Potens regression med TI-Nspire



Relaterede dokumenter
Eksponentielle Sammenhænge

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Kort om Potenssammenhænge

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Krumningsradius & superellipsen

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Grundlæggende funktioner

Eksamensopgave august 2009

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

Formelsamling Matematik C Indhold

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

GrundlÄggende funktioner

Matematikkens sprog INTRO

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Projekt 8.5 Linearisering og anvendelsen af logaritmiske koordinatsystemer

Simple udtryk og ligninger

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 3. Differentialligninger

Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

Lektion 6 Bogstavregning

Diverse. Ib Michelsen

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Formelsamling Matematik C Indhold

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Analysens Fundamentalsætning

Differential-kvotient. Produkt og marked - differential og integralregning. Regneregler. Stamfunktion. Lad f være en funktion - f.eks. f (x) = 2x 2.

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Elementær Matematik. Analytisk geometri

3. Vilkårlige trekanter

UGESEDDEL Dette gøres nedenfor: > a LC

Regneregler for brøker og potenser

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

TAL OG BOGSTAVREGNING

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Differentialregning. integralregning

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Elementær Matematik. Trigonometri

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Spil- og beslutningsteori

FUNKTIONER del 2 Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier Modeller Regression

Ligninger. 1 a 3 b 2 c 8 d 9 e 42 f 6 g 70 h 9 i 2 eller 2 j 13 k 8 l 9 eller 9

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

Hvad ved du om mobning?

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Lektion 6 Bogstavregning

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

114 Matematiske Horisonter

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

, x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Trigonometri. Matematik A niveau

Sandsynligheder og diskrete stokastiske variable

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 9 - Repetition - Fejlforplantning. Kovariansmatrix. Kovariansmatrix

Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler

Kort om. Potenssammenhænge Karsten Juul

Beregning af bestemt integrale ved partiel integration og integration ved substitution:

gudmandsen.net Geometri C & B

Konusmåling. Konusmåling. Konusmåling

Blowerdoor test med Termograferingsrapport

Elementær Matematik. Vektorer i planen

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

Matematikprojekt. Integralregning. Lavet af Arendse Morsing Gunilla Olesen Julie Slavensky Michael Hansen. 15 Oktober 2010

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Trigonometri FORHÅNDSVIDEN

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

KEGLESNIT OG BANEKURVER

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Transkript:

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter og brudstyrken (ydt) i kg for en stribe 3-slået polyester tovværk: Disse dt kn vi selvfølgelig uden videre skrive ind i en tbel som vist, ligesom vi kn få tegnet en grf ved ngive vriblene på kserne i en Dt og Sttistik ppliktion. Det oplyses i opgven t brudstyrken med god tilnærmelse kn beskrives ved en potensproportionlitetsmodel som funktion f dimeteren. Vi ngiver derfor xdt (dimeter) som ufhængig vribel på førsteksen og ydt (brudstyrke) som fhængig vribel på ndenksen: Vi skl bestemme ligningen for denne potensproportionlitetsmodel. Den er på formen y = b x, dvs. brudstyrke = b dimeter 1

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Vi indfører derfor en dynmisk prmeter for i en Grf og Geometri ppliktion under tbellen for dtpunkterne. Afsæt et punkt på x-ksen (uden t rmme skleringsfmærkningerne) og få koordinterne for punktet vist. Højreklik på x-koordinten for punktet, vælg Lgre og skriv for t konstruere vores dynmiske prmeter: Mn kunne nu også hve indført en prmeter for b men selv med den del øvelse er det svært t tilpsse to prmetre på en gng. Vi ønsker ltså t estimere vores b- værdi. Det gør vi ved hjælp f følgende simple betrgtning: For en given værdi f prmeteren kn vi finde b ved hjælp f følgende simple omskrivning: b y x brudstyrke dimeter =, dvs. b = Vi indfører derfor en ny vribel i tbelværktøjet, b_værdi, der netop udregner b- værdien for hvert enkelt dtpunkt idet vi undervejs vælger vribelreference for : Hvis vi hr fundet et godt bud for vil dette give et godt bud for b, dvs. b_værdien vil med tilnærmelse være konstnt. Men unset om vi hr et godt bud på eller ej kn vi trække et rimeligt bud på værdien f b ud som gennemsnittet, dvs. middelværdien f lle disse bud på b! Med denne b-værdi kn vi så binde prmeteren b, så vi kun hr en ufhængig prmeter tilbge som skl vrieres! 2

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Vi binder nu prmeteren b til t hve værdien men(b_værdi). Det kræver t vi først gennemfører beregningen i en celle i tbelværktøjet og herefter gemmer udregningen som b ved t højre-klikke på udregningen og vælge Vrible efterfulgt f Gem Vr: Læg mærke til t cellen bliver grå idet b bliver defineret. Af udregningen gælder der t b-prmeteren fhænger f prmeteren og derfor nu ændres i tkt med! Tegn nu grfen for y = b x i Dt og Sttistik ppliktionen. Det er nu en sml sg t tilpsse prmeteren indtil grfen for potensproportionlitetsmodellen går gennem dtpunkterne: Undervejs kn mn pssende zoome ind på prmeteren ved t vælge menupunktet fr menuen Vindue (klik herefter på punktet). Dermed er vi igennem den første fse i modellen og hr fundet et rimeligt bud på værdien f prmetrene og b og hr smtidigt fået et godt visuelt check på t potensproportionlitetsmodellen er rimelig. Dette kn gøres ret hurtigt når først mn hr prøvet det et pr gnge, så lle eleverne burde nu kunne finde en rimelig ligning! 3

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Anden fse: Derefter kommer finjusteringen f prmeteren ved hjælp f mindste kvdrters metode! Det er desværre ikke indbygget i TI-Nspire (endnu!) t få kvdrterne vist og/eller udregnet i grfrummet for vilkårlige modeller (kun muligt for lineære modeller!). Derfor er vi nødt til t udregne kvdrterne og deres sum. Vi tilføjer en udregning i en celle (her celle E4) givet ved formlen : Vi får d udregnet summen f kvdrterne og efter lidt indzoomning kn vi gøre dem mindst muligt. Den mindste kvdrtsum er d som vist 107779. Vi hr nu fstlgt prmetrene så præcist som muligt. Vi kn nu under grfen tilføje et residulplot til modellen for t se om de resterende fvigelser ligger tilfældigt fordelt. Det sker ved i tbellen først t udregne residulerne givet ved udregningen ydt f1(xdt) (forudst t potensproportionlitetsmodellen er givet plottet som f1(x) som her). Herefter plottes residulerne i en Dt og Sttistik ppliktion under modellen idet vi trækker xdt ind som ufhængig vribel på førsteksen og residuler ind som fhængig vribel på ndenksen: 4

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Vi ser d t residulerne vrierer rimeligt tilfældigt omkring nul. Der er ikke noget tydeligt mønster, men som ved mnge potensproportionlitetsmodeller er residulerne dog mindst til t begynde med. Residulerne ligger typisk mellem ±100 kg, og det ngiver dermed den typiske usikkerhed i modellen. Kun et pr enkelte skæverter stikker lidt f fr de ndre med fejl på 200 kg. Et boksplot i en Dt og Sttistik ppliktion viser tilsvrende t der ikke er nogen lvorlige fvigere og t usikkerheden på b er f størrelsesordenen 0.25 kg. Læg mærke til tovværk nr. 8 fviger lidt fr de øvrige, hvorfor middelværdien ligger en nelse over medinen: Tredje fse: Udregning f forklringsgrden! Når vi er kommet så lngt er det ikke svært t trække en forklringsgrd ud for potensproportionlitetsmodellen. Hertil smmenligner vi den med nulhypotessen, der udsiger t vritionerne i brudstyrken er rent tilfældige og slet ikke fhænger f dimeteren. I så fld svinger de tilfældigt omkring middelværdien f brudstyrken og vi tilføjer derfor denne ved hjælp f menupunktet Tegn funktion i grfrummet. Summen f kvdrterne for nulhypotesen udregnes i en celle (her celle F5) og er givet ved formlen eller (hvis nulhypotesen som her er defineret ved ): 5

Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Som forventet er summen f kvdrterne meget større under nulhypotesen (136870000) end for potensproportionlitetsmodellen (107779). Vi hr ltså en god model. Vi kn se t de residuler der er tilbge i den potensproportionle model kun udgør 0.0787% f fvigelserne under nulhypotesen (udregnet ved t dividere kvdrtsummen for modellen med kvdrtsummen for nulhypotesen, ltså celle F4/F5). Vi kn derfor forklre 99.9213% f dtenes vrition ved hjælp f vores potensproportionle vækstmodel (udregnet ved t trække ovenstående fr 1, ltså 1 F4/F5). Resten skyldes tilfældige vritioner (jfr. residulplottet). Forklringsgrden for vores potensproportionlitetsmodel er ltså: r 2 = 99.92% Afslutningsvis gælder der for potensproportionlitetsmodellen: y = b x, dvs. brudstyrke = b dimeter t b værdien er 17.7408 kg, som svrer til brudstyrken for et tovværk med dimeteren 1 mm. Tilsvrende hr værdien 1.94346 (ltså tæt ved 2!). 6