Forskningsenheden for Maritim Medicin



Relaterede dokumenter
Forskningsenheden for Maritim Medicin

Maritim Forskerdag Den danske Maritime Fond DTU, Lyngby

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr /1/ghb REFERAT

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Curriculum. Publications

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Beretning om arbejdet i ViTSi 2011/2012 ved Generalforsamling :

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Fysiske arbejdskrav og fitness

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Forord Forord Hvem er bogen for?

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Lymfekræftdagen i Middelfart d. 20. juni 2014

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Invitation og program. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde. 29 februar. 2. marts 2012

Den Medicinske hjælp til søfarten

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Psykiatrisk Dialogforum

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Fredag den 17. august 2012

NORDISK TALENTKONFERENCE

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Møde i temagruppen Mad og måltider D. 19. november 2015 i Vejle.

PRÆSENTATION AF CENTRET

Referat Idrætsudvalget's møde Torsdag den Kl. 17:00 udvalgsværelse 3

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk :50:42

Referat. Dagsorden , kl Bestyrelsesmøde, Region Syddanmark. Es/Bej

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) - Copy

Invitation. CFPS sommerkonference Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

STATUS TIL STYREGRUPPEN Maj 2012

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden

Sundhedsprofilens resultater

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, )

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Faglige visioner Palliation

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Fra projekt til program

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Foreløbigt program til CPOP DAG. Torsdag den 22. maj 2014 Messe C Fredericia. Programmet vil løbende blive opdateret på

Referat. Ældrerådet. Mødedato: 26. februar Mødetidspunkt: 09:00. Sted: Nørager Ældrecenter, Anlægsvej 10, 9610 Nørager. Møde slut: 12.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Mental sundhed i sundhedspolitikken

Værdien af godt arbejdsmiljø

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

De Midaldrende Danske Tvillinger

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2013

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Transkript:

Beretning 2004

Syddansk Universitet Østergade 81-83 6700 Esbjerg Tlf. 79 18 35 61

Forord Der sker stadig for mange ulykker i de maritime erhverv. Det har FMM taget konsekvensen af og har markant styrket forskningsindsatsen på det ulykkesforebyggende område for de kommende år. Bl.a. er der i 2004 ansat to nye forskere og de imødekomne forskningsansøgninger på over en million kroner er netop givet til ulykkesforebyggelse. Kombinationen af registerforskning og interventionsprojekter giver Danmark en unik mulighed for at lave sammenhængende forskning på feltet. Men det forpligter også at have disse muligheder, både nationalt og internationalt. Der er således god grund til at bruge ekstra midler og kræfter på det forskningsmæssige område for at gøre det maritime erhverv sikrere. I den forbindelse er det endvidere glædeligt, at nye indsatser på det maritime forskningsområde i udlandet, herunder især i Norge, giver gode muligheder for at forstærke internationale forskningspartnerskaber. Det er vigtigt, at de små grupper der beskæftiger sig med forskning i søfarendes arbejdsmiljø og sundhed, finder ud af at fordele opgaverne imellem sig, frem for at hver nation søger at dække alle aspekter. Det er glædeligt at konstatere, at FMM her er langt fremme i en konstruktiv dialog. Men der er stadig et stykke vej at gå før erhvervene reelt oplever at en integrering af forskningen inden for det maritime arbejdsmiljø på lang sigt kan være en strategisk fordel. Her er en af de afgørende udfordringer for FMM at blive bedre til at formidle til alle erhverv og andre parter, hvordan forskningen kan være et redskab til at udvikle og dokumentere kvalitet som en af fremtidens vigtige konkurrenceparametre. Vi vil samtidig også godt opfordre erhvervene og øvrige parter til at overveje, hvordan den eksisterende dialog omkring krav og ønsker til forskningen kan styrkes. FMM har forandret sig meget i de forgangne år. Derfor har bestyrelsen i 2004 besluttet at sikre sig, at man er på rette vej ved at gennemføre en ekstern evaluering af forskningen. Der foreligger imidlertid allerede en international anerkendelse til FMM, idet enheden er blevet udpeget til at afholde det 9. "International Symposium on Maritime Health" i Danmark i 2007. I bestyrelsen mener vi, at der i 2004 er taget mange vigtige skridt som betyder, at FMM går styrket ind i fremtiden. Vi forventer således, at man allerede i 2005 vil kunne begynde at mærke effekten af den ekstra satsning på ulykkesområdet og en styrket internationalisering af forskningen. Kjeld Poulsen Fmd. for bestyrelsen 3

Beretning 2004 Igangværende forskningsprojekter 1. Udvikling i helbredseffekt og ulykker blandt ansatte inden for sø- og landtransport samt fiskeriet og årsager til tidligt ophør ved disse erhverv. Søfarende, fiskere og langturschauffører har et farligt arbejdsmiljø, med en overhyppighed af ulykker og sygdom. Kun 60% af officererne blandt søfarende forbliver i erhvervet til 40 års alderen. Inden for fiskeriet er der store problemer med tidlig udgang af erhvervet på grund af sygdom og nedslidning. Blandt godstrafikchauffører har 29% varigt tidligt ophør af erhvervet. Selv om der således er tale om faggrupper hvor mange ophører tidligt med erhvervet, er årsagerne til dette ikke belyst i detaljeret grad i tidligere studier. Herværende studie har 2 hovedformål: 1. at kortlægge sygeligheden blandt danske søfarende, fiskere og langturschauffører i forhold til jobtype og jobindhold, herunder risikoen for arbejdsbetingede ulykker, erhvervs- og livsstilsrelateret sygelighed. Metoden er et kohorte studie med identifikation af erhvervsgrupperne fra Edb-registeret over Søfarende og ved ATP-oplysninger med sammenligning til befolkningen som helhed, justeret for køn, alder og kalendertid. Særlige afvigelser fra den forventede sygdomsprofil vil herefter blive nærmere undersøgt ved interne sammenligninger i kohorten og hvor kontrasten baseres på specifikke arbejdsmiljøforhold. 2. at kortlægge årsager til tidlig udgang af erhvervene. Der udføres afdækkende kvalitative interviews efterfulgt af en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere ansatte i de seneste 5 år indenfor de 3 erhvervskategorier og en repræsentativ sammenligningsgruppe af folk der er blevet i erhvervene. Der beregnes hvor stor en rolle arbejdsmiljøfaktorer, psykisk arbejdsmiljø, stress, stillesiddende arbejde, livsstil, jobtilfredshed, og helbred spiller for fortsættelse i erhvervene. Resultaterne vil kunne anvendes i forebyggende øjemed. Økonomi Projektet er støttet med 900.000 kr. fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og med 340.793 kr. fra Sygekassernes Helsefond. Projektgruppe: Linda Kærlev 1 (projektansvarlig leder), Per Sabro Nielsen 1, Anker Jensen 2, Jørn Olsen 3 1 Forskningsenheden for Maritim Medicin, Esbjerg 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Haderslev Sygehus 3 Center for Epidemiologisk Grundforskning, Århus Universitet 2. Kan effektiv skridsikring og egnet fodtøj nedbringe glid og faldepisoder og dermed ulykkesforekomsten blandt fiskere? Denne undersøgelse af skridsikring og egnet fodtøj muliggør evaluering af effekten af disse tiltag på glid og fald og dermed ulykkesforekomsten, - en viden som kan anvendes i forebyggende øjemed. Baggrund Flere studier har vist, at fiskerne har et farligt arbejdsmiljø med en høj ulykkesrate, og glid og fald er beskrevet som årsag til 25% af ulykkerne men varierende i fht skadens karakter. I 4

en intern opgørelse fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er glid og fald skønnet at være medvirkende ved 45% af alle ulykker samlet set uden opdeling på fiskeriform. Skridsikring om bord er ofte maling iblandet sand og skridsikre gummistøvler er ikke almindeligt anvendt. Formål At afprøve effektiv skridsikring og egnet fodtøj og evaluering af effekten mod en kontrolgruppe med løbende registrering af glid og fald. Projektets effektmål er en nedgang i forekomsten af glid og fald og dermed ulykker blandt fiskerne, ved at vise i hvor høj grad skridsikre støvler og et pålagt egnet skridsikringsprodukt kan forebygge glid og fald episoder om bord på fiskefartøjer. Metode Der forefindes flere typer af 2-komponente skridsikringsprodukter iblandet et granulat, som vurderes egnede. Det påføres 12-15 kvadratmeter på skibet, hvor der er behov for at stå fast. Skridsikre gummistøvler afprøves blandt fiskerne, dels alene og dels i kombination med pålagt skridsikring med registrering af glid og fald. Undersøgelsen vil blive gennemført på 20 skibe i Hvide Sande i 2005-2006. Erfaringer fra et nyligt afsluttet pilotprojekt i en enkelt fiskerihavn (Hanstholm) vil blive anvendt ved interventionen. Intervention i Hvide Sande forestås af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Forskningsenheden for Maritim Medicin gennemfører kortlægningen af glid og fald på de 20 fartøjer og måler på effekten af skridsikring og skridsikre gummistøvler på forekomsten af glid og fald episoder. Undersøgelsens resultater vil blive brugt til en oplysningsindsats blandt fiskerne. Projektgruppe Linda Kærlev 1, speciallæge i arbejdsmedicin, seniorforsker, PhD (projektansvarlig leder) Mogens Nielsen, leder af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd 2. 1. Forskningsenheden for Maritim Medicin, Østergade 81-83, 6700 Esbjerg 2 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Auktionsgade 1b, 6700 Esbjerg Økonomi Projektet er støttet med 805.000 kr. fra Fødevareministeriet. 5

Beretning 2004 Fondsbevillinger Sygekassernes Helsefond har bevilget kr. 340.793 til projektet: Udvikling i helbredseffekt og ulykker blandt ansatte inden for sø- og landtransport samt fiskeriet og årsager til tidligt ophør ved disse erhverv, for perioden 1.6.2004 31.05. 2005, som derved er fuldt finansieret. Projektet blev omtalt af elektroniske og trykte medier i Syd- og Sønderjylland den 29. juni 2004. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bevilget 805.000 kr. i 2005-2006 til projektet: Kan effektiv skridsikring og egnet fodtøj nedbringe ulykkesforekomsten blandt fiskere. Linda Kærlev (projektansvarlig leder), Forskningsenheden for Maritim Medicin og Mogens Nielsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Projektet er blevet omtalt af elektroniske medier den 29. september 2004. Søfartens Arbejdsmiljøråd har venligst bevilget kr. 25.000 til oversættelse af rapport 8/2003: Knudsen F. 'If you are a good leader I am a good follower' - arbejds- og fritidsrelationer mellem danskere og filippinere om bord på danske skibe. Publikationer Rapporter Knudsen F. "If you are a good leader I am a good follower". Arbejds- og fritidsrelationer mellem danskere og filippinere om bord på danske skibe. Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie, rapport nr. 8, december 2003. Knudsen F. If you are a good leader I am a good follower. Working and leisure relations between Danes and Filipinos on board Danish vessels. Arbejds- og maritimmedicinsk Publikationsserie nr. 9, maj 2004. (Engelsk oversættelse af rapport nr. 8, december 2003). Artikler Jensen OC, Sørensen JFL, Kaerlev L, Canals ML, Nikolic N, Saarni H. Self-reported injuries among seafarers. Questionnaire validity and results from an international study. Accid Anal Prev. 2004 May;36(3):405-13. Hansen HL, Jensen OC, Knudsen F. Det største danske skibsforlis i nyere tid. Mercandian Atlantic II s forlis på Atlanten den 7. april 1990. Sjæklen 2003, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg. Kærlev L, Jacobsen LB, Olsen J, Bonde JP. Long-term sick leave and its risk factors during pregnancy among Danish hospital employees. Scan J Public Health 2004;32(2):111-117. Kaerlev L, Lynge E, Sabroe S, Olsen J. Colon cancer controls versus population controls in case-control studies of occupational risk factors. BMC Cancer 2004;4-15. Jensen OC, Sorensen JF, Canals ML, Hu YP, Nikolic N, Thomas M. Incidence o f self -reported 6

occupational injuries in seafaring - an international study. Occup Med (London) 2004;54(8):548-55. Accepteret: Lynge E, Afonso N, Kaerlev L, Olsen J, Sabroe S, Ahrens W, Eriksson M, Guénel P, Merletti F, Stengrevics A, Suarez-Varela MMM, Costa-Pererra A, Vyberg M. European multicentre case-control study on risk factors for Rare Cancers of unknown etiology. European Journal of Cancer. Accepteret: Jensen OC, Sørensen JFL, Canals ML, Yunping Hu, Nikolic N, Mozer AA. Non- Fatal Occupational Injuries Related to Slips, Trips and Falls in Seafaring. Am J Ind Med 2005;47:161-171. Indsendte artikler Jensen OC, Sørensen JFL, Canals ML, Hu Y-P, Nikolic N, Bloor M. Occupational safety, exposure to chemicals and use of personal protection in seafaring. Occupational Medicine (London) 2005 - in press. Jensen OC, Stage S, Noer P. Coding of injuries from commercial fishing vessels for fresh market fishing in relation to the working processes. Am J Ind Med 2005 - in press. Jensen OC, Bøggil NB. Radio-Medical assistance to diseased passengers on board ferries. Journal of Travel Medicine. Accepted 12 marts 2005. Jensen OC, Stage S, Noer P. Working processes and time studies related to injury on commercial fishing vessels. Safety Science 2004, in review. Jensen OC, Barbany JS, Fernandez J. Estimation of rate-ratios for sub-categories of health outcome. European Journal of Epidemiology 2005, in review. Anden formidling I Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 2, juni 2004 har Fabienen Knudsen anmeldt bogen Heyman J. (red.): Global Inequalities at work Work s impact on the health of individuals, families, and societies. Oxford, Oxford University Press 2003. SID s internetavis bragte en artikel med interview af bl.a. Linda Kærlev i forbindelse med projektet Udvikling i helbredseffekt og ulykker blandt ansatte inden for sø- og landtranspor t samt fiskeriet og årsager til tidligt ophør ved disse erhverv. Artiklens titel var: SID ere får kulegravet deres arbejdsliv. Skrevet af journalist Morten Hansen. Artikel til DoCumentum Navale 12.7.04: Søfarende og fiskeres helbred og arbejdsliv. (Linda Kærlev). I tidsskrift for Arbejdsliv nr. 4, 2004 har Fabienne Knudsen anmeldt artikel af Belcher P. et al.: Women Seafarers. Global Employment Policies and Practices. P. 118-120. 7

Beretning 2004 Internationalt samarbejde 16-18. juni 2004. Gæsteforsker, cancer-epidemiolog Mikael Eriksson, Onkologisk Afdeling, Universitetssygehuset i Lund, Sverige til samarbejde med Linda. Mikael er formand for den nordiske Lymfomgruppe og har en lang videnskabelig produktion indenfor arbejds- og miljømedicinske årsager til leukæmi og lymfomer. 2.-3. juli, IMHA workshop, Brest: Collection and Validation of Data in Maritime Medicine (Olaf C. Jensen). Opbygning af en IMHA database med bl.a. oversigter af litteratur og uddannelses- og træningsaktiviteter i det maritim medicinske områder. Databasen er en del af forberedelsen til en master uddannelse i maritim medicin/sundhed. FMM/SDU er medansøger til EU om denne uddannelse. 12.-13. august, konferencen sjøfartsmedicin, Bergen. Forskningsleder Per Sabro Nielsen var inviteret som oplægsholder til møde arrangeret af Helse Vest. Deltagelse af det norske Helsedirektorat og Sjøfartsdirektoratet, repræsentanter for organisationerne og forskere fra yrkesmedicin på universitetshospitalet og universitetet i Bergen. Mødet drejede sig om oprettelse af et maritimt forskningscenter i Bergen med samme funktion inden for forskning og rådgivning som FMM har i Danmark. Centret forventes oprettet i løbet af 2005. Deltagelse i internationale symposier 29. april 1. maj 2004, konference i Torshavn, Færøerne om arbejdsmiljø og sikkerhed i fiskeri og om arbejdsmiljø i fiskeindustrien. Mødet var arrangeret af Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og Dansk Selskab for Maritim Medicin. Der var ca. 45 deltagere hovedsagelig arbejdsmedicinere og nogle søfartsmedicinere. Fra FMM deltog: Fabienne Knudsen, Linda Kærlev, Olaf Jensen og Per Sabro Nielsen. Formiddagens program den 30. april var om sikkerhed og arbejdsmiljø i fiskeri med oplæg fra Færøerne, Norge og Danmark om: arbejdsmiljø på en færøsk industritrawler, arbejdsskadesager blandt danske fiskere med ryglidelser, interventionsprojekt i Hanstholm (Linda Kærlev), helse, miljø og sikkerhed i norsk fiskeri, et arbejdsmiljøprojekt i en norsk fiskerikommune og om strategi for Forskningsenheden for Maritim Medicin (Per Sabro). Eftermiddagen var om arbejdsmiljøforhold i fiskeindustrien, specielt bevægeapparat gener og allergiske lidelser (Per Sabro). Pál Weihe gav en gennemgang af det store færøsk-danske miljømedicinske forskningsprojekt om tungmetaller og andre toksiske stoffer og de neuropsykologiske effekter ved indtag af forurenet fisk og grind. Arrangementet var på alle måder meget vellykket både hvad angår det det faglige, det sociale og naturoplevelserne. 26.-29. maj 2004, IMHA (International Maritime Health Association) Seminar i Riga, Letland. Olaf C. Jensen og Fabienne Knudsen var inviteret og deltog i seminaret: 'Working and living conditions on board ships', og en workshop: 'Working at sea and psychosociale problems'. Fabienne Knudsen bidrog med 2 oplæg: 'Psychosociale load on board', og 'Multinational and multiculturel crews'. Olaf bidrog med et oplæg: 'Work conditions in seafaring a challenge for equity'. Hele seminaret var meget velarrangeret og præget af interessante oplæg, koncentrerede 8

deltagere og livlige diskussioner. Der var ca. 35 deltagere fra 14 lande. Gruppens størrelse var ideel, idet alle bidrog med et stort engagement og en vilje til at belyse de rejste problemer fra så mange vinkler som muligt. Seminaret var støttet af ITF Seafarers Trust, og Tim Carter fra IMHA er ved at opsummere oplæggene og de tilknyttede diskussioner, så resultaterne fra seminaret når ud over deltagerkredsen. 11. september 2004. European Congress of Epidemiology, Porto, Portugal. Suárez-Varela MMM, Olsen J, Johansen P, Kaerlev L, Guénel P, Arveux P, Wingren G, Hardell L, Ahrens W, Stang A, Llopis A, Merletti F, Aurrekoetxea JJ. Occupational risks for mycosis fungoides: Results from a case-control study in nine European countries. Mundtlig præsentation: MMM Suárez-Varela. 13. 15. oktober 2004, EPICOH 2004. 7th international symposium on Epidemiology in Occupational Health. Melbourne, Australien. Cancer morbidity among Danish seamen - A Danish population-based cohort study. L Kaerlev, J Hansen, HL Hansen, PS Nielsen. Foredrag præsenteret af Linda Kærlev. Upper Limb Disorders in the Primary Health Services. LH Laursen, JR Jepsen, CG Hagert, AL Larsen, S Kreiner, G Sjøgaard. Poster præsenteret af Lise H. Laursen. Deltagelse i nationale arrangementer uden for forskningsenheden 4. februar 2004. Statens Institut for Folkesundhed og Sund By Netværket var arrangør af det nationale møde. Årsmødet er for alle med interesse i ulykkes- og skadesforebyggelse. Der var ca. 140 deltagere og fokus var på følgende temaer: Hjemmefritidsulykker, trafikulykker, arbejdsulykker, vold, selvmord. Ulykkes- og skadesregistrering, strategier, programmer og internationalt samarbejde. Per Sabro og Olaf C. Jensen deltog. Oplæg herfra: 1) Brug af registrering af nærved hændelser i det ulykkesforebyggende arbejde fald over bord i fiskeri som eksempel og 2) Arbejdsulykker ved fald og glid i søfart og fiskeri. Den 24. februar 2004. Workshop om Pension og tilbagetrækning fra Arbejdsmarkedet i Center for Registerforskning, København. Et forskningsseminar med erfaringsudveksling om metoder til undersøgelse af tidlig udgang af erhverv. Linda Kærlev herfra deltog i seminaret. Den 13. marts 2004. Generalforsamling i Dansk Selskab for Maritim Medicin. Fra forskningsenheden deltog Linda Kærlev og Olaf Jensen. Den 18. februar 2004. Arrangementet Disk proteser, Carsten Ernst, Esbjerg. Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. En ny behandlingsmetode for personer med nedslidning/diskusprolaps i lænderyggen. Carsten Ernst gennemgik, hvilke patientgrupper der kunne henvises til denne behandling. Den 15. marts 2004. Opstart af Projekt Hanstholm - sund fiskerby. Projektet er et led i indsatsen for at bedre arbejdsmiljøet i særligt farlige erhverv finansieret med økonomiske midler fra Beskæftigelsesministeriet formidlet via Søfartsstyrelsen. Projektet består af 4 dele: En sundhedsbutik, opsøgende arbejde med information og råd- 9

Beretning 2004 givning, demonstrationer af diverse udstyr, og en evalueringsfase (de enkelte aktiviteter og som en helhed). Projektet blev igangsat ved åbningen af en "sundhedsbutik" på Hanstholm havn 15.3. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er ansvarlig for rådgivnings- og vejledningsdelen af projektet, og der er tilknyttet en sygeplejerske, en diætist, en fysioterapeut, en psykolog og en instruktør foruden Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Sundhedsbutikken henvender sig til havnens skippere, besætninger, værkstedsfolk og andre interesserede som kan få råd og vejledning om stort set alle de områder, der har betydning for sikkerhed og sundhed blandt fiskere. Forskningsenheden for Maritim Medicins rolle i projektet, er at se på effekten af projektet som en helhed ved en spørgeskemaundersøgelse før og efter rådgivningsfasen. Linda Kærlev står for dette. 18.-20. marts 2004. Arbejds og Miljømedicinsk Årsmøde i Nyborg. Fra FMM deltog Per Sabro og Olaf Jensen. 26. marts 2004. Søfartens Arbejdsmiljøråd afholdt sin årlig temadag. Emnet var i år: Sundhed i den danske handelsflåde. Fra FMM deltog Fabienne Knudsen, Vibeke Nygaard, Olaf Jensen og Per Sabro. Det var en spændende dag med rigtig mange interessante oplæg. Fabienne Knudsen var leder af dialogværkstedet: Trivsel og den multinationale besætning. Der var i alt 4 dialogværksteder, og det er meningen, at resultaterne herfra skal bruges i debatten om målsætningen og indhold for Arbejdsmiljørådets nye Projekt sundhedsfremme i den danske handelsflåde, som man håber kan etableres i 2004, i samarbejde med erhvervets parter. I pauserne var der mulighed for at besøge forskellige sundhedsboder, her kunne man bl.a. få målt BMI, kondital samt få andre gode råd om sundhed. Desuden var der fremlagt eksemplarer af udkast til Arbejdsmiljørådets nye kogebog for søfarende; hvoraf smagsprøver i øvrigt kunne afprøves både til frokosten og til den afsluttende middag om aftenen. Kogebogen er bl.a. udarbejdet i samarbejde med ernæringseksperter og en sømandskone, og den kan absolut også anbefales til landkrabber! 30. marts 2004. Offshore Center Danmark afholdt konferencen: Sundhed, Sikkerhed, Miljø og Kvalitet (HSEQ) Offshore på Syddansk Universitet i Esbjerg. Fra FMM deltog Linda Kærlev, Per Sabro og Olaf Jensen. 23. juni 2004 var personalet til Lise Hedegaard Laursens PhD forsvar, Overekstremitetsdys- funktion i den primære sundhedstjeneste. Syddansk Universitet, Odense. 23. august 2004, 6. møde i Arbejdsmedicinsk Forskningsforum i Sydregionen. Syddansk Universitet Kolding. Deltagere fra FMM: Per Sabro Nielsen, Lise Hedegaard Laursen, Linda Kærlev, Olaf C. Jensen. 30. august 2004, fokusgruppe for HSSIQ, Offshore Center Danmark (Chris Jensen, Per Sabro Nielsen), andet møde i fokusgruppen vedr. sundhed og sikkerhed i offshoresektoren. I gruppen deltager både operatører og underleverandører til hele offshoresektoren. Der er derfor gode muligheder for at få kontakter til området. 9. september 2004, Fredericia Sømandshjem. Det årlige møde med de to sømandskoneforeninger. 10

28. september 2004. Arbejdsmiljøinstituttet, 1. møde i projektgruppen FAIS, som er centerdannelse omkring intervention og ændring af sikkerhedskultur. FMM var inddraget i ansøgningen, men fik ikke midler til projekter, men er fortsat en del af hovedprojektet, hvor der afholdes regelmæssige møder og seminarer (Chris Jensen, Per Sabro Nielsen). Mødet havde karakter af et kick-off møde med dannelse af projektgrupper. FMM deltager i fællesmøderne, idet der er en forventning om at vi kan få god viden fra de interventionsstudier som kører i projektet. Projektet kører under Center for Forskning i Arbejdsbetingede Ulykker (CFAU). Der var efterfølgende bestyrelsesmøde i CFAU, hvor Per Sabro Nielsen blev indvalgt som nyt bestyrelsesmedlem. Den 28. september 2004, virksomhedsbesøg, DFDS. Personalet var inviteret om bord på Dana Sirena og Tor Britannia af sikkerhedsleder Torben Jensen, som havde arrangeret et udbytterigt besøg. 29. september-1. oktober 2004, Søfartens Arbejdsmiljøråds årlige bestyrelsesmøde på København-Oslo færgen (Per Sabro Nielsen, Chris Jensen). Per Sabro Nielsen præsenterede status over igangværende og netop afsluttede projekter på FMM og havde en præsentation af første data fra projektet Cancer blandt Søfarende. 4. oktober 2004. Møde i det Rådgivende Udvalg, Danmarks Rederiforenings lokaler, København. Kort og godt møde med mange interessante diskussioner. Ved mødet deltog FMMs personale, bestyrelsen samt 3 af udvalgets 14 medlemmer. 30. oktober 2004. Landsmøde i Sømandskoneforeningen af 1976, Skagen. Fabienne Knudsen deltog med foredraget: Relationer mellem danskere og filippinere, samt en præsentation af Forskningsenheden. 4. november 2004. Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforums årlige Åben Forskerdag i Esbjerg. Temaet var denne gang sundhedsfremme og forebyggelse. Et imponerende fagligt indhold og et godt arrangement. Herfra deltog Lise H. Laursen, Fabienne Knudsen, Olaf C. Jensen og Chris Jensen. 15-17. november 2004. Workshop on Occupational Safety Climate Intervention Research i Helsingør. Arrangeret af P. Kines m.fl., Arbejdsmiljøinstituttet. Fra FMM deltog Fabienne Knudsen, Olaf C. Jensen og Chris Jensen. 23. november 2004. Per Sabro og Chris Jensen til Arbejdsmedicinsk Forskningsforum for Sydregionen, Syddansk Universitet, Kolding. 24. november 2004. Per Sabro og Chris Jensen til orienterende møde med Maersk Contractors, Susanne Frank-Steffensen m.fl. 29. november 2004. Chris Jensen til orienterende møde i Danmarks Rederiforening, afdelingschef Hans Henrik Petersen og konsulent Bent Nielsen. 11. 17. december 2004. Olaf C. Jensen på medsejlads om bord på Lica Mærsk fra Bremerhaven i Tyskland til Algeciras i Spanien. 11

Beretning 2004 Andre internationale møder 22.-25. september 2004. Møde i Stockholm for WHOs collaborating centres i Europa (Per Sabro Nielsen). Ved mødet diskuterede man udviklingen i forhold til det program for arbejdsmiljø, der er besluttet ved tidligere møder. Mødet vedrørte særligt udviklingen af Occupational Health Services i de nye stater i Østeuropa og samarbejde med bl.a. finske og svenske institutioner. Vi diskuterede indsatsen i forhold til livsstilsforandringer, ligesom alle punkter af sundhed og sikkerhed i landbrugsområdet og børnearbejde. Ved mødet blev desuden diskuteret den næste 5-års periode 2005-2010 hvor WHO vil arbejde videre med de ovenfor nævnte områder, og herunder muligheden for at beskrive data for arbejdsbetingede ulykker og sygelighed på en sammenlignelig måde for de europæiske lande. Per Sabro Nielsen deltog i arbejdsgruppe omkring indsamling og behandling af sådanne data i registre. Undervisning 14. januar 2004. Fabienne Knudsen har undervist på SIMAC, Svendborg i faget Communication, cross culture and language. 24. marts 2004. Fabienne Knudsen var gæstelærer for shippingelever på MUV, Fanø. Olaf C. Jensen har undervist i epidemiologi på Ribe Amts Sygeplejeskole. Per Sabro Nielsen har undervist i basal epidemiologi på diplomuddannelsen på Ergoterapeutskolen. Syddansk Universitet, Folkesundhedsvidenskab. Epidemiologi, 1 dobbelt lektion, kohortestudier med brug af eksempel fra fiskeri. Efterårssemestret 2004. Olaf C. Jensen. Syddansk Universitet, Folkesundhedsvidenskab. Basic concepts in epidemiology, case-control studies. 2 timers forelæsning, efterårssemestret 2004. Linda Kærlev. Syddansk Universitet, Folkesundhedsvidenskab. Arbejdsmedicin og arbejdsmiljø, apparatets opbygning. Forelæsning, efterårssemestret 2004. Per Sabro. Syddansk Universitet, Folkesundhedsvidenskab. Maritim medicin. 1 times forelæsning, Efterårssemestret 2004. Linda Kærlev. 12

Medarbejderoversigt Per Sabro Nielsen, overlæge, Ph.d., forskningsleder (deltid) Olaf Chr. Jensen, MD, MPH, seniorforsker Linda Kærlev, MD, Ph.d., seniorforsker Fabienne Knudsen, cand.mag., forskningsassistent Lise Hedegaard Laursen (fra 1.8.2004) Chris Jensen (fra 1.8. 2004) Ruth Holm Kristensen, bogholder (deltid) Vibeke Nygaard, sekretær Bestyrelse Kjeld B. Poulsen, DSI Institut for Sundhedsvæsen, formand Morten Vinter, Søfartens Arbejdsmiljøråd, næstformand Inge Sofie Sørensen, Energistyrelsen Johannes Michelsen, Syddansk Universitet, Institut for Statskundskab Mogens Nielsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste Ole Carstensen, Herning Centralsygehus, (indtil 31.10. 2004) Jens Peter Johansen, Aalborg Sygehus, (fra 1.11. 2004) Ole Lyngenbo, Søfartsstyrelsen Pál Weihe, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Færøernes Sygehusvæsen Rådgivende udvalg Allan Buch, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samt Danmarks Fiskeriforening Allan Schneidermann, Dansk El-Forbund Andreas Nordseth, Søfartsstyrelsen Gert Christensen, Sømændenes Forbund Henrik Amdi Madsen, Maskinmestrenes Forening Henrik Berlau, Specialarbejderforbundet i Danmark Henrik Hansen, RBF RestaurationsBranchens Forbund Per Gravgaard, Dansk Navigatørforening Per Nykjær Jensen, Repr. for Rederiforeningen af 1895 Poul M. Schmidt, BST Århus, repr. for Metal Søfart samt Søfartens Arbejdsmiljøråd Susanne Frank-Steffensen, Maersk Contractors Søren Strange, Miljø- og Energiministeriet 13