NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark - Nænsomhed betaler sig!!! NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne Disposition 0. Indledende bemærkninger 1. Helhedssyn 2. Social arv 3. Professionernes syn på problemer 4. Helhedssynets elementer 5. Litteraturliste Til deltagerne i konference på Brogården den 1/6 2011: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark - Nænsomhed betaler sig!!! Tak for lydhørhed, interesse og diskussionslyst. Jeg fik ikke vist alle slides, men sender alligevel nogle af de slides, jeg ikke fik vist, fordi jeg tror, at det kan være lettere at følge argumentationen, hvis de medtages. Jeg håber, at jeg fik afleveret pointerne om at begrebet social arv ikke gavner det sociale arbejde men kan skade gennem stigmatisering, urealistisk risikoopfattelse og forkert satsning i det forebyggende arbejde. Og at det endelig vanskeliggør respekt, anerkendelse og dialog med familier. Jeg fik forhåbentlig også vist, at uenighed er et grundvilkår i socialt arbejde og argumenteret for, at det derfor er vigtigt, at uenigheden erkendes og tages alvorligt. Denne powerpointpræsentation, der kun er til brug for deltagerne i mødet, indeholder de slides, som blev vist ved mødet samt enkelte andre, som jeg ikke fik vist men som måske kan tydeliggøre argumentationen. På de to første efterfølgende sider er der nogle bemærkninger, der skal sikre, at mine pointer med kritikken af begrebet social arv ikke misforstås. Morten Ejrnæs den 5/5 2011 1
Arv af problemer er en myte. Arv af relativt uddannelsesniveau er en realitet Social arv forstås almindeligvis som arv sociale problemer Mine kritiske bemærkninger om social arv går kun på social arv forstået som arv af sociale problemer eller overførsel af sociale problemer fra forældre til børn. Det er denne form for arv, jeg mener, er en undtagelse. Forældrenes uddannelsesniveau og erhvervsmæssige placering i samfundet er derimod stadig meget afgørende for hvilket uddannelsesniveau, børnene får. Man kan således godt tale om, at arv af relativt uddannelsesniveau er en hovedtendens. Jeg fortrækker dog at tale om chanceulighed, fordi man så undgår at forveksle de meget forskellige fænomener: arv af relativt uddannelsesniveau med arv af sociale problemer. Arv af uddannelsesniveau er nemlig noget ganske andet end arv af sociale problemer. Meget uklarhed omkring bruges af social arv stammer fra, at begrebet bruges om to så forskellige samfundsmæssige fænomener Den fejlagtige opfattelse, at børn har stor chance for at arve deres forældres problemer, er meget udbredt. Det er ikke primært socialarbejderne, der har eller skaber de overdrevne risikovurderinger Jeg har kun undersøgt udbredelsen fejlagtige opfattelser blandt socialarbejdere, men mediediskursen og mindre undersøgelser blandt nye studerende tyder på, at samme opfattelse findes blandt almindelige mennesker. Min kritik retter sig ikke primært mod, at mange socialarbejdere har denne opfattelse. Den retter sig nok så meget mod de mange politikere, der ukritisk anvender dette begreb, mod forskere, der fremlægger og tilrettelægger undersøgelsesresultater således, at man kan få indtryk af, at det er meget almindeligt, at børn arver forældres problemer, og endelig mod medier og undervisere, som videreformidler denne opfattelse. Den sociale arv er en ideel fjende (en meget bekvem syndebuk), der kan henvises til for at forklare samfundsproblemer, som i i virkeligheden ofte er skabt af strukturelle forhold (arbejdsløshed, fattigdom m.v.). Derfor er begrebet social arv så populært. Alle børn, der her og nu omsorgssvigtes skal hjælpes og så tidligt som muligt. Den fremførte kritik er ikke et argument for at undlade støtte, hjælp og kontrol Min kritik af begrebet social arv skal absolut ikke forstås således, at jeg synes, at der ikke skal sættes ind med hjælp, støtte og evt. kontrol over for familier, hvor belastningerne betyder, at børnene mistrives eller lider overlast, fx i familier, hvor forældrene ikke kan yde tilstrækkelig omsorg for deres børn på grund af alkoholisme eller stofmisbrug. Her skal der selvfølgelig sættes ind med hjælp og støtte lige så snart det er konstateret, at der er behov for hjælp. Men udgangspunktet skal være beskrivelsen og analysen af de konkrete belastninger, der bevirker, at barnet ikke trives. Det skal ikke være myten om at det er almindeligt, at børn arver forældrenes problemer, der bliver afgørende for om der interveneres og hvordan. Tankefiguren social arv forestillingen om arv af forældres problemer er både forkert og skadelig. Den fører til forkert prioritering af forebyggende tiltag. Den er stigmatiserende, fordi den fører til lave forventninger til de udsatte børn men også deres forældre, og den er endelig ikke handlingsanvisende. Denne for socialt arbejde meget vigtige indsigt fører altså imidlertid hverken til den konklusion, at børnene har det godt i familier, der her og nu er belastede af problemer som fx forældrenes misbrug og kriminalitet, eller den konklusion, at disse familier ikke skal hjælpes og støttes tværtimod. De skal støttes og så tidligt som muligt. Men begrebet social arv hjælper ikke til at give denne støtte så kvalificeret som muligt Hovedkonklusionerne fremlægges kort. Dokumentationen og analyserne findes i publikationerne Den detaljerede dokumentation, analyse og fremlæggelse af konklusioner for de i oplægget fremsatte synspunkter fremlægges i Social opdrift social arv og en kortfattet redegørelse findes i Social arv i pædagogisk arbejde et relevant fagligt begreb eller en skadelig myte?. / Ejrnæs Morten ; Birch Tina. BUPL Nordjylland. 2005 ; s. 17. http://www.bupl.dk/web/web053.nsf/(dokoversigt)/fe480c770d1852c3c1257099004b1a72! OpenDocument(se litteraturlisten til sidst) 2
1. Relationsprofessionernes helhedssyn Relationsprofessioner = professioner, hvor store dele af arbejdet foregår relation til andre mennesker Helhedssyn = at kunne anlægge forskellige perspektiver på menneskers problemer, ressourcer og situation Undersøgelsesresultater, der belyser disse forhold 2. Social arvs-begrebet i forskningen Et eks. På forskningsformidling om risiko for sociale problemer, der understøtter den fejlagtige opfattelse, at børn arver forældrenes problemer Kilde: Vidensopsamling om social arv 2003 Baseret på Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i 1966 kan det bl.a. konstateres at: Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er mellem 2 og 3 gange større for børn af misbrugere. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser. Risikoen for selvdestruktiv adfærd (narkomani, selvmordsforsøg) er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom. Budskabet med disse faktuelle oplysninger er, at der er meget langsigtede konsekvenser for børns liv og levevilkår af at være vokset op med de sociale belastninger, der er undersøgt i dette kapitel. (Vidensopsamling 2003 s. 39 40) 3
Alternativ opgørelse af sandsynligheden for at pådrage sig sociale problemer på grundlag af de samme data. Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét egentligt problem og den unges problemer. (Unge i 1966-årgangen) Ung ramt af min. ét problem* Ung ikke ramt af problemer Unge i alt Problemfamilier Enten far eller mor ramt af ramt min. ét problem** Problemfri familier Hverken far eller mor ramt af problemer 1203 (30%) 8 % 2851 (70%) 4 % Unge i alt: 4054 (100%) 5 % 14651 (18%) 92 % 66060 (82%) 96 % 80711 (100%) 95 % 15854 (19%) 100 % 68911 (81%) 100 % 84765 (100%) 100 % p<0,0001. RR = 1,83. OR = 1,90. Absolut risiko (positiv prediktiv værdi) 7,6%. Præventiv gennemslagskraft 13,5%. Kilde: Egne kørsler hos Danmarks Statistik på data fra registerundersøgelsen. *6 typer registrerede problemer: død, psykiske lidelser, voldskriminalitet, narkotikamisbrug, selvmord og selvmordsforsøg samt sædelighedsforbrydelser ** 5 typer registrerede problemer: psykiske lidelser, alkohol- og narkotikamisbrug, alvorlig kriminalitet, mavesår, selvmord og selvmordsforsøg (Kilde: Nørrung, Per: Social arv regel eller undtagelse s. 43 I: Ejrnæs m.fl. Social opdrift social arv 2006) Alternativ: Problematisering af Vidensopsamlingens enkle kausalforklaringer på mikroniveau Komplementære forklaringer : Fattigdom og mangel på uddannelse fører til både forældreproblemer og børneproblemer (makroniveau) Marginalisering på skolen og eksklusion fra skolen medfører risiko sociale problemer (mesoniveau) Mobning fører til børne- og unge problemer (mesomikroniveau) Børns genetisk eller biologisk betingede handicap medfører sociale problemer 4
Praktikeres anvendelse af begrebet social arv 85% af praktikere anvender begrebet social arv (67% - 73%) af praktikerne anfører social arv som årsag, når der i en case er oplysninger om forældrenes sociale problemer (i deres egen barndom) Den altdominerende opfattelse af social arv overførsel af problemer fra forældre til børn 94% (80%) af praktikerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner sociale problemer, der overføres fra forældre til børn 41% (2%) af praktikerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner at børnenes uddannelsesniveau ligner forældrenes 27% (0%) af praktikerne mener, at social arv (mest) dækkende betegner hvordan fattigdom påvirker børn 5
Praktikerne anvender social arv som et fagligt begreb 97% (89%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i faglige diskussioner 62% (12%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i almindelige samtaler 37% (2%) anvender (hyppigst) begrebet social arv i samtaler med klienter, brugere eller familier Social arv et dårligt redskab til at forstå og forklare børn og unges problemer Konsekvenser for praktikere Mangel på præcision, der gør det uegnet som fagligt begreb til beskrivelse og analyse Overdrevne risikovurderinger, Dårlige prioritering af forebyggende indsatser, Stempling. Urealistisk lave forventninger til børn og forældre (ramt af den sociale arv) Modvirker respekt og anerkendelse Teoriløshed Umuliggør handlingsanvisning 6
3. Professionernes syn på problemer Emil er 5 år og går i børnehave. Da faderen henter ham i børnehaven, vil han ikke med hjem. Han tigger faderen, om ikke han må blive og gå hjem sammen med Martin. Faderen siger, at det kan der ikke være tale om. Han siger, at han ikke har mulighed for at komme over og hente ham hos Martin senere, og at de skal hjem nu med det samme. Emil plager videre, men faderen griber fat i armen på ham og forsøger at trække ham af sted. Emil griber fat i et rækværk og holder fast. Faderen råber, at han skal give slip, ellers får han tæsk. Emil holder alligevel fast, hvorefter Emils far slår ham over fingrene, så han slipper, og han giver ham et voldsom skub hen mod udgangen. Emil falder og skriger højt:,,du må ikke slå! Faderen trækker af sted med ham, idet han siger, at nu skal han holde op med at tude, for ellers kan han få en på kassen. Spørgsmål til Emil-case Emil 1: Mener du, at den pædagog, der overværer dette optrin, bør fortælle faderen, at han ikke må slå barnet? Ja Nej Emil 2: Mener du, at pædagogen bør stille sig mellem faderen og barnet og fysisk forhindre, at faderen slår barnet? Ja Nej Emil 3: Mener du, at pædagogen bør sige, at hvis hun ser faderen slå barnet en gang mere, så bliver det nødvendigt at indberette det til socialforvaltningen? Ja Nej Emil 4: Mener du, at pædagogen eller lederen under alle omstændigheder bør underrette socialforvaltningen om episoden? Ja Nej 7
Resultater Emil-case Emil 1: Mener du, at den pædagog, der overværer dette optrin, bør fortælle faderen, at han ikke må slå barnet PÆDAGOGER 93,9% N=115 SUNDHEDSPL. 97,3% N=75 SAGSBEH. 95,6% N=68 LÆRERE 96,7% N=91 Emil 2: Mener du, at pædagogen bør stille sig mellem faderen og barnet og fysisk forhindre, at faderen slår barnet? SIGNIFANT FORSKEL p = 0,02 42,6% N=108 60,3% N=73 38,8% N=67 37,9% N=87 Emil 3: Mener du, at pædagogen bør sige, at hvis hun ser faderen slå barnet en gang mere, så bliver det nødvendigt at indberette det til socialforvaltningen? 73,5% N=113 74,7% N=75 85,3% N=68 75,6% N=90 Emil 4: Mener du, at pædagogen eller lederen under alle omstændigheder bør underrette socialforvaltningen om episoden? 43,4% N=113 37,5% N=72 42,6% N=68 26,1% N=88 Holdning til tværfagligt samarbejde Uenighed om der bør arbejdes tværfagligt og hvordan Stor uenighed med hensyn til holdning til hvordan sagen skal drøftes også inden for de enkelte faggrupper Medarbejderne inden for de enkelte faggrupper er uenige, om sagen skal drøftes anonymt med opgivelse af navn uden tværfaglig drøftelse 8
Deltagelse af Pædagog Deltagelse af Sundhedsplejerske Deltagelse af Socialrådgiver Deltagelse af lærer Deltagelse afpsykolog Deltagelse af Forældre Procentandel inden for faggruppen, der har svaret ja til deltagelse af faggruppen/forældrene i Mille og Nikolaj casen Pædagogfaggruppen Sundhedsplejerskefaggruppen Sagsbehandlerfaggruppen lærerfaggruppen Total 90,8 90,6 87,5 84,2 88,6 47,7 74,6 39,1 63,2 55,2 98,9 100,0 100,0 100,0 99,6 92,0 89,2 82,8 89,5 88,6 97,7 95,3 75,0 98,3 91,9 44,8 43,1 42,2 26,3 39,9 Forskelligheder og ligheder i medarbejdernes opfattelser og holdninger Ingen sociologiske baggrundsvariable har stor betydning for holdningerne Af de sociologiske baggrundsvariable betyder faggruppe (profession) mest. Andre sociologiske baggrundsfaktorer betyder meget lidt Ansættelseskommune (organisationskultur) Køn alder 9
Konklusioner mht. vanskeligheder i samarbejdet 1. Forskellene mellem faggrupperne er så små, at de ikke kan have nogen betydelig indflydelse på det tværfaglige samarbejde 2. Forskellene mellem medarbejderne inden for samme faggruppe er så store, at de kan få stor indflydelse på både det faglige og det tværfaglige samarbejde Resultater fra undersøgelserne: Faglighed og tværfaglighed Enighed, uenighed og faglig udvikling Ingen betydelige faglige holdningsforskelle mellem forskellige faggrupper Mange eksempler på betydningsfulde holdningsforskelle inden for faggruppen (socialrådgivere) Manglende kendskab til kollegers holdninger (uvidenhed om at man selv tilhører et mindretal) Faglig egocentri Fejlagtig generalisering Nyt kriterium for faglighed i relationsprofessionerne : Kompetence mht. at håndtere uenighed Opdage uenighed Anlysere uenighed Håndtere uenighed konstruktivt 10
4. Behovet for helhedssyn Tendens til Blinde pletter (selektiv perception) Tendens til enfaktorforklaringer inden for forskning og socialt arbejde Realitet: Komplekse problemer og multikausalitet Behov for komplementære og dialektiske forklaringer Tendens til myte om faglig enighed inden for professionsgruppen Tendens til manglende kendskab til kollegers holdninger (uvidenhed om at man selv tilhører et mindretal) Realitet stor spredning i holdninger Behov for nyt ekstra kriterium for faglighed i relationsprofessionerne : Kompetence mht. at håndtere uenighed Opdage uenighed Anlysere uenighed Håndtere uenighed konstruktivt 5. Litteratur Ejrnæs, Morten og Merete Monrad (2010): Enighed, uenighed og udvikling Pædagogisk faglighed i daginstitutioner, BUPL Ejrnæs, Morten (2008).: Social arv, chanceulighed og risiko : Myten om social arv og to alternative analysebegrber. I: Månedsskrift for praktisk lægegerning. 2008 ; vol. 86, nr. 9, september Ejrnæs, M og Guldager, Jens 2008 Helhedssyn og forklaring, København, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Nørrung, Per (2007) Social opdrift social arv, 2. udgave, 2. oplag, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten (2006): Faglighed og tværfaglighed - Vilkårene for tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og sagsbehandlere, 2. udgave, Akademisk Forlag Ejrnæs, Morten: Myten om faglig enighed. I: Uden for nummer : 2004 ; årg. 5, Nr. 9. s. 16. Ploug, N. (red.) (2003) Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet, Sekretariatet for social arv 11