Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per e-mail til Lone Vicki Petersen (lvp@sum.dk) senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts 2013. Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Fredericia Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) 54.664 Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Differentieret indsats for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Projektleders navn Signe Pedersen, Rehabiliteringsafdelingen signe.pedersen@fredericia.dk 22714224 Rehabiliteringsafdelingen i Fredericia Kommune Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer Patientundervisning og egenomsorg * Dato for udfyldelse af slutrapportering 7. marts 2013 1

Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Dato for afslutning 31. dec. 2012 Projektet er ikke afsluttet Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektet i Fredericia Kommune består af tre delprojektet, der tilsammen udgør projektet. I projektet evalueres de tre delprojekter separate i forhold de succeskriterier, der i projektetbeskrivelsen herunder, hvorledes de individuelt støtter op omkring projektets mål og succeskriterier 2

Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom I Fredericia gældende Kommunes sundhedspolitik i perioden 2007-2011 var der opsat et mål om at fremme lighed i sundhed blandt de mest udsatte borgere. Projektet differentieret indsat for socialt udsatte borgere med type to diabetes understøttede denne politik ved at have fokus på at fremme sundhed gennem tre delprojektet forankret i tre fagafdelinger. De tre fagområder er: Voksenservice for udviklingshæmmende (delprojekt 1) Bydelssundhedsprojektet i Korskær (delprojekt 2) Patientrettede tilbud for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes (delprojekt 3) Delprojekt 1 Voksenservice for udviklingshæmmende Projektet differentieret indsats for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes understøttede en på det tidspunkt igangværende indsat Tosset med Sundhed, der blev påbegyndt primo 2009. Tosset med sundhed er en indsats mod overvægt og diabetes blandt voksne udviklingshæmmede på tværs af beskæftigelse, bolig og fritidstilbud. I indsatsen Tosset med sundhed blev der nedsat en sundhedsgruppe, som havde til opgave at komme med initiativer til sundhedsfremmende tiltag for de udviklingshæmmede. Sundhedsgruppen var ligeledes ansvarlige for afvikling af praktiske aktiviteter i forbindelse med indsatsen. Sundhedsgruppen bestod af repræsentanter fra personalet fra bostederne, fritids- og aktivitetssteder og beskæftigelsessteder for de udviklingshæmmede. Projektet differentieret indsat for socialt udsatte borgere med type to diabetes styrkede indsatsen ved at have fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne i Voksen Service for Udviklingshæmmede i forhold til, hvordan de kan styrke og opbygge sunde rammer for borgere, der er udviklingshæmmede. Delprojekt 2 Bydelssundhed Sundhedsprojektet i Korskær Projekt Bydelssundhed har eksisteret i lokalområdet Korskærparken siden 2008. Korskærparken er et socialt belastet boligområde med ca. 3.000 beboere. Der er i området en høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst. Ca. 37 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Til sammenligning er der 8 % med anden etnisk baggrund end dansk i hele Fredericia Kommune. Korskærprojektets overordnede mål er: 1. At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken. 2. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling. 3. At anvende udviklede metoder, erfaringer og viden i forhold til udvikling af andre bydele / lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle dette til interesserede i og udenfor kommunen. 3

Projektet differentieret indsats for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes understøtter sammen med må bydelssundhedsprojektet i Korskær Fredericia Kommunes sundhedspolitik omkring at fremme lighed i sundhed. De initiativer, der blev opstartet i projektet differentieret indsat for socialt udsatte borgere med type 2 diabetes blev igangsat under forudsætningen af, at de efter projektperioden kunne forankres i bydelssundhedsprojektet Korskær. Delprojekt 3 Patientrettede tilbud til socialt udsatte borgere med type 2 diabetes Det tredje delprojektet Patientrettede tilbud til socialt udsatte borgere med type 2 diabetes understøtter Fredericia Kommunes overordnede sundhedspolitiske mål og samlede kronikerindsats således, at der i Fredericia Kommune pr. 2010 er implementeret forløbsprogrammer for hhv. KOL, hjertekar-sygdom, muskel- og skeletlidelse samt type 2 diabetes, der har særligt fokus på de borgere, der har størst behov. Fredericia Kommune havde allerede i 2009 et patientrettet tilbud til borgere med type 2 diabetes. Erfaringen fra det eksisterende tilbud var, at det var svært at få socialt udsatte borgere henvist til tilbuddet. Derudover var det erfaringen, at det var vanskeligt at integrere og fastholde de socialt udsatte borgere, der blev henvist til tilbuddet. I Delprojekts 3 defineres socialt udsatte borgere som borgere med anden etnisk baggrund end dansk, borgere der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og borgere der har en lav egenomsorgsevne. Projektet er derfor blevet anvendt til at tilpasse den terapeutiske praksis til målgruppens behov samt at konkretisere formål og metodisk tilgang. I perioden, hvor projektet er afviklet i Fredericia Kommune, er der oprettet differentierede patientrettede tilbud til borgere med type to diabetes. Det er borgernes behov og egenomsorgsevne, der afgørende i forhold til, hvilke tilbud de modtager. Borgernes individuelle egenomsorgsevne og behov vurderes af Fredericia Kommunes diabeteskoordinator i forbindelse med en opstartssamtale. Der er nu følgende differentierede tilbud til borgere med type 2 diabetes i Fredericia Kommune: 1. Kort vejledende forløb bestående af fire til seks gange. Målgruppen er ressourcestærke borgere, med en god egenomsorgsevne, der har behov for sparring/ træning i forhold til at bibeholde en høj egenomsorgsevne 2. Forløb på et ordinært diabeteshold bestående af en 10 ugers indsats, en egen træningsperiode på 8 uger samt en opfølgning. Tilbuddet er målrettet nydiagnosticerede borgere med en høj egen omsorgsevne. Borgerne kan også have haft diabetes igennem længere tid, men kriteriet er, at de har en relativ høj egenomsorgsevne. Indsatsen varetages af diabetesteamet 3. Projekt socialt udsatte borgere med type 2 diabetes. Projektet er blevet justeret og er i dag implementeret. Tilbuddet hedder fremadrettet Livet med diabetes. Indsatsen består af en 12 ugers rehabiliteringsforløb samt opfølgning. Målgruppen er den samme som i projektet differentieret indsats for borgere med type 2 diabetes. Dvs. borgere med lav egenomsorgsevne, der kan have haft type 2 diabetes igennem en længere periode. Målgruppen er desuden borgere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller har anden etnisk baggrund end dansk. Indsatsen kræver en tværfaglig indsats. I indsatsen anvendes netværksdannelse og videndeling til metode for at øge borgerne borgernes egenomsorgsevne 4. Standford kursus lær at leve med kronisk sygdom. Standford patientuddannelsen tilbydes både 4

som enkeltstående indsats men også som supplement til ovenstående indsatser 5. Tilbud i frivilligt regi eksempelvis Idræt i dagstimerne, hvor der er et specifikt hold for borgere med type to diabetes eller motionstilbud til borgere med diabetes i Korskærparkens medborgerhus. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Formål Det overordnede formål med indsatsen er, at etablere et differentierede tilbud til borgere med type to diabetes, der bidrager til: At fremme social lighed i sundhed blandt forskellige udsatte målgrupper med type 2 diabetes. Mål De særligt udsatte borgere med type 2 diabetes opnår større viden om betydningen af at leve et sundt liv samt øger deres egenomsorg 1. Forebygge/udskyde senkomplikationer hos de særligt udsatte borgere med type 2 diabetes ved tidlig diagnosticering og forebyggende vejledning, behandling og pleje. De kommunale medarbejdere i Voksenservice for udviklingshæmmede oplever øget faglig kompetence således at kvaliteten i pleje og omsorg af handicappede med type 2 diabetes øges. Øge viden- og erfaringsudveksling på tværs i organisationen. Da projektet består af tre delprojekter, indgår der tre målgrupper. Projektets målgrupper: 1. Voksne udviklingshæmmede med type 2 diabetes (40 borgere med diabetes, 50 borgere i risiko for diabetes og 170 medarbejdere). 2. Voksne borgere i Korskærparken med type 2 diabetes (75 borgere med diabetes og 175 borgere i risiko for diabetes) 3. Voksne type 2 diabetikere med kort uddannelse og nedsat egenomsorg (40 borgere med type 2 diabetes) 1 Egenomsorg i forhold til type 2 diabetes betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv ved: At deltage aktivt i egen behandling At søge viden At administrere medicin At måle blodsukkersukkerniveauet flere gange dagligt i forbindelse med medicinsk behandling At være opmærksom på symptomer ved for højt og lavt blodsukkerniveau Have sunde livsstilsvaner i forbindelse med kost og motion Indgå i et konstruktivt samarbejde med sundhedsprofessionelle ved at gå regelmæssigt til kontrol og få kontrolleret langtidsblodsukker, blodtryk, fedtstoffer i blodet, nyrefunktion, øjne og fødder (Sundhedsstyrelsen, 2006 side 5) 5

Aktiviteter og tilbud 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Delprojekt 1: Delindsats 1: Indsatsen for udviklingshæmmede med type 2 diabetes Indsatsen for målgruppen udviklingshæmmede med type 2 diabetes består af to niveauer. Det første niveau er, at alle medarbejderne skal kompetenceudvikles og niveau to er, at der skal uddannes 20 diabetesnøglepersoner. Effekten af indsatsen skal komme til udtryk i forhold til, hvorvidt baseline i Kostkompasset har rykket sig i positiv retning. To niveauer i indsatsen: 1. Kompetenceudvikling af alle medarbejdere i Voksenservice for udviklingshæmmede 2. Nøglepersonuddannelse til et udvalgt team i Voksenservice for udviklingshæmmede Kompetenceudvikling af medarbejderne i Voksenservice for udviklingshæmmede Kompetenceudviklingen fandt sted ved afvikling af to heldagstemadage i 2010. På temadagene var der fokus på Viden om symptomer på type 2 diabetes til opsporing Viden om særlige problemstillinger i forhold til målgruppe Viden om følgesygdomme Viden om forebyggelse af komplikationer Viden om håndtering af egenomsorg Håndtering af for lavt/højt blodsukker Håndtering ved bevidstløshed og lign. Nøglepersonuddannelsen afviklet i 2010-2011 I projektet er der blevet etableret et team bestående af diabetesnøglepersoner. Deres opgave er, at fungere som ressource- og sparringspartnere for de øvrige medarbejdere via faglig supervision. Det er desuden deres opgave at holde sig fagligt opdateret og videreformidle ny viden til deres kollegaer i forhold til emnerne diabetes, kost og motion. I begyndelsen var den kommunale diabetessygeplejerske tilknyttet teamet som faglig sparringspartner. Denne stilling er dog blevet nedlagt i 2012. Kostkompasset Borgere tilknyttet Voksenservice for udviklingshæmmede fik i forbindelse med projektets opstart og afslutning målt deres kostvaner ved redskabet kostkompasset. I delprojekt 1 og projektet Tosset med Sundhed har sundhedsgruppen igangsat en række sundhedsfremmede aktiviteter, der har indflydelse på kostparamenterne, der indgår i kostkompasset. 6

Igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter i forskellige tilbud inden for Voksenservice for udviklingshæmmede A-huset I A-huset har fokus været på at oprette tilbud om fysisk aktivitet. I projektet tilbydes borgerne tilknyttet A- huset svømning, folkedans og bowling en gang ugentligt. Ved projektets afslutning afprøves tilbuddet omkring Linedans ProAktiv I ProAktiv har der ligeledes været fokus på at tilbyde borgerne motionsaktiviteterne svømning, mavedans, bowling samt fitness en gang ugentligt. Ved projektets afslutning er tilbuddet om stolemotion lige igangsat fra november mdr. 2012 Kantinen på ProAktiv I delprojekt 1 er det blevet besluttet, at kantinen i ProAktiv kun serverer sund mad til medarbejdere og brugere af stedet. Kantinen udbyder salatbar, fedtfattige smørrebrød, frugt og sunde snacks. Der er desuden en mulighed for at købe en fedtfattig madpakke med hjem til aftensmaden. Kantinen sælger derfor ikke slik, sodavand, kage og is. Ungdomskollegiet I ungdomskollegiet er der igangsat flere former for aktiviteter. Desuden er der tilkoblet to motionsmedarbejdere, der er til stede to gange om ugen. De igangsætter aktiviteter som fitness, cykle-, gå- og løbeture. Derudover er der blevet indkøbt Nintendo wii. På Ungdomskollegiet er der desuden taget initiativ til at oprette en kokkeskole, hvor brugerne af ungdomskollegiet lærer om sund mad hver tirsdag. Deltagerne har to gange i projektperioden stillet op til det lokale Hannerupløb. Del indsats 2: Differentieret indsats til borgere med type to diabetes i Bydelssundhedsprojektet i Korskær. I projektet blev der ansat en sundhedskoordinator, der blev aflønnet 7 timer om ugen af projektet og tre timer om ugen af Bydelssundhedsprojektet. Sundhedskoordinatoren samt koordinatoren i Korskærparken har modtaget diabetesnøglepersonuddannelsen sammen med nøglepersonteamet i Voksenservice for udviklingshæmmende. I projektet har sundhedskoordinatoren haft stor fokus på opsøgende aktivitet målrettet borgere med anden etnisk baggrund en dansk med type 2 diabetes. Et formål med den opsøgende aktivitet er, at motivere målgruppen til et sundhedstjek samt de aktiviteter, der er igangsat i projektet. Sundhedstjekket blev udført af sundhedskoordinatoren. I sundhedssamtalen var der fokus på måling af blodsukker, blodtryk, vægt, fedtprocent, muskelmasse, BMI, vejledning i forhold til kost, motion og rygestop. En stor del af sundhedstjekket bestod af en sundhedssamtale omkring type 2 diabetes og borgernes generelle sundhed. Derudover vejledede sundhedskoordinatoren borgerne i at tage kontakt til den praktiserende læge eksempelvis i forhold til at få kontrolleret blodsukkerniveauet eller reguleret deres medicin. Sundhedskoordinatoren kunne også ledsage deltagere til eksempelvis lægebesøg eller til det patientrettede tilbud på Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter (delprojekt 3). Sundhedskoordinatoren opgave var ligeledes at informere, introducere og hjælpe borgerne med at deltage 7

i igangværende motionstilbud. Derudover var opgaven også at igangsætte nye tilbud eksempelvis madlavningshold for borgere med type to diabetes. Desuden blev sundhedskoordinatoren benyttet til at skabe bro fra det patientrettede tilbud på (delprojekt 3) over til eksempelvis motionstilbud eller madlavningsholdene i lokalsamfundet. I en periode på et halvt år, havde sundhedskoordinatoren ikke lov til at foretage blodsukkermålinger pga. ændringer i lovgivningen. I denne periode blev tilbuddet omkring blodsukkermålingen varetaget af bl.a. Hjerteforeningen. Da projektet blev påbegyndt, var der tilbud af sundhedstjek hver uge. I det sidste år var der tilbud omkring sundhedstjek hver 14. Dag, som angivet i projektbeskrivelsen. Sundhedstjekket er nu et blivende tilbud forankret under bydelssundhedsprojektet. Aktiviteter i delprojekt 2 Sundhedskoordinatoren, der udfører sundhedstjek, har i projektperioden igangsæt madlavningshold, faciliteret motiobstilbud, planlagt og afviklet temadage. Desuden har sundhedskoordinatoren siden efteråret 2012 tilbudt alle beboere i lokalområdet et forebyggende hjemmebesøg. Sundhedstjek Sundhedstjek ved Hjerteforening: Hjerteforeningen er blevet anvendt, da de må foretage blodsukkermålinger i den periode, hvor sundhedskoordinatoren ikke måtte foretage blodsukkermålinger. Tre dage hvor der er blevet udbudt sundhedstjek: 10. aug. 2012 25. okt.. 2012: sundhedstjek som en del af sundhedsugen i Korskærparken 28. okt. 2012 sundhedstjek som en del af sundhedsugen i Korskærparken Foredrag ved Diabetesforeningen 26. Maj 2011: Foredrag om diabetes. Hvad er type 2 diabetes og hvordan kan sygdommen forebygges. Derudover var der madboder samt DVD fremvisninger af filmen Et godt liv med diabetes på flere sprog Foredrag omkring smerter og symptomer ved Indvandremedicinsk klinik i Odense 16. Nov. 2012 oplæg omkring smerter/ symptomer og sammenhæng mellem krop og psyke Foredrag om kost og diabetes ved diætist Foredrag om sund kost Opstart af Kostgrupper Madlavningshold bestående af syv kvinder med anden etnisk baggrund sammen med en diætist Madlavningshold bestående af seks diabetiker sammen med en diætist (opstart 1. jan 2012) Madlavningshold bestående af seks diabetiker samt ægtefælder og en diætist (opstart 1. sep. 2012) Hjemmebesøg På baggrund af erfaringer fra de forebyggende hjemmebesøg for borgere 75 år eller ældre samt fra erfaringerne fra sundhedstjekkene er koordinatorfunktionen i 2013 blevet udvidet til også at omfatte opsøgende hjemmebesøg i borgernes eget hjem. I samtalen, der er baseret på den motiverende samtale, er der fokus på livsstil og livsindhold. Hvis borgerne har diabetes henvises borgerne til sundhedstjekket. I projektet er der i perioden blevet afviklet 76 forebyggende 8

hjemmebesøg. Del indsats 3: Patientrettede tilbud til socialt udsatte borgere med type 2 diabetes I projektet er der blevet etableret et tværfagligt diabetesteam, som i projektperioden og fremadrettet varetager det patientrettede tilbud målrettet socialt udsatte borgere med type 2 diabetes i Fredericia Kommune. En aktivitet i projektet har været at sammensætte et målrettet forløb med fokus på at øge målgruppens egenomsorgsevne. En anden aktivitet har været, at finde frem til specifikke måleredskaber, der konkret måler på indsatsens virkning. Tilbuddet var placeret på Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter. Indsatsen bestod af fysisk træning med fokus på at forbedre borgernes fysiske funktionsevne samt kropsopfattelse. Deltagerne trænede på det samme tidspunkt, men med et individuelt fokus i forhold til deres specifikke målsætning. Derudover var indsatsen koncentreret om, at borgerne via indsatsen får viden, praktiske erfaringer og redskaber i forhold til at skabe struktur og systematik i deres hverdag og deres håndtering af type 2 diabetes. Eksempelvis udarbejdede deltagerne døgnrytmeskemaer og ugeplaner for at fokusere på håndtering af type to diabetes i forhold i hverdagen. Deltagerne blev tilbudt vejledning ved en diætist ved behov. Diætisten havde i indsatsen fokus på, at borgerne fik en kropslig og praktisk erfaring med kosten. I projektets opstartsfase, var der også tilknyttet en psykolog til indsatsen, hvor deltagerne havde samtaler med psykologen. Dette blev ændret til, at psykologen det sidste halve år gav terapeuterne sparring og supervision i forhold til deres indsats. Dette blev gjort, da det terapeutiske tilbud ikke kommer til at være en integreret del, at indsatsen fremadrettet. Derfor er der fokuseret på at give terapeuterne redskaber til, hvordan deres rolle er i forhold til målgruppen herunder, hvornår de skal anbefale deltagerne selv at opsøge en psykolog I opstarten var deltagerne tilknyttet projektet et år med fremmøde 2 x 1½ time pr. uge. Efter seks måneder foregik der en langsom udslusning til motionstilbud. Dette er blevet nedjusteret i projektperioden, da fokus har ændret sig til, at borgerne i stedet for kun at træne på GenoptræningsCentret skal tilknyttes mere permanente trænings- og motions tilbud. 9

Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 2 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 3 og patientoplevede erfaringer Projektets formål Projektets formål er at fremme social lighed i sundhed blandt forskellige udsatte målgrupper med type 2 diabetes. Formålet understøttes i projektet gennem fire mål. Projektets mål: 1. De særligt udsatte borgere med type 2 diabetes opnår større viden om betydningen af at leve et sundt liv samt øger deres egenomsorg 2. Forebygge/udskyde senkomplikationer hos de særligt udsatte borgere med type 2 diabetes ved tidlig diagnosticering og forebyggende vejledning, behandling og pleje. 3. De kommunale medarbejdere i Voksenservice for udviklingshæmmede oplever øget faglig kompetence således at kvaliteten i pleje og omsorg af handicappede med type 2 diabetes øges. 4. Øge viden- og erfaringsudveksling på tværs i organisationen. De resultater, der er opnået gennem de tre delprojekter viser, at projektets mål er opnået. Dog er der ikke i projektet opstillet specifikke succeskriterier i forhold til målet om at øge viden- og erfaringsudveksling på tværs af organisationen eller om projekter er med til at forebygge / udskyde senkomplikationer blandt udsatte borgere med type to diabetes. I projektets tre delprojekter anvendes nedenstående metoder til at dokumentere projektets virkning Delprojekt 1 Delprojekt 2 Interview med leder for Vokseservice for udviklingshæmmede Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte i Voksenservice for udviklingshæmmede. Spørgeskemaet fokuser på deltagernes kompetencer og udbytte i forhold til temadagene herunder om de anvender diabetesnøglepersonerne Måling af ændringer i borgernes kostvaner ved anvendelse af Kostkompasset ved opstart og afslutning Kvantitativ beskrivelse af antal borgere, der har benyttet sig af sundhedstjek Kvantitativ beskrivelse af antal deltagere til temadage og igangsatte aktiviteter Spørgeskemaundersøgelse af deltagernes tilfredshed med sundhedstjekket og sundhedskoordinatorfunktionen Interview med to borgere, der har benyttet sig af indsatser tilknyttet delprojekt 2. Interviewene er sammenskrevet til to cases 2 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 3 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 10

Delprojekt 3 Kvantitativ opsamling af borgernes måleresultater i forbindelse med opstart, afslutning og opfølgning af indsatsen ud fra de testredskaber, der anvendes i indsatsen Mål 1: De særligt udsatte borgere med type 2 diabetes opnår større viden om betydningen af at leve et sundt liv samt øger deres egenomsorg Resultater fra delprojekt 2 viser, at borgerne, der er bosiddende i lokalområdet Korskær har fået øget deres viden om at leve et sundt liv og øget deres egenomsorgsevne i forhold til type to diabetes. Tilfredshedsundersøgelsen med de borgere, der har benyttet sig af tilbuddet omkring sundhedstjek viser, at borgerne deltager i sundhedstjekket for at forbedre deres sundhed. 75 % af deltagerne gør efter sundhedstjekket en aktiv indsats for at forbedre deres egenomsorgsevne eksempelvis ved at spise sundere eller ved at dyrke mere motion. Denne vurdering understøttes af to interviews gennemført med brugere af sundhedstjekket. En væsentlig årsag til, at de anvender tilbuddet er den sundhedspædagogiske tilgang, de mødes af ved sundhedstjekket. Borgerne fortæller, at kommunikationsformen og den relation, der skabes mellem dem og sundhedskoordinatoren medfører, at de igangsætter specifikke adfærdsændringer og får lyst til at deltage i forskellige motions- og kosttilbud. Målet om, at særligt udsatte borgere med type 2 diabetes opnår større viden om betydningen af at leve et sundt liv samt øger deres egenomsorg, er ligeledes opnået gennem indsats 3. Resultaterne fra delprojekt 3 viser, at deltagerne forbedrer deres fysiske, sociale og mentale egenomsorgsevne. 84,6 % af deltagerne forbedrer deres BMI 85 % reducerer deres vægt 53,6 % har forbedret deres gangdistance. 80 % af deltagerne har forbedret deres oplevelse af, hvorvidt de føler sig i stand til at håndtere deres diabetes, 73,3 % har forbedret deres evne til at varetage den rutinemæssige pasning af diabetes 73,3 % har forbedres deres evne i forhold til, hvorvidt de er i stand til at møde den udfordring, det er at styre deres diabetes. Mål 2: Forebygge/udskyde senkomplikationer hos de særligt udsatte borgere med type 2 diabetes ved tidlig diagnosticering og forebyggende vejledning, behandling og pleje. I projektet er der ikke indsamlet specifik viden om, hvorvidt projektet har medført forebyggelse eller udskydelse af senkomplikationer. Der har i projektet været fokus på at forebygge senkomplikationer igennem de aktiviteter, som er igangsat på tværs af de tre delprojekter. Eksempelvis ved sundhedstjekket (delprojekt 2), beslutningen omkring etableringen af en sund kantine (delprojekt 1) og fokus på at borgerne efter udslusning fra det patientrettede tilbud til borgere med type 2 diabetes fortsat er fysisk aktive (delprojekt 3). Mål 3: De kommunale medarbejdere i Voksenservice for udviklingshæmmede oplever øget faglig kompetence således at kvaliteten i pleje og omsorg af handicappede med type 2 diabetes øges. Resultaterne fra delprojekt 1 viser, at medarbejderne fået har øget deres faglige kompetencer. 73 % af 11

medarbejderne svarer, at de har fået øget deres viden omkring diabetes. Som en del af projektet svarer medarbejderne, at de er blevet opmærksomme på kostens betydning i forhold til type 2 diabetes. Dette fokus på kostens betydning ses bl.a. i forhold til de aktiviteter og tiltag, der er igangsat i projektet eksempelvis etablering af en sund kantine. 49 % af alle medarbejderne i Voksenservice for udviklingshæmmede svarer, at deres kompetencer indenfor diabetes i høj eller meget høj grad stemmer overens med de behov, som de oplever i deres hverdag. I projektet er der blevet uddannet diabetesnøglepersoner. Disse nøglepersoner tilkendegiver, at de føler sig kompetente til at varetage deres funktion. De svarer, at deres kollegaer benytter sig af deres viden og funktion. Dog svarer kun 48 % af de øvrige medarbejdere, at de benytter diabetesnøglepersonerne. Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem deltagelse i temadagene omkring diabetes og anvendelse at diabetesnøglepersonerne. I delprojektet er der ligeledes igangsat og etableret aktiviteter, der på sigt understøtter målet omkring at forebygge og udskyde senkomplikationer eksempelvis ved at tilbyde borgerne at deltage i motionsaktiviteter samt gennem sundhedsfremmende rammer som etablering af en sund kantine. Anvendelse af Kostkompasset viser, at 95 % deltagerne i delprojekt 1 ved afslutning har forbedret deres baseline i forhold til de otte elementer, der indgår i kostkompasset. At borgerne, der er tilknyttet Voksenservice for udviklingshæmmede for forbedret deres kostvaner, kan bevirker, at eventuelle senkomplikationer til type 2 diabetes forebygges eller udskydes. Mål 4:Øge viden- og erfaringsudveksling på tværs i organisationen. Delprojekt 1 har bevirket, at Voksenservice for udviklingshæmmede på tværs af organisationen, har haft en tværgående fokus på at øge medarbejdernes viden og kompetencer i forhold til håndtering af type 2 diabetes. Derudover har der været et fælles fokus på at skabe sundhedsfremmende miljøer og tilbud på tværs af de fagafdelinger, der er tilknyttet Voksenservice for udviklingshæmmede Projektet har bevirket, at der på tværs af de tre fagområder, der har deltaget i projektet, er kommet et øget fokus på processen omkring videndeling og hinandens fagkompetencer. Eksempelvis anvendes sundhedskoordinatoren i delprojekt 2 i forbindelse med afslutning og udslusning af borgere i delprojekt 3 til motionstilbud. Det tværfaglige diabetesteam der er tilknyttet delprojekt 3 har bidraget med undervisning af medarbejderne i delprojekt 1. Projektet har derved været med til at øge viden og erfaringer omkring type 2 diabetes på tværs af organisationen samt at udnytte de specifikke faglige kompetencer. Casebeskrivelserne viser også, at projektet har været med til at styrke overgangen mellem det patientrettede tilbud til borgere med type to diabetes og udslusningen til motionstilbud i civilsamfundet eksempelvis ved anvendelse an sundhedskoordinatoren som brobygger. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Delprojekt 1: Voksenservice for udviklingshæmmede Indsatsen i del 1 er målrettet mod at øge medarbejdernes kompetencer og viden omkring type to diabetes. Målet er, at medarbejderne føler sig kompetente i forhold til at kunne vejlede og rådgive borgere, der er udviklingshæmmede omkring håndtering af type to diabetes. Et fokus i projektet er, at de udviklingshæmmede borgere forbedrer deres baseline på de parametre, der indgår i kostkompasset 4. Delprojekt 1 er et tværgående projekt for de fagafdelinger, der er tilknyttet Voksenservice for udviklingshæmmede. 4 http://www.altomkost.dk/services/materialer_og_undervisning/kostkompasset/forside.htm 12

Tabel 1: Organisationsdiagram Voksenservice for udviklingshæmmede Succeskriterier i indsats 1 Medarbejderniveau Borgerniveau 85 % af de ansatte i Voksenservice for udviklingshæmmede har gennemført kompetenceudviklingsforløbet (deltaget i to temadage). 75 % af de ansatte i Voksenservice for udviklingshæmmede føler sig kompetente til at tage vare på de udviklingshæmmedes type 2 diabetes samt rådgive dem. 60 % af de ansatte i Voksenservice for udviklingshæmmede oplever øget faglig kompetence 90 % af de ansatte, der har gennemført en nøglepersonsuddannelse føler, at de er kompetente ressourcepersoner for øvrige medarbejdere 80 % af de udviklingshæmmede har forbedret deres baseline Kostkompasmåling efter tre år. Resultater af spørgeskemaundersøgelse omkring kompetenceudvikling Resultaterne er indsamlet og baseret på interview med teamlederen for Voksenservice for udviklingshæmmede, fokusgruppeinterview med sundhedsgruppen og spørgeskemaer uddelt til alle medarbejdere i Voksenteam for udviklingshæmmede. 44 % af medarbejderne har besvaret spørgeskemaet. Dette er en lav en svarprocent, så besvarelserne kan ikke anvendes til at sige noget generelt omkring indsatsen. Deltagelse i temadage 126 af de i alt 160 medarbejdere i voksenservice for udviklingshæmmede har deltaget i de to temadagene. Det svarer til at ca. 79 % af medarbejderne har deltaget. Målet om, at 85 % af medarbejderne skal have 13

deltaget i en temadag, er derfor ikke opfyldt. Det bør dog bemærkes, at der samtidig med afvikling af temadagene skete strukturelle ændringer i Voksenservice for udviklingshæmmede, hvor der blev tilknyttet nye afdelinger under Voksenservice for udviklingshæmmede, der tidligere have været tilknyttet Region Syddanmark. Dette har betydet, at medarbejdere i disse afdelinger ikke har kunnet deltage i den første temadag, der blev afholdt. Hvis der kun ses på den gruppe af medarbejdere, som har været tilknyttet Voksenservice for udviklingshæmmede i hele projektperioden, har stort set alle deltaget i en temadag. Blandt de nye afdelinger har ca. 60 % deltaget i en temadag. Udbytte af temadage 49 (69 %) medarbejdere ud af 71, der har besvaret spørgeskemaet, har deltaget i temadagene. Blandt dem, der har angivet, at de har deltaget i en temadag, er der 73 % der svarer, at de har fået øget viden efter deltagelse i temadagen. Dog har størstedelen angivet kun at have fået øget viden i mindre grad. 69 % siger, at de på temadagen har fået redskaber, som de benytter i deres hverdag. Som ved øget viden angiver størstedelen dog, at de kun bruger redskaberne i mindre grad i deres hverdag. Målet om, at 60 % af medarbejderne skulle opleve øgede faglige kompetencer er således opfyldt i projektet. Figur 2 og 3 viser medarbejdernes udbytte af temadagen i forhold til hhv. viden og redskaber til brug i dagligdagen. Figur 2: Føler du at din viden om sundhed og diabeteshåndtering er blevet større efter deltagelse i temadagen? 4% 27% 16% Ja i meget høj grad Ja i høj grad Ja i mindre grad Nej slet ikke 53% N = 49 14

Figur 3: Har temadagen givet dig redskaber indenfor sundhedsfremme og diabeteshåndtering, som du bruger i din hverdag? 2% 16% 31% Ja i meget høj grad Ja i høj grad Ja i mindre grad Nej slet ikke 51% N = 49 Blandt dem, der siger, at de bruger redskaber og viden fra temadagen i deres hverdag, er de typiske svar, at temadagen har hjulpet til at skabe større fokus på kost. Personalet er blevet mere bevidst om at arbejde med sundhed i hverdagen. Temadagen har givet viden om kost og diabetes og betydet at personalet i højere grad end tidligere opfordrer til motion. Personalet benytter redskaber som Y-tallerknen, kostkompasset, kostpyramiden og nøglehullet i dagligdagen. Disse redskaber bruges både til kostplanlægning og til at skabe dialog med de udviklingshæmmede om kost. Blandt dem, der siger, at de ikke benytter værktøjer fra temadagen i deres hverdag er den primære grund, at de ikke føler, de har fået ny viden på temadagen. Nogle har også givet udtryk for, at de ikke fandt undervisningen relevant, fordi de ikke kunne relatere det til netop deres arbejde med udviklingshæmmede. En person skriver, at personen i forvejen vidste det, der blev sagt på temadagen, men, at det alligevel er godt at få sat fokus på det og diskutere det. Faglige kompetencer 49 % af alle medarbejderne siger, at deres kompetencer indenfor diabetes i høj eller meget høj grad stemmer overens med de behov, de oplever i deres hverdag. 46 % svarer, at deres kompetencer i nogen grad stemmer overens med de behov de oplever. Kun 5 % af medarbejderne siger, at deres kompetencer i lav eller meget lav grad stemmer overens med de behov, de oplever i deres hverdag. Se figur 4. 15

Figur 4: I hvor høj grad føler du at dine kompetencer indenfor sundhedsfremme og diabeteshåndtering stemmer overens med de behov de oplever i din hverdag? 1% 4% 16% 46% 33% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad N = 71 De medarbejdere, som har deltaget i en temadag føler i højere grad, at deres kompetencer i høj eller meget høj grad stemmer overens med de behov, de oplever i deres hverdag. Næsten alle dem, der siger, at deres kompetencer indenfor sundhedsfremme kun i lav eller meget lav grad stemmer overens med de behov, de oplever i deres hverdag, har ikke deltaget i en temadag. Se figur 5. Figur 5: Opfattelse af egne kompetencer i forhold til deltagelse i temadage 60,00% 57% 50,00% 40,00% 37% 39% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 22% 5% I meget høj grad 25% 8% 5% 0% 2% I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Har deltaget i temadag (N = 47) Har ikke deltaget i temadag (N = 24) I hvor høj grad føler du at dine komepencer inden for sundhedsfremme og diabeteshåndtering stemmer overens med de behov du oplever i din hverdag? N = 71 24 % angiver, at de vurderer, de mangler nogle kompetencer i forhold til at arbejde med sundhed blandt de udviklingshæmmede. Se Figur 6:. 16

Figur 6: Føler du, at du mangler nogle kompetencer for at arbejde med sundhed blandt udviklingshæmmede? 24% Ja Nej 76% N = 71 Igen er der forskel blandt medarbejderne i forhold til om de har deltaget i en temadag. Hvor der blandt dem, der har deltaget i en temadag kun er 11 %, der føler, at de mangler kompetencer i forhold til at arbejde med sundhedsfremme blandt de udviklingshæmmede, er dette tal for de medarbejdere, der ikke har deltaget i en temadag 50 %. Se figur 7 Figur 7 Mangler kompetencer i forhold til deltagelse i temadag 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 11% Ja 89% 50% 50% Føler du at du mangler nogle kompetencer for at arbejde med sundhed blandt udviklingshæmmede? Nej Har deltaget i temadag (N = 47) Har ikke deltaget i temadag (N = 24) N = 71 De medarbejdere, der vurderer, at de mangler kompetencer i forhold til at arbejde med sundhed blandt udviklingshæmmede svarer, at det er viden i forhold til konkrete problemstillinger, f.eks. hvad der kan gøres i forhold til kørestolsbrugere. Der er også flere, der svarer, at de mangler viden om, hvordan de kan motivere såvel de udviklingshæmmede og deres kolleger og de pædagogiske handlemuligheder, hvis en beboer virkelig ikke vil spise sundt (eller spise i det hele taget). Nogle angiver også, at de mangler tid i hverdagen for at kunne arbejde med sundhed. 17

Målet om, at 75 % af de ansatte føler sig kompetente til at varetage og rådgive udviklingshæmmede omkring type 2 diabetes er opfyldt, da 76 % siger, at de ikke mangler kompetencer på dette område. Størstedelen af medarbejderne siger også, at de føler deres kompetencer stemmer overens med det behov, de oplever, omend 46 % svarer, at deres kompetencer kun i nogen grad stemmer overens med det behov, de oplever. Diabetesnøglepersonuddannelsen 11 personer har i spørgeskemaet angivet, at de er uddannet diabetesnøgleperson. Dvs., at 44 % af de medarbejdere, som har været på diabetesnøglepersonuddannelsen, har besvaret spørgeskemaet. Medarbejdere, der ikke er uddannet diabetesnøgleperson, udgør 60 personer i undersøgelsen. Diabetesnøglepersoner om deres egne kompetencer som nøglepersoner Diabetesnøglepersonerne er blevet spurgt om i hvor høj grad, de føler sig fagligt kompetente til at være diabetesnøgleperson. Kun en føler sig i mindre grad fagligt kompetent som diabetesnøgleperson. De andre har sagt, at de i høj grad (syv personer) eller meget høj grad (tre personer) føler sig fagligt kompetente som diabetesnøgleperson. Ingen har svaret slet ikke. 90,1 % af nøglepersonerne oplever, at de er fagligt kompetente til at varetage deres funktion, derved er målet om, at 90 % af diabetesnøglepersonerne føler sig kompetent som ressourcepersoner opfyldt. Dog er det et sparsomt datagrundlag, at denne vurdering er baseret på. Figur 8 viser diabetesnøglepersonernes vurdering af deres faglige kompetencer som diabetesnøgleperson. Ud fra disse besvarelser er målet om, at 90 % af diabetesnøglepersonerne føler sig som kompetente ressourcepersoner for deres kolleger opfyldt. Figur 8: Føler du dig fagligt kompetent til at være diabetesnøgleperson? Antal 8 7 6 5 4 3 2 1 0 7 3 1 0 Ja i meget høj grad Ja i høj grad Ja i mindre grad Nej slet ikke N = 11 En medarbejder angiver, at mangle kompetencer i forhold til at være diabetesnøgleperson. Medarbejderen svarer bl.a., at der har været rigtig god undervisning, og der er ikke specifikke områder, der er mangelfulde, men det ville være rart med en opfølgning. 18

Diabetesnøglepersonerne er positive omkring deres kompetencer som nøgleperson. Dette afspejles også i Diabetesforeningens egen evaluering af uddannelsen for medarbejdere Voksenservice for udviklingshæmmede (inkl. to medarbejdere fra delprojekt 2), hvor alle besvarelserne er i den positive ende af skalaen, i forhold til udbytte og relevans af undervisningen. Syv af nøglepersonerne angiver, at deres kolleger benytter sig af deres viden som nøglepersoner, men kun i mindre grad. En siger i høj grad og tre siger slet ikke. Diabetesnøglepersonerne siger, at de giver råd og vejledning, når deres kolleger henvender sig med konkrete spørgsmål vedrørende diabeteshåndtering. Desuden benytter både diabetesnøglepersonerne selv og deres kolleger sig af det materiale, som er blevet udleveret på nøglepersonuddannelsen. Benyttelse af nøglepersonerne blandt medarbejderne 48 % af de, der ikke er uddannet nøgleperson angiver, at de ikke benytter sig af en diabetesnøgleperson. 28 % svarer, at de benytter en diabetesnøgleperson. men kun sjældent og 22 % har angivet, at de benytter en nøgleperson nogle gange eller ofte. Figur 9 viser hvor mange af de andre medarbejdere, der benytter sig af diabetesnøglepersonen. Figur 9: Benytter dig nogen gange af diabetesnøglepersonerne på din arbejdsplads? 5% 48% 17% 30% Ja ofte Ja nogen gange ja men sjældent Nej aldrig N = 60 Sådan benyttes diabetesnøglepersonerne De personer, der angiver, at de benytter sig af diabetesnøglepersonen på deres arbejdsplads, benytter dem i høj grad til råd og vejledning i forhold til konkrete spørgsmål eller problemstillinger i forbindelse med diabetes og kost, herunder også opskrifter og fødevaregrupper. Desuden er der flere, der skriver, at diabetesnøglepersonen indgår i eller er ansvarlig for kostplanlægningen på stedet. Enkelte har også skrevet, at diabetesnøglepersonens viden bliver delt med de andre medarbejdere på fællesmøder. Årsager til ikke at benytte sig af diabetesnøglepersoner Blandt dem, der svarer, at de ikke benytter sig af en diabetesnøgleperson, er der tre grupper af årsagsforklaringer, der går igen hos flere medarbejdere. Den ene er personer, der i forvejen mener, de har et godt kendskab til diabetes, og derfor ikke har behov for den ekstra støtte, de kan få fra diabetesnøglepersonerne. Den anden gruppe siger, at de ikke benytter diabetesnøglepersonerne, fordi de ikke ved, hvem det er eller ikke vidste, at der var en diabetesnøgleperson på deres arbejdsplads. Et par medarbejdere siger også, at de ikke ved, hvilke kompetencer diabetesnøglepersonerne har, eller hvordan 19

de kan drage nytte af dem. Den sidste forklaring, der går igen for flere besvarelser er, at medarbejderne ikke har oplevet et behov for at benytte diabetesnøglepersonen. Udbytte af diabetesnøglepersoner i forhold til deltagelse i temadag Der ser ud til at være en sammenhæng mellem personalets deltagelse i temadage og det at benytte sig af nøglepersonerne. De, der har været på temadag, benytter i sig højere grad af diabetesnøglepersoner end de, der ikke har været på en temadag. 71 % af dem, der ikke har været på en temadag siger, at de aldrig benytter sig af en diabetesnøgleperson. Blandt dem, der har deltaget i en temadag, er der kun 36 %, der aldrig benytter sig af en diabetesnøgleperson, se figur 10. I alle kategorier af ja til at benytte diabetesnøglepersoner er der en større andel blandt dem, der har deltaget i en temadag, sammenlignet med dem, der ikke har deltaget i en temadag. Dette tyder på, at det, at have deltaget på en temadag har skabt et fokus på at arbejde med sundhedsfremme blandt udviklingshæmmede, som har medført, at medarbejderne i højere grad er opmærksom på at benytte sig af diabetesnøglepersonen på deres arbejdsplads. Figur 10: Benytter diabetesnøglepersoner i forhold til deltagelse i temadag 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 71% 36% 36% 20% 16% 13% 8% 0,0% Ja ofte Ja nogen gange ja men sjældent Nej aldrig Benytter du dig nogen gange af diabetesnøglepersonerne på din arbejdsplads? Har deltaget i temadag (N=36) Har ikke deltaget i temadag (N= 24) N = 60 Kostkompasset I projektet har medarbejderne og borgere i Voksenservice for udviklingshæmmede målt på virkningen af deres indsats ved anvendelse af kostkompasset. 20

Kostkompasset 5 Kilde: altomkost.dk (2013) Kostkompasset er gennemført på 105 borgere i forbindelse med opstart af projektet. Disse 105 udgør projektets baseline. Ved projektets afslutning gennemførte 81 af de 105 borgere kostkompasset. Dvs., at der er gennemført opfølgning på 77 % af borgere. Af de 81 borgere, der har deltaget i skemaerne både ved opstart og afslutning konstateres en forbedring hos 77 på et eller flere parametre. Hvilket svarer til, at ca. 95 % har forbedret deres baseline. Et betyder, at succeskriteriet om, at 80 % af de udviklingshæmmede borgere har forbedres deres baseline i Kostkompasset er opnået. Der er forskellige årsager til, hvorfor der er ikke er sket opfølgning på alle borgerne. I de fleste tilfælde, er der ikke sket en opfølgning, hvis borgerne ved baseline ikke selv var i stand til at udfylde kostkompasset. Hos de borgere har medarbejderne i stedet givet en mundtlig tilbagemelding Generelt er det gældende for alle borgerne, der er bosiddende i bofællesskaber, at de i dagligdagen skal være fysik aktive jf. aktiviteterne i indsatsen, hvor motion er blevet integreret i hverdagen. Derudover tilbyder kantinen, hvor borgerne får mad fra kun sund mad. Eksempel på tiltag og beslutninger. Der serveres kun kager og andet lækkert i weekenden. Der skal altid stå en frugtskål fremme Sodavand er blevet en fredag - og lørdagsdrik og er blevet erstattet med vand og light saft Tilbud om cykelture i sofacykel ½ times motion i hverdagene et tilbud Hjemmevejlederne har arrangeret gå og løbeture flere gange ugentlig, og der bliver, når tiden tillader det, gået og cyklet sammen med beboerne på hjemmedagene. Erfaringer fra delprojekt hos Voksenservice for udviklingshæmmede En vigtig erfaring, som medarbejderne har fået i projektet er, at de ikke skal forsøge at bestemme over de udviklingshæmmede. Løftede pegefingre giver en stor risiko for, at der opstår en barriere. Eksempelvis at de udviklingshæmmede reagerer med oprør. Flere af medarbejderne har givet udtryk for, at tvinge de udviklingshæmmede til sundhed, i nogle tilfælde har været den direkte årsag til, at de udviklingshæmmede borgere i stedet har gjort det modsatte, f.eks. ved at starte en kageklub. 5 http://www.altomkost.dk/services/materialer_og_undervisning/kostkompasset/forside.htm 21

Erfaringer fra projektet viser, at det er vigtigt, at inddrage de udviklingshæmmede borgere til selv at finde motivationen for at leve sundt og se gevinsten i forhold til deres type 2 diabetes. Sundhed er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, men det kan godt være et middel til at opnå noget andet. Medarbejderne har desuden gjort opmærksom på, at sundhed skal integreres i hverdagen og de aktiviteter, der tilbydes borgerne for at undgå at sundhed og korrekt diabeteshåndtering nedprioriteres i forbindelse med travlhed. Flere medarbejdere har givet udtryk for, at de generelt skal være bedre rollemodeller herunder at det er en prioritering, der skal være enighed om på tværs af organisationen. Udover at det er en ledelsesmæssig opgave kan nøglepersonerne også spille en rolle i forhold til at sætte sundhed og diabeteshåndtering på dagsordenen. Projektet viser netop, at det er vigtigt, at personalet bliver gjort opmærksom på muligheden for at benytte en diabetesnøgleperson i forhold til at få råd og vejledning. Det skal tydeliggøres hvem, der er diabetesnøgleperson og hvad funktionen kan anvendes til. Delprojekt 2 Korskærparken I projektet er der opsat nedenstående succeskriterier Succeskriterier 50 % af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med type 2 diabetes eller i risiko for type 2 diabetes får foretaget en blodsukkermåling. 90 % af de, der gennemfører en blodsukkermåling modtager en sundhedssamtale. 70 % af borgerne, der bruger sundhedskoordinatoren i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet er tilfredse og oplever et bedre koordineret forløb. Der iværksættes min. fem aktiviteter i Korskærparken for beboere med type 2 diabetes over en treårig periode. 50 beboere i Korskærparken deltager pr. temadag/workshop. I projektet er der opgjort, hvor mange borgere i lokalområdet, der mødte op til regelmæssige sundhedstjek ved sundhedskoordinatoren. Der er i projektet 115 borgere, der regelmæssigt møder op ved sundhedskoordinatoren og får foretaget et sundhedstjek. Dette gør de for at få kontrolleret deres blodsukkerniveau i forhold til om det er blevet forbedret eller at de holder det stabilt. Sundhedskoordinatoren indsamlede i forbindelse med sundhedstjekkene oplysninger omkring brugernes køn, alder, etnicitet, blodsukkerniveau og de tiltag, der iværksættes i forbindelse med sundhedstjekket. De regelmæssige sundhedstjek Kønsfordelingen Der er 81 (70,4 % )kvinder og 34 (29,6 %) mænd, der har benyttet sig af sundhedstjek i projektperioden Aldersfordeling Der er oplyst alder på 109 af deltagere. Gennemsnitalderen for projektdeltagerne er 53 år med en spredning fra 18 til 84 år. 22

Etnicitet 41(35,7 %) af deltagerne er etniske danskere og 73(63,5 %) af deltagerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Ved en deltagere, er der ikke angivet etnicitet Blodsukkermåling Seks af borgerne, der regelmæssig går til sundhedstjek, har fået stillet diagnosen diabetes efter at de er blevet opsporet i sundhedstjekket. De har efterfølgende regelmæssigt fået tjekket deres blodsukkerniveau ved sundhedskoordinatoren. 12 af deltagerne er i forvejen diagnosticeret med type 2 diabetes. En stor del af indsatsen i forbindelse med sundhedstjekkene var, at opfordre borgerne til at opsøge deres egen læge i forbindelse med at blive udredt for andre sygdomme eller tilstande, som sundhedskoordinatoren fik mistanke om. Sundhedskoordinatoren tilbød at følge borgerne til egen læge lægen, hvis de havde et ønske derom. 46(40 %) af de borgere, der deltog i sundhedstjek er blevet aktive deltagere i nogle af de aktiviteter, der udbydes i bydelssundhedsprojektet eller i de aktiviteter bl.a. madholdene, der blev etableret i forbindelse med projektet. Der er i lokalområdet Korskær bosiddende 364 borgere over 17 år med anden etnisk baggrund end dansk. Målet om, at 50 % af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig af sundhedstjekket er ikke opnået i projektet. I alt har 73 (20 %) borgere med anden etnisk baggrund end dansk benyttet sig af tilbuddet som er bosiddende i lokaleområdet. Efter sundhedstjekkene blev der gennemført en efterfølgende sundhedssamtale med alle borgere omkring deres resultater. Derved er målet omkring gennemførelse af sundhedssamtale med 90 % af de borgere, der gennemfører et sundhedstjek opnået. En stor del af borgerne er blevet henvist til deres praktiserende læge for nærmere udredning. Derudover har sundhedskoordinatoren haft fokus på at støtte borgerne i forhold til livsstilsændringer eksempelvis gennem motion og kostvejledning. Som en del af projektet har sundhedskoordinatoren sammen med borgerne taget initiativ til at oprette tre madlavningshold, der udover har sundhedskoordinatoren motiveret deltagerne til at oprette motionstilbud i den lokale motionsforening. Tilfredshed med tilbuddet I løbet af vinteren 2012 er de beboere, der er kommet til Sundhedstjek, blevet bedt om at svare på nogle få spørgsmål om deres oplevelse af sundhedstjek. Da tilfredshedsundersøgelsen blev gennemført havde 81 deltagere foretaget et sundhedstjek. Af de 81 deltagere svarede 28 deltagere, at de oplever tilfredshed med tilbuddet. Mange svarer, at det er en rigtig god idé og enkelte har tilføjet, at det er rart, at det foregår i lokalområdet, hos én de kender og føler sig tryg ved. På grund af den meget lave svarprocent, kan det kun vurderes, at de 28 borgere, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen er tilfredse med sundhedstjekket og koordinatorfunktionen. Derved er der usikkerhed om, hvorvidt målet omkring at 70 % af borgerne er tilfredse og oplever et bedre forløb er opnået. Hvorfor deltager de? Størstedelen af deltagerne svarer, at de kommer for at forbedre deres sundhed eller for at følge op det forrige sundhedstjek. Alle på nær en enkelt har fremadrettet planer om at gøre noget for deres sundhed, primært i forhold til deres kost- og motionsvaner. 23