Omsorg gennem mad og drikke

Omsorg gennem mad og drikke

Indhold Tak for mad I afsnittet om Særlige grupper af småtspisende er der ingen sammenhæng mellem de nævnte sygdomme og de personer, der er med på billederne. Forord Omkring måltidet Måltidets kulturelle og sociale betydning Ældre indvandrere Stimuler sanserne Hold ældre i gang Giv hjælp til at spise og drikke Sørg for daglig mundhygiejne Væske til ældre Medicin og måltider Ældre med god appetit Mager mad med mange fibre Kostråd til ældre med god appetit Overvægtige ældre Småtspisende ældre Dårlig ernæringstilstand Småtspisende ældres måltider Små portioner og mange måltider Energirige drikkevarer Særlige grupper af småtspisende Ved demens Ved Parkinsons sygdom Ved apopleksi (slagtilfælde) Ved kræft Ved kronisk hjertesygdom Ved KOL Ved leddegigt Ved mave- og tarmproblemer Ved knogleskørhed (osteoporose) Når retningslinierne kolliderer 5 6 8 10 11 12 14 16 18 19 20 22 24 26 28 30 32 34 35 36 37 38 39 40 42 43 44 46 48 49 2 Afsnittets hovedinddeling 3

Forord Omsorg gennem mad og drikke Mange ældre mennesker, der får hjælp til forskellige personlige opgaver i deres eget hjem, har brug for særlig omsorg i forbindelse med mad og måltider. I dag ved man, at maden har stor betydning for de ældres velbefindende og sundhedstilstand, og at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvad der bliver stillet på bordet. Maden er ikke længere et underordnet eller privat område, der blot skal være der, men derimod en væsentlig del af pleje, omsorg og behandling af svækkede og syge ældre. Det stiller krav til socialog sundhedspersonalet. Den, der ofte er til stede ved måltidet eller hjælper med varebestilling, er den første, der har mulighed for at lægge mærke til ændringer i appetitten hos sine brugere. Social- og sundhedspersonalet har derfor en særdeles betydningsfuld rolle, når det gælder mad og måltider til de ældre. Hensigten med denne lille guide er at give social- og sundhedspersonalet et hurtigt overblik samt konkrete råd og retningslinier for, hvordan man bedst støtter sine ældre brugere i at få den bedst mulige ernæring. Den bygger direkte på det tidligere Fødevaredirektoratets bog Uden mad og drikke og er tænkt som et supplement til denne. De ansatte i hjemmeplejen kan med fordel bruge guiden som hur tig indgang til en opgave og så finde tilbage i Uden mad og drikke... for at få en grundig gennemgang af alle aspekter af ældres ernæring. Omsorg gennem mad og drikke er lavet i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer. Anne Marie Beck klinisk diætist, Seniorforsker DTU Fødevareinstituttet Susan Rønholt Hansen cand.brom. Chefrådgiver Landbrug & Fødevarer 4 Forord 5

Omkring God mad og gode måltider er væsentlige for de ældres sundhed og velbefindende. Social- og sundhedspersonalet har en nøglerolle i at skabe måltidet de bedst mulige rammer om måltidet. 6 Omkring måltidet 7

Måltidets kulturelle og Måltider har stor kulturel og social betydning. Det gælder også for ældre, der får offentlig måltidsservice. Derfor er det vigtigt, at måltider, der leveres fra det offentlige, af - spej ler de ældres madkultur. Ældre mennesker har grundlagt deres kostvaner og madkultur i en tid med et andet udvalg af ingredienser, retter og værdier, end den yngre generation har. sociale betydning Ældre mennesker spiser og drikker altså anderledes end yngre. Flere og flere ældre har dog efterhånden rejst en del udenlands og er derfor indstillede på også at prøve nye og udenlandsk inspirerede retter. Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende Bøf, sovs og kartofler ældre spiser mere kød end yngre (og gerne varm mad midt på dagen). Selv om mange ældre har skiftet madvaner, er det især yngre mennesker, der forlader kartoflerne. Spørg de ældre, hvad de gerne spiser, og hvordan de kan lide at få det serveret. Kostundersøgelser viser, at ældre - foretrækker rugbrød frem for hvedebrød. Mange ældre spiser også gerne øllebrød og grød. - foretrækker kartofler frem for ris og pasta. Med kartofler følger ofte sovs. - spiser mere frugt end gennemsnittet, gerne som frugtgrød. - drikker mindre mælk end yngre, men gerne spiser ost som pålæg. - spiser kød næsten hver dag, suppe er også populært. Gene relt bruger ældre mere pålæg på brødet end yngre. - smører mere fedtstof på brødet end yngre. - har en høj indtagelse af sukker, kager og desserter. - ofte spiser varm mad midt på dagen. Social- og sundhedshjælperen har i nært samarbejde med sygeplejersken ansvaret for at - ældre spiser og drikker tilstrækkeligt. - identificere ældre i dårlig ernærings tilstand eller i risiko for at komme det. - medvirke ved ernæringsterapi, herunder registrere vægt og vægtudvikling. Et pænt dækket bord er med til at give en positiv oplevelse af maden. 8 Omkring måltidet 9

Spørg de ældre selv, hvad de gerne spiser, og om hvordan traditioner og regler er. Ældre indvandrere Velkendt mad betyder lige så meget for ældre indvandrere som for ældre danskere. Stimulér sanserne Nogle ældre har brug for hjælp til at tage maden ud af serveringsbakken. Også for ældre indvandrere betyder det meget at få mad og drikke, som de kender og er vant til. Forskellige trosretninger har som regel retningsanvisninger for, hvad der må, og hvad der ikke må spises og drikkes. I mange kulturer fastes der på bestemte tidspunkter af døgnet og/eller af året. Traditioner omkring borddækning og etikette er også anderledes: At tænde levende lys på et bord kan fx minde om en begravelse. I nogle kulturer er bordene lave, og man sidder på gulvet og spiser. Ikke alle bruger kniv og gaffel. En del bruger gaffel og ske. Nogle bruger spisepinde i stedet for gaffel. I kulturer, hvor flade brødtyper er almindelige, bruger man ofte brødet til at spise med. Valg af fødevarer En del danske menuer kan med få ændringer tilpasses de forskellige madkulturer. Uanset madkultur (og trosretning) er det en god ide at servere traditionelle basisfødevarer, fx brød, ris og bulgur, ved siden af eller i stedet for kogte kartofler. Efter en periode med nedsat appetit og vægttab er det svært for ældre at spise og drikke mere igen. Sørg for at maden ser indbydende ud. Det vil både medføre, at ældre spiser og drikker mere, og at de hurtigere får appetit til det næste måltid. Evnen til at lugte og smage svækkes med alderen. Det er derfor, mange ældre synes, at mad og drikke smagte bedre i gamle dage. Det er bedst, hvis de ældre får mulighed for at mærke duften af mad, der er ved at blive lavet eller er nylavet. Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende Man kan fx skabe duft og appetit ved at - riste brød - brygge kaffe - lune kage - presse appelsin 10 Omkring måltidet 11

Hold ældre i gang Muskler skal bruges for at bevare kraften. Selv et mindre fald i muskelstyrken kan betyde meget for ældre, der i forvejen er svækkede. Almindelige dagligdags aktiviteter som fx at rejse sig fra en stol kan blive svære. 10 minutters træning 2-3 gange om ugen styrker musklerne meget og er med til at bevare den ældres evne til selv at klare daglig dagen. Samarbejdspartner: Fysioterapeut Motion fremmer appetitten, humøret og helbredet. 12 Omkring måltidet 13

Giv hjælp til at spise og drikke Det kræver stor indfølingsevne at made et andet menneske på en værdig måde. Hjælpemidler Når kræfterne i arme og hænder ikke længere er så gode, kan det give problemer med at spise og drikke selv. Men de rigtige hjælpemidler kan betyde, at ældre kan fortsætte med at spise selv længst muligt. Nogle ældre kan have svært ved at åbne indpakninger, skrælle frugt, skrue låg af termokande etc. En række hjælpemidler kan være en hjælp i den sammenhæng. Når man ikke kan spise selv Nogle ældre er ikke i stand til selv at spise og drikke, men har brug for hjælp. Det kræver stor indfølingsevne, erfaring og kendskab til den ældre at hjælpe på en måde, så måltidet ikke opleves som ydmygende. Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, fysioterapeut Når man skal hjælpe ældre med at spise Nedsat syn kan også kræve ekstra hjælp, - Sørg for at have god tid. fx: - Sid på en stol ved siden af den ældre for at være i - Dæk så vidt muligt bordet på samme måde hver dag. øjenhøjde og signalere ro. - Sørg for god belysning. Undgå stearinlys på bordet - Sørg for, at den ældre får mulighed for at gøre de kan blænde. mest muligt selv. - Beskriv placeringen af maden på tallerkenen svarende - Undgå at skrabe den ældres hage med skeen brug til en urskive. serviet til at tørre mund og hage med. - Sørg for, at der er farvekontraster fx mørk kaffe - Tilbyd drikke undervejs. i en lys kop. 14 Omkring måltidet 15

Mundtørhed Nogle ældre lider af tørhed i munden. I mange tilfælde skyldes det bivirkninger af medicin, men sondeernæring kan også give mundtørhed. Samarbejdspartnere: Tandplejer, tandlæge, praktiserende læge - Sørg for god mundhygiejne før, under og efter spisning. - Tilbyd isvand, stykker af is, små stykker frugt, sugetabletter og sukkerfri bolcher. - Tilbyd drikkevarer og væskerig mad, fx godt med sovs, supper, grød og cremer. - Brug spyterstatningsmidler og vaseline eller pomade til læberne. Sørg for daglig mundhygiejne Tygge- og synkeproblemer hos ældre kan skyldes løsnede eller smertende tænder. Gode stærke tænder og/eller veltilpassede proteser er afgørende for, om det er rart at bide og tygge og dermed at spise. Proteser At tygge med helproteser er ikke det samme som at tygge med naturlige tænder, fordi tyggekraften er langt mindre. En dårligt fungerende protese kan være en hindring snarere end en hjælp, når man spiser. Delproteser giver omtrent den samme tyggekraft som naturlige tænder. Men protesernes bøjler er samlingssted for madrester og bakteriebelægninger, og de udgør en risi ko for de naturlige tænder, hvis ikke de holdes rene. God mundhygiejne God mundhygiejne har stor betydning for tygge- og synkefunktionen. Daglig tandbørstning både morgen og aften og rengøring af protese og mund er en absolut nødvendighed. Det gælder også for ældre, der får sondeernæring. Bolcher eller små stykker frugt kan hjælpe på mundtørhed. Hvis madens konsistens ikke passer til tændernes og mundens tilstand, er det svært at spise nok. 16 Omkring måltidet 17

Der bør altid være drikkevarer ved sengen. Ældre bør drikke mindst 1 1 /2 liter væske om dagen, og det må gerne være forskellige drikke. Vej de ældre 1 gang hver måned, 1-2 gange om ugen ved sygdom. Vægten skal ligge stabilt. Væske til ældre Flere af de almindelige hyggedrikke indeholder nogle stoffer, der virker vanddrivende. Dette er dog sjældent et problem. Hvis blot den ældre får 1 1 /2 liter væske om dagen, må noget af det gerne nydes i form af kaffe, te, øl eller vin. Sodavand, saft og læskedrikke indeholder ofte meget sukker og få vitaminer og mineraler. Mælk og appelsin- og æblejuice er gode alternativer, der tilfører næringsstoffer, samtidig med at de giver væske. Tegn på væskemangel - Forstoppelse - Forvirring - Muskelsvaghed - Svimmelhed - Fald - Hurtigt vægttab Ældre har mindre væskereserver at tære på end yngre. En lang række faktorer øger risikoen for, at ældre ikke får drukket nok. Ældre bør altid have drikkevarer inden for rækkevidde. Jo oftere de bliver tilbudt noget at drikke, jo mere drikker de, og det gælder især for ældre, der er afhængige af andres hjælp. Spørg hvilke drikkevarer den ældre kan lide, og tilbyd dem ofte. Giv altid - drikkevarer til alle måltider, også mellemmåltider. - drikkevarer ved sengen. - ekstra drikkevarer i forbindelse med feber, diarré eller opkastning samt på varme sommerdage. Samarbejdspartner: Praktiserende læge Medicin og måltider Ordineret medicin skal altid tages, men spiser den ældre mange piller, bør lægen genover veje, om de alle sammen er nødvendige. Mange ældre har brug for medicin. I nogle tilfælde påvirker medicin og mad hinanden: Maden kan nedsætte medicinens effekt, og medicinen kan hæmme optagelsen af næringsstoffer. Derfor skal nogle piller tages til maden, andre til mellemmåltiderne. Det er vigtigt at følge anvisningerne og blive ved med at tage den medicin, der er ordineret. Tager den ældre man - ge piller, bør lægen vurdere, om de alle er nødvendige. Samarbejdspartner: Praktiserende læge 18 Omkring måltidet 19

Ældre med god appetit Ældre med god appetit bør spise meget brød, meget grønt og frugt, men kun lidt fedt, og sørge for at få frisk luft og motion hver dag. 20 Ældre med god appetit 21

Tilskud af vitamin og mineral Alle ældre bør tage et tilskud på 10 µg D-vitamin. Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør tage et kal ciumtilskud, fx i form af en tablet, som både indeholder kalcium og D-vitamin. Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til den samlede Mager mad med mange fibre ernæring. Y-tallerkenen i praksis: kartofler, ris eller pasta fylder 2/5, grønsager 2/5 og fisk eller kød fylder 1/5. Ældre i god ernæringstilstand og med god appetit bør spise som alle andre, dvs. mad med et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af brød, gryn, kartofler, frugt og grønt. Energiindtagelse og vægt Det er almindeligt, at den fysiske aktivitet falder med alderen. Derfor har ældre ikke så stort energibehov længere. Men selv om man har brug for mindre energi, skal der stadig lige mange vitaminer og mineraler til, når man bliver ældre. Mange bør altså sørge for at spise mere grønt, frugt og fisk og vælge kød- og mælkeprodukter med mindre fedt, end de plejer. Mad med meget brød, gryn, kartofler, grønt og frugt fylder meget. Derfor er det en god ide at opfordre de ældre til at spise og drikke noget imellem hovedmåltiderne. Mellemmåltider giver vigtige bidrag til den samlede forsyning af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Spiser og drikker man den samme mængde, som da man var ung, stiger risikoen for overvægt og følgesygdomme som fx diabetes. En mindre vægtøgning på 5-10 kg i forhold til de yngre år er dog naturlig og ofte en fordel. Eksempler på gode mellemmåltider - Fuldkornsbrød, gerne uden kerner, med skrabet fedtstof og magert pålæg, fx ost, kød, frugt eller grønt - Yoghurt med mysli eller havregryn - Frisk frugt, også gerne bløde typer som fersken, banan og pære - Frugtgrød - Henkogt frugt - Tørret frugt og nødder - Mager mælk, frugtjuice, kaffe, te 22 Ældre med god appetit 23

Kostråd til ældre med god appetit Spis frugt (gerne skrællet, pillet eller i frugt grød) og mange grønsager (gerne kogte, stuvede) hver dag. Mindst 600g ialt hver dag. Spis fuldkornsbrød (gerne uden hele kerner) og/eller gryn (gerne som grød) flere gange om dagen. Ca. 250g ialt hver dag. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag. Vælg helst fuldkornsprodukter. Ca.250 hver dag. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Fx to varme fiskemåltider om ugen, eller et varmt fiskemåltid og fisk som pålæg næsten hver dag. Vælg forskellige slags. 200-300g om ugen. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. Ca. 1 /2 liter mælkepro - dukter hver dag. Brug kun lidt smør, margarine og olie Vælg kød og pålæg med et lavt fedtindhold. og spar i øvrigt på sukker og salt. 24 Ældre med god appetit 25

Motion er også vigtigt Sørg for at inddrage motion i behandlingen af overvægt og tilrettelægge den efter de ældres individuelle behov og fysiske formåen gerne i form af styrketræning. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, fysioterapeut, praktiserende læge Overvægtige ældre Fuldkornsbrød og grønsager er ekstra vigtigt, når maden ikke må indeholde for meget fedt. Det er aldrig for sent at begynde at motionere. I hjemmeplejen er kun en mindre gruppe ældre overvægtige. Men de overvægtige har ofte følgesygdomme som diabetes, iskæmisk hjertesygdom eller urinsur gigt. De bør spise mad med et højt indhold af fuldkornsbrød, -gryn, -ris, -pasta samt kartofler, frugt og grønt, og holde igen med fedt, sukker og alkohol. 26 Ældre med god appetit 27

Småtspisende ældre bør nødes til at spise og drikke Småtspisende ældre mere. Maden skal være fedtrig og serveres i små, appetitlige portioner. Frisk luft og motion stimulerer appetitten. 28 Småtspisende ældre 29

Ernæringsterapi Ældre mennesker bør ikke tabe sig. Sker det, skal man sørge for at finde årsagen. Der kan også være andre grunde til vægttab end for lidt mad og drikke. Den kliniske diætist lægger et program for ernæringsterapi. Det skal følges, og man skal sikre, at det virker. Et godt og enkelt mål for effekten er at veje den ældre regelmæssigt, mindst 2 gange om ugen. En anden god måde er at se, hvor meget den ældre spiser. Gør en ekstra indsats for, at ældre, der er småtspisende, syge og har tabt sig, får særlig god mad og drikke. Der kan ofte være brug for ekstra besøg. Hold løbende kontakt til den kliniske diætist og/eller læge. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, praktiserende læge, køkkenpersonale Dårlig ernæringstilstand Se på den ældre - Er ansigtskuløren god? - Er arme og ben tynde? - Passer tøjet? - Skal bæltet spændes ind eller ud? - Strammer skjorteflippen? - Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt? - Er det fysiske aktivitetsniveau ændret? Det er ikke normalt, at ældre taber i vægt. Ethvert vægttab skal undersøges nærmere. En række forhold kan forringe ældres ernæringstilstand. Det kan tage lang tid at bremse et vægttab og få den ældre til at tage på igen. Mange ting har indflydelse på, om ældre kan og har lyst til at spise og drikke. Hvis den ældre taber sig, er undervægtig og spiser for lidt, kan det bl.a. medføre nedsat fysisk funktionsevne, nedsat hukommelse og øget sygelighed. Det betyder, at den ældre bliver langt mere afhængig af hjælp, men vigtigst er det, at den dårlige ernæringstilstand fører til, at livskvalite ten og livslysten falder. Overvægtige ældre kan også være i dårlig ernæringstilstand, hvis de taber i vægt uden at være på slankekur. Rester på tallerkenen tyder på, at den ældre spiser for lidt. Ældre har brug for ernæringsterapi, når - de spiser og drikker meget lidt - de har haft et utilsigtet vægttab uanset hvor meget de har tabt - de levner på tallerkenen - almentilstanden er forringet - de er undervægtige 30 Småtspisende ældre 31

Kostråd til småtspisende ældre Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat ovenpå. Spis lidt frugt og grønt hver dag. Fx i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos, gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, olie, smør eller pasteuriserede æg. Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o.lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade. Småtspisende ældres måltider Ældre bliver betegnet som småtspisende, når de kun spiser og drikker lidt, er undervægtige eller taber i vægt. De er ofte syge og har svært ved af sig selv at begynde at spise og drikke mere. De skulle gerne tage de tabte kilo på igen, så derfor er det vigtigt at kræse og opmuntre dem til at spise og drikke noget mere. Kost til småtspisende skal indeholde så meget energi som muligt, og derfor er mange af anbefalingerne nærmest modsat det, raske ældre bør spise. Ældre småtspisende skal især spise fede produkter og holde igen med brød, ris, pasta samt kartofler, der fylder og mætter meget. Det er vigtigt at servere små portioner fordelt på mange måltider. Det er ofte en fordel at maden er nem at tygge og synke. Forskellige eksempler på små, men energirige måltider. Sådan kan kostrådene se ud, når de bliver til rigtig mad. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold af fedt. 45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche og flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål med fløde. Drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk af sødmælk. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars og æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider. Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, cremefraiche, piskefløde eller mayonnaise og brug gerne sukker i mad og drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage, budding, is og lignende desserter samt koldskål og kakao. Spis en almindelig multi vitamin-mineraltablet dagligt samt et D-vitamin-tilskud på 10 µg. Ældre på plejehjem skal have 20 µg. 32 Småtspisende ældre 33

Energiindtagelsen stiger meget, hvis man får energirige drikke mellem måltiderne. Man kan hæve energiindholdet i mange drikke med piske fløde, creme eller pasteuriserede æggeblommer. Små portioner og mange måltider Små, energirige lækkerier mellem hoved måltiderne er vigtige, når det er svært at spise nok mad. Der er mange muligheder. Server maden i små, indbydende portioner. Husk at byde en ekstra gang, hvis de ældre ikke selv kan tage mad og drikke. Der kan ofte være behov for at fordele mad og drikke på 6-8 mindre måltider og udnytte mest muligt af døgnet. På den måde får de ældre bedre mulighed for at spise nok. Sørg for, at der er mulighed for fx et mellemmåltid inden sengetid. Sørg også for, at der står en lille anretning på sengebordet, hvis den ældre har svært ved at sove eller vågner ud på natten. Husk, at der altid skal være noget lækkert til eftermiddagskaffen. Det er vigtigt, at de ældre også får børstet tænder efter de sene måltider. Energirige drikkevarer Forklar, at det er en god idé at udskifte en del af den kaffe, te og vand, den ældre drikker i løbet af dagen med energirige drikke. Det vil øge energiindtagelsen betydeligt, specielt hvis man drikker det mellem måltiderne. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, køkkenpersonale, pårørende 34 Småtspisende ældre 35

Særlige grupper af småtspisende Ældre med visse kroniske sygdomme vil ofte være i dårlig ernæringstilstand. Derfor vil de også have brug for ernæringsterapi. I forbindelse med disse sygdomme kan der være særlige hensyn at tage. På de næste sider står nogle gode råd. Ved demens Sådan kan det blive lettere at spise og drikke for demente ældre - Forsøg at finde ud af, hvad den ældre kan lide at spise og drikke. Spørg gerne de pårørende om tidligere måltidsvaner. - Server små mængder mad og drikke ad gangen særligt sidst på dagen. - Tilpas konsistensen af mad og drikke til den ældres tygge- og synkeevne. Demens kan svække eller helt ødelægge ganske grundlæggende evner som fx at vide, hvad der smager godt, hvad sult og tørst er, og hvordan man får maden ind i munden. Derfor vil demente ældre ofte være i dårlig ernæringstilstand. Mange demente har allerede tabt i vægt, når diagnosen bliver stillet. Kost til småtspisende og tygge-/synkevenlig kost er næsten altid nødvendig. Sent i demensforløbet vil mange ikke spise eller drikke. Prøv at finde ud af hvorfor, så man kan hjælpe på den bedste måde. 36 Småtspisende ældre 37

Ved Parkinsons sygdom Eksempler på fingervenlig mad Almindelig mad Gryderet med kylling Blødkogt æg Løse ris Kogt fisk Chokolademousse Frugtgrød Fingervenlig mad Grillet kylling Hårdkogt æg Kartofler Fiskepinde Chokoladekage Rå frugt i stykker Ældre med Parkinsons sygdom vil ofte have problemer med at spise og drikke. Årsagerne kan være mange. Kost til småtspisende og tygge-/synkevenlig kost er næsten altid nødvendig. Det kan også blive nødvendigt at supplere med ernæring via en sonde. Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, klinisk diætist, praktiserende læge, talepædagog Sådan bliver det lettere at spise og drikke for ældre med Parkinsons sydom - Kom kun få ting på tallerkenen ad gangen. Giv gerne mad, der hænger ved. - Tilbyd fingervenlig mad (der kan spises med fingrene) eller tygge-/synkevenlig kost (som kan spises med et enkelt redskab, fx ske eller gaffel). - Sørg for ro og fred til at spise og drikke. - Drej tallerkenen under måltidet, hvis den ældre har problemer med at se. Ved apopleksi (slagtilfælde) Det kan være svært at spise og drikke efter en apopleksi. Det er der flere årsager til. Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost og eventuelt sondeernæring. For ældre med tygge-/synkeproblemer kan det være en hjælp af få munden varmet op med særlige øvelser, inden man spiser. Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog, klinisk diætist, tandlæge Sådan bliver det lettere at spise og drikke for ældre med apopleksi - Sørg for god siddestilling, så den ældre ikke får maden galt i halsen. - Hold øje med, at den ældre synker omhyggeligt, eventuelt en ekstra gang. - Sørg for, at munden er renset for slim og spyt inden måltidet. - Sørg for, at der er ro under måltidet. - Pas på, at maden ikke er for varm. - Undgå fladt sengeleje efter måltidet (ca. 1 time) for at nedsætte risikoen for opkastning og sure opstød. - Sørg for, at udføre mundpleje efter hvert måltid. 38 Småtspisende ældre 39

Ved kræft Både kræftsygdom og dens behandling kan give bivirkninger, der gør, at man spiser og optager mindre af maden. Der er mange forskellige årsager, bl.a. kvalme og smerter. Vægttab er alvorligt, fordi det nedsætter chancen for at overleve sygdommen og behandlingen. Derfor skal ældre med kræft opfordres til at spise og drikke mest muligt. Tilbyd ældre med kræft den mad og drikke, som de umiddelbart har lyst til uanset hvad det er. Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost sammen med energirige drikke og evt. sondeernæring. Følgende kan måske mindske gener ved kvalme og opkastning - Tilbyd mad og drikke, når appetitten er størst. - Sørg for, at der er rigeligt at drikke, gerne sød saft, frugtjuice og sodavand. - Sørg for behagelig siddestilling under måltidet. - Sørg for, at maden spises i et veludluftet rum. - Find ud af, om kogt mad tåles bedre end stegt. - Tilbyd kold mad, hvis lugten af varm mad giver kvalme. - Foreslå brug af færdiglavet mad eller madudbringning, hvis madlavningen giver gener. - Tilbyd sodavand (grape og cola), som kan virke kvalmestillende. - Foreslå et hvil inden maden. - Tilbyd små, men hyppige måltider. Kræftbehandling kan ændre smags- og lugtesanserne. Det bevirker, at ældre ofte får aversion mod visse madvarer, typisk kød og kaffe. Det er ikke usædvanligt, at man kommer til at forbinde kvalme og opkastning med den mad og drikke, man har fået lige før, man blev dårlig. Undgå så vidt muligt at tilbyde livretter i forbindelse med kvalme og andet ubehag modviljen kan være meget svær at overvinde. Undgå at servere ukendt mad og drikke og mad med stærk eller særpræget smag. Meget fed eller krydret mad kan også vække modvilje. Spørg altid lægen til råds om kvalmestillende medicin. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, praktiserende læge 40 Småtspisende ældre 41

Ved kronisk hjertesygdom Ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Ældre med kronisk hjertesygdom er ofte i dårlig ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Det kan være svært at opdage den dårlige ernæringstilstand, fordi sygdommen ofte medfører ødemer (væske i kroppen). Vægtudviklingen kan altså snyde. Hold derfor ekstra øje med, hvor meget den ældre spiser og drikker. Modsatrettede hensyn Ældre med kronisk hjertesygdom har ofte været på diæt: måske har de skullet holde igen med salt, måske har de fulgt en fedtreduceret diæt. Når ældre bliver syge og spiser for lidt, er det vigtigste altid, at de får mad og energi nok også selv om det højere fedtindhold skulle være i modstrid med den tidligere diæt. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, praktiserende læge Sådan bliver det lettere at spise og drikke for ældre med kronisk hjertesygdom - Tilbyd hyppige, men små måltider. - Madudbringning og/eller færdigretter kan være en god idé det kan være meget anstrengende selv at lave mad. - Motion er vigtigt det øger også appetitten. Ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom er ofte i dårlig ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der er flere årsager til dårlig ernæringstilstand hos ældre med KOL. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, fysioterapeut Sådan bliver det lettere at spise og drikke for ældre med KOL - Tilbyd hyppige, men små måltider en overfyldt mavesæk hæmmer vejrtrækningen yderligere. - Madudbringning og/eller færdigretter kan være en god idé det kan være meget anstrengende selv at lave mad. - Motion er vigtigt det øger også appetitten. 42 Småtspisende ældre 43

Hjælpemidler er vigtige Hjælpemidler gør, at ældre med leddegigt kan klare mere selv, og de forebygger, at leddene belastes forkert. Vinklet bestik er godt, når det er svært at bevæge håndleddene. Gode hjælpemidler kan fx være - Let bestik med tykke greb - Steakkniv - Vinklet kniv - Lette kopper med stor hank - Lette glas - Skridsikkert underlag under tallerkenen - Håndledsbandager Ved leddegigt Mange andre ting kan hjælpe Køkkenarbejde gøres lettere ved at vælge madvarer, der ikke kræver meget tilberedning (kød i tern, istandgjort fisk, snittede frosne grøntsager). Ældre med leddegigt får ofte ikke nok at drikke, fordi vandhaner, mælkekartoner, sodavand etc. er svære at åbne. Det kan være tungt at hælde, så glasset skal placeres lavt (fx i vasken). Hæld eventuelt drikkevarer i mindre kander. Hvis ældre med leddegigt får madudbringning, er det vigtigt at undersøge, om emballagen er let at åbne, og bakkerne ikke er for tunge. Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, praktiserende læge Ældre med leddegigt kan have forskellige ubehag og smerter, der gør, at de ikke spiser og drikker nok. Dermed øges risikoen for dårlig ernæringstilstand. Det kan være svært at holde fast på bestik, skære maden ud, få hånden op til munden samt tygge. Hvis musklerne er svage, bliver ældre med leddegigt hurtigt trætte. Der er stor forskel på, hvor meget de kan klare fra den ene dag til den anden. Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Foreslå gerne fed fisk på menuen flere gange om ugen. Fiskens indhold af n-3 fedtsyrer nedsætter både smerter og stivhed. Det er nemmere at hælde af en lille kande. Dagligdags opgaver kan blive umulige, når leddene smerter, og kræfterne svigter. 44 Småtspisende ældre 45

Det er vigtigt, at ældre med forstoppelse drikker rigeligt, ca. 2 1 /2 liter væske dagligt. Mad med et højt indhold af kostfiber kan ofte forebygge og kurere forstoppelse. Syrnede mælkeprodukter kan måske have en gavnlig effekt på forstoppelse. Ved mave- og tarmproblemer Ældre med diarré eller forstoppelse kan udvikle ernæringsmæssige problemer, fordi de ofte vil undgå en række madvarer, som de selv mener, er skyld i problemerne. Men det hjælper sjældent tværtimod. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om den ældre udelukker flere og flere madvarer af frygt for diarré eller forstoppelse. Det kan medføre, at maden bliver ensidig og dermed utilstrækkelig. Forstoppelse Forstoppelse kan have mange årsager. Fx kan mangel på motion, for lidt groft brød, for lidt frugt og grønt og for lidt at drikke føre til forstoppelse. En fiberrig diæt kan ikke afhjælpe den forstoppelse, der opstår ved brug af morfinpræparater. Diarré Akut diarré kan have forskellige årsager og behandles i det første døgn med bananer, revne æbler, havresuppe/ grød, hvidt brød, kartofler/kartoffelmos og ris. Derefter er den bedste behandling at blive ved med at spise og drikke alle slags madvarer. Skånekost virker ikke mod diarré. Sørg for, at ældre med diarré drikker rigeligt, da akut diarré hurtigt kan give væske- og saltforstyrrelser. Spørg lægen til råds, hvis der er diarré i mere end et døgn. Drikkevarer bør indeholde både sukker og salt. Væsken bør altså være mere end blot vand, fx saft, frugtjuice, mælkeprodukter, suppe osv. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, praktiserende læge 46 Småtspisende ældre 47

Hvis ældre med knogleskørhed undgår mælkeprodukter, er det vigtigt, at de får et dagligt tilskud af kalcium. Spørg lægen til råds. Alle ældre bør tage et tilskud af D-vitamin på 10 µg, uanset hvor meget de er ude i solen og uanset hvad de spiser og drikker. Ved knogleskørhed (osteoporose) Nedsæt risikoen for fald Når ældre med knogleskørhed falder, er der stor risiko for, at de får knoglebrud. Hjemmet bør gennemgås for at lave den mest hensigtsmæssige indretning. Tilbyd ældre med knogleskørhed regelmæssig motion. Det styrker både knogler, muskler og appetit. Ældre med knogleskørhed er ofte småtspisende pga. smerter, sygehusindlæggelser og bivirkninger til den medicinske behandling. Mange er allerede undervægtige, når man opdager sygdommen. De bør spise godt, så de ikke tærer yderligere på den muskelmasse, der allerede kan være svækket, fordi de ikke kan bevæge sig så meget. Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Ved knogleskørhed bør man lægge særlig vægt på, at de ældre får nok kalcium og D-vitamin. Den bedste kilde til kalcium i kosten er mælk og mejeriprodukter. Ældre med knogleslørhed bør drikke 1 /2 liter mælk eller andet mælkeprodukt om dagen samt spise 1-2 skiver ost. D-vitamin dannes i huden, når den bliver udsat for solens ultraviolette stråler. Ældre mennesker har højere behov for D-vitamin i mad og drikke end yngre, fordi de danner mindre i huden. Sørg derfor for, at de ældre kommer ud i frisk luft, sol og lys mindst 1 /2 time hver dag. Desuden er det særlig vigtigt for ældre med knogleskørhed at spise fisk som hovedmåltid 1-2 gange om ugen og jævnligt spise fiskepålæg. Det er vigtigt, at ældre med knogleskørhed får kalcium nok. Fede fisk smager godt og er rige på D-vitamin. Når retningslinierne kolliderer Ældre med aldersdiabetes, iskæmisk hjertesygdom og urinsur gigt bør spise meget brød, gryn, kartofler, ris, pasta, frugt og grønt og holde igen med fedt og sukker. Sygdommene kan ikke behandles væk med en fedtreduceret kost, men den rigtige mad kan være med til at mindske problemerne i forbindelse med sygdommene. Nogle af disse ældre er eller kommer i dårlig ernæringstilstand. Dermed har de behov for kost til småtspisende, også selvom det måske kolliderer med retningslinierne for diæten ved de andre sygdomme. Første prioritet bør altid være, at den ældre får energi nok. Samarbejdspartnere: Klinisk diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, praktiserende læge. 48 Småtspisende ældre 49

Tak for mad 3. udgave, 1. oplag, december 2009 Copyright: Landbrug & Fødevarer Oplag: 50.000 Idé: Susan Rønholt Hansen Layout: Jørn Moesgård as Reportagefoto: Rasmus Baaner Studiefoto: Lars Mardahl, Poul Ib Henriksen Tryk: CS Grafisk A/S Omsorg gennem mad og drikke er udarbejdet på basis af Fødevaredirektoratets bog Uden mad og Drikke i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer. Uden mad og drikke... findes på nettet Omsorg gennem mad og drikke er udgivet af Landbrug & Fødevarer, og kan bestilles på: Telefon 8938 1770 E-mail: jorgen.muenster@arlafoods.com 50