L a n d i n s p e k t ø r e n s M e d d e 1e 1s e s b 1a d

L a n d i n s p e k t ø r e n s M e d d e 1e 1s e s b 1a d D e n d a n s k e L a n d in s p e k t ø r f o r e n in g e n L in d e v a n g s A llé 4 2000 F r e d e r ik s b e r g te le f o n 38 86 10 70 H je m m e s id e : w w w.d d l.o r g fa x : 38 86 02 52 e - m a il: d d l@ d d l.o r g Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler ISSN 1335-0436 46. årgang nr. 6 Indholdsfortegnelse s i d e 70 M eddelelsesbladet 2 0 0 4 Udsendelse til medlemmer Sekretariatets telefontider Personalia 71 Faglig kalender 72 Ny pjece om uddannelsen 73 Fra sekretariatet S t i g E n e m a r k v i c e p r æ s i d e n t i F I G 74 Efteruddannelsesudvalgets kurser i efteråret 2 0 0 4 75 Generalforsamlingsprotokol P A L F ' s o r d i n æ r e g e n e r a l f o r s a m l i n g 30. j a n u a r 2004 A L F ' s o r d i n æ r e g e n e r a l f o r s a m l i n g 30. j a n u a r 2004 77 Fra Feriekontoret F l e r e m u l i g h e d e r f o r at få u d b e t a l t f o r æ l d e d e f e r i e p e n g e LgE s generalforsamling 2 0 0 4 80 RUNA Forsikring orienterer 81 DM i Landinspektørgolf 82 Annoncer Stillinger t i l b y d e s - De blå sider - 33 Ministerielle skrivelser m.m. N a t u r k l a g e n æ v n e t Fra sekretariatet Sekretariatet holder ferielukket fra m andag den 12. juli - fredag den 16. juli 2004 begge dage incl.

2004 side 70 Landinspektørens Meddelelsesblad Meddelelsesbladet 2004 Udsendelser til medlemmer Nr. Deadline Udkommer senest 1 23/12 15/1 2 23/1 16/2 3 25/2 15/3 4 25/3 15/4 5 26/4 15/5 6 25/5 15/6 ' '' "'i n n Å a 8 (gf-nr.) 1/7(ann.optages) 20/8 9 25/8 15/9 10 24/9 15/10 11 25/10 15/11 12 25/11 15/12 Den 3. maj 2004 Landinspektørens Meddelelsesblad, 46. årgang nr. 5. Stillingsannoncer Ekspedition: Pris: Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 38 8610 70 Telefax 38 86 02 52 bs@ddl.org 25. kr. pr. spaltemm. + moms Minimumspris 650 kr. + moms. Sekretariatets telefontider Mandag - torsdag kl. 09.00-16.00 fredag kl. 10.00-14.00 Personalia R u n d e fø d s e ls d a g e Den 21. juni 2004 fylder landinspektør Eivind Løhren, Brædstrup 95 år. A n s æ tte ls e r Den 10. maj 2004 er landinspektør Anne K. Munk Mouritsen ansat i Danmarks JordbrugsForskningscenter, Forskningscenter Foulum. Den 11, maj 2004 er landinspektør Thomas W. Olsen ansat hos Landinspektørfirmaet Løhde & Brønnum, Frederikshavn. Den 1. juni 2004 er landinspektør Peter Lindahl ansat som fuldmægtig i Amtsrådsforeningen. Den 1. juni 2004 er landinspektør Hans Jakob Geraae ansat hos Cowi A/S. Den 1. juni 2004 er landinspektør Bjarne Falk ansat i Vejle kommune. Den 1. juni 2004 er landinspektør Thomas Larsen ansat i Århus Amt. B e s k ik k e ls e Den 11. maj 2004 Landinspektør Mads Møller Madsen

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 71 Faglig kalender Danske aktiviteter: 23. - 24. august 2004 afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet. 10. september 2004 afholder DdL og PLF ordinær generalforsamling på Hotel Kronprinds Frederik, Fredericia. 21. september 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalgfyraftensmøde på Glostrup Park hotel. 28. september 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg fyraftensmøde i Varna Palæet, Århus. 4. oktober 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Landbrugsloven på Østergaards Hotel, Herning 7. oktober 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Landbrugsloven i Varna Palæet, Århus. 28. - 29. oktober 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Lokalplanjura i Torvehallerne, Vejle. 2. november 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Vej rettigheder på Hotel Hvide Hus, Aalborg. 10. november 2004 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Den daglige vedligeholdelse a f matrikelkort på Kursuscenter Middelfart. 4. - 6. februar 2005 afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand. Nordiske aktiviteter Den 7. - 10. juli 2004 afholdes Nordiska Landmåtarekongress i Jarvenpaa, Helsingfors, Finland. 18. - 20. oktober 2004 afholdes Nordisk GIS konference i Sverige. Internationale aktiviteter: F IG F é d é ra tio n I n te rn a tio n a le d e s G é o m é tre s 28. juni -1. juli 2004 afholder FIG Commission 6: lst International Symposium on Engineering Surveys for Construction Works and Structural Engineering, Nottingham. 3.-7. oktober 2004 afholdes 3rcl FIG Regional Conference Surveying the Future - Contributions to Economic, Environmental and Social Development, Jakarta, Indonesia. 11. -13. november 2004 afholder FIG Commission 6: INGEO 2004, FIG Regional Central and European Conference on Engineering Surveying, Bratislava, Slovakiet. 16. - 21. april 2005 afholder FIG Working Week and 28. General Assembly, Cairo. 15. - 20. oktober 2006 afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG - General Assembly, Mtinchen, Tyskland. 2. - 6. juli 2007 afholder FIG Working Week og 30. FIG - General Assembly i Hong Kong. 14. -19. juni 2008 afholder FIG Working Week og 31. FIG - General Assembly i Stockholm, Sverige. 2009 afholder FIG Working Week og 32. FIG General Assembly i Israel. Andre Internationale aktiviteter: 12. - 23. juli 2004 afholder ISPRS XXth Congress: Geo-Imagery Bridgings Continents, Istanbul, Tyrkiet

2004 side 72 Landinspektørens Meddelelsesblad Ny pjece om uddannelsen Læs her om uddannelsens nye struktur samt de nye muligheder for "projektpraktik". Læs også hvordan du kan bidrage til at gøre uddannelsen og landinspektørens arbejdsområder mere kendt og dermed også tiltrække flere nye studerende. D e n n y e p j e c e o m l a n d i n s p e k t ø r u d d a n n e l s e n er u d s e n d t til alle f o r e n i n g e n s m e d l e m m e r s a m m e n m e d dette n u m m e r af M e d d e l e l s e s b l a d e t. F o r m å l e t h e r m e d er tre ting: In fo rm a tio n o m d e n n y e s tu d ie p la n, s o m i n d e h o l d e r e n r æ k k e n y s k a b e l s e r, h e r u n d e r e n n y specialisering i n d e n f o r G I S - o m r å d e t s a m t e n større fleksibilitet p å de t sidste s t u d i e å r m e d m u l i g h e d for p r a k t i k o p h o l d. D e n n y e s t u d i e p l a n er fo r b e r e d t til indfø r e l s e af de t så k a l d t e 3 + 2 princip, d vs. et 3 - å r igtbachelor forløb efterfulgt af et 2-årigt k a n d i d a t f o r l ø b, s o m skal g æ l d e for alle l æ n g e r e v a r e n d e u d d a n n e l s e r i D a n m a r k. S p e c i a l i s e r i n g e n starter n u fra 7. s e m e s t e r, h v o r d e r p å 7.-8. s e m e s t e r u d b y d e s tre spor: O p m å l i n g o g K o r t l æ g n i n g, G e o g r a f i s k e I n f o r m a t i o n s s y s t e m e r o g M e d i e t e k n o l o g i s a m t A r e a l f o r v a l t n i n g o g P l a n l æ g n i n g. P å sigt g e n n e m f ø r e s e n internalisering, h v o r d e l e af disse tre specialiseringer u d b y d e s p å enge l s k, så d e o g s å k a n følges af u d e n l a n d s k e s t u d e r e n d e. In fo rm a tio n o m d e n n y e p ra k tik o rd n in g, s o m g i v e r m u l i g h e d for at g e n n e m f ø r e " p r o j e k t p r a k t i k " i l a n d i n s p e k t ø r p r a k s i s eller a n d e n re l e v a n t p r ivat eller offentlig v i r k s o m h e d i D a n m a r k eller i u d l a n d e t. D e n n e m u l i g h e d ligger p å et m e r e»frit«9. s e m e s t e r, s o m o g s å g i ver m u l i g h e d for at v æ l g e o p h o l d p å et u d e n l a n d s k universitet eller p å e n a n d e n u d d a n n e l s e s i n s t i t u t i o n i D a n m a r k. M a n k a n o g s å følge et n o r m a l t p r o j e k t s e m e s t e r i n d e n f o r d e n p å g æ l d e n d e specialisering. " P r o j e k t p r a k t i k " vil n o r m a l t v æ r e af 2-3 m å n e d e r s v a r i g h e d o g skal g o d k e n d e s af s t u d i e n æ v n e t. O p h o l d e t retter sig i m o d at u n d e r s ø g e r e l e v a n t e faglige p r o b l e m s t i l l i n g e r i relation til det p å g æ l d e n d e e r h v e r v s o m r å d e. D e r er s å l e d e s i k k e tale o m e n helt eller delvis lønnet ansættelse, m e n o m et læringsforløb s o m skal afrapporteres o g evalueres. M a rk e d s fø rin g af u d d a n n e ls e n o g p r o f e s s io n e n, s o m er n ø d v e n d i g for at f a s t h o l d e o g u d v i k l e l a n d i n s p e k t ø r e n s f u n k t i o n o g position i s a m f u n d e t. D u k a n b i d r a g e hertil v e d at r ekvirere o g u d d e l e d e n n e n y e p j e c e i s a m m e n h æ n g e, s o m k a n h a v e r e l e v a n s m e d h e n s y n til at i n f o r m e r e o m l a n d i n s p e k t ø r e n s e r h v e r v s o m r å d e r o g t ilt r æ k k e potentielle n y e s t u d e r e n d e. D e t f o r n ø d n e antal e k s e m p l a r e r k a n r ekvireres v e d at r i n g e eller s e n d e e n m a i l til f o r e n i n g e n s sekretariat (b s @ d d l. o r g ). B e s t y r e l s e n h å b e r, at d u vil b e n y t t e d i g af d e n n e m u l i g h e d for at u d b r e d e k e n d s k a b e t til l a n d i n s p e k t ø r e n s a r b e j d s o m r å d e r, o g s a m t i d i g b i d r a g e til at flest m u l i g t bliver b e k e n d t m e d u d d a n n e l s e n s s æ r l i g e faglige p e r s p e k t i v o g i n d h o l d - " E n u d d a n n e l s e for d i g, s o m vil v æ r e m e d til at s k a b e v o r e s f r e m t i d i g e s a m f u n d «. D u k a n l æ s e m e r e o m b a g g r u n d e n for d e n n y e s t u d i e p l a n i artiklen " F r e m t i d e n s k o m p e t e n c e r ", s o m b r i n g e s i N o r d i s k H æ f t e, juni 2004. Stig E n e m a r k F o r m a n d

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 73 Fra sekretariatet Stig Enemark vicepræsident i FIG P Å F IG 's g e n e ra lfo rsa m lin g d e n 2 3. m aj 2 0 0 4 i A th e n b le v D d L 's fo rm a n d S tig E n e m a rk v a lg t s o m v ic e p ræ s id e n t i FIG fo r d e n k o m m e n d e 4 -å rs p e rio d e fra 1. ja n u a r 2 0 0 5. G e n e ra lfo rs a m lin g e n sk u lle v æ lg e 2 v ic e p ræ s id e n te r b la n d t 4 k a n d id a te r. S tig E n e m a rk b le v v a lg t m e d d e t h ø je ste s te m m e ta l. D en a n d e n v ic e p ræ s id e n t b le v K e n A ld re d fra C a n a d a. M e d d e le ls e sb la d e t ø n sk e r til lyk k e.

2004 side 74 Landinspektørens Meddelelsesblad Efteruddannelsesudvalgets kurser i efteråret 2004: Fyraftensmøde: Ejerlejlighedslovens nye opdelingsregler 21. september 2004 på Glostrup Park Hotel 28. september 2004 i Varna Palæet i Århus Landbrugsloven 4. oktober 2004 på Østergaards Hotel i Herning 7. oktober 2004 på Hotel Prindsen i Roskilde Seminar: Landinspektørens Matrikulære Administrationssystem LIMA 19. oktober 2004 på Aalborg Universitet Lokalplanjura i teori og praksis 28. og 29. oktober 2004 i Torvehalleme i Vejle Vej rettigheder 2. november 2004 på Hotel Hvide Hus i Aalborg Den daglige vedligeholdelse af matrikelkortet 10. november 2004 på Middelfart KursusCenter Seminar: W eb-gis 16. november 2004 på Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Yderligere oplysninger samt tilmelding kan ske på: http: / / www.ddl.org/ ddl/uddannelse/kursus/2004e/index.htm

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 75 Generalforsamling den 30. januar 2004 Privatansatte Landinspektørers Forenings ordinære generalforsamling afholdtes den 30. januar 2004 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Generalforsamlingen var indvarslet ved formandens skrivelse af december 2003 med dagsorden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 218, dateret den 6. december 2003. Tilhørende bilag var publiceret i Meddelelsesbladet 2003, side 153-157, dateret 8. august 2003 samt i Meddelelsesbladet 2003, side 219-220, dateret den 6. december 2004. I henhold til den udsendte dagsorden foretoges følgende beslutninger og valg: ad 1. Valg af dirigent og 2 sekretærer Til dirigent valgtes: Stella Holmgaard Andersen Til sekretærer valgtes: Christian Clausen og Karina Rasmussen ad 2. Beretning om foreningens virksomhed Beretning om foreningens virksomhed, forelagt mundtligt af formanden, Herunder blev efteruddannelse drøftet. Dette ville stadig være op til det enkelte medlem i samarbejde med chefen, ad 3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2002 til godkendelse Det reviderede regnskab for 2002 for Privatansatte Landinspektørers Forening, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 153-155, og det reviderede regnskab for 2002 for Privatansatte Landinspektørers Fond, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 156-157, blev godkendt. Bestyrelsen besvarede herunder konkrete spørgsmål til regnskabet. ad 4. Forelæggelse af foreløbigt regnskab for 2003 Der blev orienteret om de foreløbige regnskaber for 2003. ad 5. Fastsættelse af kontingent til forening og fond Bestyrelsens forslag til kontingent til foreningen og fonden for 2004, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 219, blev vedtaget. Forslaget havde som forudsætning, at medlemstallet fortsat ville stige. ad 6. Behandling af mulige indkomne forslag fra medlemmer Det konstateredes, at der ikke var indkommet forslag fra medlemmer. ad 7. Valg af to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter Som bestyrelsesmedlemmer valgtes: Søren Tøstesen (genvalg) og Michael Thomsen. Som 1. suppleant til bestyrelsen valgtes: Vibeke Nielsen Som 2. suppleant til bestyrelsen valgtes: Christian Clausen ad 8. Valg af politisk revisor samt 2 revisorsuppleanter Som revisor valgtes Jacob Hesselberg Som henholdsvis 1. og 2. revisorsuppleant valgtes Thomas Hammer og Claus Hedal ad 9. Eventuelt Der fremkom ønske fra deltagere om annoncering af programmet ved generalforsamlingen, da flere havde tilmeldt sig andre arrangementer. Det blev herudover drøftet, om man skulle ændre administrationen af fonden med henblik på at mindske administrationsudgiften. Bestyrelsen kunne meddele, at spørgsmålet havde været overvejet. Det var også nødvendigt at overveje de skattemæssige konsekvenser heraf. Stella Holmgaard Andersen Christian Clausen Karina Rasmussen dirigent sekretærer

2004 side 76 Landinspektørens Meddelelsesblad Generalforsam ling den 30. januar 2004 Ansatte Landinspektørers Forenings ordinære generalforsamling afholdtes den 30. januar 2004 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Generalforsamlingen var indvarslet ved formandens skrivelse af december 2003 med dagsorden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 221, dateret den 6. december 2003. Tilhørende bilag var publiceret i Meddelelsesbladet 2003, side 159-166, dateret 8. august 2003, i Meddelelsesbladet 2003, side 222-223, dateret den 6. december 2003 samt i Meddelelsesbladet 2004, side 8-10, dateret 6. januar 2004. I henhold til den udsendte dagsorden foretoges følgende beslutninger og valg: ad 1. Valg af dirigent og 2 sekretærer Til dirigent valgtes: Per Bonde Til sekretærer valgtes: Godik Sloth Godiksen og Ulla Borup Guntofte ad 2. Beretning om foreningens virksomhed Beretning om foreningens virksomhed, dels forelagt skriftligt i Meddelelsesbladet 2004, side 8-10, dels forelagt mundtligt af formanden, blev godkendt. ad 3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2002 til godkendelse Orientering om foreløbigt og urevideret regnskab for 2003 Det reviderede regnskab for 2002 for Ansatte Landinspektørers Forening, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 158-162, og det reviderede regnskab for 2002 for Dispositionsfonden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 163-166, blev godkendt. Der blev orienteret om de foreløbige regnskaber for 2003 for Ansatte Landinspektørers Forening og Dispositionsfonden, ad 4. Fastsættelse af kontingent til forening og fond Bestyrelsens forslag til kontingent til foreningen og fonden for 2004, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2003, side 222, blev vedtaget. ad 5. Behandling af mulige indkomne forslag fra medlemmer Det konstateredes, at der ikke var indkommet forslag fra medlemmer, ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer Som privatansat medlem genvalgtes Henrik Bo Pedersen for 2 år Peter Christensen blev genvalgt for 2 år. Som øvrige medlemmer valgtes Jens Henrik Sørensen for 2 år og Morten Krebs for 1 år ad 7. Oplæg om konsekvenserne for de ansatte af strukturkommisionens arbejde ved kommuneforsker Ulrik Kjær. Blev udskudt til efter Generalforsamlingen. ad 8. Øvrige valg a. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen Som 1. suppleant valgtes Søren Brandt Pedersen Som 2. suppleant valgtes Per Larsen b. valg af revisor og 2 revisorsuppleanter Som revisor valgtes Claus Sørensen Som 1. suppleant valgtes Jens Bisgaard Som 2. suppleant valgtes Peter Godiksen ad 9. Eventuelt Der fremkom intet under dette punkt. Per Bonde Godik Sloth Godiksen Ulla Borup Guntofte dirigent sekretærer

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 33 Ministerielle skrivelser m.m. Om lokalplans klarhed - påbud ugyldigt som følge af manglende hjemmel. har N aturklagenæ vnet truffet følgende afgørelse ref. "N aturklagenæ vnet O rienterer'' nr. 279, maj 2003 Dragsholm Kommune havde meddelt afslag på en ansøgning om dispensation fra en lokalplanbestemmelse om farvevalg og påbud om ændring af bygningens farve. Ydervæggene på en restaurationsbygning var malet i en klar rød farve medens vinduer samt andet kontrasttræværk var malet i en klar blå farve. Ejendommen var omfattet af en bevarende lokalplan for landsbyen Ordrup, der har til formål, at sikre, "at eksisterende karakteristisk bebyggelse, beplantning, stengærde m.v. bevares". I lokalplanens 8 om bebyggelsens ydre fremtræden er der fastsat følgende bestemmelse: "Ydervægge skal udføres af vandskuret eller pudset murværk og i en farve svarende til almindelige kalkfarver". Ansøgeren - der påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet - anførte navnlig, at kalkfarver fås i næsten alle farver. Det var således uklart, hvilke farver og nuancer, der måtte karakteriseres som henholdsvis almindelige og ualmindelige kalkfarver. Kommunen oplyste, at»almindelige kalkfarver«måtte forstås som dæmpede farver, herunder gråhvid og lign. Naturklagenævnet udtalte bl.a.:» Det afgørende spørgsmål er..., hvordan bestemmelsen... om udførelse af ydervægge i»en farve svarende til almindelige kalkfarver«skal forstås. Ifølge det for Naturklagenævnet oplyste fremstilles kalkfarve af kalk som bindemiddel, der tilsættes et farvepulver. En kalkfarves farve bestemmes af dette farvepulver, der i princippet kan have hvilken som helst farve, idet visse farver på grund af risikoen for misfarvning dog ikke kan bruges i praksis. Kommunernes lokalplanbeføjelse må karakteriseres som en ganske vidtgående adgang til erstatningsfri regulering af ejendomsretten. Uanset hvor velbegrundet ønsket om f.eks. at bevare et områdes særpræg måtte være, må sådanne indgribende bestemmelser nødvendigvis være klare og præcise. Hvis en lokalplanbestemmelse ikke opfylder kravet om klarhed og præcision, bør den heraf følgende fortolkningstvivl ikke komme borgerne til skade. I det foreliggende tilfælde kunne kommunen f.eks. have fastsat en regel om, at kun nuancer af hvid og grå er umiddelbart tilladt, og at enhver anden farve kræver kommunens forudgående godkendelse. Naturklagenævnet finder herefter, at malingen af den omhandlede bygning i røde og blå farver ikke tilstrækkelig klart strider mod den omhandlede lokalplanbestemmelse og dermed er umiddelbart tilladt.«naturklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse som værende ugyldig på grund af manglende hjemmel. (Afgørelse af 18. oktober 2002, j.nr. 97-33/300-0281) Om indretning af lager, kontor og feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom i fredet område har N atu r klagenæ vnet truffet følgende afgørelse ref.»n aturklagenæ vnet O rienterer«nr. 280, maj 2003 Ejeren af en landbrugsejendom i et fredet område søgte om lov til at ombygge og udvide en ladebygning til maskinhus og værksted til brug for landbrugsdriften. Fredningen forbød opførelse af ny bebyggelse men var dog ikke til hinder for, at der med fredningsnævnets godkendelse kunne opføres nybygninger eller foretages om- og tilbygninger på eksisterende bygninger på allerede bestående landbrug. Godkendelse kunne kun nægtes, såfremt det eksisterende helhedsindtryk herved ville blive ændret i væsentligt omfang og i uheldig retning og der samtidig kunne peges på anden mulighed for placering og/eller ydre udformning, der funktionelt og uden væsentlig merbekostning kunne modsvare det af ejeren ønskede eller såfremt det ønskede ikke tjente rimelige landbrugsøkonomiske formål. Fredningsnævnet godkendte i første omgang, at en bygning på ca. 150 m2, der blev brugt som lade, stald og brændeskur, måtte ombygges og udvides til et maskinhus på ca. 180 m2. Bygningen skulle ifølge ansøger anvendes til maskinhus, fyrrum og hobbyværksted. Maskinhuset viste sig at være større end hvad, der var behov for i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af ejendommen. Ejeren ønskede derfor tilladelse til at anvende ca. 95 m2 af maskinhuset til lager, kontor eller

2004 side 34 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider udlejning af ferieboliger. Fredningsnævnet fandt efter besigtigelse, hvor det blev konstateret, at de ansøgte bygningsmæssige ændringer allerede var udført, ikke, at bygningen i væsentlig grad havde ændret karakter og fandt i øvrigt, at benyttelsen til det ansøgte faldt inden for»rimelige landbrugsøkonomiske formål«. Fredningsnævnet besluttede derfor at godkende brugen af den ansøgte del af bygningen til lager, kontor og/ eller udlejning af ferieboliger (Bed and Breakfast). Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og henviste bl.a. til, at indretning af kontor, lager og ferieboliger i en nyopført driftsbygning måtte sidestilles med nyopførelse af erhvervsbygninger. Nybyggeri til erhverv burde som hovedregel placeres i byzone. Samtidig fandt foreningen, at den ændrede benyttelse ikke faldt inden for»rimelige landbrugsøkonomiske formål«. Naturklagenævnet udtalte, at formålet med fredningen bl.a. var at hindre, at der opførtes bebyggelse, der ikke var påkrævet af hensyn til udøvelsen af egentlig landbrugsdrift. Som undtagelsen fra det almindelige byggeforbud var formuleret, gjaldt den kun for bl.a. om- og tilbygninger, der måtte anses for nødvendige af hensyn til den fortsatte landbrugsmæssige drift af eksisterende landbrugsejendomme indenfor fredningen. Byggeri, der agtedes benyttet til andre erhvervsmæssige formål end landbrugsdrift, ville kræve en egentlig dispensation fra fredningen, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Naturklagenævnet udtalte videre, at hvis det, da fredningsnævnet behandlede ansøgningen om at måtte udvide den eksisterende ladebygning med en tilbygning på ca. 30 m2, havde fremgået, at bygningen efter udvidelsen agtedes anvendt til andre erhvervsmæssige formål end landbrug, havde fredningsnævnet ikke kunnet godkende om- og tilbygningen i medfør af ovennævnte godkendelsesbeføjelse. Da fredningsnævnets oprindelige godkendelse af om- og tilbygningen til brug som maskinhus for landbrugsbedriften var meddelt under andre forudsætninger, end dem der har ligget til grund for ansøgningen om ændret anvendelse en del af bygningen, ville den ændrede anvendelse af en del af bygningen til kontor og/eller ferieboliger ikke kunne godkendes allerede fordi, det ønskede ikke tjente rimelige landbrugsøkonomiske formål. Naturklagenævnet ophævede derfor fredningsnævnets afgørelse for så vidt angår godkendelsen af bygningens anvendelse til kontor, feriebolig eller andet ikkelandbrugsmæssigt erhverv. Da anvendelse af maskinhuset alene til lager ikke ville medføre, at ejendommens karakter ændredes væsentligt, og da bygningen uden store omkostninger igen ville kunne inddrages til landbrugsformål, hvis det skulle vise sig nødvendigt, meddeltes der dispensation fra fredningen til anvendelse af bygningen til lager. (Afgørelse af 31. marts 2003, j.nr. 03-121/700-0004) Om visuel påvirkning af kysten i den bynære del af kystzonen - planlovens 16, stk. 4. h ar N aturklagenæ vnet truffet følgende afgørelser ref.»n atu rk lagen æ vn et O rienterer«nr. 281, maj 2003 Natur klagenævnet har truffet en række afgørelser, der vedrører rækkeviden af planlovens 16, stk. 4. Efter planlovens 16, stk. 4, 1. punktum, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Efter 16, stk. 4, 2. punktum, skal der, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, gives en begrundelse herfor. Af lovbemærkningerne til planlovens 16, stk. 4, fremgår bl.a.:»i byzonerne er det kun nødvendigt at foretage en visuel vurdering, når der er tale om en reel påvirkning a f kysten. Dette indebærer, at det i en tæt og sammenhængende bystruktur kun er fo r de dele a f byen, der opleves som en del a f kysten, der skal foretages en visualisering. Det vil i almindelighed dreje sig om byens kyst- eller havnefront, fjordlandskabet og eventuelle åbne landskabskiler og byrum med direkte kontakt til kysten. Når der i henhold til bestemmelserne i 16, skal redegøres fo r den visuelle påvirkning a f omgivelserne, skal lokalplanforslagets redegørelse oplyse om projektets visuelle påvirkning a f kystlandskabet, så det er muligt at vurdere forslaget i forhold til det overordnede formål, at sikre kystområdernes landskabelige karakter. Oplysning om den visuelle påvirkning a f omgivelserne bør normalt ske ved en visuel gengivelse a f kystområdet med det påtænkte byggeri/anlæg. Formen og karakteren a f oplysningerne må afhænge a f lokaliseringen a f lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilket anlæg, der er tale om. Det medfører som hovedregel større krav til oplysningerne om påvirkningen a f omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til vandet eller havneområdet er. Kravet om oplysning om den visuelle påvirkning a f omgivelserne vil dog i en række tilfælde være opfyldt, ved at det i lokalplanforslagets redegørelsesdel dokumenteres, at bebyggelsen/anlægget ikke har visuel påvirkning a f kystlandskabet.«nedenfor omtales 3 konkrete afgørelser: A. Skagen Kommune havde endeligt vedtaget en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. En række omboende klagede til Natur klagenævnet over lokalplanen. Lokalplanen omfattede et område på ca. 16.800 m2 i

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider byzone, beliggende i det nordøstlige hjørne af Skagen Havn langs Østre Strandvej. Mod nordvest grænsede arealet op til et fredet klitområde. Lokalplanen åbnede mulighed for en udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksomhed til fiskeforarbejdning. Klagerne havde navnlig anført, at visualiseringen var utilstrækkelig, medens kommunen var af den opfattelse, at den foretagne visualisering var fyldestgørende. Naturklagenævnet udtalte bl.a.:»lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af planlovens 16, stk. 4. Efter denne bestemmelse skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen, og såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. I redegørelsen til det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 170-E er der henvist til, at byrådet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanrammerne, hvor området blev udlagt til lokalt erhverv, gjorde sig overvejelser om områdets fremtidige visuelle påvirkning af kystlandskabet, at byrådet ved den lejlighed ikke fandt, at der ville ske væsentlige ændringer, og at denne holdning er uændret ved områdets overgang til egentligt erhverv. Disse oplysninger er ledsaget af i alt 5 skitser af den fremtidige bebyggelse, der hovedsagelig illustrerer selve bebyggelsen og kun i meget begrænset omfang giver et indtryk af, hvordan bebyggelsen visuelt vil påvirke omgivelserne. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at forslaget til lokalplan nr. 170-E opfylder kravet i planlovens 16, stk. 4, om en redegørelse for den visuelle kysten påvirkning af kysten, ligesom det heller ikke ses dokumenteret, at den bebyggelse, som lokalplanen skal muliggøre, ikke vil medføre en sådan visuel påvirkning. Bestemmelsen i 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i planloven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse. Planlovens 16, stk. 4, må således betragtes som en væsentlig tilblivelsesforskrift. Under henvisning hertil samt til lokalplanområdets beliggenhed og karakter finder Naturklagenævnet, at overtrædelsen af lovbestemmelsen må medføre ugyldighed.«naturklagenævnet anså herefter lokalplan nr. 170-E for ugyldig. (Afgørelse af 10. december 2002, j.nr. 97-33/800-0480) B. Gråsten Kommune havde endeligt vedtaget lokalplan nr. 68, for et område til ferie- og fritidsformål på Fiskenæs. En omboende klagede over afgørelsen til Naturklagenævnet. Lokalplanen muliggjorde etableringen af et ferie- og fritidscenter. Fiskenæs er en naturskøn halvø i byzone. Mod vest grænser kysten op til Sildekulen og sejlrenden fra 2004 side 35 Egernsund til Gråsten Havnefront. Fra kysten er der udsigt til erhvervsområdet Alnor Næs. Mod syd ser man over sundet mod nordkysten af Egernsundhalvøen, og mod øst vender kysten ud mod Nybøl Nor. Der ligger 2 boliger i den nordvestlige del og 2 boliger på sydspidsen af halvøen. I det nordvestlige hjørne ligger den nuværende bådebro med plads til 220 både. Klagen omfattede navnlig spørgsmålet om visuali sering. Naturklagenævnet udtalte:»lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af planlovens 16, stk. 4. Efter denne bestemmelse skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen, og såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Redegørelsen til det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 68 indeholder en tekstbeskrivelse af den visuelle påvirkning af kystlandskabet og omgivelserne, som den planlagte bebyggelse vil indebære. For delområde 1 og 2 - den planlagte lystbådehavn og det tilhørende anlæg på land - er der tale om en forholdsvis omfattende tekstbeskrivelse. Den resterende, meget kortfattede del af tekstbeskrivelsen omfatter bl.a. delområde 4, der udgør omtrent halvdelen af lokalplanområdets areal på land, og hvor lokalplanen muliggør etablering af hotel med mødelokaler, ferieboliger og fællesfaciliteter samt butikker til områdets forsyning. Bestemmelsen i planlovens 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i loven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse. Som følge heraf - og i overensstemmelse med lovbemærkningerne til bestemmelsen - kræves der normalt en visuel gengivelse af kystområdet sammenholdt med lokalplanens muligheder for byggeri/anlæg. Naturklagenævnet finder ikke, at den af Miljø- og Energiministeriet i december 1994 udgivne publikation»eksempler på visuelle vurderinger i forbindelse med planlovens bestemmelser om planlægning og administration af kystområderne«ændrer herved. Hertil kommer, at tekstbeskrivelsen af den visuelle påvirkning af kysten og omgivelserne i det offentliggjorte forslag til lokalplan nr. 68 stort set er indholdsløs i relation til formålet med kravet om visualisering - i hvert fald for så vidt angår delområde 4, hvor lokalplanen muliggør etablering af hotel med mødelokaler, ferieboliger og fællesfaciliteter samt butikker til områdets forsyning. Natur klagenævnet finder på den baggrund ikke, at forslaget til lokalplan nr. 68 opfylder kravet i planlovens 16, stk. 4, om en redegørelse for den visuelle påvirkning af kysten, ligesom det ikke ses dokumenteret, at den bebyggelse, lokalplanen skal muliggøre, ikke vil medføre en sådan visuel påvirkning. Da planlovens 16, stk. 4, må betragtes som en meget væsentlig forskrift om tilvejebringelsen af lokalplaner i kystnære områder, finder Naturklagenævnet, at overtrædelsen af lovbestemmelsen må medføre ugyldighed.«2.6.2004

2004 side 36 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider Naturklagenævnet anså herefter Gråsten Kommunes lokalplan nr. 68 for ugyldig. (Afgørelse af 18. februar 2003, j.nr. 03-33/500-0019). C. Sønderborg Kommune havde endeligt vedtaget en lokalplan for et område mellem Sønder Havnegade og Bjerggade - Sologrunden. En omboende klagede over vedtagelsen af lokalplanen til Naturklagenævnet. Lokalplanområdet (byzone), der har et samlet areal på 13.200 m2, er et tidligere fabriksområde, hvor der har været virksomhed i mere end 100 år. Produktionen er nu ophørt og bygningerne står ubenyttede hen. Området, der skråner ned mod havnefronten, var markeret ved den karakteristiske røde fabriksbygning - Solofabrikken - med det buede tag. Lokalplanområdet omfatter endvidere de to huse syd for Solofabrikken. Lokalplanen åbnede mulighed for bebyggelse - på en del af området - i op til 5 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m. Klageren havde navnlig anført, at planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne, herunder kravet om visualisering i redegørelsen til lokalplanforslag, ikke var overholdt. Naturklagenævnet udtalte bla.:» Efter planlovens 16, stk. 4, 1. punktum, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen og er derfor omfattet af bestemmelsen. Kystvisualiseringen i det oprindelige lokalplanforslag af den fremtidige påvirkning af havnefronten, består i et fotografi taget nordvest for området (fra Chr. X's bro) med indtegning af tre forskellige muligheder for byggeri med tilhørende illustrationsskitser. De skitsetegninger af randbebyggelsen set fra forskellige yderpunkter af området, der er optrykt i redegørelsen, kan ikke anses som en del af en kystvisualisering. Bestemmelsen i planlovens 16, stk. 4, er ifølge lovbemærkningerne indsat i loven af hensyn til offentlighedens mulighed for at vurdere et forslag til lokalplan i et kystnært område, således at offentligheden får bedre mulighed for at deltage i debatten om kystlandskabets anvendelse. Ved vurderingen af kystvisualiseringen i denne sag lægger Naturklagenævnet til grund, at der er tale om væsentlig øget bebyggelse af et område, der ligger umiddelbart ned til den sydlige del af havnefronten i den centrale del af Sønderborg. Havnefronten, som tegner byens profil, består af en række ældre bygninger, der alle - Solofabrikken inklusive - har en høj bevaringsværdi. Den nye bebyggelse vil således i høj grad påvirke havnefronten visuelt og dermed den bylandskabelige helhed, ikke blot set fra Als Sund, men også når man betragter havnefronten fra den modsatte side af sundet. Også fra det nærliggende Sønderborg Slot, hvorfra havnefronten kan betragtes i sin helhed, vil byggeriet være synligt. Udgangspunktet må herefter være, at der skal stilles relativt store krav til visualiseringen, hvilket efter Naturklagenævnets opfattelse bør medføre, at en visualisering viser bebyggelsen fra flere perspektiver - blandt andet fra nord, syd og vest, hvor byggeriet må antages at ville blive synligt. Kystvisualiseringen i lokalplanforslaget viser alene bebyggelsen set fra ét perspektiv. Visualiseringen i dette perspektiv er dog af forholdsvis god kvalitet, som har kunnet give et grundlag for den offentlige debat om områdets påtænkte anvendelse - om end dette ikke er fuldt ud tilstrækkeligt. Det forhold, at kommunen har forbedret kystvisualiseringen i ændringsforslaget ved at indsætte en visualisering af bebyggelsen set fra Set. Marie Kirkes forplads opfylder ikke planlovens krav, idet ændringsforslaget kun har været offentliggjort i 2 uger. Nævnet må imidlertid tillægge denne forbedrede kystvisualisering nogen vægt i den samlede bedømmelse, da dette visualiseringsmateriale rent faktisk er indgået som et supplement i den verserende offentlige debat om områdets fremtidige anvendelse. Naturklagenævnet finder på den baggrund samlet set ikke, at det forhold at byggeriet ikke er vist i forskellige perspektiver i lokalplanforslaget er så væsentligt, at kravet i planlovens 16, stk. 4, 1. punktum, om en redegørelse for den visuelle påvirkning af kysten er tilsidesat på en sådan måde, at lokalplanen af den grund må ophæves som ugyldig. At kystvisualiseringen ikke er optaget i selve lokalplanforslagets redegørelsesdel, men i et bilag, er en formel fejl, som ikke er væsentlig. Ifølge planlovens 16, stk. 4, 2. punktum, skal der, såfremt bebyggelsen, i den kystnære del af byzonen, afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, gives en begrundelse herfor. Der stilles hverken efter bestemmelsens ordlyd eller efter lovbemærkningerne særlige indholdsmæssige krav til begrundelsen. Det fremgår af lokalplanforslagets kystvisualisering, at det muliggjorte byggeri, der kan blive op til 18 m, kommer til at rage betydeligt op over den omkringliggende eksisterende bebyggelse. Denne adgang til at opføre bebyggelse, der såvel i højde som volumen afviger væsentligt fra den eksisterende, er omfattet af kravet om en nærmere begrundelse. Lokalplanforslaget egrundelse. indeholder ikke en sådan Begrundelsen for byggeriets højde fremgår alene af Sønderborg Kommunes brev til Sønderjyllands Amt som svar på amtets indsigelse mod lokalplanforslaget. Der foreligger på den baggrund en klar retlig mangel. Naturklagenævnet finder dog ikke, at denne mangel - i den foreliggende sag - i sig selv er tilstrækkelig til at medføre planens ugyldighed. Nævnet tillægger det i den forbindelse nogen betydning, at der ikke gælder indholdsmæssige krav til begrundelsen.«naturklagenævnet fandt herefter, at vedtagelsen af lokalplan 1-0202 måtte stå ved magt. (Afgørelse af 21. marts 2003, j. nr. 03-33/500-0017)

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 77 Fra Feriekontoret Flere muligheder for at få udbetalt forældede feriepenge i perioden fra den 1. maj 2004 til den 30. september 2004 Arbejdsdirektoratet har tidligere orienteret om de nye regler, der betyder, at der er blevet flere muligheder for at få udbetalt udhævede feriepenge. Nu er ferieåret udløbet, og direktoratet vil derfor gerne gøre opmærksom på, at feriepengene nu vil kunne udbetales efter de nye regler. Muligheden for udbetaling af udhævede feriepenge har virkning for ferie, som er optjent efter den 31. december 2001. H v a d g å r re g le rn e u d p å? Reglerne går kort fortalt ud på, at feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtagerne inden udløbet af ferieåret, nu kan udbetales efter ferieårets afslutning i 4 situationer: Hvis beløbet højst udgør 1.500 kr. efter fradrag af skat m.v., skal beløbet udbetales automatisk af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortadministrator til lønmodtageren ved ferieårets udløb under visse betingelser. Hvis beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat m.v., kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferieåret i et ansættelsesforhold. Lønmodtageren skal udfylde en blanket ved ansøgning. Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den 5. ferieuge, kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Lønmodtageren skal udfylde en blanket ved ansøgning. Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan lønmodtageren søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Lønmodtageren skal udfylde en blanket ved ansøgning. Hvis lønmodtageren har fået visse former for offentlige ydelser, vil der dog ske modregning i feriepengene. Hvor kan man hente mere information om de nye regler? Man kan læse om de nye regler på Arbejdsdirektoratets hjemmeside adressen www.adir.dk/ferie, eller direkte på ferie.adir.dk Samme sted kan man også finde de nye regler og den ansøgningsblanket, lønmodtagere skal udfylde, hvis de vil have udbetalt feriepenge efter de regler, der kræver ansøgning. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Feriekontoret i Arbejdsdirektoratet på telefon 38 14 84 84 mandag-fredag kl. 12-15, fredag dog kun til kl. 14. L ge's generalforsamling 2004 Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring afholdt generalforsam ling den 23. april 2004 N edenfor publiceres referat og Omstående regnskabet. Referat fra generalforsamlingen: Fredag den 23. april 2004 afholdtes generalforsamling. Som dirigent havde bestyrelsen udpeget landinspektør Eske Brun, Faaborg. Beretning om foreningens virksomhed i det forgangne år blev aflagt af formanden, Jørgen Staunskjær, Grenå. Regnskabet blev aflagt af direktør Jens Bruun Andersen, Hillerød. Bestyrelsesmedlem Jørgen Staunskjær var på valg. Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Mads Voldby, Aalborg. Suppleant Søren Andersen, Varde var på valg. Som ny suppleant valgtes Preben Lyngsøe, Fredericia. Revisionsfirmaet Deloitte & Touche genvalgtes som revisorer. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Annette Bøgh, Aarhus som formand. Det blev samtidig besluttet, at skadebehandlingen fremover skal foregå fra LgE's sekretariat i Hillerød. Al henvendelse til LgE, herunder henvendelse om skader, skal derfor fremover ske til Jens Bruun Andersen eller Mads Møller Madsen, Helsingørsgade 50, 3400 Hillerød (tlf. 4826 4888). LgE@Landinspektorgruppen.dk.

2004 side 78 Landinspektørens Meddelelsesblad Resultatopgørelse for 2003 Bruttopræmier 2 2.322 2.056 Afgivne genforikringspræmier 63 1163) Præmieindtægter for egen regning 2.385 1.893 Forsikringsteknisk rente for egen regning 3 195 168 Udbetalte bruttoerstatninger (3.062) (536) Modtaget genforsikringsdækning 0 (24) Ændring i bruttoerstatningshensættelser 1.991 (3.185) Erstatningsudgifter for egen regning (1.071) (3.745) Administrationsomkostninger 4,5 (818) (701) Forsikringsmæssige driftomkostninger for egen regn (818) izqh ing, i alt Ændring i udjævnigshensættelser (2.100) (2.900) Forsikringsteknisk resultat 1 (1.409) (5.285) Renter og udbytter mv. 6 932 1.082 Resliserede gevinster på investeringsaktiver 7 m 42 Indtægter af investeringsaktiver, i alt 915 1.124 Urealiserede gevinster/-tab på investeringsaktiver 8 1.201 a m Overført til forsikringsteknisk rente 3 095) a m Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 1.921 240 Resultat før skat 512 (5.045) Skat af årets resultat 9 0 613 Årets resultat 512 (4.432) Note 2003 t.kr. 2002 t.kr.

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 79 Balance pr. 31.12.2003 2003 2002 N ote t.kr. t.kr. Investeringsforeningsandele 10 9.616 6.913 Obligationer 11 13.980 16.151 Indlån i kreditinstitutter 516 376 Andre finansielle investeringer, i alt 24.112 23.440 Investeringsaktiver, i alt 24.112 23.440 Tilgodehavender hos forsikringstagere 0 4 Udskudt skat (skatteaktiv) 15 1.000 1.000 Tilgodehavender, i alt 1.000 1.004 Tilgodehavende rente 108 198 Periodeafgrænsningsposter, i alt 108 198 A ktiver, i alt 25.220 24.642 Balance pr. 31.12.2003 2003 2002 Note t.kr. t.kr. Grundfond 3.000 3.000 Andre reserver 14.510 13.998 Egenkapital, i alt 12 17.510 16.998 Bruttohensættelser 2.510 4.501 Genforsikringsandel 0 0 Erstatningshensættelser for egen regning 2.510 4.501 Udjævningshensættelser 13 5.000 2.900 Forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, i alt 7.510 7.401 Forudbetalte forsikringspræmier 24 0 Gæld i forbindelse med genforsikring 0 94 Anden gæld 176 149 Gæld, i alt 200 243 Passiver, i alt 25.220 24.642 Pant- og sikkerhedsstillelser samt eventualforpligtelser: 16 Ledelseshverv 17

2004 side 80 Landinspektørens Meddelelsesblad RUNA FORSIKRING orienterer Sommerferien står snart for døren o Ar sr ej seforsikring med afbestillingsforsikring T egn rejseforsikring i R U N A og væ r klar til ferien. Sommerferien - et af årets højdepunkter - skal helst være så vellykket som muligt. Derfor er det vigtigt at være garderet, hvis uheldet er ude. R U N A s Ar sr ej seforsikring med afbestillingsforsikring dækker dig og hele din husstand på ferierejser i Europa, uden for Danmark - uanset hvor tit I rejser. In d en rejsen s påbegyndelse d æ kker afbestillingsfors ik ringen bl.a.: R efundering af rejsens pris - hvis ferierejsen må aflyses på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom. Ved bilferie dækkes forudbetalte, ikke refunderbare transport- og opholdsudgifter i relation til rejsen. Erstatningsbil ved b ilferie - hvis din bil kaskosskades kort før ferien begynder. U nd er selve rejsen dækker Å rsrejseforsikringen bl.a.: Erstatning for ødelagte feriedage - til alle rejsedeldeltagere, hvis en sikret bliver indlagt eller lægeordineres indendørs ophold ved f.eks. sygdom. Forsinket bagage - mere end 5 timer på udrejsen. Sygeledsagelse - nødvendige ekstra udgifter til en medrejsende ved sygeledsagelse. T ilk aldelse - rejse- og opholdsudgifter ved tilkaldelse ud til en sikret syg eller tilskadekommet person. Skade p å feriebolig - evt. ekstra udgifter til indlogering, hvis ferieboligen ikke kan benyttes grundet skade. A kutdæ kning for tandbehandling Psykologisk krisehjæ lp Overfald Prisen for Arsrej seforsikring med afbestillingsforsikring er kr. 364,- Går ferierejsen uden for Europa, kan du, udover en særskilt afbestillingsforsikring, også tegne en Oversøisk Rejseforsikring i RU N A, som bl.a. omfatter sygdoms- og hjemtransportforsikring. For at kunne tegne rejseforsikring i RU N A, skal du have din Familiens Basisforsikring hos os. Du kan få mere at vide om R U N A s rejseforsikring på w w w.runa.d k - her kan du beregne og tegne forsikringerne samt se forsikringsvilkårene. Du kan også ringe og høre nærmere på telefon 3332 2200 R U N A FO R SIK R IN G ønsker dig og din familie en rigtig god ferie. H jem kaldelse - nødvendige ekstra rejseomkostninger ved hjemkaldelse til Danmark.

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 81 DM i Landinspektørgolf D a vi m e d s t o r m s k r i d t n æ r m e r o s d a g e n, h v o r vi i g e n m ø d e s for at k æ m p e o m D e n g y ld n e k ø lle får I d e n n e lille notits o m m a t c h e n. V i skal spille p å B irk e m o s e G o lf C lu b. D e t er e n n æ s t e n n y b a n e b e l i g g e n d e m e l l e m Fredericia o g K o l d i n g. S o m vi b e s l u t t e d e sidste år, h a r vi fået starttider så første h o l d slår u d p å h u l nr. 1 t o r s d a g d e n 9. s e p t e m b e r kl. 1 3.00 o g vi fortsætter herefter m e d 7 m i n. m e l l e m r u n til vi alle er i g a n g. A lle starter g å r fra h u l N r. 1. H u l n r. 1 9 s p ille s i k lu b b e n s re s ta u r a n t k l. 1 8.3 0 / 1 9.0 0. D a b a n e n er b e l i g g e n d e i et s m u k t o g m e g e t k u p e r e t n a t u r o m r å d e, h a r jeg b o o k e t k l u b b e n s tre golfbiler d e n e f t e r m i d d a g. J e g vil s å se h v o r m a n g e, d e r bliver b r u g for, n å r vi h a r lavet startlisten. N å r I tilme l d e r jer skal I f r e m s æ t t e ø n s k e o m e n golfbil. D a j e g e n d n u i k k e h a r aftalt m e n u e n - o g d e r m e d p r i s e n - i r e s t a u r a n t e n, får I først i et k o m m e n d e nr. af m e d d e l e l s e s b l a d e t d e n e n d e l i g e i n d b y d e l s e m e d alle n ø d v e n d i g e i n f o r m a t i o n e r. S æ t allerede n u et k ry d s i jeres kalender. V e j e n, d. 27.05.2004 P. B e n t J e n s e n

2004 side 82 Landinspektørens Meddelelsesblad Annoncer - stillinger tilbydes Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i 3 i foreningen kollegiale vedtægter: 3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offentlig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening. I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol: For stillinger inden for ALF's område: Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet. Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes. For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet. For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet. For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen! For stillinger inden for PALF's område: 1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelsesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden. 2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 eller Y kim accepteres efter forudgående godkendelse. 3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse. En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver). Regler for stillingsopslag på DdL's hjemmeside www.ddl.org og i Meddelelsesbladet. Straks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL's hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Der vil også være henvisning fra PLF's hjemmeside. (www.plf.dk) Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddel-Meddelelsesbladet. Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet. Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2004 findes på side 70.

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 83 FREDERIKSBERG KOMMUNE Stadslandinspektøren R u t i n e r e t l a n d i n s p e k t ø r Vi søger - til en varig stilling - en landinspektør med beskikkelse og rutine i matrikulær sagsbehandling. Du skal også helst være en ørn til ejerlejligheder. Du skal både måle op i marken og følge op på kontoret, hvor du vil indgå i et velfungerende team. Vi har faktisk småtravlt og derfor brug for dig nu. Der er en god tone på kontoret, hvor vi også har moderne udstyr inden for GIS, beregningsprogrammer og måleinstrumenter. Kontoret er endvidere ansvarlig for vedligeholdelse af Frederiksbergs matrikel samt tilvejebringelse af kommunens analoge og digitale kortværker. Ansøgningsfrist: 15. juli 2004 Se nærmere på http://www.frederiksberg.dk/job eller kontakt os på telefon eller mail. Frederiksberg Kommune Kort- og Matrikelkontoret Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg tlf. 3 8 21 4 3 00 (stadslandinspektør Tom Kjærbye Larsen) kortoamatrikel(d) frederiksbera.dk Stadslandinspektøren udøver matrikelmyndigheden i Frederiksberg Kommune og er desuden eneberettiget til at udføre de opgaver, der i det øvrige land udføres af landinspektører med beskikkelse. Kontoret fremstiller og vedligeholder kommunens analoge og digitale kortværker samt de mange GIS-informationer, der er til rådighed på kommunens hjemmeside. 9673

Magasinpost p o *T) d % DANMARK Afsender: J * f * Den danske Landinspektørforening ----------------------------- Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg 2004 side 84 Landinspektørens Meddelelsesblad Landinspektør i Hørsholm Yngre landinspektør søges til praksis med alsidige opgaver indenfor matrikulær sagsbehandling, ekspropriation, rådgivning om fast ejendom, kortlægning og GIS. Vi lægger vægt på at du er udadvendt og resultatorienteret og har lyst til kundepleje og forretningsmæssig drift. Skriftlig ansøgning inden 1. juli 2004. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Hjorth på tlf. 45860790. Landinspektørfirmaet Lars Gottlieb og Henrik Hjorth Hovedgaden 4,2970 Hørsholm. Tlf. 4586 0790. E-mail: landinspektoer@vip.cybercity.dk 9672 Mindsteløn A L F h a r pr. 1. j a n u a r 2 0 0 4 fastsat m i n d s t e l ø n n e n for privat-ansatte m e d l e m m e r af A L F til: 31.000 kr. pr. måned incl. e g e t b i d r a g o g a r b e j d e r givers p e n s i o n s b i d rag. R e g u l e r i n g e n er excl. e v e n t u e l l e anciennittetsstig- ninger.