Projekt brandkadetter - Blikke udefra



Relaterede dokumenter
Brandmand, det er meget helte-agtigt. Helle Rabøl Hansen. Evaluering af Projekt brandkadetter i Københavns Brandvæsen AARHUS AU UNIVERSITET

Brandkadetter i Danmark - Et projekt der giver mening..

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

PROJEKT. gennem ild og vand

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Den lille pris. Tiltagets titel Brandkadet 2670

Jeg kommer heller ikke i morgen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version jan. 2012

Fastholdelsesvejledning

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Der har været fokus på følgende områder:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Resultater: HR-afdelingen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2013 Elevtrivselsundersøgelsen

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BRANDKADET. Vidensindsamling om brandkadetprojekter i udsatte boligområder

Boost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

DEADLINE TIL SIKKER BY D. 14. APRIL 2016 SENDES TIL ANNE BALLE, SIKKER BY:

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

16. Orientering om Ungdomsbrandkorps

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Evaluering af; Obligatorisk Erhvervspraktik i 8. klasse

Ungeenheden Ringsted Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Bilag 4: Mailkorrespondance

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Mentor ordning elev til elev

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Resultater: Institut for Fysik

Hej Lone, Vedhæftet findes tre projektansøgninger til Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år fra Hovedstadens Svømmeklub.

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune

Mission, vision og værdier

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Q1 Hvor går du på KUU?

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Tryg base- scoringskort for ledere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

Der er 3 niveauer for lytning:

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Forskningstilknytning. PhD-studerende Charlotte Jonasson PhD-studerende Louise Hvitved Kvalitetschef Niels Nygaard

Mentorredskab 2 Personlig plan

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Susanne Minds Evaluator VIA University College Susanne Minds VIA

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Klik nu på pilen nederst i højre hjørne for at komme hen til de første spørgsmål.

Navigating in Higher. Bilag 2: Komplet spørgeskema med svar fra undervisere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Din personlige uddannelsesplan

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

HVAD ER SELV? Til forældre

Transkript:

Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 Projektbeskrivelse kort I nyere tid er der sket en stigning i hærværks- og chikanebrande i særlige boligområder i Københavns Kommune. I enkelte af disse tilfælde udsættes Københavns Brandvæsens indsatspersonel for stenkast, trusler og negative tilråb, der besværliggør den nødvendige indsats. Derudover oplever indsatspersonellet, at der er et større antal af mindre ildspåsættelser i disse boligområder end i resten af kommunen. Omvendt har nogle unge fra disse kvarterer negative erfaringer og oplevelser med myndighedspersoner, og det kan skabe anspændte og konfliktuelle stemninger i gademiljøet. Projekt Brandkadetters idé er at bygge bro mellem københavnske brandmænd og unge fra sær-

3 lige boligområder i København ved at tilbyde uddannelse til de unge som brandkadetter i brandvæsnets regi. Fra skoleelev til brandkadet Der var i løbet af evalueringsperioden (August 2011-maj ) 49 skoleelever tilknyttet Projekt Brandkadetter på i alt 4 hold. Eleverne blev rekrutteret på lokale folkeskoler i de boligområder i København, hvor man ønsker en bedre kontakt med lokalbefolkningen. Eleverne ansøger selv om jobbet som brandkadet. Det har været et mål i rekrutteringen, at gruppen af brandkadetter repræsenterer en mangfoldighed af sociale baggrunde, etnicitet og køn. Det er dog blevet tilstræbt, at halvdelen af kadetterne har en eller flere negative udfordringer i deres skole, lokaleområde eller familie. Projektets indhold Brandkadetterne gennemgår en kadetuddannelse, der indeholder 4 faser. Første fase er et grundforløb, hvor instruktører (brandmænd) underviser i elementære brandmandsfærdigheder og førstehjælp. Anden fase udgøres af en praktik, hvor brandkadetterne får tilknyttet en mentor fra brandmandskorpset. Brandkadetten følger mentoren i dennes vagtplan på brandstationen. Tredje fase udgøres af fritidsjob på brandstationen eller andetsteds i brandvæsenet. I fjerde fase tilknyttes brandkadetten ungdomsbrandkorpset. Mellem første og anden fase er der opvisninger, hvor kadetterne aflægger prøve. Brandkadetterne dimitterer efter opvisning nr. 2 og modtager diplom og vidnesbyrd. Evalueringens opgave Procesevalueringen har karakter af følgeforskning af Projekt Brandkadetters to centrale praksisaktanters udvikling: Brandkadetter og brandmænd. Der sættes særlig fokus på at følge hold 2, men der vil ligeledes blive trukket på informationer (i mindre omfang) vedrørende forløb af hold 1, 3, 4. Følgeforskningens resultater holdes op imod projektprocessens mål. Evalueringens data består af interviews, observationer og dokumentanalyser. Dette dokument er en pixi udgave af hovedrapporten Brandmand det er meget helteagtigt evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen.

4 Projektet en succes På baggrund af evalueringens analyser vurderes Projekt Brandkadetter samlet set som en succes ud fra tre hovedbegrundelser. For det første opfylder projektprocessen de formulerede formål om at skabe (begyndende) kontakt mellem brandvæsen og unge fra særlige boligkvarterer i København. For det andet vurderes det, at en stor del af de deltagende brandkadetter og brandmænd har haft positivt, udviklende udbytte af Projekt Brandkadetter i form af gensidig kendskab og dynamisk mester elev relation. Gennemførelsesniveauet for de første hold af brandkadetter ligger meget højt. 96 % af de rekrutterede skoleelever i projektet har gennemført grundforløb og praktiktid. For det tredje vurderes det, at for nogle deltageres vedkommende har Projekt Brandkadetter betydet radikale nye læringsdimensioner. Fra enkelte brandkadetters side i form af at tilegne sig oplevelser for livet og opnå praksisfærdigheder på højt niveau. Fra enkelte brandmænds side i form af at udvikle nære kendskaber til miljøer i Danmark, de efter egne udsagn har haft fordomme overfor.

5 I de følgende to afsnit uddybes de elementer i projektet, der har bidraget til at brandmænd og brandkadetter har oplevet det positivt at deltage i projektet. Action, arbejde og anerkendelse Brandmand, det er meget helte-agtigt Det lyder meget sådan heltemodigt og action-agtigt, så jeg synes, det er spændende og komme ud og se dem slukke ild og køre igennem alt med sirener og sådan noget (Dreng 8. klasse). Projekt Brandkadetter har stor tiltrækningskraft i de skoleklasser, der er blevet kontaktet. Langt flere elever har søgt om optagelse, end det har været muligt at optage. Det er især de spændingsprægede aspekter i brandmandsjobbet, der trækker ansøgere hos såvel piger som drenge. Altså jeg har altid haft en fascination af brandbiler og brandstationer og sådan noget. Det, tror jeg, stammer helt tilbage fra min børnehave, fordi den lå lige ved siden af en brandstation Hver gang man kunne høre brandbilerne komme, så løb vi ud til vejen så man kunne se dem (Pige 8. klasse). De actionprægede aspekter fortsætter med at være motivation for de optagede elever. Brandkadetterne oplever, at projektforløbet giver adgang til på tæt hold at observere og tage del i opgaver, der findes spændende og meningsfyldte. Udover det actionprægede indhold opleves projektet som en stor oplevelse for brandkadetterne, idet de inviteres ind i et stykke reelt voksenarbejde. Aktiviteterne er ikke imiteret voksenarbejde men deltagelse i virkelige brandmandspraksisser på nær opgaver, der indebærer åbenlyse fare. Ikke alene inviteres brandkadetterne ind i actionpræget brandmandsarbejde, men de fleste af kadetterne er blevet mødt med stor venlighed og anerkendelse på de lokale brandstationer, hvilket har betydet, at det for nogles vedkommende har været en oplevelse for livet at blive optaget som brandkadet. Det vurderes, at kernen i projektets succes netop har været den dynamiske samarbejdsrelation mellem brandmand og brandkadet. Relationen kan kaldes for en mester-elev relation, hvor brandmanden er mesteren, der instruerer, viser vej og giver og får respekt og tillid. Brandmændene og vagtmesteren forklarer mange ting, når vi er på udrykninger. De gør meget ud af, at jeg skal forstå tingene. Jeg bliver virkelig respekteret, selvom jeg kun er 14 år (Brandkadet/pige).

6 Fordomme på rejse Min indstilling er blevet vendt 180 grader. Jeg mærker succesen i dagligdagen. Når min kadet har været med ude i Mjølnerparken, så har vi fået positive tilråb (Instruktør/mentor). På trods af en vis skepsis blandt brandpersonalet, da projektet blev vedtaget, vurderes det at gruppen af brandmænd, der indgår i Projekt Brandkadetter eller på anden måde viser deres engagement, er støt voksende. Især blandt de brandmænd, der har meldt sig til mentorarbejdet, meldes der tilbage, at projektet har været en øjenåbner for dem. Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg var jo en af dem med rigtig mange fordomme, rigtig mange. Jeg har måttet æde rigtigt mange kameler undervejs. Alle mine fordomme er kommet til kort (Mentor). De fordomme, der for nogle brandmænds vedkomne er blevet udfordret, er f.eks. forestillinger om manglende engagement hos kadetfamilierne eller disciplinærproblemer hos kadetterne.

7 Minusser i projektet Selvom det vurderes, at projektet er succesfuldt, så er der forhold, der kan forbedres for at den positive udvikling forankres og gøres robust. Nedenfor nævnes to områder, der kalder på overvejelser og beslutninger: For det første ser den høje gennemførelsesrate, fra de første kadethold ser ud til at falde lidt på de efterfølgende hold. Det kan skyldes mulige forskelle i den måde, de gamle og nye skoler har udvalgt brandkadetter på. Det kan også have betydning, at projektets tilknyttede personale havde et meget tæt follow up på hver enkel brandkadet på de første to hold. Det betød, at når og hvis kadetter eller brandfolk havde problemer i projektforløbet, blev der interveneret for at løse udfordringerne. Det har der ikke været tilstrækkelig tid til med de efterfølgende hold pga. projektets naturlige ekspansion med nye hold, der starter hver 3. måned. For det andet ser brandkadetternes tilhørsforhold til Projekt Brandkadetter ud til at være løsere, når de når til projektets fjerde fase: Ungdomsbrandkorpset, og derfor er der er større frafald her end ved de øvrige faser. Tomandspartnerskabet mellem brandkadet og mentor ophører ved fjerde fase, hvilket kan få betydning for kadettens tilknytning til projektet. Tak fra evaluatorerne Det har som forskere været en meget spændende opgave at evaluere Projekt Brandkadetter. Vi siger tak for de åbne døre og den store velvillighed blandt kadetter og brandfolk til at dele ud af erfaringerne med et projekt, som er blevet beskrevet af en kadet som: Med venlig hilsen Helle Rabøl Hansen & Naja Kinch Sohn.en oplevelse for livet.

8 Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Lay-out: Knud Holt Nielsen