Læsning for begyndere

Transkript

1 Nr. Nissum 2009 Læsning for begyndere v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU midtvest fagene indskoling

2 Velkommen i skole Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) Vi er glade, og vi er i godt humør For i dag da skinner solen, (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, og vi er i godt humør Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA! Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA! For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA!

3 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x F Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

4 En interaktiv læsemodel Ehri 1995 (efter Rummelhart 1977) Dobbeltcirkel

5 Jørgen Frost Principper for god læseundervisningl

6 Evidens for læsningens l to komponenter Forskellige faktorer forudsiger hhv. afkodning og sprogforståelse (Muter et al., 2004; Oakhill et al., 2003) Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Der er børn med afkodningsproblemer, som ikke har forståelsesproblemer Catts et al., 2006,; Spooner et al., 2004) Der er børn med forståelsesproblemer, som ikke har afkodningsproblemer (Nation, 2005; Snowling & Frith, 1986)

7 Læsningen kvalitet er afhængig af både b afkodning og sprogforståelse

8 A er en forudsætning for F i læseprocessens 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) Helordsgenkendelse eller fonologisk proces 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

9 Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

10 Læsningens 5 dimensioner Udviklingen af børns læseevne omfatter flere forskellige dimensioner. Disse spiller sammen; men har også hver deres udviklingsforløb: Fonologisk afkodning Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse (Ingvar Lundberg) det gode læseforløb

11 Ordafkodning Lydmetode Ordbilledmetode Helhedsmetode (Whole language) Blandingsmetode

12 Carsten Elbro: Lydmetode

13 Faser til automatiseret ordlæsning Gaskins, Ehri et al (The Reading Teacher vol. 50, no ) Før alfabetisk fase Afkoder udelukkende ved hjælp af visuelle træk. (f.eks. skilte) Delvis alfabetiske fase Afkoder ved hjælp af en blanding af visuelle og lydelige informationer Fuld alfabetisk fase Afkoder ved hjælp af alle bogstav-lyd sammenhænge i hele ordet. Automatiseret fase Afkoder ved hjælp af specifikke bogstavklynger og stavelser (onset/rime analogier morfemer - helordsgenkendelse.) lille - ville L A NG STR-IT P-AND-E ING-EN

14 Lydbaserede læseforudsætninger Hvis børn skal have udbytte af undervisning i en lydmetode, er det en nødvendig forudsætning, at de har fonetisk opmærksomhed. Fonologisk opmærksomhed Fonetisk opmærksomhed (en under-kategori af fonologisk opmærksomhed) Opmærksomhed på rim, stavelser, sprogrytme, onsets, intonation. Opmærksomhed på sprogets lyde Hvilke ord begynder med samme lyd Finde første lyd i et ord Kombinere og samle separate lyde i et ord

15 Metaanalyser af fonologisk opmærksomhedstr rksomhedstræning har vist, at træningen er mest effektiv hvis den (Ina Borstrøm) Foregår så tidligt som muligt Inddrager bogstaver Fokuserer på enkeltlyde Ikke arbejder med for mange forskellige slags øvelser Inddrager artikulatoriske øvelser (for de svage) Desuden: fast struktur inddragelse i andre aktiviteter brobygning

16 Undervisning i lydstrategier En god tekst Cooperative Learning Værksteder LS

17 Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + supplerende opgaver i lydelig opmærksomhe 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede Elbro: Læsning og læseundervisning si 79-80) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser Carsten Elbro: Læsepædagogen nr

18 Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

19 Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver er gennemgået, inddrages de i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene

20 Letter and sounds 6 Phases Baseret på Simple view of Reading. Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt for at udvikle god læseforståelse Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles på tegn fra starten Grafem-fonemforbindelse indlæres trinvis - og lydkombination for læsning og opdeling for stavning bruges straks Bogstavindlæringen skal være multisensorisk (magnettavle, lyd, skrive/tegne, huske-kontekst) Elevernes stave-forsøg korrigeres hensynsfuldt Når drille-ord skal læses fokuseres på de kendte lyde Start straks med at læse lydret efter 6 uger læses også andre enkle tekster Letter and Sounds er ikke et pluk-ud-program

21 De 6 faser i Letter & Sounds 1. Forberedende fase. Opmærksomhed på lyde i omgivelser og tale. (kendskab til tekst alfabetet) 2. Èt bogstav (fonem og lyd) indarbejdes hver dag: Navn, lyd, skrivemåde. Når de første 3-4 bogstaver er indlært starter det syntetiske arbejde. Lydering og sammentrækning for at læse lydopdeling for at skrive. Magnetbogstaver. Ord: vk kvk kv Repetition af indlærte bogstaver Synteseøvelser med indlærte bogstaver Lære nyt bogstav Synteseøvelser med nyt + indlærte bogstaver Lære et par drilleord Træne læsning og skrivning med det nye bogstav og drilleord (hyppige ord) 3. Fokus på lyde sammensat af flere bogstaver 4. Fokus på konsonantklynger (kk - kkk ) 5. Fokus på afledninger 6. Fokus på stavning morfemer (forstavelser og endelser)

22 Sprogforståelse Talesproglige vanskeligheder forudsiger i højere grad en fonologiske vanskeligheder børns læseudvikling (Hugh W. Catts et al 1999) Fonologiske faktorer er vigtige for afkodning. Ordforråd og lytteforståelse er vigtige for forståelsen (Nation og Snowling 2004) Ordkendskab er en stærk indikator for sprogforståelse - og dermed læseforståelse (Gellert 2003) Stor forskel på aktivt og passivt ordforråd (Joshi 2005) En væsentlig kilde til at lære ord på er læsning (Biemiller 2002) Ordkendskab udvikles i samme rækkefølge hos alle børn (Biemiller 2003)

23 Tal tal - tal Et barn i 2. klasse med et godt ordforråd kender i gennemsnit 7100 ord men et barn med dårligt ordforråd kender ca ord 20% af dårlige læsere på 4. klassetrin har problemer med læseforståelse uden af have problemer med afkodning og flydende læsning 75% af ordforrådet er ens og læres i samme rækkefølge for børn med samme størrelse ordforråd Et sprogsvagt barn skal tilegne sig ord om året hvilket betyder, at der bør trænes ord om ugen for at optages som ekspressivt ordforråd

24 Problemstillinger Hvordan udvikles ordkendskab? Hvilke ord skal eleverne lære? Hvilken metode?

25 Hvordan tilegnes ord? Implicit gennem Tale Lytte Læse Skrive

26 Oplæsning har betydning for Oplæsning i hjemmet sprogudviklingen Antallet af oplæsninger Kvaliteten af oplæsningen Aktive medfortællere Åbne spørgsmål + hv-spørgsmål Analyserende (og med inddragelse af fonologisk opm.)

27 Oplæsning i hjemmet m36s_ai&eurl= com/2008/11/24/tips-to-improvereading-comprehension/ Gæt handling Picture-walk billedkig Dæk ord

28 Ordkendskab på flere niveauer (Stahl 1991) 1. Jeg har aldrig set ordet 2. Jeg har hørt om det, men jeg ved ikke, hvad det betyder 3. Jeg genkender det i kontekst det har noget at gøre med. 4. Jeg kender ordet (12 møder iflg. McKeown 1985)

29 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

30 Hvilke ord? Gruppering (Beck, McKeown & Kucan (2002) 1. Hyppige ord, som alle formodes at kende 2. Ord,der formodes at fremkomme ofte i tekster og talt sprog hos erfarne sprogbrugere 3. Sjældne ord ofte fagspecifikke Ordlister 120 hyppige Korpus2000 The Living word Vocabulary Biemiller Words worth teaching Udvalgte ord bør have potentiale i forhold til instruktion Lærerens/pædagogens kendskab til den enkelte elevs aktuelle ordkendskab ord der vil være relevante i forhold til undervisningen

31 Hvad virker? Kontekstbaseret undervisning Gentagen oplæsning. Dog tyder resultater på, at dette primært har betydning for elever i børnehaveklasse og første klasse Oplæsning sammen med instruktion i udvalgte ord Interaktiv oplæsning, der både inddrager elevernes baggrundsviden om omverdenen og deres ordkendskab Opfølgning og gentagelser Anvendelse af nye ord i andre sammenhænge Opmærksomhed på såvel ordenes visuelle som lydelige karakteristika Daglig opmærksomhed på opbygning af ordforråd. Herunder elevernes muligheder for at opleve og anvende et rigt og varieret sprog i klassen Kombination af flere metoder

32 Dialogisk oplæsning Samme tekst læses flere gange indenfor en kort tidsramme Første oplæsning har til hensigt, at lære børnene bogens indhold at kende Anden og tredje oplæsning har fokus på at give specifikke færdigheder/forståelse

33 Faglig læsningl V Hvad ved vi Ø Hvad ønsker vi at vide L Hvad lærte vi

34 3-44 oplæsninger 1. Forforståelse uafbrudt højtlæsning 2. Oplæsning af første halvdel af teksten + definition af fokusord undervejs Repetition Ny kontekst Ordskib m. fonologisk arbejde 3. Repetion og nye fokusord + oplæsning af anden halvdel Bearbejdes som ved 2. oplæsning 4. Differentieret og/eller individuelt arbejde med alle fokusord Tegne til ordskib Dramatisere Spille vendespil eller domino Bygge ord med magnetbogstaver eller lign. Genfortælle (med fortælledyret) Sortere ord (i stavelser, alfabetisk rækkefølge, bogstavantal etc ) Gæt hvilket ord, jeg tænker på Fælles aktiviteter (Cooperative Learning ex. Besøg en vismand ) 5. Sidste oplæsning fagene indskoling undervisning idéer til undervisningsforløb

35 Interaktiv oplæsning flere formål Træning af specifikt udvalgte ord Træning af korrekt udtale Fonologisk træning Præsentation af forståelsesstrategier Viden om verden - Linke ny viden til tidligere erfaring Viden om tekster - litteraturundervisning Viden om sprog Læselyst

36 Læseundervisning

37 Læseundervisning er mange Højtlæsning ting Fælles tekst Læsebog, fælles bog, LTG Individuel læsning

38 Lærerens/pædagogens højtlh jtlæsning handler om læseforstl seforståelseelse Viden om tekster Viden om verden Ordkendskab Ordforråd Viden om sprog Læselyst Litteraturarbejde

39 Nyere litteraturpædagogik Læseren er aktiv medspiller forståelse er en form for interaktion mellem teksten og læseren forfatteren har produceret en tekst og læseren rekonstruerer denne tekst afhængig af hans baggrundsviden ingen analysemodeller, ingen opgaveløsning, læreren er ikke mesterfortolkeren Eleverne skal ikke længere jagte den rigtige fortolkning. Nu er udfordringen for læreren at få den enkelte elev til at gå i dialog med teksten, samtidig med at der opstår et fortolkningsfællesskab i klassen

40 Spørgsm rgsmålsstrategi Sokrates: Det eneste jeg ved, er, at jeg ingenting ved. Når eleverne formår at stille spørgsmål i forhold til tekstens indhold, vidner det om, at de har forståelse for, hvad de har læst!

41 Spørgsm rgsmålsstrategi fra Læsepaletten L Anne har meget travlt i dag, så hun skal bruge bilen. Hun skal til møde, købe mad og hente Søren i børnehaven. 1 finger-spørgsmål 2 finger-spørgsmål F-spørgsmål U-spørgsmål

42 Forståelsesstrategier Læsepaletten Tina Sejling PERSONSTRATEGI Personkort 1 tegn en person på midten af siden ud fra beskrivelser i teksten. Skriv oplysninger rundt om personen, udseende, karaktertræk, interesser, familie etc. (kunne organisere indhold, kunne læse mellem linierne) Sorter oplysninger i undergrupper Lad personkortet være aktivt hele historien igennem

43 Læseforståelsesstrategierelsesstrategier HANDLINGSSTRATEGI Læs kapitel 4 til i morgen og lav en handlingsstrategi Eleverne tegner og skriver vigtige ting fra handlingen, efterhånden som de læser. (Være aktiv under læseprocessen. Kunne organisere og genfortælle indhold) Bruge Fortælledyr

44 Dialogiske spørgsm rgsmål Fuldfør sætningen eks.: Aben kravlede op i et træ, da den farlige løve gik til? Erindringsspørgsmål Kan du huske..? Åbne spørgsmål Kan du fortælle, hvad der skete da. Hv- spørgsmål Relationsspørgsmål relatér til barnets egne erfaringer

45 Læsning på mange måder Læsning med opgaver (forlagsproducerede, Så er det op til dig, Læs & Forstå) Øve højtlæsning (læseteater gruppelæsning - oplæser) MI-læsning Læseprogram

46

47

48

49 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match Sæt foran

50 Ordlærings rings-strategierstrategier Brug af ordbøger Tankekort Associationslege Ordbogsvægge Kategoriseringer (både betydnings-familier og grammatiske familier) Pip (Tina Sejling Læsepaletten)

51 Ordlærings rings-strategistrategi Ved hjælp af en fast model tilegner eleven sig ukendt ord og gør dem til en del at deres ordforråd. Definition med egne ord Synonymer Arrig En meningsfuld sætning En illustration

52 Ordskib

53 Elkonin boxe Hvilke lyde? Hvor er lyden? Hvilken lyd er ens?