Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud. ved Institut for Curriculumforskning, Enheden for Musikpædagogik & Thorkild Hanghøj, ph.d. stud. ved DPU, Learning Lab Denmark. Inden for de seneste 5-10 år er strømmen af metodebøger om diskursanalyse vokset markant. Det skyldes især, at "diskursanalyse" ikke er en afgrænset disciplin, men tværtimod dækker over en lang række forskellige tilgange til at teoretisere, analysere og forstå diskursive praksisser. Dermed er det ikke nogen let opgave for den studerende eller forskeren at finde frem til den rette variant af analytiske værktøjer fx i form af kritisk diskursanalyse, diskurspsykologi, samtaleanalyse eller noget fjerde. Bogen Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction er en praktisk anlagt indføring i diskursanalyse på 88 sider, der indgår som nr. 50 i Sage University Paper serien Qualitative Research Methods Series redigeret af John Van Manen. Professor Cynthia Hardy (University of Melbourne, Australien) og professor Nelson Phillips (Imperial College London) skriver indledningsvist, at formålet med bogen er at fylde et hul i litteraturen by providing a concise practical guide for researchers who are interested in understanding and using discourse analysis (v). Således søger de ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv at besvare to overordnede spørgsmål: hvad er diskursanalyse, og hvordan gør man det? Bogen er inddelt i fem kapitler. Første kapitel, What Is Discourse Analysis?, bruges til at definere begrebet. Forfatterne definerer en diskurs som: an interrelated text of texts, and the practices of their production, dissemination, and reception, that brings an object into being (: 3). Andet kapitel, The Variety of Discourse Analysis beskriver forskellige teoretiske perspektiver på diskursanalyse, giver information om forskellige empiriske studier, der anvender diskursanalyse, samt en begrundelse for, hvorfor Hardy & Phillips mener, det er en brugbar metodologi. Tredje kapitel, Our Research Program er tilegnet eksempler på forfatternes egen forskning med brug af diskursanalyse, hvilket begrundes med, at de ved at fokusere på deres eget arbejde dybdegående kan beskrive processen i brugen af diskursanalyse samt inkludere detaljer, der viser, hvordan den blev brugt, samt hvad den bidrog med. Fjerde kapitel, The Challenges of Discourse Analysis er en praktisk vejledning, der giver inspiration til design og udførelse af et diskursanalytisk forskningsprojekt, igen med udgangspunkt i forfatternes eget arbejde. Sidste kapitel er en konklusion, der samler op på bogens diskussioner og spørgsmål. Ifølge Hardy & Phillips er diskursanalyse både en metode og et perspektiv, som kan anvendes til at studere et bestemt fænomen. Pointen er, at diskursanalysen ikke er et flyvefærdigt sæt af analysemetoder og begreber, der blot kan applikeres på et genstandsfelt. Diskursanalysen er derimod en metodologi, der forbinder metoder og teorier i forsøget på at besvare bestemte forskningsspørgs- 77
mål. De fleste diskursanalytiske tilgange søger at beskrive og forklare konstruktionen af identiteter eller magtrelationer. Til gengæld ophører enhver konsensus, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan analysen skal udformes. Hardy & Phillips forsøger at afklare forvirringen ved at foreslå en opdeling mellem "kritiske" og "konstruktivistiske" tilgange. Den kritiske diskursanalyse henter stor inspiration hos Foucault og søger ofte at afdække bestemte magtrelationer, og hvordan makro diskurser former den sociale virkelighed og begrænser handlemuligheder. Ud over Foucault tæller den kritiske tradition også koryfæer som Fairclough, Wodak, Laclau og Mouffe. Den konstruktivistiske tilgang er mindre fokuseret på eksplicit politiske forhold og mere interesseret i at udvikle en forståelse af konstruktivistiske processer. Målet er at nå frem til en forståelse af de måder, hvorpå diskurser er med til at skabe og opretholde en bestemt form for virkelighed. Harré, Gergen, Potter og Wetherell nævnes som oplagte eksempler på en konstruktivistisk tilgang. Hardy & Phillips foretager endnu en opdeling mellem tilgange, der fokuserer på henholdsvis tekst og kontekst, og når frem til denne model: Kontekst Fortolkende strukturalisme Kritisk diskursanalyse Konstruktivistisk Kritisk Socio-lingvistisk analyse Kritisk lingvistisk analyse Tekst (Skema oversat efter Figure 2.1 p. 20) Således får forfatterne rubriceret fire forskellige tilgange til diskursanalyse: 1) Socio-lingvistisk analyse (konstruktivistisk og tekstnær): Denne analytiske tilgang består i en nærlæsning af udvalgte tekster for at afdække deres organisering og konstruktion, samt hvordan de 78
påvirker andre typer tekster. Analysemetoder inkluderer litterære analyser, retoriske analyser og mikroanalyser inden for diskurspsykologien. 2) Fortolkende strukturalisme (konstruktivistisk og kontekst-nær): Denne form indebærer en analyse af sociale kontekster, og de diskurser, som understøtter dem. Dette perspektiv trækker ofte på interviews og narrativer til at forklare sociale og diskursive fænomener, f.eks. studiet af organisatoriske forandringsprocesser. 3) Kritisk diskursanalyse (kritisk og kontekst-nær): Dette perspektiv undersøger, hvordan diskursive handlinger konstituerer og opretholder ulige magtstrukturerer. Målet er at kunne beskrive og forklare, hvordan magt(misbrug) udøves, reproduceres og legitimeres gennem tale og tekster af dominerende grupper og institutioner, f.eks. ved at undersøge betydningen af racistiske diskurser. 4) Kritisk-lingvistisk analyse (kritisk og tekstnær): Dette sidste perspektiv deler mange lighedstræk med kritisk diskursanalyse, men fokuserer mere på kritisk analyse af teksters mikrodynamik. Fremgangsmåden indebærer en form for tekstanalyse, f.eks. gennem analyse af lingvistiske mekanismer i politiske dokumenter. Under alle fire retninger henviser forfatterne til forskere, der har benyttet tilgangen og herefter et mere uddybende eksempel. Der er ikke vandtætte skodder mellem de fire forskellige tilgange til diskursanalyse, men opdelingen er brugbar til at gennemtænke de to forskellige akser: konstruktivistisk vs. kritisk tilgang, og tekst vs. kontekst. Bogens andet kapitel afsluttes med en brugbar eksemplificerende/forklarende oversigt over et større udvalg af studier, hvis tilgange Hardy & Phillips karakteriserer via de fire ovennævnte perspektiver. Eksempelvis: Forfatter/titel Analyseobjekt Datamateriale Analysemetode Tilgang Lutz, C., & Collins, J. (1993). Reading National geographic. Chicago: University of Chicago Press Van Dijk, T.A. (1993). Stories and racism. In D. Mumby (Ed.), Narrative and social control (pp. 121-142). Newbury Park, CA: Sage Identitet ikkevestlige kulturer Etnicitet (Eksempel hentet fra Table 2.1. p. 34-38). Udgaver af National Geographic, arkivdata, interview Fortællinger beretninger Fotoanalyse Narrativ analyse Kritisk diskursanalyse Kritisk lingvistisk analyse 79
Således opfylder de to første kapitler det formål at introducere the general philosophy of discourse analysis and to provide an overview of the range of applications that appear in the current literature (: 39). Kapitel 3 er tilegnet forfatternes eget arbejde og beskriver således flere projekter, der på forskellig vis har anvendt diskursanalyse. Hardy & Phillips konkluderer, at de i høj grad har fundet diskursanalyse anvendelig som bidrag til anden teoretisk litteratur, dels ved at tilvejebringe teoretiske og metodologiske redskaber til at tilføje et interessant perspektiv, dels fordi diskursanalysen viser potentiale for mere praktisk anvendelse, end den hidtil har haft ry for. I fjerde kapitel gennemgår forfatterne en række metodiske aspekter af diskursanalysen. Med udgangspunkt i deres egen forskning diskuteres analysemetoden, herunder udvikling af forskningsspørgsmål, dataindsamling, dataanalyse og sammenskrivning. Dog mangler Hardy & Phillips at medtænke, at mange kvalitative forskere i dag anvender audiovisuelle medier som en væsentlig kilde til dataindsamling. Bogen gør et stort nummer ud af, at diskursanalytikeren må være selvkritisk og forholde sig refleksivt til konstruktionen af den diskurs, som hans eller hendes forskning indskriver sig i. Et grundlæggende problem med Hardy & Phillips radikale socialkonstruktivisme er dog, at de relativt ukritisk sætter epistemologisk lighedstegn mellem sproglige konstruktioner, identiteter, magtrelationer og social interaktion. Dermed følger bogen det mainstream-standpunkt inden for diskursanalyse, at virkeligheden i bund og grund er en social og sproglig konstruktion. Men der findes unægtelig andre måder, hvorpå man kan forholde sig til diskursive fænomener. Ron Scollons mediated discourse analysis (MDA) udgør således et godt modbillede til den radikale socialkonstruktivisme. (Wodak & Meyer, 2001). MDAs teoretiske fundering er et pragmatisk konglomerat af sociokulturel teori om medierede handlinger, kritisk diskursanalyse, samtaleanalyse, etnografi og semiotik, der er tænkt som en invitation til samarbejde på tværs af metodologiske traditioner. MDAs analytiske greb består i at vende diskursanalysen på hovedet, så den starter med at spørge til, hvad der sker i en given situation (f.eks. at købe en kop kaffe, læse e-mail osv.), før den vender blikket mod de relaterede sproglige (diskursive) udsagn. Analysen bør tage udgangspunkt i konkrete situationer og analysere aktørernes interaktion eller brug af semiotiske ressourcer, som de udfolder sig i tid og rum. Først derefter bør analysen fokusere på, hvilke diskurser som italesættes. Dermed forsøger MDA at undgå den form for reduktionisme, som meget diskursanalyse direkte eller indirekte lægger op til, når det sociale omskrives til tekst. Scollon er kritisk over for begrebet kontekst, eftersom det let fører til en forestilling om, at konteksten er noget, som er derude, og som teksten skal relateres til. Pointen er, at konteksten konstrueres i relation til det, der studeres. For at kunne studere diskurser og social interaktion i et klasserum er det således en fordel ikke kun at fokusere på, hvad der siges. Analysen må også medtænke komplekse aspekter af elevernes handlinger, modaliteter og brug af teknologier, medier osv. 80
Til trods for sin ukritiske forståelse af socialkonstruktivisme, samt det at bogen henter langt de fleste af sine eksempler inden for organisationsstudier, hvilket er forfatternes eget interessefelt, fungerer den stadig fint som det, den er, nemlig en introduktion til et emne. Bogen kan helt sikkert hjælpe novicen til at afklare sit ståsted. Hvis man har en måske endnu ikke fastlagt idé om, hvilken form for diskursanalyse, man ønsker at bedrive, kan det oversigtsagtige bekendtskab med andres forskningsemner og diskurstilgange være inspirerende og vejledende for ens eget valg. Til forskel fra andre introduktionsbøger til diskursanalyse 1, som i forskellig grad kræver kendskab til diverse teori- og filosofiretninger, er denne bog brugbar, fordi dens eksempler er jordnære og forståelige for de fleste, uanset om man har kendskab til organisationsteori eller ej. Efterfølgende vil man, når man har fået en fornemmelse af, hvilken retning eller perspektiv ens eget diskursanalytiske studie skal have, være nødt til at fordybe sig yderligere, både i forhold til teoretisk perspektiv og metode. Litteratur: Norris, Sigrid & Rodney H. Jones (eds.) (2005). Discourse in Action. Introducing Mediated Discourse Analysis. Routledge, London. Wodak, Ruth, & Michael Meyer (eds.) (2001) Methods in Critical Discourse Analysis, Sage. 1 Fx Niels Bredsdorf (2002). Diskurs og konstruktion: en samfundsvidenskabelig kritik af diskursanalyser og socialkonstruktivismer Frederiksberg eller Winther Jørgensen, Marianne & Louise Phillips (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag. 81