Konkrete eksempler på andre Frivilligcentre Kommuner hvor frivilligcentre har fået lokaler stillet til rådighed og økonomi i forhold hertil Samlet oversigt, uddybet længere nede. Kommune/ Frivilligcenter Hus stillet til rådighed? Budget fordeling Økonomi (i årlige tal) Hus størrelse Andre foreninger i huset? Halsnæs Ja Kommune udover Herlev Ja Kommune udover hus: 416.860 Aktivitetspulje: 626.533 hus: 150.000 (plus forbrug) Aktivitetspulje: 500.000 570 m 2 Ja 480 m 2 Nej Aalborg Nej Frivilligcenteret afholder selv udgift til hus, men der tages højde for dette i støtten hus: ukendt Støtte fra kommunen: ca. 1.133.000 Ukendt Ja Greve Ja Kommune udover. hus: Større kommunalt hus. Midler fra kommune: 350.000 800 m 2 Ja Gladsaxe Ja Kommunalt frivilligcenter hus (inkl. Forbrug): 105.100 Udgifter i øvrigt: 653.900 Ukendt Nej (dog faste foreninger, med fast leje tilknyttet) *Det er uklart hvorvidt huset, frivilligcenteret holder til i, er kommunalt ejet, men kommunen afholder ikke udgifterne til huset udenom støtten til frivilligcenteret Der skal lige knyttes to bemærkninger til dokumentet. For det første, er husleje, som det er nævnt i dokumentet og i punkterne nævnt ovenfor, altid inkluderet forbrug og forsikringer. 1
Uddybende omkring enkelte aftaler: Halsnæs: - Beliggende i kommunalt hus (betaler ikke husleje) - Lægger sammen med kommunal indsats (voksen psykiatri) - Elektronisk bookingsystem, så foreninger selv har adgang til huset Ordningen omhandler et foreningernes hus som deles ligeligt mellem Frivilligcenter Halsnæs og Voksenstøtte. Voksenstøtte er Halsnæs Kommunes social psykiatri indsats, som er en helt igennem kommunalt organisation, men med en gruppe tilknyttede frivillige, som er medlem hos Frivilligcenter Halsnæs. Samarbejdet om huset er derfor et synergi projekt, hvor frivilligcenteret hjælper Voksenstøtte med at skaffe frivillige til deres indsats. Udgifterne til huset og forbrug (el, vand, varme) afholdes af kommunen, og berører ikke det tilskud som kommunen i forvejen giver frivilligcenteret i støtte til deres. Huset er delvist finansieret af 18 midler. Værdien af disse udgifter tillægges dog i den officielle støtte, som kommunen bidrager med til frivilligcenteret overfor staten. (Dette skyldes, at frivilligcenteret for at kunne modtage grundfinansiering fra staten gennem FRIG-puljen skal kunne vise, hvad kommunen støtter centeret med). Al indvendig og udvendig renovation af huset, samt forbedringer i huset, afholdes af frivilligcenteret for egen regning, og uden kompensation fra kommunen. Dog med den undtagelse at Voksenstøtte selv står for at reparere faciliteter (vaskemaskine osv.) som er nødvendige for, at de kan levere deres indsats. Der er 43 frivillige sociale foreninger tilknyttet frivilligcenteret. Derudover er der lavet en løsning, hvor frivilligcentret fungerer som vidensbank for alle slags foreninger (også ikke sociale foreninger i kommunen). Foreningerne der er tilknyttet frivilligcentret, kan gennem et online bookingsystem booke lokaler døgnet rundt i huset (såfremt lokaler er ledige). Der er otte lokaler i varierende størrelse man kan booke, og to køkkener. Adgang til huset opnås ved at køre et kort igennem en kortlæser. Kort er udleveret til alle tilknyttede foreninger. Frivilligcenteret har tilknyttet i alt fem medarbejdere. Her er tre ansat på normale vilkår, en er ansat som flexjobber i 40 timer om ugen (betalt gennem kommunen) og en er ulønnet virksomhedspraktikant, som er startet i centeret som frivillig i et samarbejde mellem Frivilligcenter Halsnæs og Voksenstøtte. Indbyggertal i kommunen: 31.049 (2016) Herlev: - Kommunen betaler husleje i privat hus - 20 flexmedarbejder stillet til rådighed af kommunen (som kommunen betaler) Udgifterne til huset og forbrug (el, vand, varme) afholdes af kommunen og berører ikke det tilskud, som kommunen i forvejen giver frivilligcenteret i støtte til deres. Værdien af disse udgifter tillægges dog i den officielle støtte, som kommunen bidrager med til frivilligcenteret overfor staten. (Dette skyldes at frivilligcenteret, for at kunne modtage grundfinansiering fra staten gennem FRIG-puljen, skal kunne vise hvad kommunen støtter centeret med). Alle udgifter i forbindelse med huset, afholdes af kommunen, herunder også inkluderet udvendig og indvendig renovering, rengøring og forsikringer. 2
Frivilligcenter Herlev får, udover huset, også stillet en 20 timers flexmedarbejder gratis til rådighed af kommunen, i forbindelse med opgaver i huset. Kommunen betaler dermed denne ansattes løn, udenom det budget der er stillet til rådighed fra kommunen, efter samme princip som huset. Indbyggertal i kommunen: 28.423 (2016) Aalborg: - Frivilligcenter betaler selv husleje - Mange andre foreninger med fast adresse og mødetider i huset - Booking af lokaler styres af frivilligcentret - Fire flexmedarbejdere stillet til rådighed af kommunen (som kommunen betaler) Frivilligcentret i Aalborg er medtaget i denne oversigt, da deres opbygning divergerer lidt fra den traditionelle. Frivilligcentret indgår nemlig i De frivilliges hus, som er et større hus, hvor flere foreninger i kommunen har formelt hjemsted. Frivilligcentret afholder selv udgifter til huset, men der tages højde for disse udgifter, i støtten fra kommunen. Således er en del af centrets støtte fra kommunen altså reserveret til husleje og forbrug. Det totale budget for centret er årligt omkring 1.7 millioner kroner, hvoraf kommunen tegner sig for en tredjedel af dette. Resten kommer fra ministerielle fonde. I centret har man tre fuldtidsmedarbejdere og den studentermedhjælper på deltid ansat ud fra budgettet fra kommunen. Derudover er der ansat fire deltidsmedarbejdere i flexjobs, som er en udgift kommunen tegner sig for udenom budgettet. Derudover er der to fuldtidsmedarbejdere ansat i projektstillinger, som finansieres gennem særlige projektmidler. Huset indeholder 12 kontorarbejdspladser, som medarbejderne i centret gør brug af. Derudover er der tre mødelokaler med plads til mellem otte og 40 mennesker, køkken og kantine samt fire kontorpladser, som stilles til rådighed for de frivillige foreninger. Der er 350 frivillige sociale foreninger tilknyttet frivilligcentret, hvoraf 50 har hjemsted på adressen. Foreningerne får adgang til lokalerne gennem en aftalekalender, som frivilligcentret bestyrer. Der bor cirka 210.000 borgere i kommunen. Greve: - Beliggende i kommunalt hus (betaler ikke husleje) - Samlet frivillige indsatser (også ikke sociale) i ét stort hus - Kommunale konsulenter på folkeoplysningsområdet tilknyttet selve huset fast - Elektronisk bookingsystem, så foreninger selv har adgang til huset (såfremt de er godkendte som folkeoplysende) Grundet en ny ordning afholdes udgifter til hus og forbrug nu udelukkende af kommunen. Indtil 30. april 2016 blev disse udgifter afholdt af frivilligcentret selv, men centret har for nylig lavet en ny aftale om konstellationen i huset. Dermed har centret ikke længere sine egne lokaler, men er flyttet til Greve Borgerhus, hvor de nu har driftsrollen i forbindelse med dette hus. Støtten fra kommunen til huset udgør altså nu medfinansieringen på 350.000 kroner, husleje og forbrug, samt udlån af tre medarbejdere, som nu har fast base i huset. De 350.000 bruges til aktiviteter, samt til at afdække centerlederens løn. Frivilligcentret har 350 tilknyttede foreninger, hvoraf omkring 100 er faste brugere i huset. I huset forefindes 16 lokaler af varierende størrelse. Huset er 800 m 2, og består af to store sale og 12 mindre lokaler, samt køkken. Der er plads til mellem 140 til 6 mennesker i de forskellige lokaler, og alle foreninger har gratis adgang til lokalerne, såfremt de er godkendte som 3
folkeoplysende. Foreningerne booker lokaler gennem et elektronisk bookingsystem, eller gennem frivilligcentret. Frivilligcentret har en frivilligkoordinator/frivilligcenterleder ansat, samt tre kommunale medarbejdere tilknyttet. Man har villet samle alle frivilligindsatser i et hus, hvorfor sammensætningen af ansatte er en frivilligkoordinator på det sociale område (centerlederen), en idrætskonsulent, samt to kommunale konsulenter på folkeoplysningsområdet. Der bor cirka 48.000 borgere i kommunen. Gladsaxe: - Kommunalt frivilligcenter - Elektronisk bookingsystem, så foreninger selv har adgang til huset - Alle udgifter til lønninger, aktiviteter og husleje betaler af kommunen - Fordele og ulemper ved denne konstellation oplistet til sidst i dokumentet Frivilligcenteret i Gladsaxe er kommunalt, og har derfor ikke egen bestyrelse. I 2015 var det totale budget for huset 759.000 kroner, som alle kom direkte ud af kommunens budget. Af dette udgjorde 105.100 kroner budgettet til hus, forbrug og forsikringer, mens 653.900 kroner udgjorde budgettet til to fuldtidsansatte, en selvhjælpskoordinator (som deles med frivilligcenteret i Lyngby-Taarbæk) og aktiviteter. Størrelsen af huset kendes ikke, men rammerne for frivilligcentret er en gammel villa i Bagsværd, som består af to etager. I stueetagen forefindes to lokaler, som lejes ud til foreningerne. Begge er handikapvenlige, med et handikap venligt køkken tilknyttet. Der er plads til 15-30 mennesker i lokalerne, alt efter hvilken aktivitet der er tale om. Ligeledes forefindes der på stueetagen et kontor, hvor medarbejdere og frivillige har adgang til to computere og kopimaskine. Første sal består af to kontorer, hvoraf det ene lejes ud til foreninger, og kan rumme 10 mennesker. 1. salen er ikke handicap-venlig. Der er cirka 60 foreninger, som frivilligcentret yder støtte til, og af disse har 25 selv adgang til huset ved nøgle og kode til alarmen. Disse foreninger har fast booking på lokalerne udenfor centrets åbningstid, og har derfor mulighed for selv at komme til, når medarbejderne er gået hjem. Der bor cirka 67.000 borgere i kommunen. Af hensyn til den anderledes frivilligcenter konstruktion, er der her opstillet en liste med fordele og ulemper ved denne konstruktion, som frivilligcenterlederen selv har oplistet. Fordele Lettere vej til at samarbejde med kommunale institutioner/områder Stabil drift (ikke afhængig af statslige puljer, lettere uberegnelig styring og kommunalt tilsagn fra år til år) Ulemper Ikke så mange puljer at søge på det frivillige område (da man typisk skal være forening for at kunne søge) f.eks. PUF og uddannelsespuljen. Ingen bestyrelse i huset, som lederen kan sparre med og inddrage i udviklingen af huset. Dvs. foreningernes engagement i huset kan være sværere at sikre. (Fordele og ulemper kan nogen gange være to sider af samme sag. For en velfungerende, kompetent bestyrelse er en fordel, mens en ikke så kompetent en af slagsen kan være en vældig ulempe. 4
Naturligt at tænke samarbejde med kommunen på social- og sundhedsområdet om f.eks. selvhjælp og henvisning af borgere. Vi har f.eks. samarbejdet med forebyggelsescentret i alle de år, jeg har været leder her (8 år), har tæt samarbejde med Rusmiddelscentret og det psyko-sociale område. Har god forståelse for, hvem der sidder med hvilke områder i kommunen, og blik for, hvor der kunne være nye samarbejdsmuligheder, i takt med at den kommunale organisation udvikler sig. Mange anledninger til at fungere som brobygger, og skabe forståelser for hinandens verdner (forening og kommune) i kontakten med forskellige ansatte og frivillige. Af og til (men sjældnere end jeg havde troet) kan det være uhensigtsmæssigt at være kommunalt ansat frivillighedskoordinator, i relation til en specifik forening eller borger, hvor jeg skal navigere loyalitetsspørgsmål, ift. Det at være kommunalt ansat, og samtidig tale foreningernes sag/synspunkt. Gladsaxe gennemfører hvert år en undersøgelse blandt deres foreninger, hvor de spørger om de hellere vil have et privat frivilligcenter. Hvert år siger de nej tak. 5