24. APRIL 2015 NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE Højesteret fandt i en ny dom, at den nærliggende risiko for, at brugeren af en maskine i forbindelse med rengøring samlede denne forkert, hvorved brand kunne opstå, burde have været indset af producenten. Der forelå derfor en konstruktionsfejl, idet maskinen ikke havde den sikkerhed, som man med rette kunne forvente, og det var derfor uforsvarligt at bringe et produkt, der indebar en sådan fare, i omsætning. Det forhold, at det i den skriftlige betjeningsvejledning var anført, at det var vigtigt, at maskinen blev samlet på en bestemt måde, hvilket ville have forhindret branden, medførte ikke, at ansvaret bortfaldt. Egen skyld fra skadelidte, der bl.a. havde efterladt kogende fritureolie i 10 min. uden opsyn, hvorunder branden opstod, blev heller ikke tillagt betydning. P solgte friturekogere til bl.a. pølsevogne og pavilloner, der serverer fastfood. En sådan pavillon, der var ejet af A, udbrændte, da der gik ild i friturekogeren kort tid efter, at A's medarbejder havde rengjort denne og tændt for friturekogeren. A's forsikringsselskab F udbetalte godt 1 mio. kr. i erstatning til A og gjorde herefter regres over for P. Skaden måtte antages at skyldes, at A's medarbejder efter rengøring af friturekogeren havde samlet denne forkert, således at en hulrist blev placeret under varmelegemerne, hvilket forhindrede sidstnævnte i at være dækket af olie. Der blev derfor afgivet for høj varme, som kunne antænde dampe fra fritureolien. Når friturekogeren blev solgt, medfulgte en betjeningsvejledning, hvoraf bl.a. fremgik: "Før apparatet tages i brug første gang - Placer varmelegemer nederst og derefter hulpladen.
2/6 24. APRIL 2015 VIGTIGT! Varmelegemerne skal være dækket af olie og dækpladen (med huller) skal være monteret over varmelegemerne, når den er tilsluttet strøm. " I forbindelse med syn og skøn udtalte en skønsmand bl.a., at det ville være "meget simpelt at udbygge apparatet, så opvarmning af fritureolien ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet". Skønsmanden gav udtryk for, at der ved konstruktionen af friturekogeren ikke var taget fornødent hensyn til, at en bruger på grund af "den menneskelige uvilje til at sætte sig ind i forholdene" kunne komme til at samle friturekogeren forkert efter rengøring, uden at læse betjeningsvejledningen eller modtage fornøden instruktion. F gjorde under retssagen navnlig følgende gældende: - Det forhold, at friturekogeren var konstrueret på en sådan måde, at der kunne ske fejlmontering ved samling efter rengøring, således at der kunne opstå brand, måtte anses som en defekt. - Friturekogeren var ikke forsynet med en sikkerhedsanordning til imødegåelse af brandfaren. - Skønsmandens konklusion om friturekogerens indretning støttede F's anbringende om, at friturekogeren var behæftet med en defekt/fejlkonstruktion. - Trods betydelig risiko for omfattende tingsskader og personskader havde producenten valgt blot at fremhæve den rette anbringelse af dækplade og varmelegeme i betjeningsvejledningens afsnit "Ugentlig rengøring". Da en papirvejledning ikke nødvendigvis følger friturekogeren, kan producent/mellemhandler ikke antage, at den daglige bruger modtager information om, hvorledes maskinen sikkerhedsmæssigt korrekt skal betjenes. Dette kunne være sikret ved f.eks. påtrykning af piktogrammer direkte på friturekogeren. P gjorde navnlig følgende gældende: - Det forhold, at et produkt kunne have været designet på en bedre og mere sikker måde, indebærer ikke i sig selv, at det oprindelige design nødvendigvis er defekt. Der henvistes til princippet i produktansvarslovens 5, stk. 2, samt "Plumrose-dommen", som Højesteret afsagde i 2011 1. - Det måtte tillægges afgørende vægt, at der fulgte en betjeningsvejledning med friturekogeren, hvoraf fremgik, at det var vigtigt at samle friturekogeren således, at varmelegemerne var dækket af både dækplade og olie. - Derimod kunne det ikke tillægges betydning, at en betjeningsvejledning kan bortkomme. Det er helt sædvanligt for både husholdningsredskaber m.v. til forbrugere og for erhvervsmæssige maskiner til professionelle, at det forudsættes, at brugeren sætter sig ind i brugsanvisningen. Producenten må kunne forudsætte, at en senere bruger følger den vejledning, som følger med produktet, jf. også forudsætningsvis "Plumrose-dommen". - Det skærper kravet til brugerens agtpågivenhed, at der i denne sag var tale om professionelt udstyr til erhvervsmæssig brug. Skadelidte var ikke en forbruger, som kom til skade i sit eget køkken men en professionel erhvervsdrivende, der anvendte professionelt maskinel i sin virksomhed. - Skadelidte (pavillonens indehaver) havde pligt til at sikre, at hans medarbejder (som fejlbetjente friturekogeren) var blevet fyldestgørende instrueret i, hvorledes hun sikkerhedsmæssigt fuldt for- 1 Højesteretsdommen er kort gengivet i UfR 2012.114H, mens den noget længere landsretsdom med angivelse af faktum m.v. fremgår af FED 2008.20Ø.
3/6 24. APRIL 2015 svarligt skulle betjene friturekogeren, jf. arbejdsmiljølovens 17, stk. 2. (Der henvistes også til 16 om tilsyn og 38 om tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt). - Det er for produktansvar alene afgørende, om produktet kan anses som defekt på det tidspunkt, hvor det bliver bragt i omsætning. Det er uden betydning, om produktet måske på et senere tidspunkt må anses som defekt på grund af f.eks. efterfølgende udvikling og erfaring. Parterne anførte tillige en lang række yderligere anbringender. Der var enighed om, at når friturekogeren var samlet forkert, kunne man ikke tilberede fødevarer til kunderne. Som følge af varmelegemets forkerte placering ville stænkskærmen ikke kunne placeres. Hvis man alligevel forsøgte at placere stænkskærmen, ville friturekurvene ikke kunne komme ned til olien, hvorfor fødevarerne ikke kunne steges. Såfremt man valgte at bruge friturekogeren uden stænkskærmene, ville kogende og fedtet fritureolie frit springe op af kogekarret og "flyve" rundt i lokalet og svine dette til. Med skønsmandens ord ville det være "noget griseri", og det ville man i praksis ikke gennemføre. Dertil kom, at når stænkskærmen ikke var monteret, manglede den anordning, hvorpå man skulle hænge friturekurvene, når fritureolien, efter at fødevarerne var blevet stegt, skulle løbe af fødevarerne, inden de kunne anrettes og serveres. Man kunne altså ikke anvende friturekogeren, når den var samlet forkert. Men i perioden indtil man gik i gang med at tilberede fødevarer, var det muligt at tænde for friturekogeren og derved gøre olien klar til stegning. I denne periode, og indtil man opdagede, at man ikke kunne tilberede fødevarer på denne måde, var der risiko for, at brand kunne opstå det sted, hvor varmelegemet som følge af forkert montering stak op over olien og dermed kunne antænde oliedampe. Vestre Landsret lagde afgørende vægt på, at friturekogeren var solgt til erhvervsmæssig brug, og at der ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning med instruktion i korrekt brug (herunder samling) af friturekogeren. Landsretten fandt, at F ikke havde bevist, at P på det tidspunkt, hvor friturekogeren blev leveret, havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren kunne være årsag til brand. P havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at friturekogeren på grund af en konstruktionsfejl led af en defekt, da den blev bragt i omsætning. P blev derfor frifundet. Denne dom blev imidlertid omgjort af Højesteret, som ved dom af 14. april 2015 fandt, at P var erstatningsansvarlig efter reglerne om produktansvar, og at F's regreskrav derfor var berettiget. Højesteret lagde ifølge dommens præmisser vægt på følgende: - Friturekogeren anvendes til erhvervsmæssig tilberedning af fødevarer og skal ifølge betjeningsvejledningen rengøres grundigt hver uge. - Rengøring forudsætter, at varmelegeme og hulrist flyttes fra disse deles respektive placering i kogekarret. - Der er en "betydelig risiko" for brand efter antænding af brandfarlige oliedampe, hvis friturekogeren samles forkert, således at varmelegemet placeres oven over hulristen. - Højesteret finder, at producenten burde have indset, at der var en "nærliggende risiko" for, at en bruger af friturekogeren kunne samle den forkert med den nævnte betydelige risiko for brand. - Det ville være ukompliceret at konstruere friturekogeren således, at den ikke kunne tændes, hvis den var samlet forkert. Konstruktionen er da også efterfølgende blevet
4/6 24. APRIL 2015 ændret således, at hulristen ikke længere kan placeres forkert under varmelegemet. - Højesteret finder på denne baggrund, at friturekogeren er behæftet med en konstruktionsfejl, i hvilken anledning det anføres: formentlig navnlig kombinationen af følgende forhold: 1. Såfremt friturekogeren samles forkert efter rengøring, er der en "betydelig risiko" for, at brand kan opstå. - Friturekogeren har ikke den sikkerhed, som man med rette kan forvente. - Det var uforsvarligt at bringe et produkt, der indebar en sådan fare, i omsætning. - Det forhold, at det i den skriftlige betjeningsvejledning var anført, at det var vigtigt, at varmelegemerne var dækket af olie, og at hulristen skulle være monteret over varmelegemerne, kan efter Højesterets opfattelse ikke medføre, at P af den grund skulle være fri for ansvar. - P er derfor erstatningsansvarlig for skaden efter de almindelige erstatningsretlige regler om produktansvar. - Der er ikke grundlag for at nedsætte erstatningen eller lade den bortfalde på grund af egen skyld. Højesteret fandt altså, at friturekogeren trods betjeningsvejledningen og trods det forhold, at den skulle anvendes erhvervsmæssigt af professionelle, led af en konstruktionsfejl, som gjorde den defekt i produktansvarsretlig forstand. 2. Dette er ikke en tilfældig eller som udgangspunkt sjældent forekommende risiko. Tværtimod nævner Højesteret, at friturekogeren ifølge betjeningsvejledningen skal rengøres grundigt hver uge. Der opstår altså regelmæssigt og ofte en situation, hvor der er risiko for, at friturekogeren bliver samlet forkert, med deraf følgende betydelig risiko for brand. 3. Under disse omstændigheder foreligger der dét, som Højesteret omtaler som "nærliggende risiko" for, at brugeren af friturekogeren kan samle den forkert med betydelig risiko for brand. 4. Visse maskiner vil efter deres art og karakter altid indebære risici. Dette gælder eksempelvis visse former for rundsave, fileteringsmaskiner, arbejde med ætsende væsker, etc. I så fald må man formentlig i et vist omfang acceptere, at brugeren af den pågældende maskine skal passe særlig godt på for at undgå, at skade opstår. I Højesteret var F repræsenteret af advokat Allan Kvist-Kristensen, mens P var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kopi af såvel den nye højesteretsdom som den indankede landsretsdom (FED 2013.13V) vedhæftes. ---oo0oo--- Når Højesteret er nået til dette resultat i modsætning til landsrettens frifindende dom, skyldes det I denne sag kunne maskinen en friturekoger imidlertid relativt let og ukompliceret konstrueres således, at den nævnte nærliggende risiko for, at maskinen blev samlet forkert med betydelig risiko for brand til følge, blev elimineret. Også dette element indgår udtrykkeligt i Højesterets ræsonnement for, at der foreligger produktansvar.
5/6 24. APRIL 2015 I en sådan situation, hvor friturekogeren kan blive samlet forkert, hvor dette medfører nærliggende risiko for, at brugeren samler maskinen forkert, og betydelig risiko for at brand derved opstår, og hvor denne nærliggende risiko relativt let og ukompliceret kunne have været elimineret, finder Højesteret, at der foreligger en konstruktionsfejl. Og under disse omstændigheder har Højesteret fundet, at det ikke fritog for ansvar, at det i betjeningsvejledningen var anført, at det var vigtigt, at varmelegemerne var dækket af olie, og at hulristen skulle være monteret over varmelegemerne. Efter min opfattelse indebærer den nye højesteretsdom ikke, at der nødvendigvis foreligger produktansvar i alle situationer, hvor en maskine bliver farlig/kan forvolde skade, hvis en betjeningsvejledning ikke følges. Dette ville være en for vidtgående fortolkning af højesteretsdommen og ville tillige stemme dårligt med den kun få år gamle Plumrose-dom. Som nævnt ovenfor angår Højesterets nye dom i Friturekoger-sagen en situation, hvor der ofte og regelmæssigt opstår en situation, hvor brugeren af det pågældende produkt er i nærliggende risiko for at betjene maskinen forkert, og hvor en sådan fejlbetjening af maskinen indebærer en betydelig risiko for skade. Det indgår endvidere som et element i dommen, at den nærliggende risiko kunne have været elimineret relativt let ved at ændre konstruktionen. Men hvis et eller flere af de nævnte elementer mangler, fører den nye dom ikke automatisk til, at der er produktansvar. Dette må afhænge af en konkret vurdering af alle øvrige elementer i den pågældende sag og efter omstændighederne er det muligt, at der ikke foreligger produktansvar i en sag, hvor skaden kunne have været undgået, såfremt brugeren havde fulgt producentens betjeningsvejledning, jf. også forudsætningsvis Plumrose-dommen fra 2011. ---oo0oo--- Det er næppe sandsynligt, at Højesterets nye dom i Friturekoger-sagen er udtryk for, at Højesteret har skiftet standpunkt i forhold til det, som man lagde til grund for mindre end 4 år siden i den på flere punkter principielle Plumrose-dom 2. Årsagen til de forskellige udfald af de to sager skal formentlig søges i de konkrete forskelle, der er på de to sager. Blandt de væsentligste forskelle kan nævnes: - I Plumrose-sagen forudsatte den pågældende skade (kød blev kontamineret af olie), at brugeren af kødhakkemaskinen gennem længere tid havde undladt at gennemføre den almindelige vedligeholdelse, som var foreskrevet i betjeningsvejledningen. Skade ville altså forudsætte længere tids forkert anvendelse i form af manglende vedligeholdelse. - I Friturekoger-sagen lægger Højesteret udtrykkelig til grund, at maskinen skal rengøres og derpå samles så ofte som hver uge, og ved den lejlighed opstår der risiko for, at maskinen samles forkert. I sagen med friturekogeren anså Højesteret herefter risikoen for, at en bruger samlede maskinen forkert med deraf følgende brandfare, som en "nærliggende risiko". - Det er ikke sikkert, at Højesteret i Plumrose-sagen har fundet risikoen for, at brugeren af kødhakkemaskinen gennem længere tid undlod at gennemføre sædvanlig vedligeholdelse af maskinen, hvorefter en pakning kunne blive utæt, og olie kunne trænge fra gearkassen ind til kabinettet med fødevarer, som en nærliggende risiko. Tværtimod forekommer det sandsynligt, at dette ikke er blevet anset som et ofte forekommende scenarium 3. - Såfremt der i Plumrose-sagen trængte olie fra gearkassen ind til fødevarekabinettet, kunne kødet blive dårligt med den følge, at visse kunder oplevede ubehag, herunder 2 Se om Plumrose-dommen vort nyhedsbrev af 11. oktober 2011 www.nnlaw.dk 3 Højesteret bemærker i Plumrose-dommens præmisser, at der i en periode på 14 år forelå reklamationer over ca. 20 af de i alt ca. 1.300 solgte kødhakkemaskiner.
6/6 24. APRIL 2015 eventuelt opkastninger og mavesmerter. Der skulle imidlertid indtages urealistisk store mængder af den pågældende olie, før der kunne foreligge risiko for alvorlig personskade. - Her overfor står risikoen for brand ved ild i en friturekoger nok som væsentlig mere farlig i relation til såvel personskade som tingsskade. I Plumrose-dommen anførtes det i landsrettens præmisser (der blev stadfæstet af Højesteret) bl.a., at konstruktionen ikke i sig selv var udtryk for en defekt. I den forbindelse nævnte landsretten, at maskinens akse og pakning var dele, der blev slidt ved brug, og at det fremgik af manualen, at disse dele løbende skulle undersøges og vedligeholdes, herunder ved udskiftning af pakning efter behov. Det er nærliggende at antage, at Højesteret er mere tilbageholdende med at statuere defekt i en situation, hvor skaden skyldes, at kunden gennem længere tid har undladt at gennemføre den foreskrevne undersøgelse og vedligeholdelse, og at sliddele bliver nedslidt til en grænse, hvor skade kunne opstå i modsætning til situationen i Friturekoger-sagen, hvor en skade kan opstå, også selv om maskinen var ny og stort set ubrugt, idet man ved den ugentlige rengøring kunne samle maskinen forkert med den følge, at brand kunne opstå. er en nærliggende fare for skade, og denne nærliggende fare relativt let kunne have været afværget ved et andet design, også selv om der i betjeningsvejledningen eller lignende var advaret mod den forkerte brug, der førte til skaden. Om forudsætningerne for et sådant ansvar konkret er opfyldt, må selvsagt afhænge af den enkelte sags individuelle omstændigheder. Det er nærliggende at antage, at jo mere "dagligdags" den pågældende anvendelse kan anses at være, jo oftere den farlige situation kan opstå, jo farligere den pågældende risiko er, og jo lettere det ville have været at undgå faren ved en mindre designændring, jo mere tilbøjelig vil domstolene være til at statuere ansvar. Herfra kan man dog ikke slutte, at det er uden betydning, om producenten i en betjeningsvejledning eller på lignende vis har advaret mod forkert anvendelse af produktet. Dette illustreres af Plumrose-dommen og de omstændigheder, der karakteriserer denne sag. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. De nævnte forskelle på de to sager (og der er også andre forskelle) gør det efter min opfattelse sandsynligt, at de forskellige udfald af de to sager ikke skyldes en ændret praksis ved Højesteret; men snarere må henføres til betydelige forskelle på de to sagers faktum. Sammenfatning Der er ikke tvivl om, at producenten efter Friturekoger-dommen kan ifalde ansvar efter reglerne om produktansvar, såfremt der ved en forkert brug af produktet, som relativt let/ofte kan opstå, MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Til- og framelding af nyhedsbrevet på www.nnlaw.dk eller bibliotek@nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNER- SELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.