Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:



Relaterede dokumenter
SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sundhedspolitik

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Sammen om sundhed

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Odder Kommunes sundhedspolitik

Formand for Sundhedsudvalget

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Odder Kommunes sundhedspolitik

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Forord. Borgmester Torben Hansen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Sundhedspolitik

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 1

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedspolitik Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Strategi for Hjemmesygeplejen

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Forebyggelsesstrategi

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Børne- og Ungepolitik

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Samlet for alle udvalg

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Sundhedspolitik

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

Transkript:

Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er blevet syge... 9 Tema 3: Sygeplejefaglig indsats i forhold til indlæggelser... 10 Tema 4: Sundhed på tværs... 12 Implementering... 14 2

Forord Det er vigtigt at holde sig sund. For sundhed griber ind i alle dele af vores liv. Sundhed giver en bedre skolegang og indlæring for børn og unge. Sundhed er basis for et aktivt og virksomt voksenliv. Sundhed giver os mulighed for en selvstændig og udadvendt alderdom. Derfor ønsker vi i Greve Kommune at fremme borgernes sundhed. Og derfor sætter vi med denne politik mål og rammer for de næste fire års indsats. Sundhed er først og fremmest den enkeltes ansvar. Vi har et personligt ansvar for vores egne valg af livsstil. Men sundhed er samtidig en fælles forpligtigelse. Vi skal sikre, at der er de rammer, som gør det muligt for alle at vælge det sunde liv til. Og vi skal naturligvis sikre os, at vi har de rigtige tilbud om behandling og støtte til dem, som bliver syge. I Greve Kommune ønsker vi at være i front på sundhedsområdet. Derfor sætter vi ambitiøse mål i sundhedspolitikken. Vi vil starte tidligt og fremme sundheden hos vores børn og unge. For det er i de første år af livet, at gode vaner skabes. Men vi vil også sætte fokus på sundheden hos de ældre. For i dag er alder ikke en hindring for at leve et sundt liv. Vi ønsker også at styrke det nære sundhedsvæsen i Greve. Vi vil være en god partner for vores samarbejdspartnere i almen praksis og på sygehusene. Et centralt mål er, at vi skal undgå indlæggelser, der kunne være forebygget. Samtidig skal borgerne hurtigst muligt hjem igen efter en indlæggelse. Sundhedspolitikken er samlet set et vigtigt bidrag til delvisionen i Greves Vision 2020 om at Greve skal være et godt sted at leve. I Vision 2020 har vi netop sat os det mål, at vi vil skabe en sund kommune ved at sætte den enkelte borgers sundhed i centrum. Borgmesteren 3

Hvor sætter vi ind? Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i Vision 2020 for Greve kommune, og sætter mål for sundhedsindsatsen i de kommende år. Hvis der ikke står andet, skal de konkrete mål realiseres inden for den periode, som politikken dækker, dvs. årene 2013 til 2016. Visionen for sundhedsindsatsen er: I Greve Kommune har vi sunde borgere. Vi er i front når det kommer til vores indsatser på sundhedsområdet, og arbejder altid med udgangspunkt i anerkendt viden. Vi opnår resultater i samarbejde med kommunale, regionale og nationale samarbejdspartnere og inddrager både erhvervsliv og civilsamfund i vores indsatser. Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed i en bred forstand er en tilstand af fysisk, mental og socialt velvære. Udover at sundhed er et personligt ansvar, er det også et resultat af en række sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Derfor er kommunens rolle også at skabe rammer, der gennem forebyggelse, uddannelse, rådgivning m.m. bidrager til, at borgerne kan vælge en sund livsstil. For kommunerne er sunde borgere en afgørende forudsætning for velfungerende skoler, arbejdspladser og aktive lokalsamfund. Syge borgere kan betyde øgede kommunale udgifter til overførselsindkomster, sygepleje og indlæggelser. Der er derfor al mulig grund for en kommune til at sætte fokus på sundhed og både på den fysiske og den sociale og mentale dimension. Derfor er de overordnede mål og værdier, at Greve Kommune: Har et flertal af sunde borgere og at så få borgere som muligt bliver syge fremover. Skaber de bedste rammer for, at borgere med kronisk sygdom lever godt med deres sygdom. Arbejder målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, behov for kommunale ydelser samt udgifter til overførsler. Sætter ind der, hvor vi møder borgerne: På de kommunale institutioner, på arbejdspladserne, på vej rundt i kommunen og i de forskellige sociale og indkøbsmæssige knudepunkter. Tænker utraditionelt og er parat til at gå nye veje i forhold til teknologi og i samarbejdet med nye samarbejdspartnere, herunder erhvervslivet og civilsamfundet. Har fokus på, at en sundhedsindsats hele tiden skal foregå i samarbejde med borgerne. Vi skal samarbejde med pårørende, frivillige netværk og ildsjæle og vi skal se på, hvordan lokale aktiviteter kan understøtte en bred kommunal indsats. 4

Tema 1: Sunde borgere, der trives En sund livsstil er grundlaget for et langt og godt liv. Sund mad, godt med motion, nok søvn, ingen røg og sparsomt med alkohol er et fundament for sundhed. Til det gode og sunde liv hører også, at vi har det godt psykisk og fungerer socialt. Derimod er især en livsstil med meget fedende mad, alkohol og tobak og for lidt fysisk aktivitet med til at øge risikoen for at udvikle sygdomme som type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Greve Kommune har mange borgere, som lever sundt, men også mange, der på grund af deres livsbetingelser ikke gør det. De har en øget risiko for at blive syge. Her kan Greve Kommune sammen med borgerne gøre noget for at forebygge mange af de sygdomme, som skyldes livsstil. Derfor skal Greve Kommune i samarbejde med borgerne skabe rammer for det sunde liv. Det skal være lettere at træffe de valg, der styrker sundheden. Muligheder. 21 % vil gerne tabe sig 16 % vil stoppe med at ryge 7 % vil gerne drikke mindre 69 % vil gerne være mere fysisk aktive og udfordringer i Greve 50 % er overvægtige 20% ryger dagligt 27% drikker for meget alkohol 24% er i dårlig fysisk form Kilde: Sundhedsprofil 2010 Borgerne har selv ansvaret for deres valg af livsstil. Men Greve Kommune kan sammen med borgerne gøre noget for at forebygge mange af de sygdomme, som skyldes livsstil. Derfor skal Greve Kommune i samarbejde med borgerne, den frivillige verden og idræts- og fritidslivet skaber rammer for det sunde liv. Det skal være lettere at træffe de valg, der styrker sundheden. Greve Kommune har især fokus på KRAM-faktorerne, men arbejder også bredere end det. Der skal også være fokus på den mentale og psykiske trivsel, som hænger uløseligt sammen med det fysiske helbred. Derudover forpligter Greve Kommune sig i forhold til de nationalt anbefalede forebyggelsespakker: Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udgivet forebyggelsespakker på områderne: KRAM Kost Rygning Alkohol Motion Tobak alkohol fysisk aktivitet seksuel sundhed mental sundhed hygiejne indeklima i skoler mad og måltider solbeskyttelse. I 2013 følger pakker om overvægt og euforiserende stoffer. Pakkerne indeholder faglige anbefalinger på der områder, der er vigtige, hvis kommunerne vil opnå og opretholde en god sundhedstilstand. Pakkerne er inddelt i et grundniveau og et udviklingsniveau. 5

Mål Greve Kommune vil med udgangen af 2014 opfylde grundniveauet i alle forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen. Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil bruge alle pakkerne i den forebyggende indsats, men særligt i forhold til to fokusområder. Her folder vi en særlig indsats ud over for udvalgte dele af kommunens befolkning. Det drejer sig dels om børnene og de unge, dels om de ældre. Fokusområder Børn og Unge Vaner dannes tidligt i livet. Derfor er en tidlig indsats vigtig. Børns opvækst præges af de voksne, der omgiver dem - både forældre og andre voksne. Vi møder børnene og de unge i mange sammenhænge: i børnehaver, i skoler og i de mange forskellige fritidstilbud. Derfor er det vigtigt at skabe rammer og tilbud, som kan give børn og unge sunde vaner. I Greve Kommune er der især fire udfordringer, som der er behov for særligt at sætte fokus på: Overvægt Tal fra sundhedsplejen i Greve viser, at det er i de første skoleår, at børnene begynder at tage på. I børnehaven er kun 7,5 pct. af de 4½-årige overvægtige. Ved første skoleår er 15 pct. af børnene overvægtige. Og i anden klasse er andelen steget til 26 pct. Rygning Det er i de sidste år i folkeskolen, at mange børn og unge begynder at ryge. I Region Sjælland er 1/5 af de 16-21 årige daglige rygere. Vi ved, at langt de fleste voksne rygere er startet som teenagere. Derfor er en tidlig indsats vigtig. Solvaner Langt flere ældre borgere fra Greve Kommune, end fra andre kommuner, indlægges med sygdomme i huden, herunder hudkræft. Gode solvaner starter i barndommen og skal fortsætte i ungdomsårene, hvor sol og solarier er en del af mange unges livsstil. Alkohol I Greve Kommune er det 27 pct. af de voksne, der har en risikabel alkoholadfærd. Gode alkoholvaner grundlægges tidligt og skal fortsætte i ungdomsårene, hvor drikkeri og risikabel alkoholadfærd er en del af mange unges livsstil. 6

Mål Antallet af overvægtige børn i Greve Kommune skal reduceres. Målet er at stoppe vægtøgningen i de første skoleår, sådan at niveauet fra 0. klasse med 15 pct. overvægtige fastholdes skoleårene ud. Greve Kommune vil reducere antallet af børn og unge, der begynder at ryge. Greve Kommune vil øge fokus på solvaner i barndommen og i de tidlige teenageår. Greve Kommune ønsker at nedbringe andelen af unge der har en risikabel alkoholadfærd. Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil forebygge overvægt blandt børn ved en indsats allerede inden skolegang, hvor sund leg, bevægelse og sund kost er grundstenene i institutionerne og i hjemmet. Greve Kommune vil tilbyde en skolegang med mulighed for fysisk aktivitet og undervisning om sundhed og sund livsstil. Det samme gælder i SFO og klubtilbud. Alle børn skal hver dag have adgang til fysisk udfoldelse, frisk luft og mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Greve Kommune vil sammen med foreningslivet satse på tilbud, der fremmer en sund livsstil og trivsel blandt unge. Børn og unge skal informeres om faren ved rygning og adgangen til tobak og røg skal begrænses. Børn og unge som viser tegn på mistrivsel fysisk eller psykisk skal tilbydes en tidlig indsats. Ældre I Greve Kommune bliver der flere og flere ældre. Der er store årgange af ældre på vej. Samtidig når mange ældre også en højere alder. Fx har antallet af 100-årige aldrig været større. At være ældre er ikke det samme som at være syg. De fleste ældre i dag er meget aktive. De klarer sig selv og vil gerne fortsætte med dette. Men med alderen opstår der ofte en øget skrøbelighed. Sygdomme kan være med til at gøre os yderligere svækkede. Vi skal derfor forebygge sygdomme. Og fremme sundheden generelt blandt de ældre. Træning blandt ældre kan fx forbedre funktionsniveau og helbred markant. Dette giver mindre risiko for fald og styrker kroppen. En velfungerende fysik gør også ældre mennesker mere mobile og giver dem mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Det nedsætter risikoen for social isolation og ensomhed. De livsvilkår, der truer ældres sundhed, er i mange tilfælde relativt let forebyggelige. Det gælder f.eks. inaktivitet, social isolation, ensformig og usund kost. Derfor er det vigtigt, at en sundhedsindsats både har fokus på KRAM, mental sundhed og på etablering af stærke sociale netværk. I Greve Kommune står de 60+årige for knap halvdelen af alle indlæggelser. For de 60-79-årige gælder det, at der indlægges langt flere, end i de kommuner vi normalt sammenligner os med. Flere af diagnoserne, som borgerne indlægges med, kan være forebyggelige. Det gælder fx brud efter fald. Mål Greve Kommune vil have sunde ældre borgere, der trives og er en vigtig og aktiv del af samfundet. Greve Kommune vil have forebyggende indsatser, der er målrettet ældre på alle områder i forhold til KRAM 7

Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil i de kommende år have særligt fokus på sårbare ældres sundhed. Greve Kommune vil sætte fokus på en forbedret livsstil, som passer til det liv, som de ældre lever. Der skal være fokus på hverdagsbevægelse, på et aktivt foreningsliv og på træning. Og der skal være plads til både sund mad og socialt samvær under samme tag. Sammen med borgerne og de frivillige foreninger, vil Greve Kommune skabe sociale netværk og relationer som kan styrke de ældres sociale og mentale sundhed. Der skal være fokus på de gode naboskaber, hvor borgere værner om og er opmærksomme på hinanden. I samarbejde med patientforeninger og andre frivillige, vil Greve Kommune særligt have fokus på at støtte ægtefæller og andre pårørende til borgere med svær sygdom. Den samme opmærksomhed og støtte skal tilbydes efterladte ægtefæller. 8

Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er blevet syge Udfordringer Mange borgere i Greve Kommune lever med en eller flere kroniske sygdomme. Kronisk sygdom kan fx være diabetes, hjertelidelser eller muskel- og skeletlidelser. Mange lever et godt liv med deres sygdom og har ikke under normale omstændigheder brug for hjælp og støtte fra kommunen til at håndtere sygdommen. Men nogle borgere med en kronisk sygdom har brug for hjælp og støtte udover den indsats, de får på sygehusene eller hos egen læge. Det gælder især de borgere, der lige har fået en diagnose. Kronisk sygdom i Greve Kommune Knap 14.000 borgere over 18 år har en kronisk sygdom De fleste af disse borgere har mere end én kronisk sygdom det gælder knap 10.300 Fokusområder Rehabiliteringsforløb for kronikere En kronisk sygdom kan påvirke borgerens sundhed og trivsel. Samtidig medfører kronisk sygdom store kommunale udgifter. Derfor er det vigtigt, at borgerne, de pårørende og det sundhedsfaglige personale forstår at håndtere sygdommen bedst muligt. Rehabilitering ruster den enkelte borger til at leve et liv med sygdommen. I et rehabiliteringsforløb arbejder kommunen og borgerne sammen på at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af sygdom. Det gøres gennem en tidsbestemt indsats, der målrettes de enkelte borgere og deres livsvilkår. Greve Kommune tilbyder allerede i dag rehabiliteringsforløb for borgere med KOL, type-2 diabetes, hjertekarsygdom og kræft. Borgene henvises til forløbene af sygehusene eller egen læge. I 2012 henviste egen læge eller sygehuse mellem 10 og 20 pct. af kronikerne i Greve til et kommunalt rehabiliteringsforløb. Mange borgere med kronisk sygdom genindlægges. Erfaringen fra andre kommuner viser, at mange borgere, der genindlægges, ikke er kendte i det kommunale system, og ikke har deltaget i en kommunal indsats. Mål Greve Kommune vil tilbyde rehabiliteringsforløb til flere af de borgere, der skønnes at have gavn af et rehabiliteringsforløb. Andelen af borgere med KOL, diabetes type2 og hjertekarsygdom, der modtager et kommunalt rehabiliteringsforløb, fordobles. Mindst 25 pct. af borgere med kræft, der er i kontakt med sygehusvæsenet, modtager et kommunalt rehabiliteringsforløb. 9

Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil styrke samarbejde med sygehus og de praktiserende læger for at medvirke til at flere borgere med behov for rehabilitering henvises. Greve Kommune vil samarbejde med almen praksis og sygehusene, primært i Roskilde og Køge, for at sikre sammenhængende forløb for borgere med kroniske sygdomme Greve Kommune vil samarbejde med de kronisk syge borgeres pårørende og øvrige netværk, for derved at give borgerne det bedste udgangspunkt for at indgå i og gennemføre rehabiliteringsforløb Greve Kommune vil samarbejde med idrætslivet om rehabiliteringsindsatsen, bl.a. for at skabe en god overgang fra kommunale rehabiliteringsforløb til idrætsaktiviteter, der fastholder fysisk aktivitet. Tema 3: Sygeplejefaglig indsats i forhold til indlæggelser Udfordring Gennem en målrettet indsats er der nogle typer af indlæggelser, som kan forebygges. Enten gennem en tidlig opsporing eller gennem målrettede indsatser i fx et tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejen og almen praksis. Det samme gælder for de borgere, som oplever at blive genindlagt hurtigt efter udskrivning. Samtidig er der borgere i Greve, som er indlagt på sygehus efter afsluttet behandling, fordi de ikke umiddelbart kan komme hjem. Undgå unødvendige indlæggelser på sygehus Greve Kommune vil i samarbejde med almen praksis og sygehusene være med til at forebygge og undgå unødige indlæggelser. Det skal først og fremmest ske i samarbejde med Roskilde og Køge sygehus. Derudover vil Greve Kommune have fokus på hurtig hjemtagning af færdigbehandlede borgere. Genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser i Greve Kommune I 2011 var der blandt Greve Kommune 1.230 indlæggelser, som muligvis kunne være undgået via en målrettet forebyggelse Greve Kommune har større udgifter til forebyggelige indlæggelser forårsaget af blodmangel, dehydrering og tryksår end gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland I 2011 var der blandt Greve Kommunes borgere 550 borgere, der blev genindlagt, dvs. blev indlagt igen inden for 30 dage På landsplan skønnes det at 10% af sygehusindlæggelser blandt ældre over 65 år kan tilskrives uhensigtsmæssig medicinering Mål Greve Kommune har som mål at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, så vi ligger lavest i regionen. Greve Kommune har som mål at halvere antallet af genindlæggelser blandt kommunens ældre borgere 10

Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil forebygge indlæggelserne i et samarbejde mellem hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og almen praksis. Indsatsen vil være flerstrenget og kan blandt andet involvere forebyggelse af knoglebrud gennem hverdagsrehabilitering. Greve Kommune vil sætte yderligere ind i forhold til tidlig opsporing af borgere med kroniske og/eller andre forebyggelige diagnoser. Dette skal gøres i samarbejde med borgerne og med familie og netværk. For at reducere antallet af genindlæggelser vil Greve Kommune i et samarbejde med almen praksis i 2013 etablere en fast praksis for opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivelse fra sygehus. Generelt vil Greve Kommune have øget fokus på anvendelse af rehabiliterings- og akutstuer. Greve Kommune vil sætte særligt fokus på borgernes forbrug af medicin og være medvirkende til at undgå fejlmedicinering. I samarbejde med sygehuse og almen praksis skal der være øget opmærksomhed på de borgere, som bruger mere end 3 ordinerede lægemidler Hjemtagning af færdigbehandlede Der er borgere, særligt ældre, der fortsat er indlagt på sygehus efter afsluttet behandling. Dette skyldes ofte, at de er for svage til at klare sig alene i eget hjem. Greve Kommune betaler for borgere, der er færdigbehandlede. Greve Kommune har I 2011 var der 65 borgere, der lå på sygehus efter afsluttet behandling Greve Kommune har højere udgifter end gennemsnittet for Region Sjælland til færdigbehandlede patienter. Mål Greve Kommune vil reducere antallet af borgere, der ligger på sygehus efter endt somatisk behandling, så vi kommer på niveau med de bedste. Derfor skal antallet af liggedage målt pr. 1.000 indbyggere reduceres fra knap 8 til 2. Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil forbedre mulighederne for hjemtagelse af plejekrævende borgere. Et vigtigt led i dette er omdannelsen af Hedebo Plejecenter til et rehabiliteringscenter. For færdigbehandlede borgere inden for psykiatrien vil Greve Kommune arbejde på at forbedre og skærpe tilbud til borgeren efter udskrivning. 11

Tema 4: Sundhed på tværs Sundhed vedrører det hele menneske. Derfor er det vigtigt, at hele den kommunale organisation arbejder sammen. Det er også vigtigt at arbejdet med sundhed sker i et tæt samarbejde med det omgivende samfund. Greve Kommune skal arbejde sammen med alle aktører i kommunen fra børn og unge, til frivillige foreninger og ildsjæle til repræsentanter fra erhvervslivet. Sundhed i Greve Kommune handler også om muligheder for fysisk udfoldelse og om at have en aktiv og sund hverdag i lokalmiljøet. Fokusområder Sundhed og beskæftigelse Når en borger ikke længere er i stand til at varetage et arbejde på grund af helbredsproblemer, bør der altid være et tilbud om en indsats på både sundheds- og beskæftigelsesområdet. Selvom indsatserne er forskellige, har de alle det samme mål: At borgeren igen kan mestre sit eget liv og dermed undgår at ryge ud af arbejdsmarkedet. I den nye reform af førtidspension og fleksjob knyttes indsatserne i forhold til sundhed og beskæftigelse tættere sammen. Den udvikling ønsker Greve Kommune at støtte og fortsætte. En stærkere sammenhæng mellem beskæftigelses- og sundhedsindsatser vil gøre det muligt at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil øge borgerens livskvalitet. Samtidig kan det skabe en økonomisk besparelse. Mål Antallet af tildelte førtidspensioner skal fra 2014 reduceres med 45 %, fra gennemsnitligt 184 årlige nytilkendelser af førtidspension til 101 årlige tilkendelser, gennem en koordineret indsats, der har fokus på mulige sundhedsfaglige tiltag. Udgiften til sygdagpenge skal reduceres med 4 % netto fra 2013 Det vil Greve Kommune Sammenhængen mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal styrkes. Alle borgere der modtager sygedagpenge og en beskæftigelsesrettet indsats, og som kan profitere af en sundhedsindsats, tilbydes dette. Borgere, der står for at blive tildelt et rehabiliteringsforløb, tilbydes relevante sundhedstiltag, hvor der fokuseres både på den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Samarbejde med erhvervslivet Erhvervslivet har stort potentiale i forhold til at påvirke medarbejderes og borgeres sundhed. Gennem dialog med erhvervslivet kan Greve Kommune tilskynde til initiativer, der øger borgernes muligheder for sunde valg. Det kan fx være placering af varer i lokale butikker, sund mad i de lokale restauranter og muligheder for parkering af cykler foran butikker. Der kan også samarbejdes om sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for medarbejderne i lokale virksomheder og partnerskaber i forhold til konkrete projekter. 12

Samarbejdet med erhvervslivet kan også have den fordel, at indsatsen kan iværksættes på arbejdspladsen. Det giver større muligheder for en tidlig indsats og for at få kontakt til borgere, der ellers ikke vil deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Greve Kommune er den største arbejdsplads i kommunen og har et særligt ansvar for at fremme sundheden blandt medarbejderne. Mål Sygefraværet på kommunale arbejdspladser skal nedbringes Et tættere samarbejde med det lokale erhvervsliv om sundhed Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil i samarbejde med virksomheder i kommunen og på egne arbejdspladser iværksætte sundhedstiltag, der kan øge trivsel og reducere sygefravær Greve Kommune vil indgå i partnerskaber med lokale virksomheder med henblik på at skubbe borgernes adfærd i en sundere retning Brug byen I Greve Kommune vil 69 pct. af de adspurgte borgere gerne være mere fysisk aktive. Greve Kommune har et rigt forenings- og idrætsliv, der giver mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter. Alligevel er det vigtigt, at der hele tiden arbejdes på at udvide mængden af tilbud og på at inddrage de mange borgere i kommunen, som ikke er vant til at gøre brug af tilbuddene. Fysisk aktivitet behøver imidlertid ikke kun at finde sted i idrætshaller i afgrænsede tidsrum. I Greve Kommune er der rig mulighed for at udnytte byrummet til fysisk udfoldelse. Der er en lang kyststrækning, havnemiljø, cykelstisystem og adgang til store grønne arealer i Hedeland. Derfor er det vigtigt til stadighed at arbejde med at gøre byrummet udfordrende og indbydende. Mål Greve Kommune vil udvikle byens rum med fokus på fysisk udfoldelse og sunde valg Flere borgere kender og bruger byens mange tilbud aktivt Det vil Greve Kommune Greve Kommune vil skabe nye fysiske rammer og muligheder for borgerne i området omkring Greve Midtby Greve Kommune vil arbejde på at udbrede kendskabet til mulighederne for fysisk aktivitet i og uden for kommunens aktive tilbud Greve Kommune vil styrke samarbejdet med fritids-, idræts- og kulturlivet med henblik på at styrke den fysiske og mentale sundhed 13

Implementering Politikken skal implementeres gennem en handlingsplan for hvert af de fire temaer. Handleplanen skal konkretisere de opstillede mål og angive de indsatser og samarbejder, der skal iværksættes for at nå målene. Tidsplan for handlingsplaner - Ultimo 2013: Udarbejdelse og implementering af handlingsplaner - Primo 2015: Der laves en midtvejsopfølgning på politikkens implementering - Ultimo 2016: Status på politikken og drøftelser af revideret Sundhedspolitik Implementeringen skal være en fortløbende proces. De vedtagne mål kan løbende justeres i forhold til udviklingen på området. 14