Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Relaterede dokumenter
NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Akkreditering almen praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle?

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Den Danske Kvalitetsmodel

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Den Danske Kvalitetsmodel. Opbygning og tidsplan. Torsdag den 1. december TEORI

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Kvalitetsudviklingsprojekt

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Afrusning og behandling af abstinenssymptomer hos den alkoholafhængige samt afgiftning og substitutionsbehandling hos den stofafhængige

Aarhus Universitetshospital

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Workshop DSKS 09. januar 2015

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Høringsrapport. Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område 2. version. Marts Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

oplæg infodag april 2018 AKN

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Morten Freil Direktør

Vision og strategi for sygeplejen

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Indsæt Billede Fra fil her

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012

Psykiatrien i Region Syddanmark Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Mikrosystemer. Fra idé til virkelighed. At indføre mikrosystemer i Danmark:

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

begrebet akkreditering

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kvalitetsmodel og sygeplejen

DSKS årsmøde 9. januar 2009 Den Danske Kvalitetsmodel v. Anne Mette Villadsen, områdeleder,ikas

Bilag 2. Oversigt over ændringer i forhold til 2.version af DDKM for sygehuse

EVALUERING som redskab til kvalitetsudvikling

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel og patientsikkerhed

Fagprofil - sygeplejerske.

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Den Danske Kvalitetsmodel

Sygehus Sønderjylland

Koncept for forløbsplaner

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Kl til på Hillerød Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, Konferencecenteret mødelokale 1

Systematisk kvalitetsudvikling. til gavn for borgerne. Akkreditering af RusmiddelRådgivning. Januar Systematisk kvalitetsudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Undervisningsmateriale til AMU-uddannelsen

MR Scanning Aalborg (MR Scanning Aarhus og MR Scanning Parken)

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Tanker om og status på Den Danske KvalitetsModel

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Den aktive borger under rehabilitering

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Den Danske Kvalitetsmodel

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

Liste over ikke relevante standarder og indikatorer

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Transkript:

1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber til at sikre kvalitet i medicinhåndteringen. At blive bevidst om egen sundhedsfaglige deltagelse i udvikling og sikring af kvalitet i arbejdet med medicinhåndtering. 1

2

5 Kvalitet et tilbageblik De gamle grækere og fønikere definerede kvalitet som graden af fortræffelighed. Tilbage i 1800-tallet var der interesse for at øge kvaliteten i behandling og pleje. Fra lokal til national Sundhedsloven 4 Regionerne og kommunerne skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v Handsout Styr på sundhedsydelserne 3

Kvalitet Kvalitet def. som:..de samlede egenskaber ved et produkt eller ydelse, som gør produktet eller ydelsen i stand til at opfylde brugerens behov Kvalitet i sundhedsvæsnet WHO s 5 punkter Høj professionel standard Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektiv ressource udnyttelse Handsout WHO I Danmark opdeler vi det i Sundhedsfagligt perspektiv Patient perspektiv Det organisatoriske perspektiv 4

Kvalitetsudvikling- sundhedsstyrelsen Fokusområder Støtte til kvalitetsudvikling Kvalitetssikring i overgang mellem sektorer Kompetenceudvikling af personale Telemedicin Patienten som partner Kronikere/multisyge/udsatte grupper Forløbsprogrammer Implementering og udvikling Sundhedsinformatik Målgrupper Somatiske hospitaler Psykiatri Kommuner Nære Sundhedstilbud Patienter/brugerorganisation er Evidens (bevisførelse) Bedst tilgængelig viden/ sand objektiv viden Evidensbegrebet har sit afsæt i den medicinske verden (evidensbaseret medicin), og er efterfølgende blev udbredt til andre faggrupper på social- og velfærdsområdet. (Hansen&Rieper 2010:10). 5

Evidens - bedst tilgængelig viden/ sand objektiv viden Generelle lovmæssigheder, på baggrund af brugbar empirisk viden. Generaliserer og standardiserer pleje og behandling således, at sygeplejegerningen bliver målbar og kontekstuafhængig. Ved at sygeplejen bliver evidensbaseret, vil social- og sundhedsassistenter bedre kunne sikre kvaliteten af behandling og pleje på et højt fagligt niveau. 2. Kliniske retningslinjer Systematisk udarbejdet evidensbaseret anbefaling, der anvendes i klinisk praksis. Beskriver diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering og andet relevant for patientgruppen. Center for kliniske retningslinjer www.kliniskeretningslinjer.dk Regionens elektroniske dokumentsamling, eks. VIP http://www.kliniskeretningslinjer.dk/media/346187/faldvurdering_og_faldforeb yggelse.pdf I kommunerne, eks. Praktiske procedure i sygeplejen https://www.ppsnett.dk/pps/forside?vn=11.0 Hvordan sikres bedre kvalitet via audit og udarbejdelse af kliniske retningslinjer https://www.youtube.com/watch?v=qkfgeq6fgzk (audit til udvikling af kvaliteten i psykiatrien) 6

DDKM og KIK Akkreditering "Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) Handsout Organ er også en Institution med en bestemt styrende eller rådgivende funktion inden for en større helhed 7

Historien. Akkreditering af hospitaler i over 80 år. 1951 etablere amerikanske hospitaler Joint Commission (JCI). Der er i dag mere end 30 lande, som er involveret i akkreditering. I DK anvendes JCI og Den danske kvalitetsmodel (DDKM). Implementering af forandringer PDSA cirklen Planlægge ( Plan ) Sygehuset skal foreligge retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås. Udføre ( Do ) Sygehuset skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter. Undersøge ( Study ) Sygehuset skal overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer samt de leverede ydelser. Handle ( Act ) Sygehuset skal vurdere resultaterne af overvågningen samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist. 8

Akkrediteret. Akkrediteret med bemærkninger. Hospitalet har stadig opnået akkreditering, men har et udviklingsarbejde. Ikke akkrediteret. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015 2018 Udfasning af DDKM, nye metoder til kvalitetsmåling Nedbringe mængden af dokumentation og kontrol af processer Øget fokus på inddragelse af ptt. og pårørende Kompetence udvikling til personalet og udvikling af redskaber i fht. ptt og pårørende inddragelse Understøtte personalet motivation for høj kvalitet Kultur hvor kvalitetsudvikling er en naturlig del Kvalitetsudvikling med øget tilknytning til det kliniske arbejde 9

Sammenhæng og struktur giver kvalitet Pakkeforløber Forløbsprogrammer Velfærdsteknologi Vejledninger, instrukser og standarter Dokumentation Diskuter og beskrive i jeres grupper, hvad de ovenstående tiltag indeholder Patientsikkerhed Patientsikkerhed er sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade, som følge af sundhedsvæsnets indsats og ydelser eller mangler på samme (Dansk selskab for kvalitet) Forebygge, at der sker fejl, når patienter bliver behandlet eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. Forebygge utilsigtede hændelser, altså hændelser, som ikke er planlagt. 10

God Kommunikation = kvalitet https://www.youtube.com/watch?v=zoi380agbeu Eksempel på dialog mellem sundhedsvæsenet og befolkningen Vigtige websider Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Region Hovedstanden www.regionh.dk Hospitalernes - og kommunernes hjemmeside VIP http://vip.regionh.dk IKAS Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet www.ikas.dk Dansk Selskab for patientsikkerhed www.patientsikkerhed.dk Dansk patientsikkerhedsdatabase www.dpsd.dk Center for kliniske retningslinjer www.kliniskeretningslinjer.dk Kommunernes Landsforening www.kl.dk Samarbejder med Trygfonden om fx projektet Patientsikkert Sygehus www.sikkerpatient.dk https://www.youtube.com/playlist?list=pl3ie844zmfgzbgpqsrrn4jhypnm-fkqny ( en masse film om problemer i sundhedsvæsenet) 11

23 Øvelse: Individuel refleksion Hvad er det vigtigste du tager med dig fra dette oplæg? Hvad kan du bruge det til i din hverdag? 12