Dansk i indskolingen med Cooperative Learning

Relaterede dokumenter
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan for 4.klasse i dansk

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Animeret til læsning

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

Årsplan dansk - 3. klasse

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Læsepolitik for Snedsted Skole

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Klart på vej - til en bedre læsning

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015

Det handler bl.a. om:

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan dansk 1. klasse

LUS LæseUdviklingsSkema

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE Betina Bremer Jørgensen

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Årsplan for dansk Hus A

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Årsplan dansk 2. klasse

DB Evaluering oktober 2011

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Årsplan i fagene

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Sociale mål for 2. klasse

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Handleplan for læsning. Skals Skole

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Årsplan for 4.A Brobyskolerne, Allested-Vejle afd. Hanna Vett Indhold

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

(c) 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Faglig læsning i matematik

Årsplan for dansk i

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for dansk i 2. klasse

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Madopskrift forløbsvejledning

Pædagogisk værktøjskasse

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Læsning for begyndere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Transkript:

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Hjørring Februar 2013 v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk fag indskoling

Indhold Indblik Cooperative Learning Hvilke fordele? Anvendelse Afprøve Reflektere Praksis Hwa ka et nøt?

Fællesskab - Individualisme Samarbejde Forståelse og respekt for andre Dialog Fælles værdier Identitet Medbestemmelse Ligeværd Kundskaber Færdigheder Arbejdsmetoder Udtryksformer Fantasi Lyst Stillingtagen og handling Selvstændighed Indsigt i egen læring Arbejde i eget tempo Arbejde på passende niveau Individuelle hensyn

Lærings-trekanten How the brain learns af 2006 af David A. Sousa

Læring gennem fællesskab Børn motiveres bl.a. gennem et samspil med andre børn, hvor de kan få opfyldt deres behov for såvel at lære noget som at indgå i et socialt samvær. (Frønes 2002) Hjernen er social. Både kognitive og emotionelle dele af hjernen er aktive i læringen. (Kringelbach 2007) Det er nemmere at få lagret og senere genkalde sig ny viden, når tingene verbaliseres når der sættes ord og begreber på i samspil med andre

Der er forskningsmæssigt belæg for: Samarbejdende elever klarer sig bedre end elever i konkurrenceorienterede og/eller individualiserede undervisningssituationer Grupper hvor opgaverne er struktureret til samarbejde udviser størst interaktion og læringsudbytte Grupper der har fået direkte instruktion i de sproglige og sociale færdigheder, som er nødvendige, opnår de bedste resultater

Gruppearbejde bør tilrettelægges Eleverne sættes i en situation, hvor det er nødvendigt at samarbejde for at nå målet Eleverne lærer systematisk, hvordan de skal samarbejde Eleverne får systematisk feedback på deres samarbejde

Cooperativ - Collaborativ Cooperativ Fordeling af opgaven Afgrænsede ansvarsområder Kendt produktion Kendt mål Collaborativ Fælles opgave Fælles ansvar Nyt produkt Åbent mål

Grundlæggende elementer i CL Positiv afhængighed Alle gruppens medlemmer har unik betydning for gruppens samlede resultat Alle er aktive læringsfremmende interaktion Videndeling, sætte ord på problemløsning, fælles refleksion Fælles ansvar Individuelle svar, præsentation af gruppens løsning, rollefordeling Gruppeudvikling Gruppens medlemmer drøfter: fremgang, hvad virker, adfærd

Johnson & Johnson Cooperative Learning Institute, University of Minnesota Cooperative Learning handler om at samarbejde om et fælles mål - Eleverne arbejder sammen i små grupper med henblik på at maksimere egne og andres læring

Ikke alle grupper er cooperative Johnson og Johnson At være cooperative og udnytte gruppens fulde potentiale forudsætter at følgende fem essentielle elementer er implementeret i en omhyggeligt struktureret læringssituation: Positiv afhængighed (if one fails all fail) Individuel og gruppevis ansvarlighed (alle bidrager til at nå målet) Læringsfremmende interaktion (deler resurser, opmuntrer, italesætter) Hensigtsmæssig brug af sociale færdigheder (gruppeledelse) Gruppeudvikling (metarefleksion)

Et cooperativt samarbejde BANKO - BINGO Positiv afhængighed (if one fails all fail) Individuel og gruppevis ansvarlighed (alle bidrager til at nå målet) Læringsfremmende interaktion (deler resurser, opmuntrer, italesætter)

Spencer Kagan Spencer Kagan: www.kaganonline.com http://www.cooperativelearning.dk/

Fælles ansvar Evaluering Opsummering (parvis) Èn svarer for gruppen Sammenligning m. andre (to til fire) Kan du fortælle mig Lapper

Cooperativ evaluering - opsummering Gruppeinddeling (4-5) Hvert gruppemedlem tager en seddel Læs spørgsmålet hvis du kan svare, skriver du navn på bagsiden af sedlen Sedlen sendes videre (mod højre) til sidemanden Samme procedure gentages Fortsæt så længe der er sedler på bordet Efterhånden som sedlerne har været forbi alle lægges de tilbage i en bunke på bordet

Team (iflg. Kagan) 4 medlemmer Blandede Sammensat af læreren Sammen i 5-6 uger Middel Svag Stærk Middel Faste arbejdsopgaver i gruppen Mulighed for løsere sammensatte teams Mulighed for differentiering ved homogene teams

Teams efter opgaven Mindst én god læser Janus, Mallika, August Ole, Andreas, Lilly Louis, Mona, Shan, Sine Tau, Cilja, Ib, Tulle Ann, Magnus, Jon Janus, Mona, Andreas, Jon Cilja, Ole, Sine Louis, Mallika, Lilly, Magnus, Ann Tau, August, Shan, Tulle, Ib Refleksion Homogene

Find makker(e)

Sociale færdigheder Udvikling af: Tolerance Respekt Samarbejdsevne Respons: Ros Tak Opmuntring Hjælpe Hilse

Aktiv lytning skal læres Diskutér kropssprog og forventninger til, hvad der bør ses og høres, når der lyttes aktivt Lytning er en aktiv proces At høre du opfatter, hvad den talende siger. Du kan gentage, det du hørte At forstå du forstår det du hørte - på din måde. Det betyder sikkert, at At vurdere er din forståelse mon korrekt? Giver det mening? Tror du på det?

Regler for aktiv lytning

Sociale mål Opmuntre Lytte Spørge Konstruktiv kritik At hjælpe andre Passende støjniveau Tale høfligt..

Fælles mål det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet

Brug sproget - CL Svar og byt = Spørg mig Dobbeltcirkel To og to fire og fire Ekspertgrupper

Svar og byt - dobbeltcirkel Sociale færdigheder Ros Tak Opmuntring Hjælpe Hilse

Ekspertpusle Find sammen i grupper på fire (+1) I gruppen skal der være: Én med en smartphone, der kan læse QR-koder (A) Èn med en bærbar computer (B) Én der kan læse svære tekster (over lix 11) (C) Èn der kan læse lettere tekster (D) I grupper på 5 må 5 eren selv vælge (A el. B. el. C. el. D)

Ekspertgrupper Overskrift Hvad handler det om? Indhold Hvad har vi fået at vide?

Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste

Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

Elevens flydende læsning er målet Afkodning Lære at læse Sikker afkodning Passende hastighed Sprogforståelse Udvikle ordkendskab Udvikle tekstforståelse Fiktionskompetence God forståelse

Afkodning Bogstav-lyd De tre alfabeter Syntese Analyse Bogstavklynger Stavelser Ordlæsning Læsetræning

Svar og byt Dobbeltcirkel Motivation Sociale kompetencer Stilladsering

Chef og sekretær Chefen instruerer sekretæren trin for trin Sekretæren skriver chefens løsning eller udfører instruktionen Hvis chefens instruktion fører til løsning af opgaven, giver sekretæren positiv feed-back. Ellers hjælper sekretæren med at få løst opgaven Herefter byttes roller til næste opgave

Rollelæsning Inddel til 4 eller 5 1. Fortæller om billedet 2. Læser teksten højt Der kan hjælpes med at anvende strategier 3. Stiller to spørgsmål til teksten 4. Genfortæller teksten 5. Finder fire staveord Opgaverne rokerer

Makker opsummering Hvilke læseaktiviteter kom i spil? Hvilke danskfaglige delmål blev tilgodeset?

Rollelæsning Roller til læsetræning 1. Fortæller om billedet (forforståelse) 2. Læse højt 3. Stil spørgsmål 4. Find overskrift 5. Find vigtige ord (stikord) 6. Genfortæl 7. Find staveord 8. Leder efter specifikke bogstaver/lyde 9. Gætte, hvad der sker efter

Reciprocal Teaching Før læsning FORUDSIGE Under læsning SPØRGSMÅL Hv-spørgsmål Under læsning AFKLARE Vanskeligheder med ord eller handling Efter læsning OPSUMMERE

Fra begynderlæser til flydende læser Gentagen læsning Oplæsning GRUPPELÆSNING Læs i kor Abe-læsning Ping-pong læsning Læseteater

Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x S Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

Lån børnelitteratur i klassesæt på CFU

Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog kende betydningen af de vigtigste ord og begreber udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende enkle sproglige virkemidler kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster

Dialogisk oplæsning Samme tekst læses flere gange indenfor en kort tidsramme Eleverne er aktive både før, under og efter oplæsningen Første oplæsning har til hensigt, at lære børnene bogens indhold at kende Følgende oplæsninger har fokus på at udvikle specifikke færdigheder/forståelse

Tekstforståelse hvad virker? Eksplicit undervisning Ordkendskab Udvikling af specifikke skriftsproglige færdigheder: Genrekendskab Udvikling af kognitive skemaer: Følgeslutninger læse mellem linjerne - inferencer Viden om indholdet: Baggrundsviden Udvikling af metakognition: Bevidsthed om og styring af egen læsning

Før under - efter Fra undervisningsvejl. til Fælles mål: Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Merete Brudholm: Før læsning 40 % Under læsning 50% Efter læsning 10 %

Før læsning Skabe forventning Aktivering af baggrundsviden Genrebestemme Forudsige Læseformål Nødvendige ord

CL og tekstforståelse Hvad mon bogen handler om? Parvis refleksion Parvis pickture-walk Genre Sjov-sørgelig-uhyggelig Plenum - Har vi mon alle de samme forestillinger?

CL og tekstforståelse Tænk på en god ven Par på tid A fortæller B om sin ven B giver feedback Der byttes roller Tre-trins-interview Gruppe på fire (2xA og 2xB) A interviewer B og omvendt A fortæller A og B fortæller B

Under læsning(erne) Læseformål Udvikle ordkendskab lære nye ord Sproglig opmærksomhed Udvikle tekstforståelse Udvikle fiktionskompetence Give oplevelse (undre - genkendelse)

CL og tekstforståelse Ordkendskab Svar og byt/spørg mig Vil du være sød at fortælle mig hvad.. betyder? Indsæt ord Mix og Match/Find makker Homonymer, synonymer Sammensatte ord Kloge Åge

Find makker mumle et møbel med skuffe og skriveplade Kasse- -rolle imponeret

Under læsning Kan du huske?

Under læsning(erne) Genfortælle Fortælledyr Handlingsbro

CL - Handlingsforløb Rækkefortælling: Begyndelse (1) Midte (2 + 3) Slutning (4) Grupperne går sammen og fremlægger Skrivetur

CL - personer Par på tid A fortæller B om sin ven B giver feedback Der byttes roller Hej. Jeg hedder Tudse. Jeg har en bred mund uden tænder. Jeg elsker regnorm. Tre-trins-interview Gruppe på fire (2xA og 2xB) A interviewer B og omvendt A fortæller A og B fortæller B Interview (Svar og byt/spørg mig)

Tolkning At læse på linjerne, mellem linjerne, bag linjerne Hvad var det Spidsmus og Tudse havde til fælles? Hvorfor skulle regnormen ikke have dukket op af jorden? Hvad er det, der sker for Spidsmus og Tudse til sidst hvad kan man sige titlen handler om? Dobbeltrække Svar og byt Teamrokkade Ordet rundt

Strukturer til én, til to, til fire, til alle Alle Svar og byt Dobbeltcirkel Find Makker Svarbazar Tre-fire-fem Ekspertpuslespil Rollelæsning Ordet rundt m. resumé Tre-trins-interview Kloge Åge Rækkefortælling Skrivetur Team-rokkade Lapper Hentefortælling To og to Makker refleksion Chef og sekretær To til fire Par på tid

Alle arbejdsformer skal læres også CL Introducér én eller to strukturer ad gangen læg evt. en plan i fællesskab lad planen afgøre bordopstilling Gør eleverne klart, at der er to mål med undervisningen et fagligt, der ofte skifter med hver aktivitet et socialt, der trænes og evalueres over længere tid alle er ansvarlige for egen og andres læring (én for alle, tjek-rollen, evaluere samarbejde) Forklar vis øv - ros

No single teaching method can be the method of choise for alle occasions. (J.Brophy 2000)

Tak for i dag Held og lykke