Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke for alle. Alt for mange oplever i dagens Danmark at blive sat ud af boligen, fordi der ikke er råd til at betale huslejen. Og alt for mange af de, som bor i de udsatte boligområder, oplever ikke hverdagen tryg og sikker. Det er blot eksempler på nogle af de problemstillinger og udfordringer, som presser sig på på boligområdet. Problemstillinger som har fået lov til at vokse sig store, fordi den tidligere regering ikke i tide tog dem alvorligt. Man har ikke ønsket at tilføre de nødvendige ressourcer, og nu er vi nået dertil, hvor det er tvingende nødvendigt at vende udviklingen. Det er min udfordring som minister for by, bolig og landdistrikter at formulere en politik, som anviser løsninger og sætter mål for udviklingen. Med de ord vil jeg sige tak for invitationen til at komme her på SFI s konference og fortælle om mine og regeringens boligpolitiske ambitioner. Med den ny regering blev der som de fleste nok ved - etableret et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er fantastisk glad for, at det blev mig, der blev sat i spidsen for dette ministerium. Det er helt oplagt, at der de sidste 10 år har manglet et ministerium for boliger. Et ministerium, som kan koordinere og samtænke indsatsen på det samlede boligområde, det vil sige for alle boligtyper: private lejeboliger, almene lejeboliger andelsboliger og ejerboliger, med de forskelligheder, som præger disse boligformer. Boliger er og bliver et helt centralt omdrejningspunkt i et moderne velfærdssamfund som det danske. Det er fundamentet for vores livsudfoldelse og her vi skal leve det gode liv. Når vi så hertil føjer byer og landdistrikter, får vi en enestående chance for i langt større omfang at tænke i helheder fx i forholdet imellem boliger og bosætning i byerne og boliger og bosætning på landet.
Hvordan spiller de forskellige udviklingstrends sammen, og hvordan sikrer vi den optimale udvikling heri? Som minister for boliger vil jeg arbejde for, at vi til stadighed har et varieret boligmarked med et udbud af boliger, der matcher alle de forskellige behov og hermed sikrer mobiliteten. I de forskellig faser i et livsforløb ændrer vores boligbehov sig. Den samfundsmæssige udvikling præger også vores boligbehov. Samtidig skal der være gode og sunde boliger, som også almindelig mennesker med almindelige indkomster kan betale. Det er derfor vigtigt, at der hele tiden er de rigtige boligtilbud, og at der løbende sker en tilpasning af boligmarkedet til de aktuelle behov. Som minister for byer vil jeg arbejde for, at Danmark får en national, social og grøn bæredygtig bypolitik. Vi skal fremme mulighederne for positiv og bæredygtig udvikling i byerne, og give byerne de bedste betingelser for samspil mellem borgerne, investorer og aktiviteterne i byen. Bypolitikken skal være grundlaget for samarbejdet med både ministerkolleger og alle de interesseorganisationer og andre aktører, der findes på dette område. Bypolitikken og de muligheder, som ligger i byfornyelsesloven, skal være med til at sikre, at de økonomiske fremskridt ikke betyder en nedslidning og marginalisering af nogle byer eller bydele, som kan underminere helheden og fællesskabet i byerne. Som minister for landdistrikter vil jeg arbejde for, at yderområderne bliver prioriteret på de relevante ministerområder. Vi skal formulere en koordineret sammenhængende landdistriktspolitik, hvor vi skal finde frem til de konkrete initiativer, der skal til for at imødegå udfordringerne i yderområderne. En landdistriktspolitik som kan være et fremadrettet udgangspunkt for et tæt samarbejde med mine ministerkollegaer og for udformningen af konkrete politiske tiltag. Vi skal fokusere på at etablere samarbejde med en bred vifte af partnere og interessentorganisationer på området og sørge for at komme i dialog med alle dem. Samtidig skal vi udrede alle eksisterende puljer og se nærmere på, hvilke muligheder der ligger i disse. Lad mig gå et spadestik dybere vedrørende de udfordringer, der trænger sig på. Det er et mantra for regeringen at skabe et Danmark i en bedre balance. På det almene område gælder det især en bedre balance i de udsatte boligområder. Under VKO-regeringen er samfundets svageste blevet ramt af fattigdomsydelserne. Og de svageste bor især i de almene boligområder. Det har 1. prioritet at få fattigdomsydelserne afskaffet. Den tidligere regering har systematisk tegnet et dårligt billede af de udsatte boligområder. Ghettoer er de blevet stemplet som. Det er ikke bare urimeligt, men også dumt. Det skaber ikke løsninger og bedre vilkår. Tværtimod. Det skaber mistillid og afstand mellem mennesker. Vi skal ikke tale afstanden mellem de særligt udsatte boligområder og resten af Danmark større. Men vil skal heller ikke tie om problemerne. De er der fortsat og skal løses. Flere beboere skal i
arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden skal bringes ned. Det skal være trygt og sikkert at færdes og bo i de udsatte boligområder. Fattigdomsproblemerne og udsættelser skal imødegås. Og de nødvendige renoveringerne skal hurtigere igangsættes. Samlet er det vores mål at reducere antallet af udsatte boligområder på den korte bane skal vi allerede i 2016 have reduceret antallet af udsatte boligområder med en fjerdedel, og om ti år skal vi have nedbragt antallet af de særligt udsatte boligområder til det halve. Dermed får vi skabt en bedre balance i forhold til de udsatte boligområder. Vi skal også bygge nye almene boliger. Og de skal være billige. Nybyggeriet kan være med til at aflaste de udsatte boligområder. Vi vil derfor se på finansieringen af alle typer almene boliger og også se på huslejefastsættelsen. En bedre balance skal sikres i forhold til klimaet. En meget stor del af vores energiforbrug sker i vores boliger. Vi skal derfor sætte kravene højt, når vi bygger nyt, og også tilskynde til at gennemføre totaløkonomiske tiltag. Men det store potentiale ligger i det eksisterende byggeri. Det er både energimæssigt og økonomisk fornuftigt at energirenovere, når bygningen alligevel er åbnet. Det skal Landsbyggefonden sætte fokus på, når den støtter renovering. Det gør Landsbyggefonden allerede, men vi skal se på, om det er muligt at gå videre, således at fonden kan garantere for energibesparelsen. Derved kunne vi fjerne noget af den usikkerhed, der altid vil være ved disse projekter. På denne måde kunne beboerne gennemføre flere energirenoveringer i tilknytning til de fondsstøttede tiltag. I forbindelse med nybyggeri skal vi tilstræbe, at nærområdet består af blandede boligformer, altså ikke kun lejeboliger men også ejer- og andelsboliger En særlig problemstilling i de almene lejeboliger er de mange udsættelser. Ca. 70 % af samtlige udsættelser af lejere sker her. At blive sat ud af sin bolig er en tragisk oplevelse, der har meget store menneskelige omkostninger, især når der er børn involveret. Vi skal have vendt udviklingen i antallet af familier, som bliver sat ud af deres bolig. Det er selvfølgelig en glædelig nyhed, at den nyeste statistik fra Domstolsstyrelsen viser, at der i 1. halvdel af 2011 var cirka 2 procent færre udsættelser, end der var i første halvdel af 2010. Men det betyder langt fra, at kurven er knækket og problemet er løst. Indgangen til problemstillingen er: Hvorfor har vi fra 2002 til 2010 en periode med vækst - oplevet mere end en fordobling af antallet af lejere, der bliver sat ud. Forskellige faktorer har betydning. Lav indkomst og fattigdom spiller helt sikkert en væsentlig rolle. Afskaffelsen af kontanthjælpsloftet og starthjælpen og andre af de fattigdomsskabende ydelser vil helt sikkert bidrage til at få knækket kurven.
Stigende arbejdsløshed er også en væsentlig forklaring. Derfor vil regeringens beskæftigelsesfremmende initiativer over en bred front få virkning på udsættelserne. Men der er også andre forklaringer på, at lejere bliver sat ud. Udsættelser er et komplekst problem. Af SFI s undersøgelse fra 2008 fremgår, at årsagen til udsættelser skal findes i en kombination af lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld og at en stor del af indkomsten bruges på husleje. Tab af job, psykiske lidelser, misbrugsproblemer, ændringer af familiemæssige forhold og endelig manglende evne til at styre sin private økonomi spiller også ind. Derfor tror jeg, at den personlige og opsøgende rådgivning vil kunne hjælpe udsættelsestruede lejere. Den blev igangsat tidligere i år, og af satspuljen for 2012 er der afsat yderligere 40 mio. kr. over 4 år til yderligere forsøg. Spørgsmålet om, hvorvidt sanktionering i kontanthjælpen øger risikoen for udsættelse er også blevet rejst. Det en helt sikkert en problemstilling, der skal ses på. Men rådgivning løser ikke hele problemet. Vi må endnu en gang overveje, om der ikke kan findes en mulighed for at sikre huslejebetalingen. I dag er der mulighed for i visse tilfælde at træffe afgørelse om administration af huslejebetalingen for borgere på overførselsindkomst. Det er imidlertid ikke kun borgere på overførselsindkomster, der sættes ud af boligen. Faktisk er knap 40 pct. af udsatte lejere lønmodtagere. Så vi må også se på, hvordan betaling af huslejen kan sikres, så det undgås, at indkomsten er brugt, før huslejen er betalt. Så er der børnefamilierne. I udsættelsessager, hvor der er børn involveret, skal jeg opfordre kommunerne til at være sig deres ansvar bevidst. Udgangspunktet for hjælpen skal være, at familien bliver i deres bolig. Er den for dyr, må kommunen hjælpe med at skaffe en billigere bolig. I det hele taget vil jeg gerne have, at kommunerne spiller en mere proaktiv rolle. Endelig vil jeg pointere, at jeg ser frem til den kommende SFI-undersøgelse, som skal give en vurdering af effekten af de hidtidige initiativer samt ny viden på forskellige områder. For eksempel om udsatte lejere har haft adgang til rådgivning om håndtering af privatøkonomi. Hvilken effekt 450- eller 225-timers reglen, starthjælpen og kontanthjælpsloftet har haft. Endelig kortlægges udsatte lejeres indkomstforhold og samlede økonomiske situation både før og efter fogedsagen. Det er ny viden, jeg ser frem til at kunne anvende her. På klima- og energi-området har regeringen store ambitioner. Udslippet af drivhusgasser skal i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990, og el- og varmeforsyningen skal i 2035 dækkes af vedvarende energi.
For at nå dette mål er det ikke alene vigtigt, at vi ser på, hvordan vi kan sikre forsyningen med vedvarende energi, men også hvordan man kan reducere det nuværende energiforbrug. Her spiller den eksisterende bygningsmasse, herunder ikke mindst boliger, en væsentlig rolle. Driften af bygninger tegner sig nemlig for op mod 40 pct. af det samlede energiforbrug. Næsten hver 5. bolig er en privat udlejningsbolig. Det er derfor vigtigt, at vi får gang i energirenoveringerne også i disse boliger. Regeringen vil gerne forbedre udlejernes incitamenter til at gennemføre energirenoveringer i private lejeboliger. Jeg tror også, at det er den bedste måde at sikre, at der kommer gang i energibesparelserne til gavn for både lejere og udlejere. Vi arbejder i ministeriet i øjeblikket med at skrue en energipakke sammen, som samlet set skal kunne bidrage til at reducere energiforbruget. Lejelovgivningen bliver generelt opfattet som alt for kompliceret. Der har siden 2005 kørt forhandlinger imellem lejer- og udlejerorganisationerne om forenkling og modernisering af den private lejelovgivning, og det har været et meget vanskeligt forløb. De resultater, som på nuværende tidspunkt tegner sig, ser fra min vinkel ikke alt for ambitiøse ud. Men jeg er indstillet på at prøve at få forhandlingerne i mål. Men efter så lange forhandlinger er der grænser for min tålmodighed, så jeg vil lægge vægt på, at der kommer fremdrift i resultaterne. Ellers må vi finde andre veje. Der er gennem årene brugt mange byfornyelsesmidler i både store og små byer. Byfornyelsen har haft en afgørende betydning for forbedring af boligmassen og for udvikling af attraktive bymiljøer i såvel store som små byer rundt om i landet. Men der findes altså stadigt omkring 130.000 private boliger med en eller flere installationsmangler. Det vil sige boliger uden enten toilet, bad eller centralvarme. Hertil kommer de boliger, der ikke lever op til tidens energimæssige krav. Så behovet for en indsats er der fortsat. Ingen skal i det 20. århundrede være nødt til at bo med toilettet på trappen eller uden tidssvarende opvarmning eller for den sags skyld i usunde boliger med råd og svamp. Det er vigtigt for den fremtidige udvikling af byerne, at boligerne er tidssvarende og af en god standard, også energimæssigt. Byer skal udvikle sig harmonisk, og der må ikke opstå bydele, som bliver hægtet af udviklingen, og hvor interessen for at bosætte sig eller investere forsvinder. Det er naturligvis først og fremmest ejerens ansvar at forbedre og vedligeholde de ejendomme, han måtte eje, ligesom det grundlæggende er kommunernes ansvar, at byerne udvikler sig i den ønskede retning. Men jeg er opmærksom på, at der findes områder og ejendomme, hvor den økonomiske udvikling så at sige går udenom, og hvor forbedringen og omdannelsen ikke uden videre sker på markedsvilkår. De steder er det vigtigt, at det offentlige sætter ind ikke for at finansiere den fulde
istandsættelse eller fornyelse, men for at give en tilskyndelse og igangsætte en udvikling, som de private investorer fortsætter og færdiggør. Byfornyelsesloven er decentral, og det er selvfølgelig op til kommunen at beslutte, om de ønsker at anvende lovens muligheder, og i så fald hvordan. Men byfornyelsen har vist sig at være et godt redskab, der kan sætte en udvikling i gang, og flere undersøgelser viser, at de private investorer følger op på de offentlige investeringer. Så det er en ganske god forretning også for kommunen. Det er det vigtigt at fastholde de tilskudsmulighederne i byfornyelsesloven, der kan sætte gang i udviklingen. Derfor har regeringen på trods af at riget fattes penge i sit forslag til finanslov 2012 prioriteret at fastholde byfornyelsesrammen på samme niveau som i 2011. Der er afsat 278,2 mio.kr til at medfinansiere kommunernes støtte til bygningsforbedring af private boliger og til områdefornyelse. Tak for ordet.