departure, concerning the themes; food selection, social impacts, dilemmas and identity. These all have the purpose of capturing the individual s

Summary In the following section there will be a presentation of the project structure and contents, including elements such as the problem that will be investigated, the applied theories, research methods and the essential results. This project takes its point of departure in the contemporary Danish health debate. It explores the role health plays in the society based on the increasing focus on public health, healthy foods and lifestyle, as the Danish population is becoming increasingly more obese and unhealthy. This results in a significant focus on the problem in society and the medias, in which the individual repeatedly is confronted with many and often contradictory messages about how to conduct the best and healthiest way of life. This causes an existential dilemma for the individual, where it continuous has to navigate between these messages and consider how it represents itself and its values to others. The purpose of the project is to examine the problem statement: How is reflexive eating a part of the individual s identity? This problem is, in interaction with foregoing debate, founded on the thoughts of the contemporary sociologist Anthony Giddens and his theory of the modern society. This involves his thesis, that the self has become a reflexive project, where the individual must maintain its personal narrative by the daily choices it makes. Furthermore his theory is used to explain, how this immense information and scientific knowledge the individual is faced with never is certain, why doubt is fundamental for individuals today. Nevertheless people are still compelled to choose a lifestyle, which includes practises and routines revolving diet. This theory is complemented by Erving Goffman and his theory about how the individual presents itself in the meeting with others. The individual will have different behaviours depending on whom it is with and will always use impression management to presents itself in the most positive way. Methodologically the study is based on six qualitative interviews with women in their twenties who are studying Bachelor of Science in Public Administration at Aalborg University. This method is chosen to give a deeper understanding of the considerations and understandings the individuals have revolving foods and healthy lifestyle. The interviews were semi structured and all had the same points of 1

departure, concerning the themes; food selection, social impacts, dilemmas and identity. These all have the purpose of capturing the individual s reflexivity of food and how it contributes to the creation of identity. The essential findings of the study show that diet is something which must be integrated in the individuals everyday life, along with numerous other elements. Because of this many compromises must be made, where one cannot eat those exact foods, which are preferred. Furthermore many individuals find themselves eating differently than their parents, often with the purpose of living a healthier life. In spite of this, many of the parents diet habits is still to be found in the lifestyle of the individuals. In the process of creating its own lifestyle and practices, the individual must inevitably deal with the many and often contradictory health messages. It is seen that everyone is sorting in the expert advises and only the messages which are seen as meaningful are integrated in the individuals life. In addition to this, it is very important for the individuals to present themselves in the best possible way, where the appearance of the body and the presentation of what is eaten, is reason for many considerations. This causes the individual to act differently in different contexts and when alone. Together these elements all contributes to how eating becomes a part of the individual s identity. 2

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Problemfelt... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Sundhedsproblematikken... 6 1.3 De mange sundhedsbudskaber... 8 1.4 Maden er identitetsskabende... 9 1.5 Problemformulering... 10 1.6 Operationalisering... 11 Kapitel 2: Teori... 13 2.1 Anthony Giddens... 13 2.1.1. Modernitetsanalysen... 13 2.1.2 Selvet i det moderne samfund... 15 2.1.3 Livsstil... 17 2.2 Erving Goffman... 19 2.3 Videnskabsteori... 22 2.3.1 Giddens strukturationsteori... 22 2.3.2 Kritiske overvejelser... 24 2.3.3 Det videnskabsteoretiske udgangspunkt... 26 Kapitel 3: Metode... 29 3.1 Metodetilgang... 29 3.2 Den kvalitative metode... 30 3.3 Forskningsdesign... 31 3.4 Interview som dataindsamlingsmetode... 31 3.5 Semistrukturerede interviews... 32 3.6 Informanter... 33 3.6.1 Karakteristika... 33 3.6.2 Kontakt... 35 3.7 Transskribering af interviews... 35 3.8 Etiske overvejelser... 36 3.9 Reliabilitet og validitet... 38 3.9.1 Reliabilitet... 38 3.9.2 Validitet... 41 Kapitel 4: Analysen... 43 4.1 Kost er hverdag... 43 4.1.1 Opsamling... 48 4.2 Selvstændiggørelse... 48 3

4.2.1 Opsamling... 53 4.3 Ekspertviden... 53 4.3.1 Opsamling... 58 4.4 Selvfremstilling... 59 4.4.1 Opsamling... 63 4.5 At spise sammen med andre... 63 4.5.1 Opsamling... 68 Kapitel 5: Konklusion... 69 Litteraturliste... 72 4

Kapitel 1: Problemfelt 1.1 Indledning Det er noget vi skal forholde os til hver dag, flere gange om dagen. Mad. I forbindelse med hvert måltid konfronteres individet med et utal af valgmuligheder for hvad der kan puttes i munden, om det skal være kød eller grøntsager, fuldkorn eller ej, økologisk eller konventionelt, lokalt eller globalt produceret osv. Det er op til individet at vælge mellem disse mange muligheder, som det står over for og er nødsaget til at forholde sig til, eftersom kost er et basalt behov. Når individet står over for en række valg, er det dog væsentligt at pointere, at kosten skal indgå som en del af hverdagen, hvorfor kosten også skal passe sammen med dennes øvrige elementer. Derfor vil individet også opleve, at det ikke er alle muligheder, der er mulige, men at disse vil være begrænset af nogle faktorer, eksempelvis af økonomien. Udover at kosten er et praktisk anliggende, er den også et værdimæssigt anliggende, som skal kunne fungere som en del af individets livsstil. For kost handler ikke blot om at opfylde et basalt behov, men er i dag også knyttet til en række værdier og prioriteringer, som at leve sundt. Dermed er kosten også en måde for individet at udtrykke sig selv og sin identitet på, hvor den enkelte selv vælger, kan tilstræbe at udtrykke de værdier eller egenskaber, som vedkomne ønsker at være forbundet med. I samfundet er der i dag meget fokus på kost, hvor ansvaret for denne ofte lægges over på individet, der i det moderne samfund selv menes at være ansvarlig for sin kost og dermed også sundhed. Dermed er der en forventning om, at individet handler refleksivt og bruger kosten som en måde at udtrykke sin identitet på, hvilket ønskes undersøgt nærmere i dette projekt. Kapitel 1 indledes med en beskrivelse af den sundhedsproblematik, som samfundet står over for og som knytter sig til individets kost. Herefter følger et afsnit om de mange sundhedsbudskaber, som der i samfundet er stort fokus på og som individet må forholde sig til. Efterfølgende beskrives det, hvordan maden er identitetsskabende, der skal give en forståelse for, hvordan kosten har betydning for den enkeltes identitet og dermed, hvorfor kost spiller en afgørende rolle for individet. Dette vil lede op til projektets problemformulering og en gennemgang af, hvorledes denne vil besvares. 5

1.2 Sundhedsproblematikken Sundhed kan anses som værende den nye overordnede værdi i det moderne samfund. Diskussioner om sundhed fylder generelt mere i hverdagen end tidligere, hvor medierne ofte bringer nye statistikker om sygdomme, gener og diverse behandlinger. Det er en diskurs som alle i samfundet påvirkes af og som mange selv aktivt tager del i. Hvor vejen til frelse og lykke for individet tidligere gik gennem religionernes nåde og tilgivelse, kommer den i dag til udtryk gennem begreber som sundhed, velfærd og velvære. Nogle argumenterer derfor for, at sundhed kan opfattes som en ny religion, hvor fokus ligger på individets daglige kamp for at styrke sin egen sundhed. Det er ikke længere blot vejen til det gode liv, men det gode liv i sig selv og i den forbindelse bliver individet i stigende grad pålagt at skulle tage ansvar for sin egen sundhed (Brinkmann 2012:15-17). Gennem de seneste 20-30 år er der kommet et øget fokus på kost og folkesundhed i takt med, at folk er blevet langt mere usunde og overvægtige end tidligere. Ifølge WHO (World Health Organization) er halvdelen af alle voksne europæere nu overvægtige i en sådan grad, at det både truer den sociale og økonomiske udvikling (Brinkmann 2012:17, 208). Også i Danmark er overvægt en stor udfordring. Den nationale sundhedsprofil 2013 viser, at hele 47,4 % af alle danskere over 16 år er moderat eller svært overvægtige. Undersøgelsen viser samtidig, at flere mænd end kvinder er overvægtige, 54,3 % af mændene mod 40,7 % af kvinderne. Der er dog også andre parametre end køn, som har betydning for danskernes vægt, herunder både alder og uddannelsesniveau. Andelen af overvægtige er mindst i kategorien 16-24 år, men stiger herefter med alderen. Der ses også en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og overvægt, hvor andelen af overvægtige er størst blandt dem med grundskole som højeste gennemførte uddannelse, 60,9 %, mens andelen af overvægtige med en lang videregående uddannelse er 35,9 % (Sundhedsstyrelsen 2014:93). Flere undersøgelser viser også, at der er klare forskelle mellem de sociale lag og folks spisevaner. Der er en tendens til, at de fra højere sociale lag både spiser mindre og lettere, hvortil de i højere grad efterlever de officielle næringsanbefalinger, som mere grønt og mindre fedt. Generelt ses det, at de i højere grad efterlever eksperternes råd og er opmærksomme på næringsoplysninger, hvilket påvirker de valg, der foretages i hverdagen (Jensen 2012:337-338). Sundhedsproblematikken er altså socialt differentieret, men er dog en problemstilling som alle samfundsgrupper 6

må forholde sig til, eftersom overvægt er et universelt problem, uanset alder, køn og uddannelse. Overvægt skaber store udfordringer for samfundet, hvor livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet kolesteroltal og blodpropper i stigende grad rammer befolkningen. Der er også andre problemstillinger end overvægt som knytter sig til spisning, men ikke i samme omfang som overvægt. Undervægt er dog også en problemstilling, som kan få konsekvenser for den enkeltes sundhed. Blandt danskere over 16 år er andelen af undervægtig på 2,7 %, med flest undervægtige blandt de 16-24 årige. Der er ligesom med overvægt også tydelige kønsforskelle, således er andelen af undervægtige af kvinder i Danmark 4 %, mod 1,3 % undervægtige mænd. Blandt den yngste aldersgruppe er der tydelige forskelle mellem kvinder og mænds undervægt, hvor 10,1 % af kvinderne er undervægtige mod 5,7 % af mændene (Sundhedsstyrelsen 2014:96). Både overvægt og undervægt knytter sig altså til flere variable og udgør en kompleks problemstilling. Udover kost er der selvfølgelig også andre faktorer, som har betydning for overvægt eller undervægt, eksempelvis motion og genetik. Alligevel må kost dog forventes at spille en væsentlig rolle, da denne er et basalt behov, som individet nødvendigvis må forholde sig til. En tredje problemstilling som knytter sig til spisning er spiseforstyrrelser. De har en noget anden karakter end overvægt og undervægt, da disse er en psykisk sygdom, som kommer til udtryk gennem forholdet til maden. I Danmark lider 75.000 mennesker af en spiseforstyrrelse, heraf 5.000 af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af overspisning (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser). Dette kan være et udtryk for, at mange oplever dilemmaer og konflikter i forbindelse med det at spise. Kosten er noget individerne refleksivt forholder sig til og problemet formodes at opstå bl.a. som resultat af det store fokus, der er i samfundet omkring kosten. Der er således mange forskellige problemstillinger omkring det at spise. Det har betydet, at der er kommet et massivt fokus på, hvordan man som individ skal tilrettelægge sin livsstil for at imødekomme disse problematikker. Sundhed, kost og motion er begreber der florerer alle steder; i diverse nyheds- og underholdningsmedier, skoler, daginstitutioner og arbejdspladser. Staten har udarbejdet en række officielle kostråd, der skal hjælpe danskerne til at leve sundere. Kostrådene fortæller bl.a. at vi skal spise frugt og mange grøntsager, vælge fuldkornsprodukter, spise mindre mættet fedt, salt og sukker. Udover det skal vi spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktive (Fødevarestyrelsen 2013). Staten 7

forsøger dertil at gøre befolkningen sundere ved flere steder at have forbudt rygning på offentlige steder og arbejdspladser, at indføre diverse officielle ernæringsmærker på fødevarer som nøglehulsmærket, vælg fuldkorn først og økologimærket, der har til hensigt at gøre det lettere at vælge de rigtige produkter når man står nede i supermarkedet, hvortil det overvejes at sænke at afgifterne på de sunde fødevarer (Brinkmann 2012:17). Derudover findes et utal af kure og sundhedsbudskaber, som alle bidrager med netop deres bud på, hvordan individet får mest ud af kosten og kan leve et sundt liv. I flæng kan der nævnes raw food, stenalderkost, Atkins kuren, 5:2 kuren, LCHF (low calorie high fat), detox mad eller at spise efter sin blodtype. Disse sundhedsbudskaber har vundet stort indpas i medierne, hvor man eksempelvis finder tv-programmer som Ha det godt (DR1), Du er hvad du spiser (TV3) og En kur der dur (TV2), hvor sidstnævnte efter eget udsagt forsøger at skelne fub fra fakta når det gælder de mest populære slankekure. 1.3 De mange sundhedsbudskaber Individet står således overfor en lang række valg omkring hvad man bør spise og hvordan man bedst kan holde sig sund og rask. Det betyder ifølge Per Møller, der er lektor, og Wender Bredie, som er professor på Institut for Fødevarevidenskab, at der generelt hersker en stor usikkerhed i samfundet om hvad der reelt er sundt og usundt. De udtaler at: Sundheds- området er præget af en stor mængde af mere eller mindre tvivlsomme aktører med mere eller mindre tvivlsomme budskaber. Samtidig har diverse offentlige sundhedskampagner i mange år tudet befolkningen ørerne fulde med belærende budskaber. Uden at det har hjulpet på befolkningens generelle sundhedstilstand. (Møller m.fl. 2009). Dermed skal individet hver dag tage stilling til disse ofte tvivlsomme og belærende sundhedsbudskaber, når det skal tage stilling til hvad det skal spise og dermed byde sin krop og helbred. De nævner derudover, at mennesket næsten fødes med tabula rasa; en ren tavle, når det kommer til fødevarepræferencer. Kun enkelte præferencer er medfødte, som præferencen for sød og fed mad, samt afsky for det bitre da dette i naturen ofte er giftigt. Udover disse præferencer er alle andre tillærte (Møller m.fl. 2009). Det betyder for individerne, at de ikke på forhånd er disponeret til at foretrække nogle kosttyper, sundhedsbudskaber eller kure frem for andre, men at det er noget vi refleksivt må forholde os til ud fra den kultur vi er en del af og de budskaber vi hører. 8

Individet står, ifølge professor ved Syddansk Universitet, Ole Mouritsen, overfor et af tidens mest eksistentielle dilemmaer; hvad skal man spise, hvad er reelt sundt og hvilke ernæringseksperter og producenter kan man stole på, når man ønsker viden om forskellige kosttypers sundhedsværdi? Mange søger derfor vejledning og konsulterer læger og eksperter for at vide, hvordan man kan leve op til samfundets høje sundhedsideal. Maden er blevet videnskabeliggjort og man tager ikke længere kun stilling til om det er grøntsager eller kød man spiser, men også hvilke næringsstoffer, som mættet fedt, gluten og antioxidanter, kosten indeholder (Mouritsen 2009). Et eksempel på hvorfor det kan være svært for individet at forholde sig til, hvad der er sand viden når det kommer til kost finder man ved de føromtalte officielle kostråd, som siden 1970 erne er blevet revideret fire gange. Hvor man i 1994 skulle spise meget brød og gryn samt kartofler, ris eller pasta hver dag, er der i dag som nævnt mere fokus på, at det skal være fuldkorn og i højere grad magre produkter uden for meget salt og sukker (Vestergaard 2013). 1.4 Maden er identitetsskabende Når individet i stigende grad skal forholde sig til, hvad det spiser, er det ikke kun i forhold til madens ernæringsmæssige egenskaber men også fordi, at maden i stigende grad benyttes som identitetsskabende og en klassemarkør, der både kan inkludere og ekskludere folk. Flere kostundersøgelser viser, at der er systematiske forskelle på, hvad forskellige befolkningsgrupper spiser og en del af disse knytter sig til individers identitet. Spisevaner er med til at fremhæve ligheder og forskelle blandt mennesker. Når man spiser samme mad får man noget til fælles og socialt bekræfter fælles måltider et fællesskab. Der er i samfundet en tendens til, at flere mener, at de er medbestemmende over deres egen identitet og konstant må foretage valg, der både markerer overfor andre og én selv, hvem man er. For nogle kan dette indebære at omlægge spisevaner, for enten at fremme ens sundhedstilstand eller blive slankere. Derudover kan ens spisevaner signalere, hvordan man forholder sig til traditionelle overfor mere moderne valg, ved f.eks. at vælge sushi frem for karbonader til middag (Jensen 2012:335-337). Ph.d.-studerende i madsociologi, Arun Micheelsen, udtaler at det for tiden er højstatus blandt de veluddannede og ressourcestærke at lave mad, der er præget af autenticitet 9

og det at vende tilbage til rødderne, som stenaldermaden. Det er med til at skabe en eksklusiv klasse da, der er et skel mellem de der har ressourcerne til at dyrke det autentiske, hjemmedyrkede og bagte, og de der ikke har. Det afskærer en stor gruppe i samfundet fra at lave den ideologisk set bedste mad, da de ikke har råd eller tid til reelt at være autentiske, hvilket kan betyde at deres billigere, mindre autentiske og ikke-økologiske mad bliver set ned på som et udtryk for dårlig smag. Maden er dermed også blevet et område, hvor det er muligt at udtrykke, at der er forskel på individerne (Vogdrup-Schmidt 2012a). Det betyder, at maden i høj grad er noget som individet refleksivt må tage stilling til og sociolog Nina Schiøtz beskriver at Folk kan begynde at spise bedre, fordi de bliver bevidste om, hvad de spiser og hvornår. De bliver refleksive i forhold til deres mad, men det er også faren at man bedømmes på sit måltid. Noget, som har været meget privat, bedømmes af andre, og du har nærmest ikke spist, hvis du ikke har delt det med andre (Vogdrup-Schmidt 2012b). Kosten har dermed ændret karakter og er blevet et mere socialt anliggende end tidligere. Individet lever dermed i det moderne samfund, som i høj grad er præget af et fokus på sundhed som ideal. Det betyder, at der er enormt stor fokus på kosten og hvordan forskellige madvarer påvirker kroppen i positiv eller negativ retning. Mange eksperter har en holdning til dette område, hvor de ofte besidder mange forskellige og ofte modsatrettede budskaber. Det betyder for individet, at det må forsøge at navigere sig igennem disse kostbudskaber i hverdagen, hvor det refleksivt må forholde sig til hvad der er sandt og falsk. Dertil må individet forholde sig til, hvordan kosten er en del af identitetsskabelsen, når andre konstant bedømmer én ud fra hvad man spiser. Således er hvilken mad der spises nu på mange områder blevet en refleksiv del af individets hverdag. Ovenstående problemfelt har skitseret nogle af de mange aspekter, som individet må tage stilling til i det moderne samfund. Dette ønskes undersøgt nærmere ved hjælp af nedenstående problemformulering. 1.5 Problemformulering Hvordan indgår den refleksive spisning som en del af individets identitet? 10

1.6 Operationalisering Det følgende afsnit vil indeholde en operationalisering af problemformuleringen, som vil vise, hvorledes projektets problemstilling undersøges i praksis. Dette gøres med udgangspunkt i den indsamlede empiri samt valgte teori og metode. Udgangspunktet for undersøgelsen udgøres af ovenstående problemformulering. Problemformuleringen er skabt med afsæt i Anthony Giddens teori om, at selvet i det moderne samfund bliver et refleksivt projekt. Identitet anskues derfor i projektet som det, at individet må opretholde sin selvfortælling gennem de valg, det foretager. Dermed er individet selv ansvarligt for dannelsen af sin egen identitet og de valg, det foretager i denne forbindelse udtrykkes her gennem den mad, som individet spiser. Giddens understøttes i analysen af udvalgte begreber fra Erving Goffmans teori, der kan forklare, hvordan individet benytter kosten som en del af sin selvpræsentation i mødet med andre. Dette vælges for at understøtte og uddybe Giddens teoretiske forklaringskraft. Begge teorier vil blive gennemgået i nedenstående Kapitel 2. Da undersøgelsen skal indfange den refleksivitet som indgår i forbindelse med spisningen og dermed i individets identitetsdannelse, er det valgt at benytte en kvalitativ metode; interviews. Dette vil bidrage med en dybdegående forståelse af, hvorfor informanterne spiser den kost de gør og hvilke overvejelser der (måske ikke) finder sted i forbindelse med dette. Informanternes refleksivitet omkring forskellige aspekter af kosten operationaliseres gennem en række spørgsmål, der er etableret under emnerne til- og fravalg af kost, sociale påvirkninger, dilemmaer, identitet og relevante baggrundsvariable (Bilag 1). Dette vil udgøre det empiriske grundlag for analysen. Analysen er bygget op omkring fem temaer, der er skabt ud fra et samspil mellem teori og empiri. Dermed rummer temaerne både de væsentligste elementer fra Giddens og Goffmans teorier, samt de perspektiver omkring kosten, som informanterne primært lagde vægt på. Således er temaerne idealtyper, altså analytiske konstruktioner, der er skabt af projektgruppen og vil ikke være så klart at finde i virkeligheden. Temaerne er; kost er hverdag, selvstændiggørelse, ekspertviden, selvfremstilling og at spise med andre. Disse spørgsmål vil enkeltvist blive analyseret ud fra, hvad 11

informanterne gør sig af overvejelser sammenholdt med, hvad Giddens teori kan forklare. Goffman benyttes primært i de to sidste temaer, der begge omhandler informanternes præsentation af selvet i det offentlige rum. De fem temaer er konstrueret for at skabe struktur og overskuelighed i analysen. Dette tydeliggør, hvordan informanternes oplevelser og refleksioner med udgangspunkt i teorien kan forstås som en del af deres identiteter. I analysen vil temaerne være opstillet som fem adskilte analyseenheder, dette værende på trods af, at temaerne både vil være overlappende og interdependente. Overlapning findes eksempelvis ved tema 1; kost er hverdag, hvor elementer af dette er at finde i alle temaerne. Selvstændiggørelse, brug af ekspertviden, selvfremstilling og det at spise med andre, alle er fænomener som informanterne vil opleve i hverdagen. Dertil rummer hverdagen en lang række kompromisser og hensyn, til f.eks. allergier og kærester, som der også må tages højde for under de andre temaer. At temaerne er interdependente findes f.eks. ved selvstændiggørelse og ekspertviden. Dette skyldes at en selvstændiggørelse ofte bygger på et ønske om at leve sundere, men denne viden om, hvad der er sund og god kost bygger netop på ekspertviden. Samtidig vil der ikke opstå ny viden om kosten, såfremt individer ikke var i stand til at adskille sig fra de traditionelle måder at forstå kosten på. Hvert tema afsluttes med en delkonklusion, der vil opsummere de væsentligste pointer og relatere temaet til, hvilket betydning det har for individets identitet. Efterfølgende vil der være en samlet konklusion på projektets problemformulering, som opsummerer de væsentligste pointer fra hvert af de fem temaer, som viste sig at have betydning for informanterne. Dermed vil det give en besvarelse af og forståelse for, hvordan den refleksive spisning indgår som en del af individets identitet. 12

Kapitel 2: Teori Dette kapitel vil indeholde de teoretiske perspektiver, som skal søge at belyse projektets problemstilling. Som teoretisk ramme for projektet anvendes sociologen Anthony Giddens og hans begreb om refleksivitet, som har dannet grundlag for projektets problemformulering. Til en forståelse af det refleksive inddrages hans teori hvorfra begrebet hører, hans modernitetsanalyse. Dette skal bidrage til en forståelse af det samfund, hvori det enkelte individ forventes at handle refleksivt. Til at understøtte denne teori inddrages efterfølgende Erving Goffmans centrale begreber om individets selvfremstilling. Formålet med dette kapitel er ikke at give et fyldestgørende indblik i teorien, men derimod at gengive de væsentlige pointer og begreber herfra, for således at kunne anvende dette til en senere teoretisk analyse. Teoriafsnittet vil eksemplificere teorierne ved hjælp af eksempler, som knytter sig til det at spise. 2.1 Anthony Giddens Den engelske sociolog, Anthony Giddens (1938-), anses for at være en af nutidens førende samfundsvidenskabelige tænkere. Han har bl.a. været optaget af, at lave en samtidsdiagnose af det moderne samfund (Kaspersen 2007:425). I nedenstående vil hans modernitetsanalyse blive beskrevet, med fokus på den rolle som individet har i det moderne samfund. Dette er han særligt optaget af i værket Modernitet og selvidentitet, som nedenstående hovedsagligt vil tage udgangspunkt i. 2.1.1. Modernitetsanalysen Giddens er optaget af, hvad der kendetegner og gør moderniteten til noget forskelligt fra de tidligere samfund. Han mener, at en tydelig forskel er den ekstreme dynamik, som ifølge ham præger moderniteten. Den sociale forandring er under moderniteten kendetegnet ved at gå langt hurtigere samtidig med, at den også har et andet omfang og en anden dybde end tidligere (Giddens 1996:27). Dette skyldes ifølge Giddens tre særlige elementer ved moderniteten; adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer samt institutionel refleksivitet (Giddens 1996:32). I projektet vil det særligt være hans refleksivitetsbegreb, der benyttes, men for at forstå dette er det også nødvendigt at forstå de to øvrige elementer, hvorfor disse kort vil blive skitseret. Ifølge Giddens er det nemlig i dette lys, man skal anskue refleksiviteten: Transformationen af tid og rum skubber sammen med udlejringsmekanismerne, det sociale liv ud af det greb, som 13

tidligere etablerede forskrifter og praksisser havde. Dette er konteksten for den gennemgribende refleksivitet (Giddens 1996:32). Adskillelsen af tid og rum handler om, at Giddens mener, der er sket en ændring af disse størrelser i det moderne samfund. Således er man ikke længere afhængig af, at tid og rum er forbundet og sociale relationer kan således eksistere på tværs af disse (Giddens 1996:32). Under moderniteten kan tid og rum altså således betragtes som to adskilte størrelser i kontrast til tidligere. Den andet væsentlige ved modernitetens dynamik er udlejringsmekanismer. Disse er ifølge Giddens kendetegnet ved at være en proces hvor sociale relationer»løftes ud«af lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid-rumområder. (Giddens 1996:30). Der findes to forskellige typer af udlejringsmekanismer, symbolske tegn samt ekspertsystemer, såkaldte abstrakte systemer. Symbolske tegn er eksempelvis penge, som er kendetegnet ved at have en standardværdi, således at disse kan udveksles på tværs af forskellige kontekster. Den anden type udlejringsmekanisme, ekspertsystemer, anvender derimod en teknisk viden, der anses som værende gyldig uafhængigt af de, der benytter den samt uafhængig af tid og rum. Disse systemer findes alle steder i modernitetens sociale liv, som den medicin vi tager, cyklen vi kører på eller når vi eksempelvis trækker på ekspertviden for at få det bedst mulige grundlag til at tage beslutninger om, hvilken mad vi skal spise. Det afgørende for opretholdelsen af disse er, at der må være tillid til dem (Giddens 1996:30). Hvis ikke det enkelte individ eksempelvis har tillid til en kur, så vil vedkommende ikke følge denne. Det kræver en vis form for tillid til den tekniske viden, som udgør ekspertsystemet og som den enkelte ikke nødvendigvis forstår. Adskillelsen af tid og rum, samt udlejringsmekanismerne, skaber grundlag for det tredje element ved modernitetens dynamik; den gennemgribende refleksivitet. Når Giddens bruger begrebet refleksivitet, refererer han til en bestemt type af refleksivitet. Det er vigtigt at sondre mellem modernitetens refleksivitet og hvad han betegner som den refleksive handlingsregulering, som al menneskelig aktivitet forudsætter og derved er et alment træk. Den refleksivitet som moderniteten er kendetegnet ved, har en noget anden karakter, som gør den til et særegent træk ved moderniteten. Modernitetens refleksivitet refererer til den tilbøjelighed, som ligger i de fleste aspekter af sociale aktiviteter og i materielle relationer med naturen, til konstant revision på baggrund af ny information eller viden. (Giddens 1996:32). Dermed er 14

det sociale liv ikke længere bundet af de tidligere etablerede praksisser og forskrifter, men tages derimod kontant op til genovervejelse på baggrund af den nye viden, der etableres (Giddens 1996:32). Denne øgede refleksivitet er bl.a. muliggjort af den udvikling, der har fundet sted inden for massekommunikationsmidlerne, som tv og internet. Det gør individerne i stand til at tilegne sig store mængder af viden om et emne og derved mulighed for at opnå et højere refleksionsniveau end tidligere. Der handles derved ikke længere kun på baggrund af traditioner, som tidligere. Individet reflekterer i dag over traditionen og handler kun i overensstemmelse med denne, såfremt den kan rationaliseres og retfærdiggøres. Man tvinges derved til refleksivt at kunne begrunde de handlinger, der førhen blev taget for givet (Kaspersen 2007:435). Det kunne forventes, at den øgede refleksivitet i det moderne samfund ville føre til mere sikker viden, men det er ifølge Giddens en fejlslutning. Videnskabelig viden vil, uanset hvor anerkendt og etableret den er, være udsat for at kunne blive revideret eller helt forkastet, som følge af den nye viden der opstår i samfundet. Refleksiviteten skaber således en grundlæggende tvivl om den nye videns sandhed og der er dermed en indbygget relation mellem modernitet og tvivl. Denne relation er eksistentielt foruroligende for individerne i det moderne samfund (Giddens 1996:33). Netop dette indkredser projektets problemstilling. Det refleksive individ skal således forholde sig til den megen viden, der er etableret i samfundet og som udgør en forudsætning for mange hverdagspraksisser, på trods af tvivlen om denne. Det er således afgørende, hvilke ekspertsystemer det enkelte individ har tillid til. Tvivlen er modernitetens følgesvend og er blevet et grundlæggende træk ved det moderne individ, hvilket har skabt konsekvenser for identiteten (Kaspersen 2007:435). Ovenstående afsnit har til formål at give en forståelse af Giddens opfattelse af moderniteten. Nedenstående vil beskæftige sig med den individopfattelse som Giddens har - af det refleksive individ. 2.1.2 Selvet i det moderne samfund I moderniteten bliver selvet, ifølge Giddens, et refleksivt projekt, hvor modernitetens refleksivitet trænger dybt ind i selvets inderste (Giddens 1996:46). Hvor individets identitet tidligere var fastlagt fra fødslen af udefrakommende forhold, som slægt og social status, bliver selvidentiteten i nutidens moderne samfund et refleksivt projekt, som den enkelte personligt er ansvarlig for. Individet er hvad det gør sig selv til og 15

derfor bliver livet et spørgsmål om at træffe de rigtige valg, sådan at individets selvfortælling kan opretholdes (Kaspersen 2007:436-437). Han forstår derfor mennesket som et individ, der kan beskrive sine handlinger samt motiverne bag disse og det er denne refleksive opmærksomhed, der er karakteristisk for al menneskelig handling. Dertil findes en praktisk bevidsthed, som er ikke-bevidst og som individer benytter, når de udfører dagligdags handlinger og samtaler, der tages for givet. For at kunne leve er der således en række forhold, der normalt tages for givet, men som kan forsvinde såfremt de underkastes en skeptisk revidering (Giddens 1996:49-51). Individet i det moderne samfund betragter Giddens som et selv med en selvidentitet, der skabes og opretholdes gennem individets refleksive aktivitet. Selvidentitet er dermed ikke en række træk som individet kan besidde men: selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. (Giddens 1996:68). For at få en forståelse af en persons identitet skal man således, ifølge Giddens, ikke beskæftige sig med dennes adfærd eller andres reaktioner derpå, men med individets evne til at opretholde en igangværende selvfortælling. Det er individets biografi, som bevares gennem at have en regelmæssig interaktion med andre om, hvem vi er (Giddens 1996:70). Den øgede refleksivitet i moderniteten har som nævnt skabt en indgribende tvivl, både på det personlige og institutionelle plan, hvilket har betydning for individers tillid. Tilliden er for Giddens tæt knyttet til den ontologiske sikkerhed, som er selvets beskyttelse til at kunne klare de mange nye valgmuligheder, som det konstant må tage stilling til. Den ontologiske sikkerhed udvikles ved spædbarnet, såfremt dette har faste og positive rutiner i forholdet til moderen. Det er denne, der udgør fundamentet for identiteten og tiltroen til den sociale samt materielle verden, som vi lever i. Har individet et stærkt ontologisk sikkerhedsnet, vil det få en selvidentitet, som gør, at det kan anerkende andre individers identitet og genstandes eksistens (Kaspersen 2007:435-436). Følelsen af selvidentitet er en del af den ontologiske sikkerhed, som både er skrøbelig og robust. Den er skrøbelig da biografien, som individet refleksivt bærer, blot er én blandt mange mulige historier om selvet og robust, da oplevelsen af selvidentitet ofte stærk nok til at modstå store forandringer eller spændinger i de sociale miljøer, som individet indgår i (Giddens 1996:70-71). En integreret del af selvet og selvidentiteten er kroppen, hvorfor denne er en del af det refleksive. Ifølge Giddens er der dog en adskillelse mellem selvidentiteten og de 16

optrædener som individet spiller i forskellige sociale kontekster. Det er således ikke sikkert, at disse foregår i overensstemmelse med den biografiske fortælling, som individet besidder (Giddens 1996:75). Dermed kan individet forventes at spise forskelligt, afhængigt af konteksten det indgår i. Kroppen er naturligvis også afhængig af, at få opfyldt en række basale behov, hvilket betegnes som regimer. Således betragter han mad som en type af regime. Regimer er både et spørgsmål om individuel indflydelse og smag, samtidig med at det også er socialt og kulturelt organiseret (Giddens 1996:78). Giddens skriver at: Spisevaner er i sig selv små rituelle udstillinger, men de påvirker også kroppens form og antyder måske både noget om personens baggrund og det særlige selvbillede, som vedkommende har skabt. (Giddens 1996:79). Regimerne er i høj grad vigtige for individets selvidentitet, da de sammenkæder vaner med dele af kroppens fremstilling (Giddens 1996:79). Dermed er maden, som individer dagligt spiser, et væsentligt element i, hvorledes selvidentiteten formes. 2.1.3 Livsstil En del af selvidentiteten er også individets livsstil, der står som et centralt begreb i moderniteten. Giddens definerer livsstil som: et mere eller mindre integreret sæt af praksisser, der følges af individet, ikke alene fordi sådanne praksisser opfylder nyttemæssige behov, men også fordi de giver en materiel form til en særlig fortælling om selvidentiteten. (Giddens 1996:100). Hvor man i traditionelle kulturer i snarere fik tilegnet sin identitet som en form for arv, er livsstilen i det moderne samfund af en noget anden karakter. Her er livsstilen i højere grad noget, der adopteres for den enkelte og som giver mange forskellige muligheder. Individet har således ikke andet valg end at vælge sin livsstil. Livsstilen er en rutineret praksis, hvor rutinerne eksempelvis er inkorporeret i individets spisevaner, men i moderniteten er disse rutiner dog refleksivt åbne for forandring. I de post-traditionelle samfund vil individets livsstil altså omhandle selvidentitetens kerne og de beslutninger, der tages i denne forbindelse drejer sig grundlæggende om, hvem individet ønsker at være. For individet vil der være mange forskellige valgmuligheder, men dette betyder dog ikke at alle valg er åbne eller, at individet er bevidst om alle disse muligheder. Samtidig vil der være muligheder som, for den enkelte, ikke passer sammen med den valgte livsstil (Giddens 1996:100-101). 17

De mange valgmuligheder i moderniteten skyldes flere påvirkningsfaktorer. 1) Det at vi lever i et post-traditionelt samfund betyder, at individet er frisat fra traditionerne og dermed selv skal vælge blandt en mangfoldighed af valgmuligheder. Det er således op til den enkelte, at forholde sig til, hvorvidt man ønsker at gøre brug af tilgængelig viden, eksempelvis forskningsresultater der omhandler sund mad. 2) En anden påvirkning betegnes som livsverdenernes pluralisering; det forhold at modernitetens rammer for det sociale er langt mere segmenterede end tidligere. En livsstil er almindeligvis knyttet til et specifikt handlingsmiljø og individet må derfor vælge hvilke af disse det ønsker at blive en del af. Man bevæger sig dog i mange forskellige handlingsmiljøer, hvilket for den enkelte kan skabe tvivl om den valgte livsstil. Den enkeltes valg inden for en given livsstil vil ofte være segmentarisk, da handlemåder kan afhænge af kontekst og dermed kan være i uoverensstemmelse med andre kontekster. Dette betegner Giddens som livsstilssektorer. 3) En tredje påvirkning skyldes den eksistentielle påvirkning fra anerkendte opfattelsers kontekstuelle karakter, hvor man kun kan have tillid til noget indtil videre, hvor selv eksperterne er uenige. Hverdagen er fyldt med abstrakte systemer, der giver et utal af muligheder for individet i stedet for faste retningslinjer. Derudover er en påvirkningsfaktor den udbredte erfaringsformidling, hvor massemedierne skaber opmærksomhed omkring de mange valgmuligheder, som den enkelte har mulighed for at vælge imellem (Giddens 1996:102-104). Dermed er det op til individet at orientere sig om, hvilke valgmuligheder, der er tilgængelige og forholde sig til, hvilken livsstil man vil følge samt viden man har tillid til. Det moderne samfund giver således individet en række muligheder, hvilket gør at strategisk livsplanlægning, ifølge Giddens, bliver vigtigt. Han karakteriserer livsplaner som det grundlæggende indhold i selvets refleksivt organiserede bane. (Giddens 1996:104). Således forsøger selvet altså at forberede dennes refleksive fortælling. De mange livsstilsvalg og livsplanlægningen bliver under moderniteten nogle institutionaliserede rammer, som således også har betydning for individets handlinger og er med til at forme dem (Giddens 1996:105). Individet er i dag præget af, at leve i det moderne samfund, hvor især det refleksive element er gennemgribende på mange områder. Det sociale liv er ikke længere bundet af fast forankrede praksisser, der bestemmer individets livsstil. Derimod tilegner man sig i dag stor viden og har en mangfoldighed af valgmuligheder, som individet må 18

navigere imellem for at vælge sin livsstil og dermed, hvem det ønsker at være. Individet må herigennem opretholde sin selvfortælling og dermed, hvad det gør sig selv til. Således er individet blevet et refleksivt projekt og refleksiviteten en del af dets inderste kerne. Giddens teoretiske perspektiv vil blive suppleret med Erving Goffmans teori om præsentation af selvet. Denne teori inddrages for yderligere at belyse det moderne hverdagsliv, som kosten er et væsentligt element i samt, hvordan individet bruger kosten som en del af præsentationen af sig selv i mødet med omverdenen. Fra teorien udvælges de begreber, som findes egnede til at understøtte og udvide Giddens teoretiske perspektiv på problemstillingen. 2.2 Erving Goffman Den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) betragtes i dag som en af de mest betydningsfulde analytikere af det moderne hverdagsliv (Kristensen 2005:194). Han er særligt kendt for sit værk The Presentation of Self in Everyday Life (1959), som han selv karakteriserer som en håndbog i, hvordan man ud fra et sociologisk perspektiv kan studere det sociale liv (Kristiansen 2005:197). Nedenstående afsnit vil beskæftige sig med hans teori fra denne. I The Presentation of Self in Everyday Life bruger Goffman teatret som en metafor og det er herfra, at han henter sine centrale begreber. Han ønsker at analysere det sociale møde, der skabes når individer samhandler med hinanden, ansigt til ansigt, hvilket han betragter som optrædener (Kristiansen 2005:198-199). Goffman definerer optrædener som værende all the activity of an individual which occurs during a period marked by his continuous presence before a particular set of observers and which has some influence on the observers (Goffman 1959:32). En optræden er således den aktivitet, som foregår i den periode, hvor individet befinder sig foran andre personer. Når man optræder ønsker man at gøre indtryk på dem, som deltager i situationen, samt at bekræfte over for dem og sig selv, at ens optræden viser én som den, man i virkeligheden er (Kristiansen 2005:201). At spise sammen med andre kan anses for at være en sådan optræden, uanset om det er i det offentlige rum eller hjemme hos den enkelte. 19

Central i Goffmans teori er opfattelsen af selvet, der ikke anses for værende individets egen oplevelse, men snarere socialt situeret og foranderligt (Kristiansen 2005:195). Dermed kan selvet ikke adskilles fra det sociale, hvor individet altid udtrykker sig gennem forskellige virkemidler, som uddybes nedenstående. Individet bruger sine optrædener i hverdagen til at skabe og opretholde bestemte identiteter og opfattelser af sig selv og hinanden, uden at dette altid er bevidst (Kristiansen 2005:215-217). Goffman mener, at individer der er i nærheden af andre, vil forsøge at styre det indtryk som disse får af individet. Samtidig vil de tilstedeværende forsøge at få et indtryk af vedkommende ved hjælp af forskellige typer af meningsbærere, som fortæller noget om denne. Han skelner mellem to forskellige former for information; den information vi giver og den information vi afgiver. Den information vi giver er kommunikation i traditionel forstand, det er symboler som vi er bevidste om at give for at formidle noget bestemt, både verbalt og nonverbalt. Den information vi afgiver er derimod information, som vi ikke er bevidste om og som omgivelserne kan se som karakteristiske for vedkommende (Kristensen 2005:198). Individet kan således ønske at give information om, at den kost vedkomne spiser er sund, eksempelvis ved at fortælle om dennes madvaner eller konkret vise det ved at spise noget sundt foran andre. Samtidig kan individet også ubevidst afgive information om, at dennes kostvaner måske ikke er så sunde, eksempelvis hvis denne er overvægtig. Når individet optræder er en central del af denne optræden personens facade. Denne består af de attituder, den fremtoning og den `udsmykning, vi bevidst eller ubevist bruger til at opbygge et bestemt billede af, hvem vi er (Kristensen 2005:198). Man kan således bruge facaden til at dramatisere sin optræden, som eksempelvis værende sund eller usund med det formål, at publikum får information om den rolle individet spiller. Når man indgår i samhandling vil man ifølge Goffman være optaget af, at forsøge at få en fælles definition af situationen blandt dem, som deltager i denne. Individet vil fremsætte forslag til situationsdefinitionen således, at der kommer en forståelse af, hvordan andre skal opfatte og behandle individet. Man forsøger at foretage, hvad Goffman kalder indtryksstyring. Indtryksstyring betegner den optrædendes forsøg på at påvirke publikums opfattelse af denne. Dermed forsøger individet at kontrollere samhandlen, ved eksempelvis at bruges dennes kropsprog og påklædning bevidst. Dette er også med til at manipulere publikummet således, at der samarbejdes om at 20

opretholde samhandlen på trods af eventuelle selvmodsigelser osv. under den pågældende optræden. Indtryksstyringen er således med til at sikre, at situationen ikke bryder sammen. Når individer mødes vil disse dog normalt have situationsdefinitioner, der minder om hinanden, fordi de tilstedeværende forsøger at fremlægge en definition af situation, som de andre vil acceptere. De samhandlende vil derfor undertvinge mange af deres rigtige følelser, i forsøget på at opnå en fælles forståelse. Goffman mener således, at der hersker en form for modus vivendi; alle de tilstedeværende skaber sammen en definition og forsøger at undgå åben konflikt om denne. Definitionen forsøges opretholdt og skaber fælles normer og dermed en forståelse for, hvordan man bør opføre sig i situationen. Til at opretholde definitionen af en situation findes forskellige defensive og beskyttende praksisser, som deltagerne kan gøre brug af. Deltagerne i samhandlen vil samarbejde om at opretholde hinandens ansigter (face), som er Goffmans begreb for det billede af den enkelte, som fremsættes (Kristiansen 2005:199-202). I optrædenen som den spisende vil det enkelte individ derfor ikke forsøge at definere situationen udelukkende på egne præmisser, men derimod være optaget af at skabe en fælles forståelse blandt de øvrige omkring spisningen. Dermed skabes normer for, hvordan den spisende skal agere i situationen. Når man optræder, vil den som optræder ofte gerne give publikum et bedre indtryk af sig selv, end hvad der er virkeligheden. Dette betegner Goffman som idealiseringen (Kristiansen 2005:201). Man kunne eksempelvis forstille sig, at individet ønsker at fremstille sig selv som værende mere sundt end hvad der i virkeligheden er tilfældet. Det er dog ikke altid kun enkeltpersoner som optræder men også hold. Et hold er ifølge Goffman any set of individuals who cooperate in staging a single routine (Goffman 1959:85). Et hold kan således også anskues som eksempelvis en gruppe af individer, som sammen hjælper hinanden med at følge en kur eller lignende. Goffman opererer med forskellige områder, som han sondrer imellem, dette værende frontstage og backstage. Frontstage er selve scenen og det område, hvor optrædenen finder sted og der er publikum på. Her spiller man bestemte roller, alt efter hvilke normer der gør sig gældende. Efter endt optræden kan man trække sig til tilbage til bagscenen, hvor den optrædende kan slappe af, øve sig og lade op til kommende optrædener (Kristiansen 2005:201-202). Når individet er frontstage vil dennes optræden forsøge at vise et så favorabelt billede af denne som muligt, hvorfor individet vil forsøge at gemme dele af sin personlighed væk fra publikum. Disse træk 21

ved individet vil være at finde backstage, hvor individet er fri for publikums vurdering af dennes identitet. Når man eksempelvis spiser sammen med andre, eksempelvis på restaurant, vil man spille en bestemt rolle og agere ud fra normerne herfor, eftersom man befinder sig frontstage. Spiser man i stedet selv, dvs. backstage, vil man ikke være i gang med en optræden, men derimod være fri til at gøre som man ønsker. Goffman er særligt optaget af overgangen mellem frontstage og backstage, som han finder interessant fordi man her kan opleve hvordan individerne påtager sig eller afvikler roller (Goffman 1959:123). Goffman mener, at individet indgår i mange forskellige situationer med forskelligt publikum, hvorfor der også er forskellige forventninger til individets optræden. Derfor må individet konstant tilpasse billedet af sig selv, afhængig af situationen (Kristiansen 2005:203). Til en besvarelse af problemformuleringen ønskes derfor en forståelse af de forskellige situationer som individet indgår i, samt hvilken betydning disse har for den enkeltes refleksioner omkring kost. 2.3 Videnskabsteori Da Giddens anvendes som projektets teoretiske ramme vil det følgende afsnit redegøre for de væsentligste elementer, der er at finde i hans videnskabsteoretiske position. Dette vil indebære, hvordan Giddens mener, at samspillet mellem individ og samfund skal forstås samt, hvordan videnskabelig forsknings bedrives. Efterfølgende vil denne forståelse af virkeligheden tages til efterretning med henblik på styrker og svagheder. Dette holdes op mod gruppens videnskabsteoretiske antagelser, samt disses betydninger for undersøgelsens udformning og besvarelsen af problemstillingen. 2.3.1 Giddens strukturationsteori For at kunne forklare det moderne samfunds særegne karakter kræves der, ifølge Giddens, en ny type af sociologi, der overskrider de uforenelige modsætninger i opfattelsen af samfundet, der findes blandt klassiske og moderne teoretikere. Ofte indtager teoretikeren en position som enten metodologisk individualist, der tager udgangspunkt i individernes handlinger i forståelsen af samfundet, eller som metodologisk kollektivistisk, der ser samfundet som en uafhængig størrelse, som udgøres af mere end individernes handlinger. De to positioner ser meget forskelligt på, i hvilken grad det er muligt for individet at skabe rammerne for sit eget liv og i 22

hvilken grad samfundets strukturer begrænser dette. Denne konflikt betegner Giddens som en dualisme mellem aktør og struktur, altså en uforenelighed mellem det handlende individ og det omgivende samfund. For at kunne begribe det moderne samfunds kompleksitet er det for Giddens centralt at overskride dette modsætningsforhold (Kaspersen 2007:425-428). På trods af denne ambition kan Giddens betragtes som en repræsentant for en mildere metodologisk individualisme. Dette er med udgangspunkt i, at han tager afsæt i det bevidste og refleksive individ, hvor strukturerne blot bliver de regler og ressourcer, som individerne kan trække på gennem deres handlinger (Hviid Jacobsen 2012:581). Giddens giver trods dette et bud på at overkomme ovenstående modsætningsforhold gennem strukturationsteorien, hvor han forstår aktøren og strukturen i en sammenhængende relation. Strukturen er på samme tid udgangspunktet for - og effekten af individets handlinger, i og med at individet, som regel, benytter sig af allerede eksisterende strukturer i dets handlinger og ved at benytte disse, også er med til at reproducere dem igen. Dermed skabes samfundet i en strukturationsproces, også betegnet social praksis (Kaspersen 2007:428). Strukturationsteorien kan anskues som Giddens ontologiske beskrivelse af det sociale; hvad det består af, dets konstitution og samspil, hvortil teorien omhandler organiseringen af den sociale praksis. Essentielt for teorien er strukturdualiteten, som er den igangværende vekselvirkning, der findes mellem de mulighedsskabende og begrænsende dele af samfundsstrukturerne. Strukturer er dermed både regler og ressourcer, som sætter retningslinjer, begrænsninger og muligheder for individernes sociale handlen. Denne dobbelthed findes både i individernes handlinger og i den videnskabelige viden, som produceres om denne. Dermed skabes videnskabelig viden i sammenspil med virkeligheden, hvilket er kernen i den dobbelte hermeneutik, som Giddens indfører med inspiration fra Alfred Schütz. Giddens mener, at vi fortolker en verden, der i forvejen er forfortolket af andre, hvormed videnskabelige begreber også bygger på fortolkninger af fortolkninger. Dermed er de ikke mere gyldige end den viden, som individer har om deres eget liv. Sociologien er således både en vedvarende, levende og iboende del af samfundsudviklingen, der ikke kan anskues isoleret fra denne (Hviid Jacobsen 2004:247-249). Giddens mener dermed selv, at det er vigtigt at overkomme det modsætningsforhold, som ofte findes mellem struktur og individ for at kunne forstå det moderne samfund. 23