Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens afgrænsning Dog kan man med nogen ret betragte Mols Bjerge som nationalparkens kærneområde. Men andre betydningsfulde områder er Kalø med herregårdskulturen i vest, de store plantager og Stubbe sø nord for Mols Bjerge, samt Rugaard og Jernhatten i øst. Ebeltoft by er også en del af nationalparken, og det samme er ret store kystområder. Afgrænsningen Mange har undret sig over den noget uregelmæssige afgrænsning og har talt om nationalparken som en underlig amøbe. Det må man give ret i, men det har sin forklaring, og når man hører den, er afgrænsningen måske ikke så tosset endda. Forklaringen skal søges tilbage i nationalparkens tilblivelse. Mange forskelligartede interesser var repræsenteret i den styregruppe, der skulle finde frem til, om der skulle være en nationalpark, og i givet fald hvad den skulle omfatte. Man kan vel sige, at de grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening, ornitologer, botanikere m.fl. var interesseret i at få nationalparken så stor som mulig og nok helst havde set hele Syddjurs syd for hovedvej A 15 som nationalpark. Der
argumenteredes for det helt afgørende i at skabe større sammenhængende naturområder (som lå i oplægget til nationalparken) og for hensynet til biodiversitet (også hentet fra oplægget). Til gengæld var landbrugets og skovbrugets repræsentanter interesseret i en mindre nationalpark. Landbrugerne frygtede, på trods af gentagne forsikringer om det modsatte, øgede restriktioner for deres erhverv og argumenterede med de erfaringer, de havde fra andre naturprojekter, bl.a. ved Vadehavet. Skovbrugerne frygtede at blive overrendt af turister, som de i forvejen havde problemer med på grund af manglende oprydning efter ophold i skovene. Endelig frygtede en del lodsejere især i Mols Bjerge problemer med den øgede turisme og dermed trafik, som nationalparken ville give anledning til. Der var dog fra både landbrugets og skovbrugernes organisationer ikke tale om modstand mod selve nationalparkplanerne som sådan, og da alle var klar over, at det var nødvendigt at komme frem til en løsning, der var enighed om, hvis nationalparken overhovedet skulle blive til noget, så måtte de meget forskellige interesser mødes i det muliges kompromis. Og det blev, at næsten alle landbrugsområder udgik af nationalparken, mens denne til gengæld blev holdt sammen af de vådområder, som naturfolk er klar over fungerer som sammenbindinger, korridorer, for naturen. Kolø og Havmølle å er eksempler på sådanne naturkorridorer, der binder væsentlige områder i nationalparken sammen. Forhistorien Historien om de danske nationalparker går helt tilbage til 1960 erne, hvor den første debat om evt. etablering af nationalparker i Danmark begyndte. Dengang var de store naturorganisationer, især Danmarks Naturfredningsforening, imod etablering af nationalparker, fordi man frygtede, at det ville betyde, at alle andre naturområder end nationalparkerne ville blive forsømt. Denne holdning ændrede sig i løbet af de næste årtier, fordi man nu måtte se i øjnene, at naturen overalt blev forsømt. Så hellere vælge nogle særlige områder ud og i det mindste sørge for, at de blev bevaret. Derfor blev der for en halv snes år siden nedsat et udvalg, det såkaldte Wilhjelmudvalg opkaldt efter formanden, industrimanden og den tidligere minister Niels Wilhjelm der skulle komme med en rapport om fordele og ulemper ved oprettelse af nationalparker.
Wilhjelm-udvalgets arbejde mundede ud i en anbefaling om oprettelse af nationalparker, og der blev også peget på områder, hvor der var natur- og / eller kulturværdier af særlig national interesse, og hvor det derfor efter udvalgets opfattelse gav mening at oprette nationalparker. Et af disse områder var Mols Bjerge og evt. et større område på Syddjurs. Der blev nedsat en styregruppe til at udarbejde en rapport vedr. en evt. nationalpark på det sydlige Djursland, omfattende i hvert fald Mols Bjerge, men muligvis også mere, idet hele det sydlige Djursland i den daværende Ebeltoft Kommune syd for hovedvejen blev udpeget som undersøgelsesområde og dermed som potentiel nationalpark-område. Efterfølgende resulterede en henvendelse fra den daværende Rønde Kommune i, at også Kaløområdet kom med i undersøgelsesområdet. Til gengæld udgik Helgenæs af undersøgelsesområdet på grund af stor lokal modstand. Udsigt fra Stabelhøje mod Kalø Vig, i Mols Bjerges vestlige område. Kalø Gods s afgrænsning mod vest, ved Følle Bund, er samtidig Nationalpark Mols Bjerges vestgrænse. Resultatet af styregruppens arbejde blev en rapport, der anbefalede en nationalpark med den afgrænsning, der i dag er en realitet. En lov om oprettelse af nationalparker blev vedtaget, og i 2008 kunne den første, Nationalpark Thy, åbne, og i august året efter blev så Nationalpark Mols Bjerge indviet af dronningen og med deltagelse af daværende fungerende statsminister Lene Espersen og daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. Siden er også Vadehavet blevet nationalpark, og flere er i støbeskeen, men står lidt på stand-by på grund af lokal uenighed.
Formål og drift Formålet med en nationalpark er for det første at bevare naturværdier og kulturhistoriske værdier, men for det andet også, hvor det er muligt, at forøge natur- og kulturværdier. Det er altså værd at bemærke, at det ikke alene er naturværdier, vi taler om, men også kulturhistoriske værdier. Netop i vores nationalpark er der tale om ganske væsentlige kulturhistoriske værdier, tænk blot på Kalø-herregårdslandskabet og på den gamle købstad Ebeltoft. Det hedder netop en nationalpark, og ikke en naturpark. Navnet nationalpark signalerer, at det er natur- og kulturværdier af national interesse, der er tale om, og det understreges også af, at det er folketinget, der vedtager loven om nationalparker og staten, der opretter dem. Til hver nationalpark udpeges der en bestyrelse, hvor forskellige interesser er repræsenteret, både lodsejerinteresser og naturinteresser. Til at administrere nationalparken og arbejde for målsætningen for nationalparken er der oprettet en administration, der for Nationalpark Mols Bjerges vedkommende har sæde på Jagtslottet på Kalø. Til driften modtager Nationalpark Mols Bjerge hvert år 6 7 mill. kr. fra staten, men derudover modtager parken store midler fra fonde og andre private bidragydere. Den hidtil største donation har Naturstyrelsen fået fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at udføre tiltag til realisering af nationalparkens målsætning. Det drejer sig om 30 mill. kr. bl.a. til etablering af cykelstier i nationalparken og langs tilkørselsveje til nationalparken. Resultatet kan allerede ses langs vejen fra Kalø til Bjødstrup, samt omkring Ebeltoft og Femmøller. Nationalparken fungerer i et tæt samarbejde med Naturstyrelsen, der på statens vegne bestyrer de store statsejede og for en stor del fredede områder i Nationalparken, især Kalø og arealer i Mols Bjerge. Desuden har Nationalparken et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune, der er planmyndighed for nationalpark-området på nøjagtig samme vis som andre områder i kommunen. Det er en væsentlig pointe, at der gælder nøjagtig den samme lovgivning i nationalpark-området som udenfor. Det er desuden slået fast, at Nationalparken realiserer sine mål gennem frivillige aftaler med lodsejerne og mod behørig kompensation. Evt. ekspropriationer i nationalparkområdet sker efter nøjagtig samme regler som uden for Nationalparken.
Nationalparkens kontor på Jagtslottet på Kalø. Forrest kommunikationsmedarbejder Bo Skaarup, i baggrunden sekretariatsleder Mika Leth Pedersen. Jagtslottet er tegnet af Hack Kampmann 1899, vægmalerier og paneler (baggrunden) skyldes Karl Hansen- Reistrup, idet husets Hack Kampmann samarbejdede med Hansen-Reistrup om udsmykningen af huset. Den fremtidige udvikling Nationalpark Mols Bjerge er ikke en nationalpark på samme måde som de store nationalparker i udlandet, hvor store områder kan ligge udyrkede og til dels ubeboede hen. En sådan fremgangsmåde er ikke mulig i et tæt befolket land som Danmark. Det er derfor konceptet for Nationalparken, at der skal kunne være såvel beboelse som erhverv inden for Nationalparken, og at såvel udvikling af nye boligområder som erhvervsudvikling skal kunne ske i nationalparkområdet på samme måde som udenfor. Det er naturligvis ikke meningen, at udviklingen i byen Ebeltoft skal gå i stå på grund af Nationalparken, tværtimod er det forventningen, at Nationalparken vil betyde mulighed for øget udvikling, især på grund af den større turisme og den større focus på området, som Nationalparken vil medføre. I det hele taget er ideen med nationalparken ikke at gøre området til en slags friluftsmuseum, men tværtimod at få erhvervsudvikling og boligområder til at spille sammen med bevaring og udbygning af natur- og kulturværdier. Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. Det er heller ikke meningen, at landskabet i nationalparken skal ændre sig med et trylleslag så at sige fra dag et. Meningen er, at den større focus på området og dets herlighedsværdier skal
skabe øget forståelse for nødvendigheden af beskyttelse ved siden af benyttelse, og tiltrække fonds- og private midler i kampen for at beskytte natur og kultur. Det har været fremført, at landbruget i nationalpark-området vil blive hæmmet i sin udvikling, men her skal man huske på, at landbruget i forvejen skal regne med øget focus på erhvervets miljøpåvirkning, og at store områder i Nationalparken i forvejen er underlagt restriktioner på grund af fredning og udpegning til EU-habitatområder. Der kommer ikke nye restriktioner på grund af Nationalparken de restriktioner, man må leve med, er der i forvejen. I øvrigt er det karakteristisk for landbruget i nationalpark-området, at der er meget få rigtig store brug. Kaløs hovedbygning set fra parksiden. Hovedbygningen stammer fra 1720 erne og skyldes Benedicte Margrethe Reventlow, mens midterfløjen med det lille finurlige tårn blev tilføjet af Hack Kampmann i 1912, på bestilling af den daværende ejer, baron Martin Rücker von Jenisch. Nationalparken omfatter ud over beskyttelse af de naturmæssige værdier også beskyttelse af de kulturhistoriske værdier, hvorfor netop Kalø, hvor natur- og kulturværider går op i en højere enhed, må betegnes som et af nationalparkens kærneområder, ved siden af selve Mols Bjerge. Ingen forventer, at landskabet i Nationalparken forandrer sig afgørende de første mange år. Det vil ske gradvist, og om 20 eller 30 år skulle det helst kunne ses, at natur- og kulturværdier i området er forøget. Lige p.t. er det mest synligt, at der kommer cykelstier, udsigtspunkter og informationsskilte i parkområdet, og inden for det nærmeste par år vil der formodentlig komme endnu et besøgscenter til foruden det nuværende i Øvre Strandkær midt i Mols Bjerge. Som muligt besøgscenter har Karlsladen på Kalø ofte været nævnt, men det har også været inde i billedet, at der burde være et besøgscenter i Ebeltoft. Vilfred Friborg Hansen, skrevet til Syddjursportalens oplevelsesguide november 2012, på grundlag af egne erindringer som næstformand i styregruppen for Nationalpark Mols Bjerge og som borgmester i Syddjurs Kommune.