DI Nyhedsbrev Den 31. marts 2014 DI s kommentarer til Produktivitetskommissionens anbefalinger Indledning Produktivitetskommissionen har i dag offentliggjort sine endelige rapporter og anbefalinger. De består af 25 hovedanbefalinger og 123 forslag. Anbefalingerne er struktureret i tre temaer: 1. Konkurrence, internationalisering og regulering 2. Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor 3. Uddannelse og innovation Nedenfor er hovedanbefalingerne og udvalgte forslag vurderet og kommenteret. Produktivitetskommissionens materialer findes på www.produktivitetskommissionen.dk. DI er meget enig i kommissionens overordnede linje og hovedparten af anbefalingerne. DI noterer med tilfredshed, at kommissionen har ladet sig inspirere af det omfattende arbejde fra DI s produktivitetspanel, der i december 2013 offentliggjorde 154 anbefalinger til, hvordan vi øger produktiviteten. 86 var målrettet politikerne og 68 var målrettet virksomhederne selv. Alle anbefalingerne blev afleveret til Produktivitetskommissionen og regeringen. DI er i fuld gang med at føre anbefalingerne rettet mod virksomhederne ud i livet. Det er nu op til politikerne at føre både produktivitetspanelets og kommissionens anbefalinger ud i livet i en kommende vækstplan.
1. Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen DI kan fuldt ud bakke op omkring denne anbefaling, der også var en del af DI s produktivitetspanels anbefalinger. Konkurrence og effektiv regulering har helt afgørende betydning for produktiviteten. Der findes utallige eksempler på regulering, der hæmmer konkurrencen. Der kan være tale om konkurrencehæmmende regler, der udspringer af andre hensyn f.eks. forbrugerbeskyttelse, sikkerheds- og brandkrav. Hvis produktiviteten skal øges, er der imidlertid ingen tvivl om, at der skal gøres en indsats for at øge konkurrencen. DI tilslutter sig positivt de følgende eksempler på forslag, hvor reguleringen kan lempes til gavn for produktiviteten: Nationale produktstandarder i byggeriet erstattes af internationale standarder Fleksibiliteten for autorisationer på el, vvs-, og kloakområdet øges De danske krav vedrørende konstruktion af f.eks. højlagre bringes i overensstemmelse med vore nabolandes Behandlingen af byggesager strømlines. Videreførelse af modulvogntog og øgede totalvægte for lastbiler Regler til registrering og håndtering af farligt gods i havne og terminaler harmoniseres med reguleringen af transport af farligt gods Planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker ændres Der er således et stort produktivitetsmæssigt potentiale i at styrke konkurrencen indenfor de mere hjemmemarkedsorienterede erhverv. Forslag De danske krav vedrørende konstruktion af f.eks. højlagre bringes i overensstemmelse med vore nabolandes De danske bygnings- og brandkrav til opførsel af bl.a. højlagre er på en række områder meget restriktive og fordyrende for virksomhederne sammenlignet med kravene i en række af vores nabolande. DI støtter derfor varmt, at der foretages en revision af såvel bygnings- som brandkrav til opførsel af højlagre baseret på en sammenligning af krav og omkostningsniveauer i vores nabolande. Det øger mulighederne, for at danske virksomheder får bedre adgang til at foretage vigtige investeringer i nye lagerfunktioner med henblik på at øge produktiviteten. Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, v i- den og arbejdskraft over landegrænserne. 2
DI kan fuldt ud tilslutte sig, at vi skal have fremmet den internationale konkurrence, hvor det er muligt. Alle analyser viser, at virksomheder, der er udsat for international konkurrence, er mere produktive. Vi bør derfor arbejde for at fremme den internationale konkurrence mest muligt. Prioriter de offentlige udgifter med omtanke og blik for, hvordan udgifter og finansiering påvirker produktiviteten DI er enig i kommissionens hensigter og ambitioner. DI anbefaler dog, at der sættes konkrete mål for, hvor stor en andel af de offentlige udgifter, der går til de udgiftsområder som især understøtter væksten i det private erhvervsliv. Det er DI s anbefaling, at de offentlige udgifter til uddannelse (inklusiv SU), forskning og udvikling samt offentlige investeringer i 2020 skal udgøre mindst en femtedel af de samlede primære offentlige udgifter. Et sådan mål bør suppleres med en målsætning om, at den offentlige sektor maksimalt udgør 25½ pct. af BNP i 2020. Styrk konkurrencelovgivningen, så den kommer på niveau med bedste praksis i EU, at ændringer på konkurrencelovsområdet skal være nødvendige og proportionale og endvidere respektere virksomhedernes retssikkerhed. Det er i den forbindelse centralt, at den nuværende danske konkurrencelov på alle væsentlige punkter er på niveau med bedste praksis i EU-landene. DI kan derfor ikke støtte yderligere stramninger af konkurrenceloven. Begræns brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennem skærpet lovgivning DI er imod en stramning af reglerne for virksomhedernes brug af klausuler. Konkurrenceklausuler er nødvendige for at kunne sikre virksomhederne imod, at særlig følsom viden følger med medarbejdere over i konkurrerende virksomheder med deraf følgende væsentlig risiko for, at denne viden bruges til skade for virksomheden. Efter funktionærlovens regler kan konkurrenceklausuler kun aftales med særligt betroede medarbejdere, hvilket naturligt begrænser gruppen af medarbejdere, for hvem en konkurrenceklausul er relevant. DI rådgiver således også virksomhederne til kun at benytte konkurrenceklausuler, hvor der er et beskyttelsesbehov. Brug skattepolitikken til at styrke produktiviteten bl.a. ved at omlægge fra skatter på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst I det følgende gennemgås de nærmere anbefalinger og DI s bemærkninger hertil. 3
Skattestrukturen For at fremme produktivitetsvæksten anbefaler Produktivitetskommissionen, at de løbende skatter på fast ejendom gradvist øges for at lette skatterne på indkomst. Konkret peger kommissionen på, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bør ophæves og gradvist hæves til det niveau, der neutraliserer skattefordelen ved rentefradraget. Kommissionen anbefaler desuden, at der sikres en større præcision i ejendoms- og grundvurderingerne samt en hurtigere løbende tilpasning af vurderingerne til de aktuelle markedspriser. Regler om loft over den årlige stigning i ejendomsskatterne kan erstattes af adgang for skatteyderne til at få indefrosset en del af skattebetalingen med et realistisk rentetillæg. Helt overordnet mener DI, at det høje danske skattetryk udgør et selvstændigt problem, idet det afspejler en uholdbar fordeling mellem den offentlige og den private sektor. Der er således behov for reelle skattelettelser ikke omlægninger. DI er enig i, at ejendomsskattegrundlaget bør afspejle ejendomsværdierne og følge ændringerne heri så hurtigt og præcist som muligt. Eventuelle justeringer af ejendomsbeskatningen bør afvente Skatteministeriets arbejde med at udarbejde et nyt og bedre ejendomsvurderingssystem. Erhvervsbeskatning For at fremme produktivitetsvæksten anbefaler Produktivitetskommissionen dels, at den effektive selskabsbeskatning i Danmark ikke er højere end i vore nabolande, og dels at der skabes bedre symmetri i erhvervsbeskatningen ved at afskaffe den nyligt indførte begrænsning på virksomhedernes mulighed for at udnytte fremførte underskud. Endelig anbefales det, at der nedsættes et sagkyndigt udvalg, som skal udrede, hvordan der kan skabes et mere neutralt og symmetrisk regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast, så kapitalen ledes derhen, hvor det samfundsøkonomiske investeringsafkast er størst. Udvalget bør blandt andet vurdere: Om der med fordel kan indføres et fradrag for en normalforrentning af selskabers egenkapital, og hvordan beregningen og administrationen i givet fald kan gennemføres Hvordan beskatningen af selskabsindkomst kan integreres med beskatningen af personers aktieindkomst på en måde, der hverken indebærer over- eller underbeskatning af indkomst optjent i selskaber i forhold til anden indkomst Hvordan beskatningen af personligt ejede virksomheder kan indrettes, så der så vidt muligt sikres skattemæssig ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige og mellem personligt ejede virksomheder og selskaber 4
Om der med fordel kan indføres en separat proportional beskatning af personers kapitalindkomst med en relativt lav sats, og hvordan eventuelle uønskede fordelingsvirkninger af et sådant system kan imødegås Om der kan være behov for at mindske eller fjerne kildebeskatningen af udenlandske institutionelle porteføljeinvestorer. DI er enig med Produktivitetskommissionen i, at der bør fokuseres på den faktiske tilskyndelse til at foretage investeringer i Danmark. Investeringsomfanget påvirkes af den effektive selskabsskat, der bestemmes af samspillet mellem den formelle selskabsskat og skattegrundlaget/skattebasen herunder afskrivningsreglerne. I lyset af udviklingen i landene omkring os, mener DI ikke, at den med Vækstplan DK vedtagne selskabsskattelettelse til 22 pct. i 2016 er tilstrækkelig. DI opfordrer derfor partierne bag Vækstplan DK til at indgå en politisk aftale, der sikrer, at niveauet for selskabsskatten fremadrettet vil følge udviklingen i EU's indre marked, herunder i vores nærområde inklusive Storbritannien. Med hensyn til skattebasen, så anbefalede DI s eget Produktivitetspanel, at det undersøges, om de skattemæssige afskrivninger i visse tilfælde er for snævert fastsat i forhold til aktivernes reelle levetid. DI er helt enig i kommissionens anbefaling om at styrke symmetrien ved at ophæve begrænsningen af selskabers mulighed for at udnytte fremførte underskud. Der bør ikke betales skat af en aktivitet, førend den har givet et egentligt overskud. Med hensyn til det foreslåede ekspertudvalg, så er DI enig i vigtigheden af at analysere flere af de områder, som kommissionen peger på. Det gælder først og fremmest muligheden for at indføre en lav, flad kapitalbeskatning samt muligheden for at sænke eller fjerne kildeskatten på udenlandske institutionelle porteføljeinvesteringer. For så vidt angår kapitalbeskatningen, præsenterede DI den 22. januar 2014 et konkret forslag til netop en sådan reform baseret på anbefalingerne fra DI s eget Produktivitetspanel. DI kan ikke støtte indførelsen af et egenkapitalfradrag, også selv om DI anerkender det teoretiske argument herfor. DI frygter, at et sådan fradrag vil være administrativt tungt, ligesom det nødvendigvis vil diskriminere imod mere risikofyldte investeringer. DI ser hellere, at provenutabet forbundet hermed allokeres til en generel nedsættelse af selskabsskattesatsen. Beskatning af arbejdsindkomst For at styrke produktivitetsvæksten gennem en øget tilskyndelse til uddannelse, opkvalificering og mobilitet på arbejdsmarkedet, anbefaler Produktivitetskommissionen, at de senere års bestræbelser for at nedbringe marginalskatterne og antallet af 5
topskatteydere fortsættes. I den forbindelse påpeger kommissionen, at de fordelingsmæssige konsekvenser heraf (øget ulighed), kan modvirkes ved at justere ejendomsbeskatningen. DI deler til fulde kommissionens analyse af behovet for en reduktion af topskatten for at fremme produktiviteten. Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt Kommissionen anbefaler samtidig, at der sker en fortsat udvikling af metoden til samfundsøkonomisk projektvurdering. DI er enig i disse anbefalinger., at samfundsøkonomiske vurderinger ikke blot skal afspejle de umiddelbare tidsgevinster ved udbygning af infrastrukturen, men også tage højde for afledte dynamiske effekter. Brug betaling til at reducere trængsel i trafikken Det gælder blandt andet brugerbetaling i myldretiden for at køre over større broer og tunneler i perioder med trængsel samt forsøg med kilometerbaseret roadpricing. Forslag, at brugerbetaling kun kan accepteres i forbindelse med væsentlig ny trafikal infrastruktur. Samtidig bør man ikke opstille betalingsanlæg rundt om i landet, hvis man inden for en overskuelig årrække vil indføre roadpricing. DI støtter, at der laves et forsøg med kilometerbaseret roadpricing, idet et storskalaforsøg kan sikre, at man får et velunderbygget grundlag for en fremtidig politisk stillingtagen. For DI er det afgørende, at hvis roadpricing indføres, sker det som led i en samlet omlægning af bilbeskatningen. Kommissionen anbefaler, at togdriften på flere regionale og intercity-jernbanelinjer sendes i udbud. DI er enig i, at udbud af togdriften kan rumme fordele i form af øget effektivitet, kundeorientering og mindre offentlige tilskud, der giver mulighed for en højere selvfinansiering. Der er behov for fortsat at sikre sammenhæng i trafikafvikling, køreplaner, rejsegarantier og sikkerhed for de meget store offentlige investeringer i baneinfrastrukturen. Øget konkurrenceudsættelse bør derfor ske på baggrund af en balanceret plan. Sørg for, at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektivitet i energiproduktion og distribution DI er grundlæggende enige i, at energi- og klimapolitikken skal understøtte en omkostningseffektiv omstilling af energisystemerne. 6
Et konkret eksempel på en skævvridning som Produktivitetskommisionen også berører er PSO. PSO tager i dag ikke behørigt hensyn til konkurrenceevne og bør derfor reduceres for virksomheder. DI står bag Energiaftalen og de initiativer der er aftalt heri, så lempelser skal ske inden for rammerne af Energiaftalen. DI er enig i, at der er behov for at overveje om fastholdelse af gasanvendelse i længere tid end pt. planlagt, i højere grad vil være i tråd med en omkostningseffektiv energi-og klimapolitik. Fremover er der desuden behov for, at den danske Energi- og klimapolitik i endnu højere grad er forankret på EU niveau. Udformningen af EU's kommende Energi- og klimapolitik frem mod 2030 får en central rolle i bestræbelserne på at tilrettelægge indsatserne mere omkostningseffektivt. Støtteordninger til VE bør koordineres tættere og der skal arbejdes hen imod mere teknologineutrale støtteordninger. Endvidere bør støttesystemet indrettes på en så markedsorienteret måde som muligt og i samspil med EU's kvotesystem. 2. Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet Giv de videregående uddannelsesinstitutioner langt stærkere tilskyndelse til at levere uddannelser med høj studieintensitet og efterfølgende høj beskæftigelse og løn DI har i mange undersøgelser dokumenteret, at der uddannes for få på nogle områder, mens der overuddannes på andre typer af uddannelse, så kandidater får en lav arbejdsmarkedstilknytning. Der er behov for, at flere unge får interesse for de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske uddannelser, ved at disse fag bliver styrket i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Engagerede lærere og motiveret undervisning er nogle af de vigtigste elementer, når det gælder om at få flere unge til at blive begejstrede for at efterspørge de uddannelser, som erhvervslivet har behov for. Giv de videregående uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at udbyde kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspejler arbejdsmarkedets behov DI tilslutter sig, at universiteterne får denne mulighed, men samtidig er det meget vigtigt at bevare de fagligt stærke kandidatuddannelser for de dygtigste studerende. Danske virksomheder har behov for medarbejdere i topklasse for at kunne konkurrere internationelt Giv de uddannelsessøgende væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder 7
For DI er det vigtigt, at styrings- og finansierings instrumenterne rettet mod de videregående uddannelser også indtænker, at de videregående uddannelser i langt højere grad retter sig mod arbejdsmarkedsbehov. Større brug af dimensionering på uddannelserne er en af de oplagte muligheder., at det er meget vigtigt at give de studerende incitamenter til at uddanne sig på de uddannelser, der er behov for på arbejdsmarkedet. Midlerne er helt oplagt lavere marginalskat, mens instrumenter som en mindre brugerbetaling også bør overvejes. Giv de uddannelsessøgende nem adgang til sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet, at det er en god anbefaling, der ligger helt i tråd med DI s anbefaling om uddannelsesdeklarationer, der skal ligge offentligt tilgængeligt på institutionernes hjemmeside. Det er med til, at de studerende kan træffe et oplyst valg om uddannelse og fremtidig erhvervskarriere. Offentliggørelsen skal dog have et udviklingspotentiale og ikke fungere som gabestok. Det er derfor vigtigt, at offentliggørelserne bygger på valid statistik, og at resultaterne bruges af såvel skoleledelse som kommunal ledelse til at sikre udviklingen af skolen. DI er varm fortaler for større gennemsigtighed i resultaterne på alle niveauer af uddannelsessystemet på tværs af skoler, institutioner m.m., herunder også en tydelig dokumentation af, hvordan de studerende efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet. Uden denne viden er det svært at finde frem til styrker og svagheder i uddannelsessystemet samt at lære af de bedste eksempler. Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende når erhvervsuddannelsesreformen er gennemført - ungdomsuddannelserne under ét. Vurdér på den baggrund, om der er behov for en mere gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne DI deler kommissionens anbefaling om at evaluere gymnasiereformen., at det er vigtigt at se ungdomsuddannelserne som et hele, og ikke alene fokusere på eksempelvis erhvervsuddannelser eller de gymnasiale uddannelser., at det er nødvendigt at igangsætte et ambitiøst forsøgsprogram på ungdomsuddannelsesområdet med det formål at danne grundlag for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelsessystemet. 8
Forsæt med at styrke det faglige niveau i folkeskolen, herunder især i dansk og matematik, ved at styrke læreruddannelsen og skabe gennemsigtighed om skolernes resultater i form af bl.a. eksamensresultater og elevernes videre uddannelse, at der skal gøres mere for at hæve det faglige niveau for ansøgerne til læreruddannelsen. Kommissionen anbefaler, at resultaterne af universiteternes arbejde med viden- og teknologioverførsel primært måles på omfanget af deres samarbejde med virksomhederne om forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens antallet af patenter, licensaftaler og spin-off virksomheder tillægges mindre betydning. Forslag Forslag DI kan tilslutte sig, at omfanget af samarbejde med private virksomheder er mest afgørende. i den forbindelse samtidig, at den offentlige forskning i højere grad skal prioriteres i forhold til virksomhedernes behov. Her er der behov for en betydelig højere prioritering af teknisk forskning. Kommissionen anbefaler, at indsatsen for at måle effekterne af ordningerne i innovationssystemet opprioriteres væsentligt. Opstilling af systematiske effektkæder bruges som værktøj til at evaluere og sikre logisk sammenhæng i ordningerne. Effektmålingerne bruges aktivt og kritisk til at vurdere, om virkemidler skal stoppes, revideres eller videreføres og eventuelt udvides. DI er enig i, at effektmålinger i øget omfang bør bruges til at udvikle de danske innovationsordninger. DI ser det som centralt, at effektmålingerne måler på de afkast, som de involverede virksomheder selv anser som de vigtigste. Kommissionen anbefaler, at resultaterne af universiteternes arbejde med viden- og teknologioverførsel primært måles på omfanget af deres samarbejde med virksomhederne om forsknings- og udviklingsaktiviteter, mens antallet af patenter, licensaftaler og spin-off virksomheder tillægges mindre betydning. DI kan tilslutte sig, at omfanget af samarbejde med private virksomheder er mest afgørende. i den forbindelse samtidig, at den offentlige forskning i højere grad skal prioriteres i forhold til virksomhedernes behov. Her er der behov for en betydelig højere prioritering af teknisk forskning. 3. Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling 9
Kommissionen anbefaler, at der arbejdes systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling, og at alle de regeludstedende instanser og politikere i både stat, region og kommune forpligtes til løbende at tage stilling til, om nogle af de eksisterende regler kan undværes eller bør omskrives. DI er enige i, at der er behov for at arbejde systematisk med regelforenkling i Danmark. Vi støtter derfor, at politikere og offentlige myndigheder forpligtes til at se den eksisterende lovgivning efter i sømmene for at lette virksomhedernes administrative byrder. imidlertid, at indsatsen bør suppleres af konkrete og ambitiøse mål. Vi foreslår derfor, at regeringen sætter et mål om at reducere de administrative byrder årligt med minimum 2,5 pct. frem mod 2020. Samtidig foreslår vi, at regeringen indfører et princip om, at et ministerium, hver gang der indføres en ny byrde gennem lovgivning skal afskaffe en anden og mindst lige så tung byrde for erhvervslivet., at den systematiske regelforenklingsindsats også bør gælde forslag til ny lovgivning. Vi skal undgå unødige krav til virksomhederne ved at sikre, at konsekvenserne af nye regler og love belyses grundigere, inden de træder i kraft. DI foreslår derfor, at regeringen nedsætter et uafhængigt organ med erhvervsledere og andre eksperter, der grundigt gennemgår embedsmændenes konsekvensanalyser, så kvaliteten forbedres og unødvendige krav til virksomhederne aldrig får ben at gå på. Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster DI er enig med Produktivitetskommissionen i behovet for mere fleksible offentlige overenskomster og et større fokus på løn som et strategisk ledelsesværktøj. Aftalesystemet er på det offentlige område blevet fastholdt i et stærkt centraliseret system, mens udviklingen i det private er gået i retning af decentrale forhandlinger og øget lokalt råderum. Det offentlige område bærer, især i kommuner og regioner, præg af en stærkt begrænset lønspredning, der virker hæmmende på motivationen og dermed på produktiviteten. Kommissionens forslag om at styrke koblingen mellem indsats og løn for offentlige medarbejdere, har potentiale til at øge produktiviteten i det offentlige. Mål på og styr efter resultater for borgerne Kommissionen anbefaler, at arbejdet med at indsamle og offentliggøre sammenlignelige data for ressourceanvendelse, produktion og resultater i offentlige institutioner opprioriteres. DI bakker op om, at dokumentationen af den offentlige ressourceanvendelse opprioriteres, da dette vil understøtte et lokalt og centralt fokus på udgiftsstyring. 10
Kommissionen anbefaler ligeledes, at resultatkontrakter og resultataftaler indeholder få og tydelige mål relateret til kerneopgaven. DI bakker op om bedre brug af resultatkontrakter i offentlige institutioner, da dette styrker ledelsens fokus på effekter frem for dokumentation til gavn for økonomien og borgeren. Øget fokus på tydelig ledelse, motivation og trivsel DI er enig i kommissionens anbefalinger. Skab bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn DI er enig i kommissionens anbefalinger, der imødekommer produktivitetspanelets forslag om det samme. Skab konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse DI er enig i, at alle egnede opgaver bør udsættes for konkurrence. Kommissionen anbefaler ligeledes, at den enkelte statslige, regionale og kommunale myndighed opstiller mål for, hvor stor en del af opgaveløsningen der skal udbydes., at der centralt bør indgås aftaler om fastsatte måltal for brugen af konkurrence i stat, regioner og kommuner. Erfaringerne viser, at sådanne måltal bidrager til at sætte fokus på brugen af konkurrence. Hvis alle kommuner når op på niveauet for de ti bedste kommuner, kan det frigøre fire mia. kr. hvert år, viser DI beregninger. På den baggrund kunne DI godt have ønsket sig, at kommissionen havde fokuseret mere på at påvise effekten af øget konkurrence. Kommissionen anbefaler, at lovgivningen gennemgås med henblik på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for konkurrence eksempelvis i forhold til driften af skolefritidsordninger, ungdomsskoler og musikskoler. DI er enig i behovet for at undersøge og ændre lovgivningen inden for de opgaveområder, hvor lovgivningen sætter uhensigtsmæssige begrænsninger på brugen af konkurrence. Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver 11
Kommissionen peger på, at funktionskrav bør erstatte detaljerede proceskrav i udbudsmaterialet, fordi funktionskrav fremmer mulighederne for nytænkning og innovation. DI er enig i anbefalingen. Det er virksomhederne på markedet, der har det største kendskab til, hvordan den ønskede kvalitet leveres på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor bør de offentlige myndigheder fokusere på den ønskede kvalitet i udbudsmaterialet og overlade det til markedet at levere løsningerne. Kommissionen anbefaler endvidere, at offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører i udbudsprocessen og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler. DI kan fuldt ud tilslutte sig anbefalingen. Kommissionen peger på betydningen af, at den kommende danske udbudslov skaber klarhed og fleksibilitet i udbudsprocessen. DI deltager i den arbejdsgruppe, der udarbejder et udkast til en dansk udbudslov, og har i den forbindelse fokus på, at udbudsloven i overensstemmelse med kommissionens anbefaling gør udbudsreglerne mere klare samtidig med, at mulighederne for forhandling og dialog i udbudsprocessen gøres så fleksible som muligt. Inddrag private virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikle og nytænke den offentlige opgaveløsning DI er enig i hensigten med anbefalingen. Indret den økonomiske styring, så den fremmer langsigtet planlægning og effektiv udnyttelse af udgiftsrammen Stramningerne af udgiftsstyringen med budgetlov og sanktioner ved budgetoverskridelser har været strengt nødvendige og har haft den ønskede effekt. DI bakker derfor fortsat kraftigt op om disse opstramninger. Budgetloven og sanktionssystemet bør også fremover udgøre omdrejningspunktet i den offentlige udgiftsstyring. For at undgå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter på decentralt niveau, kan det dog overvejes at gøre sanktionssystemet lidt mere smidigt, så længe det ikke sætter den overordnede udgiftsstyring over styr. Indret afregningsordninger mellem myndigheder, så de understøtter samarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling. DI er enig i anbefalingen. 12