdere det fremtidige behov for plejeboliger tages der udgangspunkt i, hvor mange ældre, der i dag bor i plejeboliger i forhold til det samlede antal ældre. Dette giver en procentsats (dækningsgrad). Pr. 1. januar 2011 er der i Horsens Kommune i alt 561 plejeboliger og 3127 ældre på 80 år eller derover. Det svarer til en dækningsgrad på ca. 18 %. Eller at ca. 18 % af alle ældre over 80 år bor i plejebolig. Tabellen sammenligner dækningsgraden i kommunerne i Region Midtjylland. Horsens Kommunes dækningsgrad ligger lidt under gennemsnittet. Horsens Kommune har levet op til ventetidsgarantien på maks. 60 dage i perioden 2009-2010. Benchmarking med andre kommuner, (Rangordnet efter dækningsgrad i 2010) Kommune Antal 80+årige Antal plejeboliger Dækningsgrad (%) Randers 4090 1136 27,8 Skanderborg 1586 366 23,1 Vejle 4162 829 19,9 Herning 3180 612 19,3 Hedensted 1877 357 19,0 Horsens 3127 561 18,3 Silkeborg 3313 569 17,2 Viborg 3776 565 15,0 Gennemsnit 19,9 I år 2019 vil der ifølge befolkningsprognosen for Horsens Kommune være 3648 ældre over 80 år. Hvis der også i år 2019 skal være mulighed for, at 18 % af de ældre kan bo i ældre- eller plejebolig, skal der til den tid være 657 plejeboliger til rådighed i kommunen. 12

Fremskrivning af antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad på 18 % År 80+årige Heraf 18 % Plejeboliger iht. Behov for nye plejeboliger nuværende plan 2010 3127 561 561 0 2015 3279 590 573 17 2016 3354 604 573 31 2017 3432 618 573 45 2018 3530 635 573 62 2019 3648 657 573 84 Plejeboligerne er fortrinsvis beboet af meget plejekrævende beboere, som kun i nogen grad kan udnytte de aktivitetsfaciliteter, der er til rådighed. I forhold til denne gruppe er det vigtigt at indrette boliger med overskuelige rum. De mere selvhjulpne beboere har derimod et ønske om udvidede køkkenfaciliteter og større opholdsstue. Ønsker til indretning 3 : Funktionalitet og fleksibilitet. Privat og fælles samvær skal frivilligt kunne vælges til og fra Hjemlighed og hygge frem for institution. Beliggenhed i kendt lokalområde med høj tilgængelighed ift. indkøb og offentlig transport. Horsens Kommune oplever i disse år en faldende efterspørgsel på ældreboliger. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold. Dels er den almene boligstandard forbedret, og derfor ønsker flere ældre at blive boende i deres egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Dels er der flere ældre, som mener, at ældre- og plejeboligerne er for små. Udfordringer Hvordan ser fremtidens plejebolig ud? Er længst mulig i eget hjem altid den bedste løsning? For den enkelte? Og for samfundet? Skal byggeri og vedligeholdelse fortsat være et rent offentligt anliggende? Eller er offentlig - privat samarbejde (OPP) også en mulighed? 13

Velfærdsteknologi Ny og velafprøvet velfærdsteknologi vil i fremtiden komme til at indgå i plejeboligbyggeri. Intelligente boliger, som f.eks. har automatiske dør- og vinduesåbnere. Teknologien kan gøre beboerne mere uafhængige og selvhjulpne og samtidig aflaste personalet. 50+åriges holdning til velfærdsteknologi 9 Meget god/ Hverken/ Meget dårlig/ god ide eller dårlig ide Ved ikke Total (%) N Robotstøvsuger 62 15 13 11 101 1.044 Patientkuffert 84 0 3 14 101 1.044 Sensorteknologi 71 12 7 10 100 1.044 Bademaskiner 46 17 20 17 100 1.044 Automatiske toiletter 84 9 4 5 102 1.044 "Care-tv" Robotkæledyr el. lign til 81 10 3 5 99 1.044 demente 46 20 12 22 100 1.044 Kilde: Ældre Sagen, 2008 Tabellen viser Ældre Sagens medlemspanels holdninger til konkrete teknologiske løsninger. De adspurgte, der alle er over 50 år, er generelt positive overfor indførelse af velfærdsteknologi. Indførelsen af bademaskiner er den ide, de adspurgte er mest skeptiske overfor. Ressourcer Økonomi Indkomsten for de 10 procent rigeste pensionister er godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de 10 procent fattigste pensionister. Indregnes de ældres formue i opgørelsen, har de rigeste 10 procent over 20 gange så stor en formue som de 10 procent fattigste 10. En analyse indenfor gruppen af pensionister, der modtager den fulde ældrecheck 11, viser, at enlige lejere generelt har den dårligste økonomi. Pensionister med friværdi i eget hus er generelt økonomisk rigtigt godt stillet. Arbejdsmarkedstilknytning I 2007 havde 20 % af de 60-69-årige danskere og 3 % af de 70-79-årige et betalt arbejde 12. Antallet af ældre med erhvervsindkomst er dog faldet de seneste år. Nedenstående figur viser, at andelen af ældre med erhvervsindkomst er faldet for alle aldersgrupper i perioden 2002 til 2008. F.eks. er andelen af 67-årige med erhvervsindkomst faldet med 4 procentpoint. 14 9 Ældre Sagen, 2008: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler. Oktober 2008. 10 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2010: Forbrugsmuligheder for pensionister. Stor ulighed blandt pensionister. 11 20-25 % af pensionisterne i Horsens Kommune modtager den fulde ældrecheck, 2007-tal. Kilde: Ældre Sagen, Analyse af Ældrecheck. 12 Leeson, George W., 2008: Fremtidens ældre, Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey - Future of Retirement. University of Oxford.

Udviklingen i andelen af ældre med erhvervsindkomst, 2002-2008 Kilde: ATP, 2010: Færre arbejder i pensionsalderen, Faktum, nr.85, oktober 2010. Der tegner sig dog et billede af, at danskerne ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet, blandt de, der i dag er mellem 40 og 60 år. Valget af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er udtryk for muligheden for efterløn og pension. Men også evnen til at kunne arbejde. Relativt få trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. helbredet (jf. figuren nedenfor) 13. Hvornår man forventer at trække sig tilbage (40-59-årige) og hvornår man trak sig tilbage (60-79-årige), procent. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 11 14 16 5 18 22 48 43 45 43 29 31 15 10 40-49 50-59 60-69 70-79 Generation 9 5 På grund af helbredet Arbejdsgiver tvinger Sammen med kollegaerne Muligt at gå på efterløn Muligt at gå på pension Så længe som muligt 13 Leeson, George W., 2008: Fremtidens ældre, Danmark. Resultaterne fra HSBC s Global Survey - Future of Retirement. University of Oxford. 15

En aktiv alderdom Ældre som en styrke i civilsamfundet Horsens Kommune ønsker at være en moderne velfærdskommune, der inddrager brugere, pårørende og frivillige 14. Frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde er en vigtig ressource i samfundet. Fordi frivilligt arbejde er båret af lyst og engagement et ønske om at gøre en forskel. Frivilligt arbejde er et værdifuldt supplement i forhold til indsatsen i den offentlige sektor et supplement, som er med til at skabe udvikling, sammenhæng og netværk i samspil med kommunen. Fremtidens ældre har været vant til et rigt fritidsliv, hvor egne interesser er blevet dyrket. Men også engagement i det frivillige foreningsliv har spillet en stor rolle. Der er ikke noget, der tyder på, at ældre i fremtiden skulle blive mindre aktive end i dag. Eller at lysten til at dyrke egne interesser skulle udelukke det bredere samfundsmæssige engagement og involvering i frivilligt socialt arbejde 15. En ældrebefolkning, der lever et længere, sundere og mere aktivt liv er en stor ressource for kommunen og for civilsamfundet. Horsens Kommune har lang erfaring med inddragelse af frivillige. Tidligere projekter har vist, at det er forholdsvis nemt at mobilisere ældre. Og at ældre giver udtryk for, at frivilligt socialt arbejde er en meningsfuld måde at bruge tiden på. Frivilligt arbejde f.eks. på et ældrecenter giver en forståelse for, hvordan de kommunale opgaver løses og skaber åbenhed mellem ældrecenter og lokalsamfund. Endelig kan det skabe nye venskaber. Horsens Kommune har som mål inden 2013, at tilknytte mindst én frivillig for hver to beboere i ældreog plejecentrene. Til glæde for beboerne, medarbejderne og de frivillige. 14 Horsens Kommune, Politiske mål 2010-2013. Udvalget for sundhed og Socialservice. 15 Olsen, Henning, 2003: Ønsker og forventninger til det gode liv i alderdommen. Et litteraturstudie om holdningsmålinger i dansk forskning, udredning mv., Socialforskningsinstituttet. 16

17

18

19

Layout og Tryk: Grafisk Afd. MW, 323 April 2011 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 29 29 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk